Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde eksterne forbindelser 10/12 2002 Pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 510)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

 

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde EKSTERNE FORBINDELSER nr. 2474 den 10. december 2002

15182/02 (Presse 382)

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 5. december 2002. Dansk delegationsleder: Udenrigsminster Per Stig Møller, Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister) Bertel Haarder og Statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne Petersen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

MELLEMØSTEN; Orientering fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana og kommissær Christopher Patten samt drøftelse af situationen *

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner; se tekst *

AFGHANISTAN - Rådets konklusioner; se tekst *

INTEGRATION AF MIGRATIONSANLIGGENDER I DEN EUROPÆISKE UNIONS FORBINDELSER MED TREDJELANDE; Præsentation af meddelelse ved Kommissionen *

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG AFRIKA; Drøftelse om kommende topmøde *

CYPERN; Status over drøftelser *

ESFP; Drøftelse af forbindelser mellem EU og Nato samt bemyndigelse til Solana om forlæggelse af tekst om Nice bestemmelser for Nato *

GRØNLAND: FISKERI; Præsentation af meddelelse ved Kommisionen *

EVENTUELT; *

– WHO; Meddelelse fra den belgiske delegation om kandidat til generaldirektør WHO *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP)

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITIK I BOSNIEN-HERCEGOVINA (EUPM) *

- Rådets konklusioner; se tekst (15099/02) *

- Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions politimissions budget for 2003; Vedtagelse (15017/02) *

TREDJELANDES DELTAGELSE I EUPM *

- Aftaler med tredjelande, der deltager i EUPM; Vedtagelse af afgørelse (14601/02 + addenda) *

- EU's civile krisestyring - Bidrag fra ikke-EU-stater; Godkendelse af dokument om konsultation *

EKSTERNE FORBINDELSER

Den Europæiske Unions særlige repræsentanter; vedtagelse af fælles aktioner (14004/02 - 14008/02 - 14010/02 - 14021/02 - 14015/02) *

Cuba: 12. evaluering af EU's fælles holdning - Rådets konklusioner; se tekst (14642/3/02) *

Colombia - Rådets konklusioner; se tekst (14655/1/02) *

Restriktive foranstaltninger over for Somalia; Vedtagelse af fælles holdning (14029/02) *

Manoflodsregionen - Rådets konklusioner; Se tekst (15122/02) *

Ukraine - Fælles strategi; Godkendelse af rapport om gennemførsel af strategi (15074/02) *

Den Europæiske Unions aktiviteter til bekæmpelse af terrorisme; Orientering om rapport fra formandskabet *

Topmødet mellem EU og Canada (den 19. december 2002 i Ottawa); Orientering om forberedelserne *

Effektiviteten af EU's optræden udadtil; Orientering om dokument fra kommissionen *

Menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande - Rådets konklusioner; se tekst *

EU's fælles holdninger med henblik på de næste tiltrædelseskonferencer med kandidatlandene ; Vedtagelse *

Associeringen med Den Tjekkiske Republik - forlængelse af den periode hvor offentlig støtte i stålsektoren er tilladt *

Associeringen med Slovenien - nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg (Regionsudvalget); Vedtagelse af afgørelse om holdning (14801/02) *

Associeringen med Litauen - regionalstøttekort vedrørende ydelse af statsstøtte; Vedtagelse af afgørelse (14833) *

EØS - tilpasninger med henblik på udvidelsen ; Bemyndigelse af Kommissionen *

EØS-aftalen; Opnåelse af enighed om udkast til afgørelse og Erklæring *

Forhandlinger mellem EU og Norge om en bilateral landbrugsaftale; Notering af rapport *

Den nordlige dimension – statusrapport; Notering af rapport *

Associeringsrådet EU-Jordan; Godkendelse af udkast til protokol (14462/02) *

AVS - nærmere bestemmelser vedrørende beskyttelsesforanstaltninger; Vedtagelse af forordning (11784/02) *

AVS - landbrugsprodukter og varer; Vedtagelse af forordning (11769/02) *

HANDEL

Vietnam – tekstilvarer; bemyndigelse af Kommissionen til indledning af forhandlinger *

ØKOFIN

Finansiering af konventet om Den Europæiske Unions fremtid; Godkendelse af interinstitutionel aftale (14249/02) *

Finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland; Vedtagelse af forordning (13413/02) *

ØKOFIN/ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER

Regulering, tilsyn og stabilitet på det finansielle område; Konklusioner med henblik på generel aftale, se tekst *

KONKURRENCEEVNE

Særtoldordningen i de franske oversøiske departementer; vedtagelse af beslutning (13419/02) *

Bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse - Opfølgning af Det Europæiske Råd i Göteborg og topmødet i Johannesburg; Vedtagelse af rapport (14489/02) *

UDNÆVNELSER

Regionsudvalget; Vedtagelser om indstillinger (14860/02 - 14976/02 - 14713/02) *

ÅBENHED

Informations- og kommunikationsstrategi for Den Europæiske Union - Rådets konklusioner; Se tekst (14925/02) *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. eksterne forbindelser behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Eksterne forbindelser ministerrådsmøde den 19. november 2002:

Rådsmøde 2467 d.26.november 2002 (alm. del – bilag 486)

Det vestlige Balkan – Den Europæiske Unions Observatørmission (EUMM); Vedtagelse af fælles aktion (14023/02) samt forlængelse af mandat (14025/02)

Rådsmøde 2469 d.28.-29. november 2002 (alm. del – bilag ikke tildelt)

Cuba – deltagelse i AVS/EU- forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler; tilslutning til Cubas deltagelse

Marokko – Import af tomater i Fællesskabet; Godkendelse af afgørelse om indgåelse af aftale

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 5. november 2002 udg. 5:

5. Moldova

14. EU’s informationsstrategi

16. Kimberley-processen: Indførelse af certifikationssystem for rå-diamanter

29. Kommissionens forslag til ændringsskrivelse nr. 4 til budgetforslaget for 2003

 

 

 

Bruxelles, den 21. januar 2003

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Michala Jessen


 

 

 

15182/02 (Presse 382)

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER

*

2474. samling i Rådet

- EKSTERNE FORBINDELSER -

den 10. december 2002 i Bruxelles

 

 

Formand:

Per Stig MØLLER

Kongeriget Danmarks udenrigsminister

 

 

INDHOLD

 

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

MELLEMØSTEN *

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner *

AFGHANISTAN - Rådets konklusioner *

INTEGRATION AF MIGRATIONSANLIGGENDER I DEN EUROPÆISKE UNIONS FORBINDELSER MED TREDJELANDE *

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG AFRIKA *

CYPERN *

ESFP *

GRØNLAND: FISKERI *

EVENTUELT *

– WHO *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP)

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITIK I BOSNIEN-HERCEGOVINA (EUPM) *

- Rådets konklusioner *

- Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions politimissions budget for 2003 *

TREDJELANDES DELTAGELSE I EUPM *

- Aftaler med tredjelande, der deltager i EUPM *

- EU's civile krisestyring - Bidrag fra ikke-EU-stater *

EKSTERNE FORBINDELSER

Den Europæiske Unions særlige repræsentanter *

Cuba: 12. evaluering af EU's fælles holdning - Rådets konklusioner *

Colombia - Rådets konklusioner *

Restriktive foranstaltninger over for Somalia *

Manoflodsregionen - Rådets konklusioner *

Ukraine - Fælles strategi *

Den Europæiske Unions aktiviteter til bekæmpelse af terrorisme *

Topmødet mellem EU og Canada (den 19. december 2002 i Ottawa) *

Effektiviteten af EU's optræden udadtil *

Menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande - Rådets konklusioner *

EU's fælles holdninger med henblik på de næste tiltrædelseskonferencer med kandidatlandene *

Associeringen med Den Tjekkiske Republik - forlængelse af den periode hvor offentlig støtte i stålsektoren er tilladt *

Associeringen med Slovenien - nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg (Regionsudvalget) *

Associeringen med Litauen - regionalstøttekort vedrørende ydelse af statsstøtte *

EØS - tilpasninger med henblik på udvidelsen *

EØS-aftalen *

Forhandlinger mellem EU og Norge om en bilateral landbrugsaftale *

Den nordlige dimension - statusrapport *

Associeringsrådet EU-Jordan *

AVS - nærmere bestemmelser vedrørende beskyttelsesforanstaltninger *

AVS - landbrugsprodukter og varer *

HANDEL

Vietnam - tekstilvarer *

ØKOFIN

Finansiering af konventet om Den Europæiske Unions fremtid *

Finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland *

ØKOFIN/ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER

Regulering, tilsyn og stabilitet på det finansielle område *

KONKURRENCEEVNE

Særtoldordningen i de franske oversøiske departementer *

Bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse - Opfølgning af Det Europæiske Råd i Göteborg og topmødet i Johannesburg *

UDNÆVNELSER

Regionsudvalget *

ÅBENHED

Informations- og kommunikationsstrategi for Den Europæiske Union - Rådets konklusioner *

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Louis MICHEL

Vicepremierminister og udenrigsminister

Annemie NEYTS

Minister under udenrigsministeren

Danmark:

Per Stig MØLLER

Udenrigsminister

Bertel HAARDER

Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister)

Friis Arne PETERSEN

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Tyskland:

Joschka FISCHER

Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler

Grækenland:

Giorgios PAPANDREOU

Udenrigsminister

Anastasios GIANNITSIS

Viceudenrigsminister

Spanien:

Ana PALACIO VALLELERSUNDI

Udenrigsminister

Ramón DE MIGUEL Y EGEA

Statssekretær for Europaspørgsmål

Frankrig:

Noëlle LENOIR

Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål

Irland:

Brian COWEN

Udenrigsminister

Italien:

Franco FRATTINI

Udenrigsminister

Roberto ANTONIONE

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Luxembourg:

Lydie POLFER

Udenrigsminister og minister for udenrigshandel

Nederlandene:

Jaap de HOOP SCHEFFER

Udenrigsminister

Atzo NICOLAÏ

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Østrig:

Benita FERRERO-WALDNER

Forbundsudenrigsminister

Portugal:

António MARTINS DA CRUZ

Udenrigsminister og minister for de portugisiske samfund i udlandet

 

Finland:

Erkki TUOMIOJA

Udenrigsminister

Jari VILÉN

Minister for udenrigshandel

Sverige:

Anna LINDH

Udenrigsminister

Det Forenede Kongerige:

Jack STRAW

Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

* * *

Kommissionen:

Christopher PATTEN

Medlem

* * *

Generalsekretariatet for Rådet:

Javier SOLANA

Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant

 

 

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

MELLEMØSTEN

Rådet fik en orientering fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana og kommissær Christopher Patten og drøftede situationen i Mellemøsten som forberedelse til den diskussion, som ministrene skal have i København, og Mellemøstkvartettens møde på ministerplan den 20. december i Washington. Delegationerne understregede, at det er vigtigt, at køreplanen bliver vedtaget på kvartettens møde.

DET VESTLIGE BALKAN - Rådets konklusioner

Efter at have fået en orientering fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana og kommissær Christopher Patten om deres nylige besøg i regionen, vedtog Rådet følgende konklusioner:

"FORBUNDSREPUBLIKKEN JUGOSLAVIEN

Rådet hilste de seneste fremskridt med udkastet til forfatningsmæssigt grundlag velkommen og så frem til parlamentets snarlige godkendelse heraf. Det noterede sig med betænkelighed resultatet af det serbiske præsidentvalg den 8. december. Rådet forventer, at alle parter nu løser situationer åbent og demokratisk og i overensstemmelse med forfatningen, og således at den institutionelle stabilitet bevares, og reformerne videreføres.

FRJ/KOSOVO

Rådet så med tilfredshed på udvidelsen af UNMIK's direkte administrative myndighed til det nordlige Mitrovica som et betydeligt skridt i retning af yderligere normalisering af situationen i Kosovo. Det roste FN-generalsekretærens særlige repræsentant, Michael Steiner, og myndighederne i Beograd for deres indsats for at opnå dette opmuntrende resultat.

VÅBENSALG

Rådet udtrykte dyb bekymring over våbensalgene, der udgør et klart brud på FN-sanktionerne. Det gentog, at de berørte stater hurtigt og grundigt skal efterforske disse spørgsmål og stille de ansvarlige til regnskab. Rådet bekræftede atter, at det tillægger civil kontrol med militæret afgørende betydning, og opfordrede indtrængende de berørte lande til at træffe afgørende juridiske og administrative foranstaltninger i retning heraf og til at gennemføre dem på et passende tidspunkt.

LONDON-KONFERENCEN OM ORGANISERET KRIMINALITET

Rådet så med tilfredshed på den vellykkede London-konference om organiseret kriminalitet den 25. november 2002 og støttede fuldt ud London-erklæringen og de prioriterede aktioner, der blev fastlagt. Det opfordrede til hurtig gennemførelse af de tilsagn, der blev givet. EU vil fuldt ud anvende stabiliserings- og associeringsprocessens vurderingsmekanisme for at følge sine tilsagn op. Det vil også trække på den brede vifte af regionale initiativer, herunder stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Rådet understregede, at bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet er en hovedprioritet i samarbejdet med landene i Sydøsteuropa, som kræver regelmæssig opfølgning og evaluering."

AFGHANISTAN - Rådets konklusioner

(dok. 15087/1/02)

Efter drøftelsen, hvorunder den tyske udenrigsminister bl.a. gav en orientering om den netop overståede Petersberg II-konference, vedtog Rådet følgende konklusioner:

"1. I forbindelse med årsdagen for undertegnelsen af Bonn-aftalen gav Rådet igen udtryk for, at det er fuldt og helt indstillet på at bidrage til fuld gennemførelse af aftalen. Præsident Karzai og den afghanske overgangsadministration har opnået væsentlige resultater, og Bonn-processen er på rette spor.

2. For den afghanske overgangsadministration og det internationale samfund er der dog stadig en række udfordringer, der skal tages op.

3. Rådet understregede, at sikkerhedsspørgsmålet stadig er af meget stor betydning, og tilskyndede alle afghanske grupper til at afgøre deres klagepunkter på fredelig vis. Rådet påskønnede den rolle, Tyrkiet har påtaget sig som lederland for ISAF II, og roste i den forbindelse Tyskland og Nederlandene for at have accepteret at overtage ledelsen af ISAF i seks måneder.

4. Rådet roste det dekret om den nationale hær, som den afghanske overgangsadministration havde udstedt den 1. december som et vigtigt skridt hen imod afghansk ejerskab med hensyn til sikkerhed og stabilitet.

5. Rådet gav udtryk for tilfredshed med erklæringen "Genoprettelse af fred i Afghanistan - Fred og stabilitet", der blev vedtaget på Petersberg-konferencen den 2. december 2002, og hvori det internationale samfunds tilsagn om at ville støtte Bonn-processen på ny bekræftes. Rådet fastslog atter vigtigheden af demokratiske værdier, pluralisme og respekt for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder. I denne forbindelse støtter Rådet aktivt det afghanske folks stræben efter en effektiv, pålidelig og fuldt repræsentativ regering, som vil kunne realisere befolkningens legitime håb om fred og fremgang. Rådet noterede sig navnlig erklæringens omtale af institutionelle reformer på sikkerhedsområdet og det administrative, retlige, finansielle og socio-økonomiske område og af bekæmpelsen af ulovlig produktion og handel med narkotika.

6. Rådet gentog EU's tilsagn om i samarbejde med De Forenede Nationer at hjælpe Afghanistan med at bekæmpe handelen med opium gennem en fremskyndet gennemførelse af genopbygningsprogrammer, herunder også i de områder, hvor der dyrkes opiumsvalmuer, udvikling af retshåndhævende institutioner og tilvejebringelse af alternative måder at tjene til livets ophold på.

7. Rådet understregede betydningen af et uafhængigt retsvæsen for at fremme sikkerhed, menneskerettigheder og den socio-økonomiske udvikling i landet og ser frem til resultaterne af konferencen i Rom den 19.-20. december 2002 i denne henseende.

8. Rådet gav udtryk for støtte til nedsættelsen af et udvalg til udarbejdelse af forfatningen, en retskommission og en uafhængig menneskerettighedskommission. Det bemærkede imidlertid, at en tjenestemandskommission endnu ikke fungerer fuldt ud. EU er fast besluttet på at bidrage til arbejdet i disse organer.

9. Rådet understregede betydningen af fred og stabilitet i området og gav udtryk for sin støtte til den afghanske overgangsmyndigheds ønske om inden den 22. december 2002 at nå til enighed med Afghanistans nabolande om en erklæring om godt naboskab.

10. Rådet tilskyndede den afghanske overgangsmyndighed til i tæt samråd med det internationale samfund at opstille kontrollerbare benchmarks og tidsfrister for at sikre fuld gennemførelse af Bonn-aftalen.

11. Rådet gentog, at EU fortsat er fast besluttet på at yde et væsentligt bidrag til genopbygningen af Afghanistan.

12. Rådet opfordrede den højtstående repræsentant og EU's særlige repræsentant Francesc Vendrell til nøje at følge gennemførelsen af Petersberg-tilsagnene og i samarbejde med Kommissionen at fremsætte anbefalinger om yderligere aktioner, som EU kan iværksætte til støtte for den afghanske overgangsmyndighed."

INTEGRATION AF MIGRATIONSANLIGGENDER I DEN EUROPÆISKE UNIONS FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Rådet fik af kommissær Christopher Patten en præsentation af Kommissionens meddelelse om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande, som Kommissionen vedtog den 3. december 2002 som en opfølgning af Det Europæiske Råds beslutninger på mødet i Sevilla i juni 2002. Meddelelsen falder i to dele, hvoraf den første indeholder en analyse af migration og udvikling i en bredere kontekst, og den anden en rapport om effektiv anvendelse af de finansielle midler, der er til rådighed på fællesskabsplan. Kommissæren fandt, at spørgsmålet om migration skal integreres bedre i EU's politikker over for tredjelande, at hovedmålsætningen på lang sigt fortsat skal være at tage fat på migrationens grundlæggende årsager, og at der bør afsættes flere midler til dette formål. Rådet havde en første udveksling af synspunkter og pålagde De Faste Repræsentanters Komité at gennemgå meddelelsen og forberede en substantiel debat for Rådet i begyndelsen af det nye år.

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG AFRIKA

Under middagen drøftede ministrene forbindelserne mellem EU og Afrika, herunder navnlig i relation til forberedelserne af det andet topmøde mellem EU og Afrika, der skal afholdes i foråret 2003. De besluttede, at EU-trojkaen skal tage til Afrika for at drøfte forbindelserne forud for topmødet.

CYPERN

Under middagen gjorde ministrene status over de igangværende drøftelser om FN-generalsekretærens plan for en løsning på Cypern-spørgsmålet.

ESFP

Rådet drøftede spørgsmålet om forbindelserne mellem EU og Nato og bemyndigede generalsekretæren/den højtstående repræsentant Javier Solana til ved en passende lejlighed at forelægge Nato den tekst om gennemførelse af Nice-bestemmelserne om inddragelse i EFSP af de allierede, der ikke er medlemmer af EU, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 24.-25. oktober i Bruxelles.

Rådet noterede sig endvidere et udkast til formandskabets rapport om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, der skal forelægges Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december 2002.

GRØNLAND: FISKERI

Kommissionen gav Rådet en præsentation af sin meddelelse af 3. december 2002 om midtvejsrevisionen af fiskeriprotokollen mellem EU og Grønland, der foreslår en tilpasning af fiskeriprotokollen på kort sigt og et politisk tilsagn om opbygning af et omfattende partnerskab mellem EU, Grønland og Danmark efter 2007. Rådet noterede, at der skal træffes afgørelse om forslagene i meddelelsen inden udgangen af februar 2003. Formandskabet vil meget snart optage kontakter på teknisk niveau om dette spørgsmål, som derefter vil blive videreført af det kommende formandskab, således at fristen kan overholdes.

EVENTUELT

WHO

Den belgiske delegation meddelte Rådet, at Dr. Peter PIOT, der i øjeblikket er administrerende direktør for UNAIDS-programmet, er kandidat til stillingen som generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK (ESFP)

DEN EUROPÆISKE UNIONS POLITIK I BOSNIEN-HERCEGOVINA (EUPM)

- Rådets konklusioner

(dok. 15099/02)

"Rådet bemærkede, at EU-politimissionen i Bosnien-Hercegovina (EUPM) som den første krisestyringsoperation under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) indledes om mindre end en måned. Rådet tilkendegav sin tilfredshed med, hvor langt EUPM-planlægningsholdet i Sarajevo var kommet med at sikre, at EUPM bliver fuldt operationel i hele Bosnien-Hercegovina fra den 1. januar 2003. Det noterede sig det tætte samarbejde, der allerede er ved at blive etableret mellem EUPM's planlægningshold og de internationale organisationer i Bosnien-Hercegovina, navnlig OHR, der har spillet en ledende rolle i fredsskabelsen mellem borgerne, OSCE og NATO/SFOR. Den høje repræsentants dobbelte rolle som EU's særlige repræsentant og hans rolle i EUPM's kommandokæde bidrager yderligere til denne koordinering.

EUPM tager opgaven op efter FN's internationale politistyrke i Bosnien-Hercegovina, hvilket Sikkerhedsrådet har hilst med tilfredshed. Rådet bemærkede det frugtbare samarbejde mellem FN og EU i denne forbindelse og er fortsat overbevist om, at dette vil sikre en problemfri overgang fra FN's til EU's ansvar.

EUPM's opgave er at bistå med at skabe holdbare ordninger for politiarbejde i BiH's regi i overensstemmelse med bedste europæiske og internationale praksis. Den skal sammen med BiH-politiafdelinger med at følge, vejlede, inspicere og rådgive med hensyn til alle aspekter af politiarbejde, herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption i Bosnien-Hercegovina.

Rådet understreger, at EUPM er en integrerende del af EU's generelle retsstatskoncept som led i EU's overordnede politik over for den vestlige Balkanregion, nemlig stabiliserings- og associeringsprocessen.

Rådet udtrykte tilfredshed med, at 18 tredjelande deltager i EUPM. Disse landes deltagelse viser en fælles tilgang til krisestyringen i Bosnien-Hercegovina."

- Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions politimissions budget for 2003

(dok. 15017/02)

Rådet vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles aktion 2002/210/FUSP af 11. marts 2002 om Den Europæiske Unions politimission. I afgørelsen er budgettet for EUPM for 2003 fastsat til 38 mio. EUR, hvoraf et referencebeløb på 20 mio. EUR afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget.

TREDJELANDES DELTAGELSE I EUPM

- Aftaler med tredjelande, der deltager i EUPM

(dok. 14601/02 + Addenda)

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse i henhold til artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union af aftaler mellem Den Europæiske Union og en række tredjelande om deres deltagelse i Den Europæiske Unions politimission. De pågældende lande er Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Island, Letland, Litauen, Norge, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Slovenien, Schweiz, Tyrkiet og Ukraine.

- EU's civile krisestyring - Bidrag fra ikke-EU-stater

Rådet godkendte et dokument om konsultation af og bestemmelser vedrørende bidrag fra ikke-EU-stater til EU's civile krisestyringsoperationer under afsnit V i EU-traktaten. I dette dokument fastsættes der vejledende principper for ikke-EU-staters bidrag og konsultationsarrangementer både i og uden for kriseperioder.

EKSTERNE FORBINDELSER

Den Europæiske Unions særlige repræsentanter

(dok. 14004/02 - 14008/02 - 14010/02 - 14021/02 - 14015/02)

Rådet vedtog fælles aktioner om forlængelse af mandatet for EU's fem nuværende særlige repræsentanter (Mellemøsten, De Store Søers Område i Afrika, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Afghanistan og stabilitetspagten for Sydøsteuropa) indtil den 30. juni 2003.

Cuba: 12. evaluering af EU's fælles holdning - Rådets konklusioner

(dok. 14642/3/02 REV 3)

"Rådet noterede sig tolvte vurdering af EU's fælles holdning vedrørende Cuba og anerkendte fortsættelsen af en åben og konstruktiv dialog med Cuba om alle spørgsmål af fælles interesse. Rådet gentog, at formålene med EU's politik over for Cuba fortsat er at tilskynde til en proces med overgang til et pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, vedvarende økonomisk genopretning og forbedring af befolkningens levestandard.

Rådet noterede sig, at Cubas regering ikke siden den foregående vurdering i juni 2002 har taget nogen betydelige positive skridt, der går i retning af målene i den fælles holdning. Selv om det erkendes, at der er nogle positive tegn, idet der f.eks. er større religionsfrihed, og der ikke er anvendt dødsstraf i tre år, samt at der er flere økonomiske muligheder for den enkelte, ses der ikke at være gjort fremskridt med hensyn til gennemførelsen af reformer, der fører til et politisk system, som respekterer borgerlig og politisk frihed. Alle borgerlige initiativer, der kræver politisk frihed og respekt for borgerlige rettigheder og tager sigte på et politisk system, der er baseret på demokratiske værdier, såsom Varela-projektet, bør fremmes. Desuden opfordrer Rådet indtrængende Cubas regering til at tage de nødvendige skridt til at ratificere FN-konventionerne om politiske og borgerlige rettigheder samt om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Rådet bekræfter derfor på ny, at den fælles holdning fortsat står ved magt og fortsat er grundlaget for Den Europæiske Unions politik over for Cuba. For at fremme en mere effektiv forfølgelse af målene i den fælles holdning mener Rådet, at den politiske dialog bør fortsættes og tilskynder til, at der sker konkrete resultater, navnlig med hensyn til politiske, økonomiske og borgerlige rettigheder. Samtidig tilskynder Rådet til en styrkelse af EU's udviklingssamarbejde i Cuba på områder, der fremmer overgangen til et pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne, samt på områder, der forbedrer levestandarden for Cubas befolkning og fremmer en bæredygtig økonomisk vækst. Rådet udtrykker tilfredshed med Kommissionens beslutning om at åbne et kontor i Havana som et led i styrkelsen af dette samarbejde. Rådet besluttede, at det vil vurdere den fælles holdning i december 2003."

Colombia - Rådets konklusioner

(dok. 14655/1/02 REV 1)

"Rådet noterede sig med tilfredshed præsident Uribes bestræbelser på at reformere landets institutioner og udvikle en velfungerende demokratisk stat på hele Colombias område på grundlag af respekt for menneskerettighederne og af velstand og sikkerhed for alle landets borgere. Rådets udtrykte også sin støtte til Colombias regering i dens bekæmpelse af terrorisme og ulovlig narkotikahandel. Det udtrykte håb om et udvidet samarbejde inden for regionen på disse områder.

Rådet bekræftede, at det fuldt ud støtter præsident Uribes bestræbelser på at udvirke en forhandlingsløsning på konflikten i Colombia og understregede, at det tillægger bidraget fra FN's særlige rådgiver i denne proces stor betydning. Rådet erklærede, at EU er rede til at bistå den colombianske regering i forsøget på at bilægge konflikten ved fredelige midler.

Rådet udtrykte alvorlig bekymring over de forværrede humanitære forhold og menneskerettighedssituationen i Colombia og opfordrede indtrængende den colombianske regering til at styrke indsatsen på disse områder og tage effektive skridt mod straffrihed og meddelagtighed.

Rådet så positivt på de politiske og økonomiske reformer, præsident Uribe har bebudet med henblik på at tage de eksisterende uligheder i landet op og at fremme bæredygtig udvikling. Samtidig opfordrede Rådet den colombianske regering til at anerkende og støtte den rolle, det civile samfund og ikke-statslige organisationer spiller som vigtige interessenter i forbindelse med gennemførelsen af disse reformer og bestræbelserne hen imod en forhandlingsløsning på den interne væbnede konflikt.

Endelig opfordrede Rådet medlemsstaterne og Kommissionen til at udbygge EU's arbejdsprogram med det formål at medvirke til at styrke statsinstitutionerne, afhjælpe den humanitære krise og forsøge at finde alternativer til produktion af narkotika. EU's medvirken bør forberedes i nært samråd med Colombias regering, FN og det internationale samfund i Bogota."

Restriktive foranstaltninger over for Somalia

(dok. 14029/02)

Rådet vedtog en fælles holdning om restriktive foranstaltninger over for Somalia. I henhold til den fælles holdning forbydes levering eller salg af våben og af alle typer dertil knyttet materiel, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og -udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele til ovennævnte, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder til Somalia, uanset om de hidrører fra medlemsstaterne eller ej. Det forbydes ligeledes at yde Somalia direkte eller indirekte teknisk rådgivning, finansiel og anden bistand og oplæring i forbindelse med militær virksomhed, herunder navnlig teknisk oplæring og bistand i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse eller anvendelse af de i stk. 1 nævnte genstande fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder.

Manoflodsregionen - Rådets konklusioner

(dok. 15122/02)

"Rådet noterer sig, at der stadig er grund til alvorlig bekymring over den manglende stabilitet i subregionen, selv om der i det sidste år er gjort betydelige fremskridt hen imod fred, demokrati og forsoning i Sierra Leone. EU finder, at situationen i Liberia er en trussel mod stabiliteten i hele subregionen. Liberias regering har stadig ikke gennemført Sikkerhedsrådets krav og overtræder fortsat FN-sanktionerne.

Rådet fordømmer de væbnede oprørsgruppers forsøg på at tage magten i Liberia med voldelige midler og anmoder nabolandene om ikke at støtte dem. Konflikten i Liberia kan kun bringes til ophør, hvis parterne fuldt ud engagerer sig i freds- og forsoningsprocessen, både på nationalt og regionalt plan. Den interne situation i både Liberia og Guinea er præget af mangel på politisk dialog, tilbageskridt i demokratiseringsprocessen, krænkelser af menneskerettighederne og begrænset frihed til medierne.

Rådet udtrykker tilfredshed med den regionale fredsproces inden for rammerne af Manoflodsunionen (MRU) ved Marokkos mellemkomst og med den indsats, Ecowas har gjort, men beklager, at der indtil nu i realiteten kun er gjort begrænsede fremskridt.

Rådet udtrykker endvidere tilfredshed med oprettelsen for nylig af Den Internationale Kontaktgruppe vedrørende Liberia, der består af FN, AU, Ecowas, Marokko, Senegal, Nigeria, USA, Frankrig, UK og EU.

Rådet udtrykker dyb bekymring over de katastrofale følger, som den vedvarende ustabilitet har for den humanitære situation og for situationen vedrørende demokrati og respekten for menneskerettighederne i regionen.

Rådet udtrykker tilfredshed med, at EU's politiske dialog med landene i Manoflodsunionen er blevet styrket, især gennem udnævnelsen af formandskabets særlige MRU-repræsentant i juli 2001. På grund af de stærke bånd mellem EU og denne region er EU en af dens vigtigste udenlandske partnere, også hvad angår bistandens størrelse.

Hovedformålet med EU's strategi over for MRU-regionen er at yde et strategisk bidrag til fred, sikkerhed og stabilitet som forudsætninger for enhver holdbar udvikling, ikke mindst til støtte for en samlet regional tilgang til løsning af MRU's problemer.

For at nå dette mål vil EU følge nedenstående strategiske retningslinjer. EU vil:

– fremme og tilskynde til fortsat politisk dialog og tillidsskabelse mellem MRU-landene på grundlag af den aftale, der blev indgået på topmødet i Rabat

– støtte Ecowas' politiske initiativer til at fremme en fredelig løsning på ustabiliteten i MRU-subregionen, især Ecowas' initiativ til politisk dialog og en national forsoningsproces i Liberia

– støtte og deltage i Den Internationale Kontaktgruppe vedrørende Liberia som en strategisk indsats for fred og stabilitet i regionen

– styrke samarbejdet med FN, Ecowas og Marokko om støtte til den politiske proces og til tillidsskabende aktiviteter

– koncentrere bistanden til regionen om at fremme det økonomiske samspil mellem MRU-landene ved etablering af forbindelser på tværs af grænserne og ved tillidsskabende foranstaltninger mellem de tre lande

– tilskynde den liberiske regering til at søge en forhandlingsløsning på den interne konflikt og støtte interne, subregionale og regionale initiativer til at opnå en våbenstilstand mellem regeringen og den væbnede opposition og samtidig tilskynde til tættere koordinering af disse initiativer

– støtte enhver bestræbelse på national forsoning og iværksættelsen af en politisk dialog, der inddrager alle parter, forud for valget i oktober 2003

– opfordre den liberiske regering til at gøre en konkret og hurtig indsats for at overholde de krav, som FN's Sikkerhedsråd har stillet

– nøje følge udviklingen i den humanitære situation i Liberia i samarbejde med FN og andre humanitære organisationer og værne om de humanitære folkeretlige principper og medvirke til at skabe fuld respekt for menneskerettighederne og retsstaten

– nøje overvåge, om der sker fremskridt i opnåelsen af de politiske benchmarks, der er blevet indkredset under artikel 96/97-konsultationerne og aftalt med den liberiske regering, og være rede til at genoptage bistanden til Liberia på baggrund af virkeligt fremskridt og engagement

– i tilfælde af en ægte fredsaftale overveje mulighederne for at indlede en DDR/sikkerhedssektorreform i Liberia

– fremme en mere demokratisk og gennemsigtig politisk proces i Guinea baseret på retsstatsprincipper, god regeringsførelse og fuld respekt for menneskerettighederne og tilskynde til øget interaktion med den øvrige verden

– nøje følge situationen med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og borgerlige rettigheder i landet

– tilskynde den guineanske regering til at skabe betingelser for et frit, retfærdigt og demokratisk præsidentvalg i december 2003

– koncentrere støtten om menneskerettigheder, god regeringsførelse og demokratisering

– støtte et vedvarende internationalt engagement i Sierra Leone for at medvirke til at befæste freden og stabiliteten yderligere og samtidig understrege behovet for et gennemsigtigt, inklusivt og ansvarligt politisk system

– støtte flygtninges og internt fordrevnes og demobiliserede krigsdeltageres repatriering, genbosætning og reintegration

– fremme retfærdighed og bekæmpe straffrihed i kølvandet på borgerkrigen, bl.a. gennem støtte til Sierra Leones regering og til FN med henblik på oprettelsen af den særlige domstol

– fremme respekten for menneskerettighederne og forsoning, bl.a. gennem støtte til den nyoprettede Sandheds- og Forsoningskommission."

Ukraine - Fælles strategi

(dok. 15074/02)

Rådet godkendte en rapport om gennemførelsen af Den Europæiske Unions fælles strategi over for Ukraine, der blev vedtaget i december 1999. Rapporten, der skal forelægges for Det Europæiske Råd, gennemgår de hovedmål med EU's politik over for Ukraine, som er opstillet i den fælles strategi, nemlig:

– Bidrag til konsolidering af demokratiet, retsstatsprincippet og de offentlige institutioner og respekt for menneskerettighederne

– Støtte til de økonomiske og sociale reformer, herunder støtte til Ukraines integration i den europæiske økonomi og verdensøkonomien. Styrkelse af regionalt og grænseoverskridende samarbejde

– Fremme af samarbejde om retlige og indre anliggender

– Støtte til et øget samarbejde mellem EU og Ukraine i forbindelse med udvidelsen af EU

– Fortsat samarbejde og dialog med Ukraine på ESFP-området. Øget stabilitet og sikkerhed i og uden for Europa

– Samarbejde vedrørende miljø, energi og nuklear sikkerhed.

Den Europæiske Unions aktiviteter til bekæmpelse af terrorisme

Rådet noterede sig en rapport fra formandskabet om Den Europæiske Unions aktiviteter til bekæmpelse af terrorisme og pålagde sine kompetente organer at arbejde videre med de henstillinger, der fremsættes i rapporten. Rapporten beskriver de foranstaltninger, som EU har truffet til bekæmpelse af terrorisme og indeholder en række henstillinger med henblik på det videre arbejde. Hovedområderne er: øget retfærdighed, sikkerhed og beskyttelse for EU's borgere, bekæmpelse af finansiering af terrorisme og Den Europæiske Unions optræden udadtil med henblik på bekæmpelse af terrorisme.

Topmødet mellem EU og Canada (den 19. december 2002 i Ottawa)

Rådet noterede sig, hvor langt man er nået med forberedelsen af topmødet mellem EU og Canada, som afholdes den 19. december 2002 i Ottawa, Canada.

Effektiviteten af EU's optræden udadtil

Rådet noterede sig et dokument fra Kommissionen med et forslag til landeanalysernes format som et middel til at forbedre effektiviteten af EU's optræden udadtil.

Menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande - Rådets konklusioner

"1. Rådet minder om sine konklusioner af 25. juni 2001 om menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, hvori det bekræftede sit tilsagn om at arbejde for

– sammenhæng og konsekvens mellem Fællesskabets aktioner og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og udviklingspolitikken gennem nært samarbejde og samordning mellem dets kompetente organer og med Kommissionen;

– integrering ("mainstreaming") af menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen i den relevante EU-politik og de relevante EU-aktioner;

– åbenhed i EU's politik vedrørende menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen gennem en styrket dialog med Europa-Parlamentet og civilsamfundet;

– regelmæssig fastlæggelse og revision af prioriterede aktioner i forbindelse med gennemførelsen af politikken vedrørende menneskerettighederne og demokratiseringsprocessen for at gøre EU's politik med hensyn til menneskerettighederne og demokratisering mere veldokumenteret, troværdig, sammenhængende, konsekvent og effektiv.

2. Rådet ser med tilfredshed på og godkender de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af disse mål, som Menneskerettighedsgruppen (COHOM) foreslog i sin rapport af 25. november 2002.

3. Rådet vil sætte menneskerettigheder og demokratisering på dagsordenen for sin årlige drøftelse om de udenrigspolitiske prioriteter. Det vil desuden hvert år drøfte de vigtigste spørgsmål, der forventes rejst i FN's Menneskerettighedskommission (CHR) og FN's Generalforsamlings 3. Komité, med henblik på at fastlægge EU's generelle holdning i disse fora før de pågældende møder. Rådet vil mellem CHR's møder fortsat gøre status over gennemførelsen af de resolutioner, EU har taget initiativ til i CHR.

4. Rådet vil gøre status over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de detaljerede foranstaltninger i COHOM's rapport af 25. november 2002 én gang om året. Dette vil ske på grundlag af en situationsrapport udarbejdet af COHOM. Der vil første gang blive gjort status i slutningen af 2003 og derefter i henholdsvis 2004 og 2005."

EU's fælles holdninger med henblik på de næste tiltrædelseskonferencer med kandidatlandene

Rådet vedtog de fælles holdninger med henblik på de næste tiltrædelseskonferencer med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Slovenien for følgende kapitler: landbrug, (andre spørgsmål samt lovgivning på veterinær- og plantesundhedsområdet), konkurrencepolitik, telekommunikation og informationsteknologi, kultur og audiovisuel politik, miljø.

Associeringen med Den Tjekkiske Republik - forlængelse af den periode hvor offentlig støtte i stålsektoren er tilladt

(dok. 14890/02)

Rådet vedtog en afgørelse om opfyldelse af betingelserne i artikel 3 i tillægsprotokollen til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side for en forlængelse af den periode, der er anført i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 vedrørende EKSF-stålprodukter.

Associeringen med Slovenien - nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg (Regionsudvalget)

(dok. 14801/02)

Rådet vedtog en afgørelse om den holdning, Fællesskabets skal indtage i Associeringsrådet EU-Slovenien til nedsættelsen af et rådgivende paritetisk udvalg, som skal have til opgave at fremme dialog og samarbejde mellem de regionale og lokale myndigheder i Fællesskabet og Slovenien.

Associeringen med Litauen - regionalstøttekort vedrørende ydelse af statsstøtte

(dok. 14833/02)

Rådet vedtog en afgørelse om den holdning, Fællesskabet skal indtage i Associeringsrådet EU-Litauen til vedtagelse af et regionalstøttekort, som vil blive lagt til grund for vurderingen af statsstøtte ydet af Litauen.

EØS - tilpasninger med henblik på udvidelsen

Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde med Norge, Island og Liechtenstein med henblik på EU's udvidelse

EØS-aftalen

Med henblik på vedtagelse i Det Blandede EØS-udvalg nåede Rådet til enighed om:

– et udkast til erklæring fra Det Blandede EØS-udvalg vedrørende EØS-aftalen – bilag II, kapitel XIV – om revisionsklausulerne vedrørende gødning

– et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af bilag I (dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen.

Forhandlinger mellem EU og Norge om en bilateral landbrugsaftale

Rådet noterede sig en rapport om forhandlingerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Norge om indgåelse af en bilateral landbrugsaftale. Forhandlingerne er allerede langt fremme, og målet er at afslutte disse forhandlinger inden udgangen af 2002.

Den nordlige dimension - statusrapport

Rådet noterede sig Kommissionens årlige statusrapport for 2002 om gennemførelsen af handlingsplanen for den nordlige dimension indeholdende en redegørelse for de vigtigste foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre handlingsplanen.

Associeringsrådet EU-Jordan

(dok. 14462/02)

Rådet godkendte udkastet til protokol for første samling i Associeringsrådet EU-Jordan den 10. juni 2002 i Luxembourg med henblik på associeringsrådets vedtagelse heraf.

AVS - nærmere bestemmelser vedrørende beskyttelsesforanstaltninger

(dok. 11784/02)

Rådet vedtog en forordning om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af beskyttelsesforanstaltninger i henhold til AVS-EF-partnerskabsaftalen, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 3705/90.

AVS - landbrugsprodukter og varer

(dok. 11769/02)

Rådet vedtog en forordning om ordninger for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1706/98.

HANDEL

Vietnam - tekstilvarer

Rådet besluttede at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Den Socialistiske Republik Vietnam om ændring af den bilaterale aftale om handel med tekstilvarer og beklædningsgenstande, paraferet den 15. december 1992, senest ændret ved brevveksling af 31. marts 2000.

ØKOFIN

Finansiering af konventet om Den Europæiske Unions fremtid

(dok. 14249/02)

Rådet godkendte den interinstitutionelle aftale om forlængelse af den interinstitutionelle aftale om finansieringen af Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid fra 1. januar 2003 til konventet har afsluttet sit arbejde, og senest til den 31. december 2003.

Finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland

(dok. 13413/02)

Rådet vedtog forordningen om finansielle bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2003-2004).

Fællesskabets bidrag til fonden bør være på 15 mio. EUR for hvert af årene 2003 og 2004, udtrykt i løbende priser.

Den Internationale Fond for Irland blev oprettet i 1986 ved aftalen af 18. september 1986 mellem regeringen for Irland og regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om Den Internationale Fond for Irland for at øge de økonomiske og sociale fremskridt og fremme kontakten, dialogen og forsoningen i medfør af et af målene i den engelsk-irske aftale af 15.  november 1985.

ØKOFIN/ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER

Regulering, tilsyn og stabilitet på det finansielle område

Med henblik på at nå frem til en generel aftale med Europa-Parlamentet om indførelse af en ny struktur vedrørende regulering, tilsyn og stabilitet på det finansielle område vedtog repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, følgende konklusioner:

"Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,

– erklærer, at de vil henlede deres stats- og regeringschefers opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at revidere EF-traktatens artikel 202, og opfordre dem til at overveje dette spørgsmål i forbindelse med forberedelsen af regeringskonferencen, og

– noterer sig, at det er af stor betydning, at man under drøftelserne i konventet og på regeringskonferencen overvejer et lovgivningssystem, der giver mulighed for større effektivitet i lovgivningsprocessen, og som ikke er i strid med principperne om subsidiaritet og med de beføjelser, der er tillagt de institutioner, som er involveret i lovgivningsprocessen."

KONKURRENCEEVNE

Særtoldordningen i de franske oversøiske departementer

(dok. 13419/02)

Rådet vedtog en beslutning om forlængelse i et år af beslutning 89/688/EØF af 22. december 1989 om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer.

Bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse - Opfølgning af Det Europæiske Råd i Göteborg og topmødet i Johannesburg

(dok. 14489/02)

Rådet vedtog en rapport om integration af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i de aspekter af konkurrencepolitikken, der vedrører det indre marked, og besluttede at forelægge den for Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

Det erindrede om, at Rådet i maj 2001 fastlagde en strategi for integration af miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i politikken vedrørende det indre marked og forelagde den for Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001. Samtidig meddelte Rådet, at det senest ved udgangen af 2002 ville aflægge rapport om, hvordan gennemførelsen af denne strategi skrider frem.

Rapporten understreger også behovet for at revidere og tilpasse de mål og indikatorer, der indgår i strategien i lyset af den seneste udvikling på en række punkter. Dette er navnlig en konsekvens af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg, vedtagelsen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsplan og omlægningen af rådssammensætningen Rådet (det indre marked) til Rådet (konkurrenceevne). Revisionen forventes indledt under det forestående græske formandskab og afsluttet inden udgangen af 2003.

UDNÆVNELSER

Regionsudvalget

(14860/02 - 14976/02 - 14713/02)

  • Rådet vedtog efter indstilling fra Tysklands regering en afgørelse om beskikkelse af Barbara RICHTSTEIN som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for Kurt SCHELTER for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006.
  • Rådet vedtog efter indstilling fra Nederlandenes regering en afgørelse om beskikkelse af Bas VERKERK som medlem af Regionsudvalget som efterfølger for J.W. van der SLUYS for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006.
  • Rådet vedtog efter indstilling fra Nederlandenes regering en afgørelse om beskikkelse af J.W. van der SLUYS som suppleant til Regionsudvalget som efterfølger for Bas VERKERK for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2006.

ÅBENHED

Informations- og kommunikationsstrategi for Den Europæiske Union - Rådets konklusioner

(dok. 14925/02)

"Rådet udtrykker tilfredshed med Kommissionens meddelelse af 2. juli 2002 om en informations- og kommunikationsstrategi for Den Europæiske Union (KOM(2002) 350 endelig).

I lyset af drøftelserne i Rådets forberedende organer, hvor der bl.a. har været kommunikationseksperter og ansvarlige for regeringernes informationstjenester til stede, er Rådet nået frem til følgende konklusioner:

1. Som generelt princip skal den information, der gives borgerne om Den Europæiske Unions aktiviteter, være objektiv og tilpasset de særlige situationer og den berørte offentlighed. Der skal tages hensyn til de forventninger og behov, som borgerne har givet udtryk for, og lægges vægt på den merværdi, som Den Europæiske Union repræsenterer.

2. Med hensyn til de prioriterede informationstemaer giver Rådet sin tilslutning til de fire temaer, som Kommissionen har valgt, nemlig udvidelsen, Den Europæiske Unions fremtid, et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og Den Europæiske Unions rolle i verden.

Rådet understreger, at der i 2003 og 2004 skal gøres et stor indsats for at informere borgerne godt om den fremtidige udvidelse, idet der tages hensyn til forbindelserne mellem dette emne og de øvrige prioriterede emner som f.eks. Europas fremtid og et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Under hensyn til den interesse, som borgerne har i gennemførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og i lyset af de prioriteter, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Sevilla med hensyn til retlige og indre anliggender, bør aktiviteterne styrkes på dette område med henblik på at forberede yderligere kommunikationstiltag af større omfang efter 2003.

Hvad angår Den Europæiske Unions rolle i verden skal der ligeledes gøres en særlig informationsindsats vedrørende den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (EFSP), især i forbindelse med de første opgaver, der udføres inden for denne politik.

De fire prioriterede temaer, som Kommissionen foreslår i sin meddelelse, skal ikke betragtes som udtømmende. For at imødekomme borgernes forventninger er det nødvendigt at være særlig opmærksom på spørgsmål, der berører borgernes hverdag som f.eks. fødevaresikkerhed, forbruger- og miljøbeskyttelse og borgernes rettigheder. De såkaldte sektorspecifikke informationsaktiviteter, der udføres af Kommissionens forskellige tjenestegrene, bør derfor integreres i Den Europæiske Unions globale informations- og kommunikationsstrategi.

3. Med hensyn til den af Kommissionen foreslåede tilgang for gennemførelsen af informations- og kommunikationsstrategien understreger Rådet, at Den Europæiske Unions institutioners informationsaktiviteter i de interesserede medlemsstater konkret skal udføres sammen med de pågældende medlemsstaters aktiviteter. De nationale myndigheder inddrages så tæt som muligt, idet der gives de ansvarlige for informationstjenesterne mulighed for at deltage i informations- og kommunikationsaktiviteternes fastlæggelse, gennemførelse og evaluering.

Der skal tages behørigt hensyn til medlemsstaternes særpræg med hensyn til information og kommunikation samt de lokale og regionale særpræg.

Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde fleksible partnerskabsmodeller med medlemsstaterne, som gør det muligt at iværksætte disse principper på frivilligt grundlag.

4. Rådet udtrykker ønske om, at medlemsstaterne drager så stor fordel som muligt af de muligheder, der gives i den nye strategi, som Kommissionen har foreslået, idet der udvikles synergi mellem institutionernes og de interesserede medlemsstaters kapacitet og ressourcer."

________________________