Rådsmøde retlige og indre anliggender 19/12 02 Pressemeddelelse

Rådets vedtog beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at undertegne konventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige

(Haagerkonventionen af 1996)

Rådet bemyndigede Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at forhandle om en ny protokol til supplering af den internationale konvention af 1992 om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening.

Rådet bemyndigede formandskabet til at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af aftaler mellem Den Europæiske Union og Island og Norge om anvendelse af visse bestemmelser om retligt samarbejde i kriminalsager på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union

Rådet noterede sig den uklassificerede rapport om terrorismesituationen og -udviklingen i Europa. Rapporten, som er udarbejdet af Europol, omfatter perioden fra oktober 2001 til oktober 2002.

Rådet vedtog en afgørelse om anvendelse af specifikke foranstaltninger inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde til bekæmpelse af terrorisme i overensstemmelse med artikel 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP. Det hedder i denne artikel,, at medlemsstaterne gennem politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for rammerne af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union yder hinanden den størst mulige hjælp i forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorhandlinger.

(dok. 14893/02)

Rådet ændrede vedtægten for Europols personale med henblik på at regulere status for medlemmerne af Europols ledelse, især deres udvælgelse og eventuelle disciplinærprocedurer.

Rådet vedtog en sammenfattende rapport om anden runde af de gensidige evalueringer vedrørende retshåndhævende myndigheder og disses rolle i bekæmpelsen af ulovlig narkotikahandel. Dette dokument afspejler konklusionerne og anbefalingerne i de første frem rapporter, der er udarbejdet vedrørende Italien, Grækenland, Danmark, Spanien og Irland.

Det primære formål med anden runde skulle være at evaluere, hvordan instrumenter vedrørende retshåndhævelse og narkotikahandel og den deraf følgende lovgivning og praksis på nationalt plan samt det internationale samarbejde udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater. Evalueringen skulle navnlig tage sigte på at vurdere samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige retshåndhævende myndigheder og deres operationelle praksis. Det overordnede sigte med evalueringen skulle være rettet imod det daglige praktiske arbejde mellem forskellige enheder på både nationalt og internationalt plan.

Rådet besluttede at udpege Gruppen vedrørende Migration og Udsendelse som det organ, der skal bistå og holde samråd med Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne om tilbagetagelsesaftaler.

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

(1) FINDER, at bevarelsen og udbygningen af Unionen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, samt skabelsen af et højt tryghedsniveau i dette område, der er det overordnede mål med traktatens artikel 29, forudsætter, at strafferetlig efterforskning og retsforfølgning kan udføres tilstrækkelig grundigt og effektivt, uden at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, jf. EU-traktatens artikel 6, herved tilsidesættes.

(2) FINDER, at det er et væsentligt element i den økonomiske og sociale udvikling i hele Den Europæiske Union, at alle Den Europæiske Unions indbyggere generelt bør kunne udnytte de muligheder, som den stadige udvikling inden for informationsteknologien indebærer, og at indgreb i den elektroniske kommunikations fortrolighed kun bør ske i det omfang, det er nødvendigt, relevant og rimeligt i et demokratisk samfund af hensyn til statens sikkerhed og forsvar, offentlig sikkerhed samt forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af lovovertrædelser.

(3) FINDER det vigtigt, at al lovgivning om elektronisk kommunikation overholder de krav med hensyn til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger, der følger af dels Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, dels Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, og dels fællesskabsretten, navnlig fællesskabsrettens overordnede principper, herunder dem, der er henvist til i artikel 6, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og i artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF

(4) NOTERER sig med betænkelighed, at de teknologiske nyskabelser, som den løbende udvikling af internettet og andre elektroniske kommunikationstjenester samt den voksende forekomst af elektroniske bankforretninger medfører, sideløbende med deres store nytteværdi for samfundet også giver kriminelle, og navnlig kriminelle organisationer, mulighed for i stigende grad at udnytte disse teknologier.

(5) BEMÆRKER, at den betydelige vækst i de muligheder, der ligger i elektronisk kommunikation har medført, at data vedrørende anvendelsen af elektronisk kommunikation i dag udgør et særdeles vigtigt og brugbart redskab i efterforskning og retsforfølgning af kriminalitet, især organiseret kriminalitet.

(6) OPFORDRER indtrængende alle berørte parter (regeringer, parlamenter, retshåndhævende og retlige myndigheder, industri og datatilsynsmyndigheder og andre berørte parter) til snarest at indgå i en åben og konstruktiv dialog på nationalt plan og EF-plan med det formål at finde sådanne løsninger på spørgsmålet om opbevaring af trafikdata, som opfylder behovet både for effektive redskaber til forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser og for beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder navnlig deres ret til privatlivets fred, databeskyttelse og brevhemmeligheden. I denne forbindelse kunne det EU-forum om internetkriminalitet, som Kommissionen har etableret, anvendes til at forbedre koordineringen mellem de centrale aktører på EU plan.

(7) ER ENIGT OM, at der ved vedtagelsen af regler om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om den pligt, der påhviler udbydere af elektronisk kommunikation, til at opbevare trafikdata vedrørende elektronisk kommunikation i et begrænset tidsrum, bør tages hensyn til dialogen mellem parterne. Hvis det skønnes nødvendigt at fastsætte sådanne regler, bør parterne under alle omstændigheder sikre, at sådanne trafikdata er tilgængelige, i det omfang det - efter et demokratisk samfunds standarder og efter de gældende forfatningsmæssige bestemmelser i hver medlemsstat - er nødvendigt, relevant og rimeligt for forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser.

(8) HENSTILLER, at medlemsstaterne og EU, uden at anfægte retten til fri kryptering, i partnerskab med erhvervslivet løbende er opmærksomme på mulige løsninger på de problemer, som den stigende anvendelse af kryptering og de gældende forfatningsmæssige bestemmelser i hver medlemsstat udgør for de retshåndhævende myndigheder, således at man finder en balance mellem på den ene side borgernes ret til privatlivets fred og respekt for brevhemmeligheden og på den anden side de retlige og retshåndhævende myndigheders mulighed for at gennemføre effektiv efterforskning og retsforfølgning af organiseret kriminalitet.

(9) PÅPEGER, at det udtrykkeligt er anført i de politiske retningslinjer i handlingsplanen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev vedtaget af Rådet den 28. april 1997, at det er nødvendigt at bane vej for en politik, som sikrer, at de retshåndhævende og retlige myndigheder har mulighed for at forebygge og bekæmpe strafbar misbrug af nye teknologier.

(10) HENVISER til Rådets konklusioner af 20. september 2001, som fremhæver behovet for at sikre, at de retshåndhævende myndigheder har tilstrækkelig mulighed for at efterforske kriminelle handlinger, hvori der indgår anvendelse af elektronisk kommunikation, under samtidig hensyntagen til at sikre balancen mellem beskyttelse af personoplysninger og de retshåndhævende og retlige myndigheders behov for adgang til oplysninger, der skal anvendes i kriminalefterforskningen og retsforfølgningen samt Europarådets konvention om internetkriminalitet.

(11) HENSTILLER, at medlemsstaterne og Den Europæiske Union i videst muligt omfang følger udviklingen inden for kommunikations- og informationsteknologien og løbende sikrer, at de retshåndhævende myndigheder modtager videreuddannelse på dette område. I den forbindelse bør de muligheder, der ligger i rammeprogrammet om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS), der forvaltes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, udnyttes bedst muligt.

(12) OPFORDRER indtrængende medlemsstaterne til at øge indsatsen for at overholde bestemmelserne i Rådets retsakt af 29. maj 2000

(13) HENSTILLER, at medlemsstaterne inden for rammerne af den i konklusionernes punkt 6 omtalte dialog overvejer mulige og hensigtsmæssige midler til identifikation af brugere af taletidskort med henblik på at lette anvendelsen af de aflytningsforanstaltninger, der er anerkendt i Rådets resolution af 17. januar 1995 om lovlig aflytning af telekommunikation i det omfang det - efter et demokratisk samfunds standarder og efter de gældende forfatningsmæssige bestemmelser i hver medlemsstat - er nødvendigt, relevant og rimeligt for afsløring, efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser."

Rådet besluttede at ajourføre og delvist afklassificere Schengen-konsultationsnettets tekniske specifikationer for så vidt angår behandling af visumansøgninger.

Rådet godkendte evalueringen af Benelux-landenes gennemførelse af Schengen-reglerne. Evalueringen omfatter alle Schengen-reglerne, dvs. grænsekontrol, visa, Schengen-informationssystemet, databeskyttelse samt politimæssigt og retligt samarbejde.

Det nævnes i konklusionerne vedrørende evalueringen, at Benelux-landene i tilstrækkelig grad og i hovedsagen også meget nøje overholder Schengen-reglerne, og at der kun konstateres ganske små afvigelser herfra. Konklusionerne indeholder ligeledes en række anbefalinger med henblik på yderligere forbedret anvendelse af Schengen-reglerne. Benelux-landene opfordres til inden seks måneder skriftligt at aflægge rapport om opfølgningen af anbefalingerne i evalueringsrapporterne.

Medlemsstaterne nåede til enighed om finansieringen af udgifter i forbindelse med SIS og godkendte, forsamlet i Rådet, beretningen om forvaltningen vedrørende gennemførelsen af SIS's anlægs- og driftsbudget for 2001.

Rådet noterede sig formandskabets oplysninger vedrørende processen mod de nye medlemsstaters fulde gennemførelse og anvendelse af Schengen-reglerne. Formandskabet forsøger at give en generel beskrivelse af og afklare processen samt oplyse om praktiske og proceduremæssige aspekter af processen for at hjælpe de nye medlemsstater med at ruste sig til at skulle gennemføre og anvende Schengen-reglerne fuldt ud, når de er blevet medlemmer af Den Europæiske Union.

Rådet godkendte andet bind af et katalog over henstillinger med henblik på en korrekt anvendelse af Schengen-reglerne. Dette bind omhandler Schengen-informationssystemet, navnlig gennemførelsen af Sirene-håndbogen.

Formålet med kataloget er at tydeliggøre og redegøre detaljeret for Schengen-reglerne, samt fremsætte henstillinger, som skulle gøre det muligt at tilvejebringe grundlaget for en korrekt gennemførelse af reglerne eller for overvågning heraf, og endelig oplyse om bedste praksis, som kan anses for den bedst mulige gennemførelse af Schengen-reglerne.

Kataloget vil tjene som referenceredskab for kommende evalueringer i kandidatlandene.

Rådet vedtog følgende resolution:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

Det nuværende handlingsprogram for civilbeskyttelse, der blev godkendt ved Rådets beslutning 1999/847/EF af 9. december 1999 om et EF-handlingsprogram om civilbeskyttelse, fastslår i sjette betragtning, at Unionens isolerede og mest afsidesliggende regioner har nogle særlige karakteristiske træk på grund af de geografiske, orografiske, sociale og økonomiske forhold, der påvirker dem negativt og gør det vanskeligt at bringe hjælp og udstyr frem, hvis der opstår situationer med overhængende fare.

Rådets beslutning 2001/792/EF,Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet fastslår i tiende betragtning, at i Fællesskabets isolerede og mest afsidesliggende regioner, men også i visse andre af dets områder, gør særlige forhold og behov sig ofte gældende på grund af regionernes geografi, terræn og samfundsøkonomiske forhold. Dette skaber vanskeligheder, besværliggør anvendelsen af assistance og indsatsressourcer, så det bliver svært at yde hjælp og assistance, og i tilfælde af alvorlig fare for katastrofer eller større ulykker opstår der specielle behov for assistance.

De nye retningslinjer for programmer, der samfinansieres af strukturfondene inden for rammerne af fællesskabsinitiativet Interreg III, har til formål at fremme grænseoverskridende samarbejde, herunder samarbejdet om civilbeskyttelse i grænseregioner, regioner i den yderste periferi og øregioner samt transnationalt samarbejde om risikoforvaltning i områder med stor risiko for naturkatastrofer.

Ud over de regioner i den yderste periferi, der er defineret i artikel 299, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og de mindst begunstigede områder eller øer, herunder landdistrikter, som omhandlet i artikel 158, stk. 2, i traktaten, findes der i EU isolerede regioner, fjerntliggende regioner, som er vanskeligt tilgængelige, og tyndtbefolkede regioner, f.eks. regionerne i den nordlige del af Europa, med særlige karakteristiske træk, som vanskeliggør en passende planlægning og indsats på civilbeskyttelsesområdet.

Det kræver mange flere menneskelige og materielle ressourcer at gennemføre planer i disse regioner end i andre dele af EU, og uddannelsen af personale og den nødvendige ajourføring af deres viden i forbindelse med disse planer er også mere bekostelig.

Opnåelsen af et bestemt indsatsniveau i disse regioner indebærer en meget mere intensiv anvendelse af menneskelige og materielle ressourcer end i tilsvarende situationer i andre regioner. De geografiske forhold (øregioner, højdeforhold og ringe størrelse) medfører store problemer med hensyn til forudgående udstationering af hold og fordeling af disse hold, især i betragtning af de knappe ressourcer i de medlemsstater, der ligger nærmest regionerne i den yderste periferi og de isolerede regioner og i størstedelen af øregionerne og de vanskeligt tilgængelige regioner.

Der bør være solidaritet mellem EU's borgere i forbindelse med beskyttelsen af borgerne og deres sikkerhed, uanset hvor de er bor,

HAR VEDTAGET FØLGENDE RESOLUTION:

Skønt civilbeskyttelse primært er medlemsstaternes ansvar, bør EU gøre en indsats for at sikre, at de af dets borgere, der bor i eller besøger regioner i den yderste periferi, isolerede regioner, øregioner, fjerntliggende eller tyndtbefolkede regioner, er lige så sikre dér som i EU's andre regioner. På baggrund heraf og under hensyntagen til visse af disse regioners socioøkonomiske situation i forhold til resten af EU, samt i betragtning af, at det er mere bekosteligt at opnå samme sikkerhedsniveau dér som andre steder i EU, bør der fastsættes foranstaltninger, som sikrer en passende støtte.

Det er nødvendigt at fremme samarbejdet mellem regionerne i den yderste periferi, isolerede regioner, øregionerne, fjerntliggende og tyndtbefolkede regioner for at indkredse fælles risici og udveksle oplysninger og metoder, så risikovurderingen kan gribes an på en mere ensartet måde; alt dette er nødvendigt for at udarbejde og gennemføre integrerede strategier og aktioner, således at hver region kan råde over passende systemer til hurtig varsling, og der kan opstilles passende regionsplaner på grundlag af de forskellige risici.

Man bør i forbindelse med planlægningen omkring nødsituationer overveje og tage hensyn til de bestående risici, regionens demografiske, socioøkonomiske og geografiske forhold og den specielle socioøkonomiske sårbarhed over for katastrofer, som karakteriserer regioner i den yderste periferi, isolerede regioner, øregioner og fjerntliggende eller tyndtbefolkede regioner.

Det erkendes, at kommunikation er af fundamental betydning i forbindelse med krisehåndtering både inden for regionen (hvilket kan være problematisk på grund af de geografiske og orografiske forhold) og med andre dele af landet og andre naboregioner. Der er brug for en redundant og pålidelig stemme-, data- og billedkommunikation, som gør det muligt at sikre en effektiv koordinering af indsatsen i alle situationer.

Der lægges vægt på, at man i de medlemsstater, der har regioner i den yderste periferi, isolerede regioner, øregioner og fjerntliggende eller tyndtbefolkede regioner, råder over specialiserede indsatshold, og på et solidarisk bidrag fra resten af EU i forbindelse med den konkrete iværksættelse af ordningen tilfremme af styrket samarbejde på civilbeskyttelsesområdet på EU-niveau.