Rådsmøde transport, Telekom. og energi 25/11-02 - pressemeddelse

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 500)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Transport, Telekommunikation og Energi 2465 den 25. november 2002 14337/02 (Presse 354)

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 22. november 2002. Dansk delegationsleder: Økonomi- og erhvervsminister Bendt BENDTSEN og Statssekretær, Økonomi- og erhvervsministeriet Michael DITHMER.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

LIBERALISERING AF ELEKTRICITETS- OG GASSEKTORERNE; Opremsning af vigtige punkter i Rådets kompromis *

Regler for det indre marked for elektricitet og gas; Politisk enighed om ændringsforslag til 96/92/EF, 98/30/EF *

Netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling; Politisk enighed om forordning *

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET; Politisk enighed om at ændre beslutning 1254/96 om retningslinjer for udviklingen af transeuropæiske net *

PROGRAMMET "INTELLIGENT ENERGI I EUROPA" ; Politisk enighed om udkast til beslutning (FO) *

BÆREDYGTIG UDVIKLING - OPFØLGNING AF TOPMØDET I JOHANNESBURG; se tekst *

FREMME AF KRAFTVARMEPRODUKTION; Orienterende debat efter forlæggelse af forslag til direktiv ved Kommissionen *

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE PÅ ENERGIOMRÅDET *

Forbindelserne med Rusland på energiområdet; se tekst *

Energicharteret; Orientering om energicharterprocessen *

Den nordlige dimension; Forlæggelse af rapport fra Kommissionen samt redegørelse fra formandskabet *

NUKLEAR SIKKERHED; Forlæggelse af Kommissionens pakke med forslag til retsakter *

 

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

ENERGI

Bygningers energieffektivitet; Vedtagelse af direktiv *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Transport, Telekommunikation og Energi behandlet på andre rådsmøder siden det foregående Transport, Telekommunikation og Energi ministerrådsmøde den 3-4 oktober 2002:

Rådsmøde 2460 ØKOFIN d.5. november 2002 (alm. del bilag 278)

Markedsadgang for havnetjenester; Vedtagelse af fælles holdning med kvalificeret flertal (Sverige stemte imod) om et forslag til direktiv, der skal sikre fri adgang til markedet for havnetjenester med henblik på at forbedre kvaliteten af disse tjenester og reducere omkostningerne ved dem.

Søtransport (cabotagesejlads) – Rådets konklusioner; se tekst

Civil luftfart – aftale om styrkede sikkerhedsforanstaltninger: Enighed mellem Råd og Europa-Parlament om udkast til forordning om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart i Europa.

Rådsmøde KONKURRENCEEVNE 2462 d. 14 november 2002 (alm. del bilag 460)

Anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer; vedtagelse af fælles holdning til udkast til direktiv (10927/02)

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 22. november 2002 udg.5:

Ingen

 

Bruxelles, den 10. januar 2003

 

 

Med venlig hilsen

Michala Jessen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14337/02 (Presse 354)

(OR. en)

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2465. samling i Rådet - TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION OG ENERGI - den 25. november 2002 i Bruxelles

 

 

 

Formand:

Bendt BENDTSEN Kongeriget Danmarks økonomi- og erhvervsminister

 

 

 

INDHOLD

 

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

LIBERALISERING AF ELEKTRICITETS- OG GASSEKTORERNE *

Regler for det indre marked for elektricitet og gas *

Netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling *

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET *

PROGRAMMET "INTELLIGENT ENERGI I EUROPA" *

BÆREDYGTIG UDVIKLING - OPFØLGNING AF TOPMØDET I JOHANNESBURG *

FREMME AF KRAFTVARMEPRODUKTION *

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE PÅ ENERGIOMRÅDET *

Forbindelserne med Rusland på energiområdet *

Energicharteret *

Den nordlige dimension *

NUKLEAR SIKKERHED *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ENERGI

Bygningers energieffektivitet *

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Olivier DELEUZE	Statssekretær for energi og bæredygtig udvikling under ministeren for mobilitet og transport
Danmark:
Bendt BENDTSEN	Økonomi- og erhvervsminister samt minister for nordisk samar- bejde
Michael DITHMER	Statssekretær, Økonomi- og erhvervsministeriet
Tyskland:
Wolfgang CLEMENT	Forbundsminister for økonomi og arbejde
Georg Wilhelm ADAMOWITSCH	Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og arbejde
Grækenland:
Apostolos-Athanasios TSOCHATZOPOULOS	Minister for udvikling
Spanien:
José FOLGADO BLANCO	Statssekretær for energi, industriel udvikling samt små og mellemstore virksomheder
Frankrig:
Nicole FONTAINE	Viceminister under økonomi-, finans- og industriministeren, med ansvar for industri
Irland:
John BROWNE	Viceminister, Ministeriet for Kommunikation, Marine Ressourcer og Naturressourcer
Italien:
Antonio MARZANO	Erhvervsminister
Luxembourg:
Henri GRETHEN	Trafikminister
Nederlandene:
Henne J.J. SCHUWER	Stedfortrædende fast repræsentant
Østrig:
Judith GEBETSROITHNER	Stedfortrædende fast repræsentant
Portugal:
Carlos TAVARES	Økonomiminister
Finland:
Sinikka MÖNKÄRE	Handels- og industriminister
Sverige:
Claes ÅNSTRAND	Statssekretær, Erhvervsministeriet
Det Forenede Kongerige:
Brian WILSON	Viceminister for energi og byggesektoren
* * *
Kommissionen:
Loyola DE PALACIO	Næstformand

 

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

LIBERALISERING AF ELEKTRICITETS- OG GASSEKTORERNE

Offentlig forhandling

Regler for det indre marked for elektricitet og gas

Netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling

Rådet nåede på grundlag af et kompromisforslag fra formandskabet til politisk enighed om udkast til lovgivningstekster, der sigter mod at fremskynde liberaliseringen af gas- og elektricitetssektorerne i EF. Der vil på en kommende samling i Rådet, når teksterne er blevet endeligt udformet, blive vedtaget fælles holdninger, som vil blive sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling efter den fælles beslutningsprocedure.

Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder prioriteret dette spørgsmål højt, og satte i marts 2002 i Barcelona årets udgang som frist for vedtagelsen.

Der er opnået enighed om, at markederne for henholdsvis elektricitet og gas liberaliseres for erhvervskunder senest den 1. juli 2004 og åbnes helt for alle brugere den 1. juli 2007. Der er fastsat bestemmelser om transmissions- og distributionsoperatørers uafhængighed, offentlige serviceforpligtelser, reguleringsopgaver og tredjepartsadgang til gaslagre samt regler for prisfastsættelse og fordeling af disponibel sammenkoblingskapacitet for grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

Den politiske enighed gælder følgende forslag:

• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 96/92/EF og 98/30/EF om fælles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas (direktivet er affattet som to separate tekster, en for elektricitet og en for gas)
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.

De vigtigste punkter i Rådets kompromis er følgende:

• Tidsplan for åbning af markedet

Tidsplanen for liberalisering af elektricitets- og gasmarkederne følger den totrinsmodel, som Kommissionen har foreslået, idet fristerne er fastsat til den 1. juli 2004 for erhvervskunder og den 1. juli 2007 for privatkunder.

Medlemsstaterne kan imidlertid tage hensyn til visse erhvervskundegruppers situation i første trin på elektricitetsmarkedet ved at ansøge om en undtagelse på 18 måneder, og med hensyn til gas fastsættes der i teksterne en gradvis åbning for de medlemsstater, der stadig kan karakteriseres som markeder under opbygning.

• Transmissions- og distributionssystemoperatørers uafhængighed

Bestemmelserne om uafhængighed har først og fremmest til formål at hindre krydssubsidiering, da det vil være skadeligt for konkurrencen i fremtidens liberaliserede marked. Der er politisk enighed om, at for både gas og elektricitets vedkommende bør transmissions- og distributionssystemoperatører (TSO'er/DSO'er), for så vidt angår både retlig form, organisation og beslutningstagning, være uafhængige af aktiviteter, der ikke har noget at gøre med henholdsvis transmission og distribution.

Kompromiset giver imidlertid medlemsstaterne mulighed for at udsætte gennemførelsen af bestemmelserne om DSO'ers uafhængighed indtil senest den 1. juli 2007. Det giver desuden mulighed for en vis fortsat koordination mellem moderselskabet og dets datterselskaber. Bestemmelser om uafhængighed behøver ikke at medføre et krav om at adskille ejerskabet til transmissions- eller distributionsnettenes midler fra vertikalt integrerede selskaber.

Derudover kan DSO'er, der højst betjener 100 000 kunder, undtages fra bestemmelserne om uafhængighed (grænsen på 100 000 kunder skal tages op til revision).

• Revisionsklausul: særlig rapport

Teksterne indeholder et krav om, at Kommissionen inden den 1. januar 2006 udarbejder særlige rapporter om erfaringerne med liberalisering af elektricitets- og gasmarkederne, eventuelt ledsaget af relevante forslag til Parlamentet og Rådet.

Rapporten skal blandt andet komme ind på, om der er blevet udviklet andre foranstaltninger end funktionel uafhængighed og separate regnskaber, der har en virkning svarende til selskabsmæssig uafhængighed. Hvis det konkluderes, at visse forpligtelser, som pålægges i en bestemt medlemsstat (herunder i forbindelse med DSO'ers selskabsmæssige uafhængighed), ikke er proportionelle med det ønskede mål, kan den pågældende medlemsstat anmode om en undtagelse.

Rapporten skal blandt andet også undersøge, i hvor høj grad mindre virksomheder og husholdninger nyder godt af fordelene ved liberalisering, navnlig for så vidt angår offentlige serviceforpligtelser og (for elektricitet) forsyningspligt.

• Offentlige serviceforpligtelser, beskyttelse af de endelige kunder og energimærkning

Teksten omfatter beskyttelse af de endelige forbrugere og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau både for elektricitet og gas; der gives eksempler på foranstaltninger til at opnå dette i et bilag, som er ufravigeligt for så vidt angår privatkunder. For elektricitets vedkommende vil privatkunder og (hvor medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt) små virksomheder endvidere være omfattet af forsyningspligten, dvs. at de skal have ret til at få leveret elektricitet af en bestemt kvalitet til rimelige priser.

Med hensyn til energimærkning indeholder kompromisteksten et krav om, at der gives oplysninger om

a) hver energikildes bidrag til leverandørens samlede brændselssammensætning i det foregående år

b) i det mindste CO2-emissioner og radioaktivt affald fra forskellige energikilder. Med henblik herpå giver teksterne mulighed for at bruge sammenfattende data og henvise til eksisterende kilder med offentlig adgang til oplysninger.

Teksterne indeholder også en bestemmelse om, at Kommissionen stiller forslag om henstillinger vedrørende energimærkningsbestemmelsernes anvendelsesområde og gennemførelse.

• Adgang til lagre (gas)

Ifølge den tekst, der er politisk enighed om, skal adgang til lagre, linepack og hjælpefunktioner gives enten som forhandlet eller som reguleret adgang med offentliggjorte tariffer, og hvor der er tilstrækkelig konkurrence på markedet, kan adgang til disse funktioner ske ved hjælp af markedsbaserede instrumenter. Det fremgår også klart, under hvilke omstændigheder adgang til lagre kan begrænses.

TRANSEUROPÆISKE ENERGINET

Offentlig forhandling

Rådet nåede til politisk enighed om udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1254/96 om retningslinjer for udviklingen af transeuropæiske net på energiområdet. Der vil på en kommende samling i Rådet, når teksten er blevet endeligt udformet, blive vedtaget en fælles holdning, som vil blive sendt til Parlamentet til andenbehandling efter den fælles beslutningsprocedure.

Rådet besluttede at flytte nogle elementer fra de vejledende projektspecifikationer i bilag III til bilag II for at imødekomme Parlamentets betænkeligheder med hensyn til brug af udvalgsprocedure uden for Parlamentets kontrol ved ændring af bilag III. Bilag II indeholder supplerende kriterier for projekter af fælles interesse.

Formålet med forslaget er at fremme sammenkobling, interoperabilitet og udbygning af de transeuropæiske energinet med henblik på at nå et niveau på 10% for sammenkoblingen mellem medlemsstaterne. Dette mål blev udpeget af Det Europæiske Råd på mødet i Barcelona (i marts 2002) som en prioritet for elektricitetssammenkobling i 2005 og dermed et bidrag til et velfungerende indre marked på energiområdet.

Det Europæiske Råd i Barcelona opfordrede til, at denne sag, inkl. de ledsagende finansielle bestemmelser, afsluttes inden årets udgang; på baggrund af den enighed, der er opnået i Rådet, er en afslutning i første kvartal af 2003 nu inden for rækkevidde.

PROGRAMMET "INTELLIGENT ENERGI I EUROPA"

Offentlig forhandling

Rådet nåede til politisk enighed om udkastet til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et program med titlen "Intelligent energi for Europa" for tiltag på energiområdet i årene 2003-2006. Den østrigske delegation var ude af stand til at tilslutte sig den opnåede enighed med hensyn til det foreslåede budget. Der vil på en kommende samling i Rådet, når teksten er blevet endeligt udformet, blive vedtaget en fælles holdning, som vil blive sendt til Parlamentet til andenbehandling efter den fælles beslutningsprocedure.

Rådets politiske enighed omfatter et budget på 190 mio. EUR over fire år.

Programmet tager sigte på at styrke forsyningssikkerheden på energiområdet, bekæmpe klimaændringer og stimulere den europæiske industris konkurrenceevne inden for energisektoren.

Samtidig er det hensigten at styrke de tiltag, der gennemføres under energirammeprogrammet for 1998-2002, navnlig vedrørende energieffektivitet (delprogrammet Save) og vedvarende energi (delprogrammet Altener). Derudover indføres der to nye aktionsområder: Steer (energi inden for transportsektoren) og Coopener (samarbejde med udviklingslandene om energieffektivitet og vedvarende energi) til erstatning for de nuværende programmer Etap, Carnot og Sure.

BÆREDYGTIG UDVIKLING - OPFØLGNING AF TOPMØDET I JOHANNESBURG

"RÅDET,

1. SOM ER BEKENDT MED konklusionerne fra samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 30. september 2002 vedrørende "Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Vurdering, prioriteter og opfølgning",

2. SOM MINDER OM, at Rådet (energi) allerede ved en række lejligheder har behandlet spørgsmålet om fremme af energieffektivitet og vedvarende energi, og at det fortsat vil følge udviklingen nøje,

3. SOM FINDER, at en ændring af ikke-bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, bl.a. i energisektoren, kan kræve supplerende foranstaltninger,

4. SOM MINDER OM, at begrebet bæredygtig udvikling omfatter afbalancering af de økonomi ske, miljømæssige og sociale aspekter, og at der er en direkte sammenhæng mellem bæredygtig udvikling og de energipolitiske mål:

• forsyningssikkerhed
• konkurrenceevne
• miljøbeskyttelse,

5. SOM MINDER OM sine konklusioner fra december 2000 om Fællesskabets handlingsplan for større energieffektivitet, sin strategi fra december 1999 for integration af miljøaspekter og bæredygtig udvikling på det energipolitiske område og sin resolution fra maj 2001 om denne strategi, der alle anerkender fremme af energieffektivitet og vedvarende energi som vigtige prioriteter, og

6. SOM NOTERER SIG Kommissionens meddelelse om energisamarbejdet med udviklingslandene,

7. BEMÆRKER, at de i punkt 5 og 6 nævnte politikpapirer omhandler en række foranstaltninger og instrumenter, som til dels allerede er blevet vedtaget eller snart bliver det, og som bidrager til at opfylde de forpligtelser, der blev indgået på WSSD,

8. FREMHÆVER i den henseende følgende instrumenter:

• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet

• direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, der snart bliver formelt vedtaget

• forslaget om et flerårigt program for tiltag på energiområdet "Intelligent Energi i Europa" (2003-2006), der med sin COOPENER-komponent også er relevant for det eksterne aspekt af opfølgningen

• forslaget til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport

• forslaget til direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked såvel som EU's energipartnerskabsinitiativ vedrørende fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling, som blev lanceret under WSSD,

9. MINDER OM, at det samlede vejledende mål, der er angivet i Kommissionens hvidbog om vedvarende energikilder, for EU som helhed som nævnt i direktiv 2001/77/EF går ud på inden udgangen af 2010 at nå op på, at 12% af bruttoenergiforbruget dækkes af vedvarende energi og 22% af bruttoelektricitetsforbruget af vedvarende elektricitet,

10. MINDER OM, at medlemsstaterne skal aflægge rapport om deres nationale vejledende mål, jf. direktiv 2001/77/EF,

11. TILSKYNDER TIL fremme af energisystemer, der er forenelige med bæredygtig udvikling, ved brug af forbedrede markedssignaler og ved fjernelse af markedsforvridninger,

12. STØTTER, at der lægges større vægt på instrumenter, herunder markedsbaserede og økonomiske instrumenter, der giver incitamenter og fleksibilitet til en omkostningseffektiv afkobling af den økonomiske vækst fra energiudnyttelsen,

13. ER FAST BESLUTTET PÅ at fortsætte gennemførelsen af sin strategi for integration af miljøaspekter og bæredygtig udvikling på det energipolitiske område på en måde, der understøtter de konklusioner, der blev vedtaget på WSSD,

14. ER på baggrund af ovenstående AF DEN OPFATTELSE, at der findes et bredt spektrum af foranstaltninger, der allerede støtter den bæredygtige udvikling i energisektoren i EU, og at de fleste af forpligtelserne i relation til det interne aspekt af opfølgningen er omfattet af allerede eksisterende foranstaltninger og strategier,

15. ANBEFALER, at der med henblik på at iværksætte EU's og medlemsstaternes foranstaltninger over for tredjelande lægges særlig vægt på de partnerskabsaftaler, der omtales i implementeringsplanen og erklæringen "vejen til vedvarende energi", og på EU's energipartnerskabsinitiativ,

16. UNDERSTREGER i den forbindelse betydningen af følgende energipolitiske elementer:

• overførsel af energiteknologi, der er forenelig med en bæredygtig udvikling
• forbedret energieffektivitet
• vedvarende energi
• innovative finansielle ordninger
• regionalt energisamarbejde,

17. ERKENDER, at det er nødvendigt at sikre konsekvens og undgå dobbeltarbejde i samarbejdet med tredjelande og samtidig bevare medlemsstaternes ret til at tage bilaterale initiativer,

18. OPFORDRER medlemsstaterne til i god tid inden Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 ved henvisning til allerede forelagte rapporter og så vidt muligt ved brug af de rapporteringsordninger, der allerede findes, at aflægge rapport om deres nationale planer for opfølgning af WSSD, herunder erklæringen "vejen til vedvarende energi",

19. OPFORDRER endvidere medlemsstaterne og EU-institutionerne til i det omfang, det er hensigtsmæssigt, at benytte sig af fremtidige internationale møder og konferencer til yderligere at drøfte støtten til erklæringen og implementeringen heraf,

20. NOTERER SIG med interesse, at Kommissionen i første halvår af 2003 vil forelægge en meddelelse om internationalt samarbejde i energisektoren efter WSSD, herunder en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, og

21. AGTER at tage sit bidrag til opfølgningen af WSSD op til revision i lyset af den sammenfattende rapport, som Kommissionen skal forelægge til forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003, og på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne."

FREMME AF KRAFTVARMEPRODUKTION

Offentlig debat

Rådet havde en orienterende debat, efter at Kommissionen havde forelagt forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, der tager sigte på at støtte og lette opførelsen og driften af kraftvarmeværker. Formanden konkluderede, at debatten vil lette arbejdet med dette spørgsmål under det kommende formandskab.

Forslaget er et centralt element i Den Europæiske Unions strategi for energieffektivitet og energibesparelser og bidrager også til at reducere CO₂-emissionerne. Det har følgende specifikke mål:

• på kort sigt at konsolidere bestående og - hvor dette er muligt - fremme nye, højeffektive kraftvarmeværker på det indre energimarked
• på mellemlang til lang sigt at skabe den nødvendige ramme til at sikre, at højeffektiv kraftvarmeproduktion udgør et centralt element i bestræbelserne på at opnå øget energieffektivitet og energibesparelser.

Rådets debat fokuserede navnlig på ambitionsniveauet i det foreslåede instrument, vurdering af kvaliteten af kraftvarmeproduktion sammenlignet med alternativ separat produktion af varme og elektricitet, hvilken harmoniseringsgrad direktivet tilstræber, og hvilken type støtteordninger der skal være til rådighed.

FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE PÅ ENERGIOMRÅDET

Forbindelserne med Rusland på energiområdet

"Rådet

1. SOM ERINDRER OM, at de deltagende stater i Energicharterkonferencen og Det Europæiske Fællesskab, der også deltager i denne konference, har givet tilsagn om at afslutte forhandlingerne om og vedtage en energicharterprotokol om transit, der tager sigte på at fastlægge gennemsigtige, ikke-diskriminerende og operationelle retlige rammer for spørgsmål om energi transit til gavn for producenter, forbrugere og transitlande, i overensstemmelse med den erklæring, der blev vedtaget i anledning af tiårsdagen for indledningen af energicharterprocessen,

2. SOM HENVISER til 10. energicharterkonferences beslutning af 20. juni 2002 om at afslutte disse forhandlinger inden udgangen af 2002,

3. SOM desuden HENVISER TIL den fælles erklæring, der blev vedtaget ved afslutningen af topmødet mellem EU og Rusland den 3. oktober 2001 i Bruxelles, og hvori begge parter giver udtryk for deres forventning om, at gennemførelsen af Kyoto-protokollen vil bidrage til ikke blot at reducere drivhusgasemissionerne, men også til at øge de europæiske investeringer i energisektoren i Rusland med henblik på at forbedre landets energieffektivitet og økonomiske resultater.

4. NOTERER SIG med tilfredshed Kommissionens bidrag til disse forbindelser på energiområdet, samt de fremskridt, der er gjort siden energidialogen mellem EU og Rusland blev indledt på topmødet mellem EU og Rusland i oktober 2000, og som er omhandlet i Kommissionens dokument "Energidialog med Rusland",

5. FINDER, at såvel energicharterprocessen som energidialogen i vid udstrækning afspejler EU's og Ruslands fælles ønske om at forbedre energiforsyningssikkerheden og adgangen til energimarkederne på betingelse af økonomisk og miljømæssig gensidighed, at fremme investeringer og beskyttelse af investeringer, at øge effektiviteten af energiproduktion og -forbrug mest muligt og mindske deres miljøvirkning samt oprette fora for politisk og erhvervsmæssig dialog for dermed at bidrage til øget samarbejde mellem EU og Rusland,

6. NOTERER SIG, at såvel energichartertraktaten og de dertil knyttede instrumenter som partnerskabs- og samarbejdsaftalen, herunder energidialogen, udgør komplementære retlige rammer, som vil styrke den generelle retlige sikkerhed, der er en forudsætning for erhvervstransaktioner,

7. ER DERFOR AF DEN OPFATTELSE, at charterprocessen og energidialogen støtter og supplerer hinanden, selv om de henvender sig til forskellige kredse og ikke benytter de samme retlige eller andre instrumenter,

8. OPFORDRER Kommissionen til at sikre, at der skabes yderligere sammenhæng mellem disse to processer, ved at sørge for relevante konsultationer med medlemsstaterne og om fornødent med sekretariatet for energichartret for således at undgå dobbeltarbejde,

9. FINDER, at energidialogen også bør betragtes som et supplement til medlemsstaternes bilaterale forbindelser med Rusland på energiområdet samt til de regionale samarbejdsprocesser, f.eks. energikomponentet i den nordlig dimension,

10. UNDERSTREGER betydningen af, at energichartertraktaten og de dertil knyttede instrumenter samt Kyoto-protokollen ratificeres af de lande, som endnu ikke har gjort dette, navnlig Den Russiske Føderation,

11. ER OVERBEVIST om, at det er vigtigt at indgå en transitprotokol, der er tilfredsstillende for alle parter, da dette kan gøre det lettere for alle signatarstater at ratificere energichartertraktaten, hvilket vil bidrage til at skabe retlig sikkerhed samt et gunstigere miljø for internationale investeringer, handel, transit og energieffektivitet i energisektoren,

12. BEKRÆFTER PÅ NY sin vilje til at bidrage til, at der kan opnås enighed om udestående spørgsmål i forhandlingerne om transitprotokollen inden for den fastlagte frist,

13. TILSKYNDER Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte samarbejdet med Rusland med henblik på afslutningen af disse forhandlinger og ratifikationen af energicharteret, også under drøftelser som led i energidialogen,

14. NOTERER SIG, at medlemsstaternes repræsentanter og eksperter i overensstemmelse med Kommissionens forhandlingsdirektiver, som Rådet vedtog i november 1999, har ydet et værdifuldt bidrag under forhandlingerne om transitprotokollen samt i løbet af energidialogens første to år,

15. OPFORDRER Kommissionen til fortsat at træffe foranstaltninger til at inddrage medlemsstaterne i dialogens næste faser, bl.a. ved at bidrage til i god tid at udveksle oplysninger i fortsat samarbejde med Rådet, og ved at sikre, at alle involverede parter høres på passende vis,

16. AGTER at tage dette spørgsmål op på næste samling i Rådet (energi) på baggrund af de fremskridt, der er gjort indtil da."

Energicharteret

Rådet noterede sig en situationsrapport over energicharterprocessen.

Rapporten sammenfatter den vigtigste udvikling siden Rådets samling den 6.-7. juni, navnlig på charterkonferencen den 20. juni, og de beskedne fremskridt i forhandlingerne om en transitprotokol, hvis seneste runde blev afholdt den 24.-25. oktober.

Den sætter fokus på vanskelighederne ved at indkalde til bilaterale konsultationer og de ringe chancer for et positivt resultat af næste møde i Transitarbejdsgruppen den 28. november.

På de øvrige områder, som dækkes af energicharteret, har aktiviteterne hovedsagelig været begrænset til et møde i hver af arbejdsgrupperne om henholdsvis energieffektivitet, handel og investering, og afholdelse af et seminar om liberalisering af den eurasiske elektricitetssektor.

Arbejdet med energichartertraktaten og energicharterprotokollen om energieffektivitet og dermed beslægtede miljøspørgsmål blev afsluttet i 1994. Traktaten trådte i kraft i april 1998, efter at det tredivte ratifikationsinstrument var blevet deponeret. Charterkonferencen har generelt været indkaldt i juni og december hvert år siden traktatens ikrafttræden.

Den nordlige dimension

Rådet fik forelagt en rapport fra Kommissionen om det igangværende arbejde med energispørgsmål inden for den nordlige dimension, navnlig i forbindelse med konferencen mellem Østersøstaternes energiministre. Formandskabet gav også en redegørelse for, hvad der er sket på området i løbet af formandskabsperioden.

Tredje udenrigsministerkonference om den nordlige dimension, der blev afholdt den 21. oktober 2002 i Luxembourg, udtrykte tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at udarbejde en ny handlingsplan om den nordlige dimension for 2004-2006. Dette er en opfølgning af handlingsplanen for 2000-2003, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira i juni 2000, og som gav Kommissionen en ledende rolle ved gennemførelsen og udarbejdelsen af opfølgningsforslag.

Med hensyn til energi hedder det i retningslinjerne fra Luxembourg, at den nye plan blandt andet bør fremme effektiv produktion, distribution og udnyttelse af energi.

Derudover afholdt Østersøregionens energisamarbejde og Kommissionen en konference den

19.-21. november i Vilnius om energispørgsmål med relevans for den nordlige dimension, såsom energi- og gasmarkeder, klimaændringer, energieffektivitet og bioenergi.

NUKLEAR SIKKERHED

Rådet fik forelagt Kommissionens pakke med forslag til retsakter om nuklear sikkerhed og Kommissionens meddelelse med titlen "På vej mod en fællesskabsordning for nuklear sikkerhed i EU".

Pakken indeholder forslag til

• et rammedirektiv om standarder for nuklear sikkerhed og kontrolmekanismer i EU efter udvidelsen

• et direktiv om forvaltning af radioaktivt affald

• en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger i henhold af Euratom-traktaten om en aftale med Rusland om handel med nukleare materialer.

Det foreslåede rammedirektiv indeholder forpligtelser og principper for sikkerheden i atomkraftanlæg, der er i brug eller er nedlagt, for til sin tid at kunne indføre fælles sikkerhedsstandarder og kontrolmekanismer overalt i EU efter udvidelsen.

Det foreslåede direktiv om forvaltning af radioaktivt affald prioriterer geologisk deponering af affald med anvendelse af de sikreste metoder på baggrund af den aktuelle viden. Den indeholder en bestemmelse om vedtagelse af nationale programmer for deponering af affald efter en på forhånd fastlagt tidsplan og i særdeleshed for deponering i undergrunden af højradioaktivt affald. Medlemsstaterne vil skulle træffe afgørelse om nationale eller regionale deponeringspladser.

Den foreslåede afgørelse om en Euratom-aftale med Rusland har til formål at beskytte europæiske forbrugeres interesser og industriernes levedygtighed og vil omfatte kontrol med al handel med materialer, hvad enten de leveres til forsyningsvirksomheder eller berigningsvirksomheder. Den vil tage hensyn til markedsvilkårene i EU efter udvidelsen og den særlige karakter af de nye medlemsstaters forbindelser med Rusland.

Forelæggelsen for Rådet i denne sammensætning tjente hovedsagelig til orientering, da Euratom-spørgsmål behandles i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ENERGI

Offentlig forhandling

Bygningers energieffektivitet

Rådet vedtog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbedring af bygningers energieffektivitet, idet det godkendte alle de ændringer, som Parlamentet havde foretaget under andenbehandlingen.

Direktivet er den første konkrete foranstaltning til gennemførelse af Kommissionens handlingsplan for større energieffektivitet, som blev udarbejdet sidste år. Byggesektoren tegner sig for 40% af Den Europæiske Unions energiforbrug.

Hovedelementerne i direktivet, som det er op til medlemsstaterne at udmønte i praksis, er som følger:

• En overordnet ramme for en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne

• Anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye bygninger og for eksisterende bygninger på over 1 000 m², der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder

• Energiattest for bygninger og regelmæssigt eftersyn af kedler og klimaanlæg.

________________________