Åbningskrivelse om klagemuligheder med offentlige udbud
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 529)
indre marked
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat vedrørende åbningsskrivelse fra Kommissionen vedrørende mangler ved gennemførelsen i Danmark af direktiv 89/665/EØF om klagemuligheder i forbindelse med offentlige EU-udbud – samt regeringens afvisning heraf.
Åbningsskrivelse fra Kommissionen vedrørende mangler ved gennemførelsen i Danmark af direktiv 89/665/EØF om klagemuligheder i forbindelse med offentlige EU-udbud - samt regeringens afvisning heraf
Kommissionen har med skrivelse afsendt 18. oktober 2002 indledt traktatkrænkelsessag mod Danmark. Kommissionen mener, at den danske klageordning i forbindelse med offentlige EU-udbud ikke er god nok, efter hvad direktiv 89/665/EØF kræver. Kommissionen støtter sin opfattelse på EF-Domstolens dom af 28. oktober 1999 i sag C-81/98, "Alcatel-dommen".
Kommissionen læser Alcatel-dommen sådan, at Domstolen heri kræver, at der skal være en "rimelig frist" eller en "stilstandsperiode" mellem det tidspunkt, hvor forbigåede tilbudsgivere får meddelelse om beslutningen om, hvem kontrakten er tildelt, og det tidspunkt, hvor kontrakten indgås. Formålet hermed skulle være, at forbigåede tilbudsgivere, der mener, at tildelingsbeslutningen ikke er lovlig, kan nå at indgive klage, inden kontrakten indgås. Da Danmark ikke har indført en sådan frist, mener Kommissionen, at der er tale om traktatbrud.
I Danmark er direktiv 89/665/EØF gennemført ved oprettelse af Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet kan når som helst annullere ulovlige beslutninger eller pålægge en ordregiver at lovliggøre en udbudsforretning - uanset om der er indgået kontrakt med en tilbudsgiver eller ej. Klagenævnet kan om nødvendigt suspendere en udbudsforretning, indtil nævnets afgørelse foreligger.
Klagenævnets praksis viser, at nævnet i en række tilfælde har annulleret ulovlige tildelingsbeslutninger - også efter at kontrakten er indgået. Det betyder ikke, at kontrakten tilsidesættes, men hvis en klager mener, at kontrakten bør ophæves på grund af en ulovlig tildelingsbeslutning, kan klageren anlægge sag ved de almindelige domstole herom.
Regeringen mener ikke, at Alcatel-dommen stiller krav om indførelse af en frist, sådan som Kommissionen hævder. Kommissionens opfattelse ville betyde, at en ordregivende myndighed skulle melde ud, hvem af tilbudsgiverne, det var planen at indgå kontrakt med, og først efter en "rimelig frist" kunne indgå kontrakten, såfremt der ikke var indkommet klager. En sådan "stilstandsperiode" ville virke bureaukratisk og forsinkende - og være et skridt i den modsatte retning af de igangværende bestræbelser på at gennemføre mere enkle og fleksible regler.
Der er efter regeringens opfattelse ikke grundlag for at kritisere den danske klageordning. Tværtimod har Klagenævnet for Udbud meget vidtgående beføjelser.
Regeringen har derfor den 17. januar 2003 svaret afvisende på Kommissionens skrivelse.