Rådsmøde landbrug og fiskeri 27.-28/1 Samlenotat

Grækenland vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. januar 2003 præsentere programmet for sit formandskab i første halvår 2003.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Det græske formandskab har i sit overordnede program sammenholdt med Rådets arbejdsprogram og de tentative dagsordener for det kommende halvår angivet følgende vigtige temaer inden for landbrugs-, fiskeri- og fødevaresikkerhedsområdet:

Det græske formandskab lægger vægt på den europæiske landbrugsmodel, som er et vigtigt aspekt af europæisk kultur, baseret på to søjler: på den ene side landbrug, der i de fleste tilfælde er familiebrug, og på den anden side det sociale netværk, der udgøres af samfund, små byer og landsbyer ud over EU's landbrugsområder. Det understreges, at den europæiske landbrugsmodel direkte eller indirekte bevarer millioner af arbejdspladser og understøtter økonomien i mange regioner og sikrer fortsat beboelse i og pleje af landområder med gavnlige effekter for miljøet.

Det græske formandskab finder, at den fælles landbrugspolitik gennem fire årtier har understøttet denne landbrugsmodel. Den garanterer den strategiske fødevareforsyning i Europa i en problemfyldt og uforudsigelig verden og har vist sig at være en hjørnesten i den europæiske struktur.

Den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik yder et væsentligt bidrag til en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig forstand, ikke kun for landbefolkningerne, men også for alle europæiske borgeres fødevaresikkerhed og livskvalitet.

Midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik er et centralt emne for det græske formandskab. Formandskabet vil således videreføre arbejdet med den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober 2002. Målet er at opnå et godt resultat af forhandlingerne om de forslag for de vigtigste produktionssektorer i landbruget, som Kommissionen præsenterer i januar 2003.

Det græske formandskab vil desuden give højeste prioritet til Kommissionens forventede forslag til en reform af organiseringen af de fælles markeder for følgende sektorer af landbruget i Middelhavs-området: frugt og grøntsager, tobak samt bomuld.

Endelig vil formandskabet fremme forslag til informationskampagner, der skal øge offentlighedens almindelige forståelse for baggrunden for den fælles landbrugspolitik samt for de resultater, som denne politik har medført.

Det græske formandskab vil bidrage til forberedelsen af en fast og klar EU holdning på WTO´s ministermøde i Cancun senere på året. Målsætningen vil være at støtte den europæiske landbrugsmodel, bæredygtig udvikling, en sund vækst i international handel samt solidaritet med udviklingslande og mindre udviklede lande.

Det græske formandskab vil fremme lovgivningsinitiativer inden for følgende sektorer: fødevaresundhed og –sikkerhed, sikkerhed på landbrugets og relaterede sektorers arbejdspladser, veterinærvidenskab, dyrevelfærd og ernæring, genetisk modificerede organismer, sikker anvendelse af pesticider og kontrol med pesticidrester.

Det græske formandskab vil fortsætte arbejdet med at sikre det højest mulige beskyttelsesniveau i alle led i fødevarekæden. Med hensyn til fødevarer er det formandskabets målsætning at afslutte arbejdet med de 5 forslag i hygiejnepakken, der konsoliderer, opdaterer og forenkler den eksisterende fællesskabslovgivning om fødevarehygiejne.

Med hensyn til plante- og dyresundhed vil formandskabet særligt prioritere forslag om registrering og identifikation af får og geder for at sikre effektiv "tilbagesporing", forslag om mund- og klove-syge samt forslag vedr. foderhygiejne.

Desuden vil en række forslag vedr. fødevaresikkerhed under det græske formandskab blive behandlet af Rådet (konkurrenceevne).

Inden for fiskerisektoren vil det græske formandskab arbejde for at færdiggøre revisionen af en stor del af den fælles fiskeripolitik. En vigtig del af denne revision vedrører akvakultur og fiskeri i Middelhavet. Formandskabet vil arbejde intenst med de meddelelser og handlingsplaner, der udgør den anden reformpakke, herunder om bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur. Formandskabet vil endelig prioritere de konkrete forslag, der følger senere, bl.a. vedr. etablering af flerårige genopretningsplaner for fiskebestande, fastsættelse af kriterier for fordeling af fiskemuligheder mellem medlemsstaterne, etablering af en fælles inspektionsstruktur og af regionale rådgivende udvalg samt fastlæggelse af tekniske bevaringsforanstaltninger for Middelhavs-fiskeri.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til programmet.

Programmet har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen fremsendte ved KOM (2002) 394 af 10. juli 2002 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionens meddelelse i form af midtvejsevalueringen har været drøftet i løbet af efteråret 2002 i Rådet (landbrug og fiskeri). Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. og 28. januar 2003 vil præsentere de egentlige forslag til ændringer af den fælles landbrugspolitik i form af juridiske tekster – disse tekster omtales som MTR-03 i dette notat. De juridiske tekster forventes først offentliggjort kort tid før rådsmødet, men på baggrund af Kommissionens meddelelse af 10. juli 2002 om midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik og diverse forlydender er nedenstående beskrivelse udarbejdet. Det skal pointeres, at oplysningerne skal tages med forbehold, idet en præcis beskrivelse af de konkrete forslag afventer offentliggørelsen.

I midtvejsevalueringen er det angivet, at det er nødvendig med visse tilpasninger af politikinstrumenterne med henblik på at leve op til et Bæredygtigt Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne:

1. Markedsordningerne skal tilpasses således, at intervention kun udgør et sikkerhedsnet.
1. Den direkte støtte skal ikke være afgørende for producenternes produktionsbeslutninger.
1. Fødevaresikkerhed skal fuldt ud integreres gennem cross-compliance.
1. Stabilitet af landbrugets indkomst er en basal målsætning. Direkte støtte skal fortsat være med til at sikre en rimelig levestandard i landområder.
1. Der skal være mere målrettet støtte til den traditionelle landbrugsproduktion med høj naturværdi.
1. Der er behov for en yderligere indsats i forhold til miljø for at reducere de negative pres fra støttesystemerne, og dyrevelfærd skal fuldt ud integreres.
1. Der skal opnås en bedre balance mellem de to søjler (landbrugspolitikken og landdistriktspolitikken). Det vil gøre støtten mere socialt acceptabel og forbedre samhørigheden/kohæsionen. Endvidere skal der indarbejdes nye indsatsområder i landdistriktspolitikken.
1. Budget-stabilitet må og skal fortsat være en basal forudsætning.
1. Endelig er der behov for yderligere reformtiltag for at opnå en mere enkel lovgivning/implementering.

Med baggrund i disse overordnede betragtninger forventes det, at Kommissionen fremkommer med følgende forslag i MTR-03:

Markedsordningerne

Korn

Det forventes, at Kommissionen vil foreslå en generel nedsættelse af interventionsprisen for korn med 5 pct. fra 2004/05, hvorved der opnås en samlet reduktion på 20 pct. som oprindelig foreslået af Kommissionen i Agenda 2000. Hensigten er at holde de interne priser på linie med verdensmarkedspriserne for at undgå afhængighed af eksportstøtte, samt at intervention alene skal udgøre et reelt sikkerhedsnet. Det forventes endvidere, at også samme kompensationsgrad (ca. 50 pct.) som i Agenda 2000 vil blive anvendt, således at den direkte støtte øges med 3 €/t til 66 €/t. De månedlige tillæg til interventionsprisen fjernes med det formål at forenkle forvaltningen af markedet og medvirke til at forbedre markedsstrømmen over året.

Muligheden for intervention af rug forventes foreslået fjernet (svarende til hvad der allerede i dag gælder for havre).

Med hensyn til durum hvede forventes det ligeledes, at Kommissionen vil fremsætte forslag om at reducere den specifikke støtte til durumhvede fra de nuværende 344,50 €/ha i traditionelle produktionsregioner til 250 €/ha.. Disse betalinger vil i stedet blive inkluderet i den afkoblede støtte, jf. nedenfor.

Endvidere ventes forslag om at udfase den særlige støtte, som efter de nuværende regler ydes til andre regioner end de traditionelle produktionsregioner med en veletableret produktion af durum hvede på 138,90 €/ha over en treårig periode begyndende i 2004.

For at fremme kvaliteten forventes foreslået indført en ny særlig præmie ved anvendelse til semulje og pastaproduktion. Præmien vil kunne ydes i traditionelle produktionsområder til landmænd, som anvender en vis mængde certificeret frø af bestemte sorter. Sorterne vil blive udvalgt med henblik på at "efterkomme" kvalitetskrav fra forarbejdningsindustrien til semulje og pastaproduktion. Præmien, som ikke afkobles, forventes fastsat til 40 €/ha inden for et maksimalt garantiareal svarende til det eksisterende for traditionelle produktionsområder.

Kartoffelstivelse

Der ydes i dag en præmie til producenter af kartofler bestemt til stivelsesfremstilling. Støtten ydes for den mængde kartofler, der medgår til fremstillingen af en ton stivelse. Beløbet er fastsat til 110,54 €/t. Desuden er der fastsat en minimumspris for kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse på 178,31 €/t.

Det ventes foreslået, at halvdelen af støttebeløbet på 110,54 €/t inkluderes i den afkoblede støtte på basis af historiske leverancer til industrien. Den anden halvdel ventes opretholdt som en afgrødespecifik betaling for stivelseskartofler. Minimumsprisen vil blive fjernet.

Proteinafgrøder

Kommissionen forventes i MTR-03 at foreslå, at det hidtidige tillæg til hektarstøtten til proteinafgrøder (bønner, lupiner m.m.) på 9,5 €/t opretholdes, idet det dog omdannes til en afgrødespecifik støtte på 55,57 €/ha, som ikke afkobles. Støtten ventes ydet inden for et maksimalt garantiareal på 1,4 mio. ha.

Oliefrø

Ved Agenda 2000 blev støtten til oliefrø nedsat gradvist, således at den fra 2002/03 svarer til hektarstøtten for korn, dvs. 63 €/t. Kompensationen for prisfaldet på korn forlyder at medføre en forhøjelse af støtten for oliefrø svarende til forhøjelsen for korn, dvs. til 66 €/t. Oliefrø vil sammen med de øvrige reformafgrøder indgå i den afkoblede støtte.

Tørret foder

I henhold til de gældende regler ydes der en fast støtte til tørret foder på 68,83 € pr. ton til kunsttørret foder til en maksimal samlet produktionsmængde på 4.412.400 t. Danmarks maksimale garantimængde er på 334.000 t. Til soltørret foder ydes en fast støtte på 38,64 € pr. ton til en maksimal samlet produktionsmængde på 443.500 t. Støtten er ydet til forarbejdningsvirksomhederne. Som omtalt i midtvejsevalueringen har der været rejst megen kritik af ordningen på grund af energiforbruget (fossilt brændsel) ved kunsttørringen og anvendelsen af kunstvanding i nogle medlemsstater.

Ifølge Kommissionen er den nuværende støtte til tørret foder reelt fordelt (50/50) mellem producenter og industrien, og i MTR-03 ventes foreslået, at producenternes støttedel integreres i den afkoblede støtte baseret på historiske leverancer til industrien.

I en overgangsperiode på 4 år ventes et forenklet støttesystem for kunst- og soltørret foder til industrien at blive opretholdt med en degressiv støtte, begyndende fra 33 €/t i 2004/05. De respektive nationale garantimængder for henholdsvis kunst- og soltørret foder vil blive slået sammen.

Markfrø

Der betales efter de gældende regler støtte pr. ton producerede frø af udvalgte frøsorter. Det ventes foreslået, at støtten til markfrø skal integreres i den afkoblede støtte på baggrund af den enkelte landmands markfrøproduktion gennem en referenceperiode.

Braklægning og støtte til energiafgrøder

Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge forslag om, at det nuværende krav om braklægning af 10 pct. under hektarstøtteordningen afløses af en obligatorisk ordning langtidsbraklægning af 7 pct. som betingelse for modtagelse af den afkoblede støtte. Det forlyder, at økologiske bedrifter samt brug med mindre end 20 ha ikke vil være omfattet af kravet.

Det vil ikke, som det er tilfældet i dag, være muligt at dyrke non-food afgrøder på disse braklagte arealer, hvorfor det forventes, at der i stedet stilles forslag om at yde en ikke-afgrøde specifik støtte på 45 €/ha for energiafgrøder med henblik på at opnå CO₂-erstatning.

Ris

Det forventes, at Kommissionen vil fremkomme med et forslag i tråd med tankerne præsenteret i midtvejsevalueringen, hvor det i lyset af udsigterne på lang sigt og implementeringen af "Everything But Arms"-initiativet foreslås, at interventionsprisen reduceres med 50 pct. og afløses af en "basispris" på 150 €/t. Der forventes foreslået indført et system med støtte til privat oplagring, som udløses, når markedsprisen falder under basisprisen, samt intervention i form af et sikkerhedsnet, hvis prisen falder til 120 €/t. Prisreduktionen vil blive kompenseret med 88 pct. Dette fører til en kompensation på 177 €/t inkl. den eksisterende betaling på 52 €/t. Af de 177 €/t forventes de 102 € gange referenceudbyttet at blive udbetalt i form af afkoblet støtte, mens de resterende 75 € ydes som en afgrødespecifik støtte til produktionen i de traditionelle produktionsområder.

Nødder

Til erstatning for de nuværende foranstaltninger foreslås et "flat rate" standardbeløb på 100 €/ha. Denne kan "toppes" op med 109 €/ha af medlemsstaterne, hvilket vil sige maksimalt 209 €/ha. i alt. Det maksimale garantiareal vil blive 800.000 ha.

Mælk- og mejeriprodukter

I Agenda 2000 havde Kommissionen oprindelig foreslået et prisfald på 15 pct. startende i 2000, som delvist skulle kompenseres, samt foreslået, at mælkekvoten blev forhøjet med 2 pct. Dette blev ændret af Rådet, således at prisfaldene indfases over 3 år begyndende i 2005/06 og kvoten øges med 1,5 pct. fordelt med 0,5 pct. pr år, idet 4 lande dog forlods fik en forøgelse af kvoten. Samlet blev det således besluttet, at mælkekvoten i EU ville stige med 2,4 pct.

Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge et forslag om, at interventionsprisen reduceres med yderligere 10 pct., således at det samlede prisfald bliver på 25 pct. fordelt over 5 år i perioden 2004/05 til 2008/09, hvilket indebærer at reformen rykkes et år frem. Samtidig forlyder det, at prisfaldene vil være asymmetriske, således at prisfaldet på smør eventuelt vil være på 5x7 pct., mens prisfaldet på skummetmælkspulver vil være 5x3,5 pct. Prisfaldene forventes kompenseret på samme måde som i Agenda 2000, ligesom der forventes en yderligere forhøjelse af kvoten på 1 pct. for hvert af de yderligere 2 år med prisfald. Endelig forventes forslaget at være ledsaget af et forslag om, at kvoteordningen forlænges til 2014/15, idet den nuværende ordning udløber i 2008.

Oksekød

I midtvejsevalueringen lagde Kommissionen ikke op til specifikke ændringer af markedsordningen for oksekød, men sektoren ventes omfattet af forslaget om afkobling.

Afkobling

Det forlyder, at Kommissionen i MTR-03 vil foreslå, at der indføres en samlet afkoblet præmie pr. bedrift som indkomststøtte. Bedriftsstøtten skal beregnes ud fra de historiske betalinger, sandsynligvis med reference i årene 2000-2002. Beløbet skal imidlertid ajourføres for at tage højde for den fulde implementering af Agenda 2000 på fx mælk samt de nu foreslåede reformer, hvor fx hektarstøtten øges. Hertil kommer, at kommende reformer (fx sukker og olivenolie) ventes inkluderet i denne afkoblede støtte i takt med, at de gennemføres.

Udbetalingen af den afkoblede støtte ventes at være betinget af overholdelse af miljø-, arbejdsmiljø-, dyrevelfærds- og fødevarestandarder (cross compliance) samt overholdelsen af god landmandspraksis og eventuelle nationale regler.

Det forventes, at Kommissionen som i midtvejsevalueringen vil foreslå, at systemet dækker over alle afgrøder, som indgår i hektarstøttesystemet (korn, durumhvede, oliefrø, proteinafgrøder, hørfrø og fibre, hampefibre, græsensilage og rotationsbrak) såvel som bælgplanter, kartoffelstivelse, mælk, oksekød, får, ris, tørret foder og markfrø. Det må forventes, at forslaget om afkobling vil være ledsaget af nogle undtagelser, således at for eksempel den nye kvalitetspræmie til durumhvede og afgrødespecifikke støtte til ris og kartoffelstivelse ikke vil være omfattet.

Selvom det nye støttesystem ikke umiddelbart dækker alle sektorer, forlyder det at landmænd, som modtager den nye afkoblede præmie, vil have mulighed for at dyrke alle afgrøder på deres arealer inkl. de, som stadig er dækket af en ikke-afkoblet støtte. Dette vil dog ikke gælde visse afgrøder, som eksplicit er udelukket herfra (fx bananer, oliven, frugt og grønt). Jorden ventes ligeledes ikke at måtte anvendes til vedvarende afgrøder, skove med videre.

Den afkoblede støtte skal fastsættes først på bedriftsniveau og dernæst per hektar. Det forventes, at der ved fastlæggelsen af den afkoblede støtte åbnes mulighed for at tage hensyn til særlige – dog afgrænsede – omstændigheder, som har påvirket den enkelte producents produktion i referenceperioden 2000-02 (som fx udbrud af mund- og klovsyge eller lignende). MTR-03 ventes at indeholde forslag om, at der til dette formål etableres en national reserve på 1 pct. af den afkoblede støtte i hvert land.

Støtten pr bedrift vil dernæst blive fordelt på de hektar jord, som er indgået i den produktion, hvorfra støtten i 2000-2002 er oppebåret. Det vil generelt sige, at der vil være knyttet en støtte til såvel jord i rotation som vedvarende græsarealer (dog undtagen arealer med frugt og grønt). Denne rettighed i form af støtte pr hektar ventes at kunne overføres til andre producenter inden for de enkelte medlemsstater - med eller uden jord. Dog forlyder det, at der skal følge jord med overførelsen, hvis der er tale om leje/bortforpagtning eller en lignende overførsel af støtterettigheden.

Det forventes, at der åbnes mulighed for, at rettigheden (støtte/ha) kan fastsættes på regionalt eller nationalt niveau i stedet for på bedriftsniveau, såfremt medlemslandene måtte ønske det.

 

Særlig afkoblet støtte

Det er i dag muligt at opnå kvæg- og fårepræmier uden at have et areal, eller uden at der har været krav om at anmelde det foderareal, som disse dyr har brugt. Sådanne producenter vil komme i klemme i det ovenfor beskrevne system for afkoblet støtte, idet de jo har modtaget direkte støtte, men ikke haft noget areal at fordele denne støtte på. Det vil for eksempel kunne gælde nogle fåreproducenter i Grækenland.

Med henblik på at løse dette problem forlyder det, at MTR-03 vil indeholde forslag om, at der etableres en særlig støtterettighed til disse producenter, som svarer til støtten i referenceårene.

Cross compliance

Udbetalingen af den afkoblede støtte samt anden direkte støtte forventes at skulle ske på betingelse af overholdelsen af EU-lovbestemte krav inden for miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhedsstandarder samt arbejdsmiljø. Det ventes, at der vil være præcise henvisninger til, hvilke forordninger og direktiver der hentydes til samt de eksakte bestemmelser. Endvidere ventes der at være krav om, at "god landmandspraksis" skal overholdes.

De obligatoriske regler, der skal overholdes før producenten er berettiget til støtte, vedrører således både den dyrkede og udyrkede jord, som skal opretholdes i en vis agronomisk forsvarlig stand.

Hvis reglerne om cross compliance (og god landmandspraksis) ikke overholdes, reduceres eller fortabes støtten i forhold til den risiko eller skade, som overtrædelsen har medført. Det forlyder, at hvis der er tale om uforsætlige overtrædelser skal sanktionen ikke overskride 10 pct. af støtten, og at sanktionen kan øges til 20 pct. ved tilfælde af gentagelser. Kommissionen foreslår sandsynligvis, at en forsætlig overtrædelse som minimum skal medføre 50 pct. sanktion og eventuel tab af hele støtten i et eller flere år.

Farm audit/bedriftsrådgivning

Det forlyder, at Kommissionen vil foreslå, at hvert medlemsland skal etablere et rådgivningssystem med fokus på forvaltningen af jorden og bedriften således at reglerne for cross compliance og god landmandspraksis opfyldes. Det ventes at blive obligatorisk for professionelle landmænd at deltage i rådgivningen, mens det står andre frit for. Ved professionelle landmænd forstår Kommissionen i denne sammenhæng landmænd, der modtager mere end 15.000 € i direkte støtte pr år eller har en årlig omsætning på mere end 100.000 €.

 

Systemet forventes at skulle starte i 2005, hvor mindst 15 pct. af de professionelle landmænd skal modtage rådgivningen. De resterende producenter skal indfases i ordningen i løbet af de følgende 4 år. Det forventes, at der vil kunne opnås støtte under landdistriktsordningen til det første rådgivningsbesøg.

Selve rådgivningen kan enten ydes af det offentlige eller af private efter en forudgående godkendelse. Når et privat firma godkendes til at foretage rådgivningen kan det også udbyde sin rådgivning i de øvrige medlemslande.

Kontrol

Grundet introduktionen af den afkoblede støtte forventes det, at der til dels skal udarbejdes nye regler for den integrerede kontrol. Kontrollen skal fokusere på arealerne. Endvidere vil der skulle være kontrol med overholdelsen af reglerne vedrørende cross compliance og god landmandspraksis.

Landdistriktspolitik

Det forventes, at Kommissionens oplæg indeholder forslag om en styrket landdistriktspolitik (Søjle II) ved en forholdsvis omfattende udvidelse af "menuen" af mulige frivillige tilskudsmuligheder under landdistriktsforordningen – uanset at søjle II ikke styrkes finansielt før ved udløbet af den indeværende programperiode i 2006. En finansiel styrkelse af søjle II i form af provenu fra obligatorisk modulation ventes først at ske fra 2007, jf. beskrivelsen af modulation. Der ventes ingen ændringer vedrørende national medfinansiering.

Kommissionen ventes at foreslå nye tiltag indenfor nedenstående områder:

1. Fødevarekvalitet
1. Opfyldelse af nye standarder
1. Forbedring af dyrevelfærd.

Til gennemførelse af ovenstående forventes det, at der foreslås indført et nyt kapitel om fødevarekvalitet, hvorefter der vil være mulighed for at give landmænd støtte for frivillig deltagelse i EU- eller nationalt baserede kvalitetsordninger, oprindelsesordninger og økologiske ordninger. De EU tilskudsberettigede kvalitetsordninger ventes bl.a. at omfatte økologi. Der vil til bedriften kunne ydes støtte på op til 1500 € i op til 5 år.

Endvidere forventes det, at der vil stilles forslag om, at der kan ydes støtte – hvoraf mindst 30 pct. skal være privatfinansieret - til promotion og information om produkter under kvalitetsordninger.

I tråd med midtvejsevalueringen forventes foreslået indført et nyt kapitel om opfyldelse af standarder. Hvorefter der vil kunne ydes en midlertidig, degressiv støtte på maksimalt 10.000 € pr år i højst 5 år for at hjælpe landmænd med indførelse af høje standarder, der er baseret på fællesskabsregulering inden for miljø, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Målet er at tilskynde til hurtigere implementering af EU-krav. Det ventes, at der vil kunne ydes tilskud til nye EU-krav i op til 5 år efter, at disse er gjort obligatoriske, samt at der vil kunne ydes støtte til opfyldelse af eksisterende EU-direktiver, som ikke er gennemført i medlemslandet inden for fristen.

Endvidere forlyder det, at op til 95 pct. af omkostningerne, dog maksimalt 1.500 €, til den første bedriftsvejledningstøtte vil blive foreslået dækket.

Det ventes endvidere foreslået at udvide det eksisterende kapitel om miljøvenligt jordbrug med mulighed for støtte til forbedring af dyrevelfærd til landmænd, der går længere end krævet i den nationale lovgivning vedrørende dyrevelfærd. De maksimale tilskud vil udgøre 500 €/dyreenhed/år. Endelig ventes Kommissionen at foreslå at udvide det eksisterende kapitel om generel landdistriktsudvikling (Artikel 33) til at omfatte mulighed for tilskud til etablering af rådgivningssystemer og kvalitetsordninger.

Modulation

Med henblik på at styrke landdistriktspolitikken, det vil sige Søjle II af den fælles landbrugspolitik, forlyder det, at Kommissionen vil foreslå indførelse af obligatorisk modulation, hvorved der skal overføres midler fra direkte støtte i Søjle I til Søjle II. Et andet væsentligt element er dog via modulation at tilvejebringe midler til finansiering af yderligere reformer. Det ventes dog, at Kommissionen først vil foreslå obligatorisk modulation fra 2006, hvor en ny aftaleperiode begynder i medfør af budgetaftalen fra Det Europæiske Råd i Bruxelles i 2002.

Det forventes, at Kommissionen vil foreslå, at producenter, som modtager mere end 5.000 € pr. år af den afkoblede og anden direkte støtte reduceres med 1 pct. fra 2006 stigende til 6 pct. i 2011 og 2012. Midlerne fra denne reduktion skal overføres til budgettet for landdistriktspolitik og vil formentlig blive foreslået omfordelt mellem medlemsstaterne ud fra følgende kriterier: landbrugsareal, beskæftigelse i landbrugssektoren og BNP (i købekraft) pr indbygger. Kravet om national medfinansiering under landdistriktspolitikken forventes ikke ændret.

Endvidere forventes det, at den direkte støtte til producenter, som modtager mellem 5.000 € og 50.000 € pr år, skal yderligere reduceres med en procentandel, og producenter, som modtager mere end 50.000 €, skal reduceres med den dobbelte procentandel. Midler tilvejebragt fra denne reduktion forventes forslået anvendt til kompensation i sektorer, som afventer reformer, eller hvor yderligere reformer er foreslået (fx sukker og mælk).

I forhold til Kommissionens ideer om modulation, som de blev præsenteret i midtvejsevalueringen, vil MTR-03 således være ændret på visse punkter, idet Kommissionen hidtil fandt, at alle midler skulle overføres til søjle II, samt at modulationen skulle udgøre 3 pct. årligt fra 2004 op til 20 pct. i 2012 af den direkte støtte til producenter, som modtager mere end 5.000 € med mulighed for at øge denne bundgrænse med 3.000 € hver yderligere beskæftiget (fuldtids) års-arbejdsenhed udover de to første. Endvidere forlyder det, at der ikke vil blive foreslået et støtteloft (capping) på 300.000 EURO.

 

Konsekvenser

Da de juridiske tekster med forslag til ændringer endnu ikke er fremlagt, er der ikke foretaget en vurdering af konsekvenserne. Det forventes, at forslagene vil være ledsaget af en vurdering af konsekvenserne.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt før de juridiske tekster forelå og havde følgende foreløbige bemærkninger til det forventede indhold:

Landbrugsraadet har tilkendegivet at ville vende tilbage med uddybende bemærkninger, når de konkrete tekster foreligger. Overordnet har Landbrugsraadet anført, at timingen ikke er optimal i forhold til WTO-forhandlingerne og har fremhævet afkoblingens sammenhæng med den blå boks som eksempel herpå. Landbrugsraadet har anført, at man ikke anser 1. januar 2004 som en realistisk dato for gennemførelse af afkoblingen og har påpeget behovet for at foretage sektoriale konsekvensanalyser. Endelig har Landbrugsraadet tilkendegivet, at man ikke forventer en afvikling af kvoterne, da disse tjener til at holde prisniveauet. Om cross compliance har Landbrugsraadet påpeget behovet for en ensartet administration i EU. Landbrugsraadet har endvidere anført, at størrelsen af modulationen kan drøftes, og at man er positiv overfor elementet af degressivitet.

Dansk Kvæg har indledningsvist støttet Landbrugsraadets bemærkninger om timingen og har ligeledes tilkendegivet at ville vende tilbage med uddybende bemærkninger. Dansk Kvæg har tilkendegivet en positiv holdning til degressivitetselementetet for det resterende beløb i søjle I med henblik på at kunne finansiere yderligere reformer. Dansk Kvæg har endvidere tilkendegivet ikke at kunne støtte den asymmetriske nedskæring i prissænkningen for fedt overfor protein, idet smørprisen i Danmark er højere end i andre lande. Dansk Kvæg har anført, at afkoblingen bør afvente reformer af de enkelte markedsordninger og resultatet af WTO-forhandlingerne navnlig den blå boks, og tillige afspejle graden af markedsorientering inden for de enkelte sektorer.

Kødbranchens Fællesråd har anført, at den manglende afklaring om afkoblingen skaber usikkerhed for præmier for handyr i år 2004.

Fødevareindustrien har i forhold til eksportstøtten især for varer udenfor bilag I tilkendegivet, at der bør sikres tilstrækkelig afkobling i EU-regi til reduktion i eksportstøtten i WTO-regi.

Dansk Landbrug har ligeledes anført at ville vende tilbage med uddybende bemærkninger og har foreløbig påpeget, at omlægningen i landdistrikspolitikken ikke harmonerer med de øvrige initiativer på miljøområdet (eksempelvis habitat- og vandrammedirektivet). Dansk Landbrug har endvidere anført at være optaget af at sikre national medfinansiering, idet rammerne i dag ikke anvendes fuldt ud grundet manglende national medfinansiering. Om cross compliance har Dansk Landbrug tilkendegivet en positiv holdning under forudsætning af, at en gennemførelse sker på EU-plan ud fra principperne ligestilling, retssikkerhed, proportionalitet, og endelig at reglerne skal være lette at administrere.

Danmarks Naturfredningsforening har anført, at de forventede forslag indeholder mange positive elementer, men har udtrykt skuffelse over, at ambitionen for modulation er blevet mindre i forhold til Kommissionens meddelelse i juli 2002. Danmarks Naturfredningsforening mener endvidere, at EU bør afkoble og ad den vej afskaffe den blå boks.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De juridiske tekster har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse af 10. juni 2002 har været forelagt Folketingets Europaudvalg ved grundnotat den 23. juli 2002 og 3. september 2002. Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2002, jf. aktuelt notat af 5. juli 2002. Der er fremsendt revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. september 2002. Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. september 2002 og den 11. oktober 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. september 2002 og 14.- 15. oktober 2002, jf. aktuelt notat af 13. september 2002 og 3. oktober 2002. Meddelelsen har senest været forelagt den 20. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27- 29. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.

---

3. Forslag til Rådets direktiv om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge og om ændring af direktiv 92/46/EØF

KOM dok. (2002) 736 endelig

---

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2002) 736 af 13. december 2002 fremsendt forslag om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge og om ændring af direktiv 92/46/EØF. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. december 2002.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Mund- og klovesyge er en meget smitsom virus sygdom hos klovbærende dyr. Sygdommen har væsentlig samfundsøkonomisk betydning og er placeret øverst på OIE’s (World Organisation for Animal Health) liste A over alvorlige husdyrsygdomme. Udbrud af sygdommen er til skade for den interne og internationale handel med levende klovbærende dyr og produkter deraf, og bekæmpelsesforanstaltninger på et ensartet grundlag er hensigtsmæssige. Forslaget skal erstatte det nuværende direktiv om fællesskabets foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge (Rådets direktiv 85/511/EØF). Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Epidemien af klassisk svinepest i Holland i 1997/98 og den nylige mund- og klovesyge epidemi medførte, at en sygdomsbekæmpelsespolitik, der udelukkende er baseret på nedslagning af inficerede og kontaminerede dyr, i nogle medlemsstater medførte kritik baseret på etiske og miljømæssige synspunkter. Dernæst konstateres en væsentlig videnskabelig og teknisk udvikling på området siden udformningen af direktiv 85/511 om bekæmpelse af mund- og klovesyge.

På denne baggrund har forslaget til formål at opdatere og udbygge de nugældende regler for bekæmpelse af mund- og klovesyge (direktiv 85/511/EØF) med den seneste videnskabelige udvikling på området. Ud over de tekniske ændringer indeholder forslaget bl.a. ændringer i den hidtidige bekæmpelsespolitik på vaccinationsområdet, herunder bl.a. de ændringer om mund- og klovesyge, som blev vedtaget i OIE’s dyresundhedskodeks i 2002.

Der er tale om minimumsbestemmelser, og medlemsstaterne har således generelt mulighed for at træffe yderligere foranstaltninger.

Baseret på principperne i gældende bestemmelser for bekæmpelse af mund- og klovesyge foreslås at:

1. Ejere, medarbejdere, dyrlæger m.v. har pligt til straks at anmelde enhver mistanke om sygdomsudbrud, og holde mistænkte dyr væk fra andre dyr.
1. Besætninger under mistanke skal straks sættes under offentligt tilsyn, afspærres, hindres i at flytte dyr mv.
1. Ved bekræftelse af et udbrud i besætningen skal alle dyr af modtagelige arter straks aflives, og bortskaffes med mindst mulig risiko for smittespredning i passende anlæg eller ved nedgravning eller afbrænding på stedet under hensyntagen til overholdelse af miljø- og sundhedsmæssige forskrifter. Dernæst opstilles krav om rengøring og desinfektion, sporing og behandling af produkter fra udbrudsstedet, iværksættelse af epidemiologiske undersøgelser, m.v. og evt. nødvaccination iværksættes (se herom nedenfor). Bekæmpelsesforanstaltningerne kan tilpasses afhængigt af den epidemiologiske situation. Det skal således være muligt at anvende nedslagning af besætninger (f.eks. nabobesætninger), hvor der er bevis for, at de kan være kontamineret med MKS virus, og forebyggende nedslagning for at reducere antallet af modtagelige dyr i nærheden af udbruddet.
1. Der skal straks oprettes en beskyttelseszone på min. 3 km radius og en overvågningszone på min. 10 km radius omkring udbrudsstedet, som skal tydeligt afmærkes med skiltning m.v.
1. I beskyttelseszonen skal alle modtagelig dyr registreres, underlægges veterinærkontrol og holdes på bedriften; al kontakt via markeder, inseminering m.v. skal hindres; afsætning af kød forbydes (med undtagelse af f.eks. kød til varmebehandling); mælk og mejeriprodukter underlægges alle relevante restriktioner, og der indføres afsætningsforbud/restriktioner for sæd, gødning, huder, foder m.v.
1. I overvågningszonen indføres lignende restriktioner, idet flere undtagelser fra forbuddene accepteres, når der er sikkerhed mod smittespredning. Der opstilles for begge zoner krav om tidsrum fra sidst konstaterede udbrud og veterinære undersøgelser som betingelse for ophævelse af restriktionerne.

Dernæst foreslås bestemmelser om regionalisering, hvorefter medlemsstaten i tilfælde af udbredelse af udbruddet eller i tilfælde af nødvaccination skal opdele landet i spærrede zoner og en fri zone.

Meddelelse om regionalisering skal meddeles Kommissionen, og denne kan i komité-procedure træffe beslutning om godkendelse eller ændring af medlemsstatens foranstaltninger, og der kan indarbejdes bestemmelser med virkning for nabomedlemsstater. Indenfor den spærrede zone skal der som minimum føres kontrol med flytning og handel med dyr og animalske produkter med henblik på at sikre, at dyr og produkter ikke bevæges ud af zonen, medmindre gældende sikkerhedsbestemmelser herfor er opfyldt. Et kontrolinstrument er mærkning og pligt til behovsorienteret samarbejde mellem medlemsstater om sporing af produkter fra udbrudsramte områder for at hindre smittespredning.

Det vil fortsat være forbudt at vaccinere mod mund- og klovesyge som en alment forebyggende foranstaltning, men der foreslås bestemmelser, som tillader nødvaccination. Vaccinationen kan iværksættes, når et udbrud truer med at brede sig i udbrudsmedlemsstaten, eller der foreligger trussel om smittespredning fra eller til en anden medlemsstat eller i et nabotredjeland.

Nødvaccination kan enten anvendes som beskyttende (protective) vaccination eller som smittespredningshæmmende (suppresive) vaccination. Ved beskyttende (protective) vaccination menes vaccination af husdyr i meget store geografisk afgrænsede områder med mulighed for at lade de vaccinerede dyr leve efter afslutningen af udbruddet, hvis diagnostiske undersøgelser af de vaccinerede dyr viser, at de er fri for infektion. Ved smittespredningshæmmende (suppresive) vaccination menes vaccination af husdyr i smittede besætninger indenfor 3 km beskyttelseszonen, som afventer aflivning og destruktion.

Beslutning om nødvaccination kan træffes af medlemsstaterne, men Kommissionen kan også træffe afgørelse herom i komiteprocedure, som kan være baseret på medlemsstatens ønsker, men også på Kommissionens eget initiativ.

I perioden fra vaccinationens start og indtil zonen på baggrund af de gennemførte veterinære undersøgelser igen erklæres sygdomsfri, er det forbudt at flytte dyr af modtagelige arter inden for og ud af zonen, bortset fra til direkte slagtning under overvågede betingelser. For afsætning af kød, mælk m.v. inden for og uden for zonen opstilles en række specifikke bestemmelser med henblik på effektiv hindring af smittespredning i form af varmebehandling, transportbetingelser m.v. I den del af perioden, som rækker fra afslutningen af de veterinære undersøgelser og frem til området erklæres fri for mund- og klovesyge, kan fersk kød af svin afsættes uden restriktioner.

Tidligst 30 dage efter vaccinationens afslutning iværksættes undersøgelser af alle dyr af modtagelige arter med henblik på at sikre, at sygdommen er effektivt udryddet i vaccinationszonen.

Generhvervelse af status som sygdomsfri region eller medlemsstat besluttes i komiteprocedure og afhænger af, hvorvidt vaccination har været anvendt i forbindelse med et udbrud. Uden vaccination skal betingelserne i OIE’s dyresundhedskodeks være opfyldt, eller der skal være gået tre måneder siden sidste udbrud er konstateret, og veterinærundersøgelser har påvist, at smitten er udryddet.

Med anvendelse af vaccination kræves en af tre betingelser opfyldt:

- at OIE’s dyresundhedskodeks-bestemmelser er opfyldt, eller at

- der er gået tre måneder siden slagtning af sidst vaccinerede dyr, og der er foretaget serologiske undersøgelser efter OIE´s retningslinier herfor, eller

- der er gået seks måneder efter sidste udbrud eller afsluttet nødvaccination, og det ved serologiske undersøgelser efter OIE´s retningslinier herom er fastslået, at de vaccinerede dyr ikke er inficeret.

Når en medlemsstat har opnået status som mund- og klovesyge frit område, er det stadig forbudt at sende vaccinerede dyr til en anden medlemsstat. Der er ikke fastsat bestemmelser om produkter fra vaccinerede dyr eller lande, hvor vaccination har været anvendt, og sådanne produkter er således reguleret af de almindelige samhandelsbestemmelser.

Opmærksomheden skal imidlertid henledes på, at forslagets henvisninger til OIE bestemmelser ikke er fyldestgørende, idet alle de nødvendige OIE bestemmelser, der skal anvendes som kriterium for at fastslå frihed for mund- og klovesyge efter anvendelse af nødvaccination, endnu ikke er vedtaget.

Dertil kommer, at de test, der skal kunne anvendes til at dokumentere frihed for sygdom blandt vaccinerede besætninger, endnu ikke er valideret, samt at OIE’s bestemmelser udelukkende er vejledende, således at der er usikkerhed om, hvorvidt tredjelande vil acceptere import af produkter reguleret på basis af OIE´s retningslinier.

Vedr. laboratorier opstilles en række krav til sikkerhed og kvalitet, og det pålægges medlemsstaterne at føre streng kontrol med laboratorier og virksomheder, hvor der håndteres levende virus m.v. Nationale analyse-laboratorier skal være godkendt til opgaverne, og der udpeges et EU referencelaboratorium.

Medlemsstaterne pålægges at opstille beredskabsplaner, og omfattende krav hertil er fastsat i forslaget. Beredskabsplanerne skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum bl.a. på baggrund af resultater af tidstro beredskabsøvelser, der mindst gennemføres hvert andet år, helst i samarbejde med nabolande. Kommissionen skal afgøre om planen lever op til kravene, og planerne, med eventuelle pålagte ændringer, skal godkendes i komiteprocedure.

Dernæst foreslås, at medlemsstaterne straks skal kunne opstille et nationalt center for sygdomsbekæmpelse, og der opstilles en række krav vedr. tilstedeværelse af tilstrækkelige midler, udstyr, personale, organisation, planer for samarbejde med andre myndigheder m.v. De nationale centre skal straks kunne suppleres af lokale centre, hvor der på tilsvarende vis opstilles en række krav til udstyr og opgavevaretagelse for disse enheder. En permanent operationel arbejdsgruppe skal oprettes med henblik på opretholdelse af ekspertise, planlægning, rådgivning m.v.

Vedr. antigener og vacciner foreslås, at Kommissionen bemyndiger medlemsstater til at oprette nationale antigen- og vaccinebanker, og der oprettes en EF-antigen og vaccinebank, som opbevarer et beredskabslager af antigener til fremstilling af vacciner. Medlemsstaterne har adgang til den fælles bank.

Den foreslåede komiteprocedure er forskriftsproceduren fastlagt i art. 5 i Rådets afgørelse 1999/468 om komitologi-bestemmelser.

 

Forslaget indeholder endvidere ændringsforslag til direktiv 92/46/EØF om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter, da det nuværende direktiv ikke indeholder krav til behandling af mælk fra beskyttelseszoner og fra vaccinerede dyr. Endvidere er kravet i direktiv 92/46/EØF ikke i overensstemmelse med OIE’s kodeks på området. OIE’s anbefalinger til behandling af mælk og mejeriprodukter med hensyn til destruktion af eventuelle mund- og klovsygevirus fremgår af et bilag til forslaget.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, men Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2002 beslutning om bekæmpelse af mund- og klovesyge i Den Europæiske Union i 2001 og om fremtidige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme i Den Europæiske Union (2002/2153(INI)). Kommissionen har i sin udformning af forslaget taget hensyn til denne beslutning.

Gældende dansk ret

Mund- og klovesyge er omfattet af lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr samt bekendtgørelse nr. 754 af 20. oktober 1998 om bekæmpelse af mund- og klovesyge.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes at fremme beskyttelsesniveauet i Danmark.

En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovændring, men kan implementeres ved ny bekendtgørelse.

Forslaget skønnes at ville få statsfinansielle konsekvenser, idet implementeringen af direktivet forudsætter et mere aktivt basis-beredskab i Fødevaredirektoratet, herunder tilpasning og vedligeholdelse af beredskabsplanen for mund- og klovesyge og afholdelse af tidstro beredskabsøvelser, samt systematisk efteruddannelse af personale.

Såfremt forslaget vedtages i den fremlagte form, uden at de vigtigste modtagerlande af dansk svinekød har accepteret princippet om nødvaccination, afsætning af produkter fra vaccinerede dyr samt regionalisering, kan vedtagelsen få store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt, og Landbrugsraadet har foreløbig tilkendegivet, at elementerne om vaccinationsstrategi og sikring af tredjelands eksport er vigtigt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

---

4. Forslag til Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92

KOM dok. (2002) 729 endelig

---

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2002) 729 af 13. december 2002 fremsendt forslag om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EØF) nr. 3508/92.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget er fremlagt for at forbedre det veterinære beredskab. Erfaringerne med mund- og klovesygen i Storbritannien viste, at de nuværende EU-regler ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer en tilstrækkelig identifikation og registrering af får og geder med henblik på et effektivt opsporingsarbejde. Lovgivning vedrørende identifikation og registrering af får og geder bør gennemføres via fælles EU-regler for at sikre, at der indføres ensartede regler i alle medlemsstater. En tilpasning af reglerne på fællesskabsniveau vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Forslaget har til formål at styrke de gældende regler om identifikation og regulering af får og geder i Rådets direktiv 92/102/EØF bl.a. ved indførelse af et identifikationsmærke for alle dyr og ved registrering af alle flytninger med henblik på en effektiv sporing af husdyr ved sygdomsbekæmpelse.

Ordningen vedrørende identifikation og registrering af får og geder omfatter følgende punkter:

1. Mærker til individuel identifikation af dyrene
1. Ajourførte bedriftsregistre
1. Omsætningsdokumenter
1. Et centralt register over bedrifter
1. En database.

Alle dyr født efter 1. juli 2003 skal mærkes med 2 godkendte øremærker af plastik senest 1 måned efter fødsel og under alle omstændigheder inden de forlader oprindelsesbesætningen. Dyr, der samhandles efter 1. juli 2003, skal ligeledes være mærket. Medlemsstaterne kan dog forlænge mærkningsfristen til 6 måneder for dyr, der holdes i ekstensive driftssystemer eller i det fri.

Øremærke nummer 2 kan erstattes af en godkendt elektronisk identifikator. Fra 1. juli 2006 skal det andet øremærke være erstattet af en elektronisk identifikator. Øremærkerne skal være forsynet med samme entydige identifikationskode, som gør det muligt at identificere hvert enkelt dyr og fødselsbedriften. Myndighederne kan dog tillade en anden identifikationsmetode for dyr, der slagtes inden de er 6 måneder gamle. Hvis et mærke bliver ulæseligt eller tabes, skal der isættes erstatningsmærke med samme nummer.

Alle brugere af fåre- og gedebesætninger skal føre bedriftsregistre manuelt eller på edb med ajourførte oplysninger. Oplysningerne skal bl.a. omfatte dyrets identifikationsnummer, fødselsdato, køn og race samt dato for dødsfald. For dyr der flyttes til/fra bedriften, skal angives dato for flytning, samt identiteten på bedriften hvorfra/hvortil dyret er flyttet.

Fra 1. juli 2003 skal dyr ved flytning ledsages af et omsætningsdokument, der bl.a. indeholder oplysninger om identiteten på afsender- og modtagerbedriften, dyrets identifikationsnummer, fødselsdato, køn og race, afsendelsesdato samt data om transportmidlerne og transportvirksomheden.

Medlemsstaterne skal føre et centralt register over alle bedrifter på deres område.

Medlemsstaterne skal senest 1. juli 2004 oprette en database, der indeholder oplysninger om alle de ejendomme, hvorpå der holdes får og geder, herunder også oplysninger om bedriftens præmier. Fra 1. juli 2005 skal alle flytninger registreres i databasen.

Forslaget lægger endvidere op til, at Kommissionen kan fastlægge administrative sanktioner i forbindelse med manglende opfyldelse af forordningen. Yderligere foreslås det, at Kommissionen sammen med de nationale myndigheder skal foretage kontrol på stedet for at undersøge, om medlemsstaterne opfylder kravene i forordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 759 af 10. september 2002 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil forbedre sporingen af dyr i forbindelse med sygdomsudbrud og kan således medvirke til at styrke beskyttelsesniveauet.

De danske regler, der er revideret i 2002, svarer i vid udstrækning allerede til forslaget. Der vil dog være behov for nogle få tilpasninger, f.eks. skal øremærkningen foretages efter 1 måned modsat nu, hvor fristen er 60 dage, ligesom Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) skal udvides til at indeholde information om de enkelte bedrifters tildeling af præmier.

Forslaget vil eventuelt have statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til en udvidelse af CHR med oplysninger om præmietildeling.

Forslaget forventes ikke at have andre samfundsmæssige konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt, og der eftersendes høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen indgik i aktuelt notat af 5. december 2002 vedrørende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.- 19. december 2002.

---

5. Forslag til Rådets beslutning om beskyttelsesforanstaltninger overfor Newcastle disease i USA

KOM dok. foreligger ikke

---

EFTERSENDES.

 

---

6. BSE

KOM dok. foreligger ikke

---

Nyt notat.

Baggrund

På mødet d. 27.-28. januar 2003 i Rådet (landbrug og fiskeri) forventes Kommissionen at give en mundtlig status over BSE foranstaltningerne, således som det er sket på tidligere rådsmøder.

Kommissionen forventes bl.a. at redegøre for udviklingen i antallet af positive BSE fund ved test af slagtedyr i medlemslandene. Endvidere vil Kommissionen formentlig orientere om drøftelserne i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed hvor der bl.a. drøftes en ændring af listen over fjernelse af SRM på slagterierne til sikring af forbrugerne.

Konsekvenser

Statusdrøftelsen om BSE har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

BSE-sagen som sådan har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december 2000, den 26. januar 2001 samt den 23. februar 2001, jf. aktuelt notat af 30. november 2000, 18. januar 2001, 1. februar 2001 samt supplerende aktuelt notat af 19. februar 2001 (oksekødspakken). Orienterende notat om udfaldet af mødet i Forvaltningskomitéen for Oksekød den 12. december 2000 er fremsendt den 15. december 2000. Orienterende notat om udfaldet af mødet i Den Stående Veterinærkomité den 7. februar 2001 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. februar 2001. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts, den 20. april, den 18. maj, den 15. juni 2001, den 20. juli 2001, 19. oktober 2001, 16. november 2001, 14. december 2001, 19. april 2002, 21. juni 2002 og den 20. september 2002, jf. aktuelt notat af henholdsvis 8. marts, 17. april, 10. maj, supplerende aktuelt notat af 17. maj (oksekødspakken), aktuelt notat af 8. juni 2001, 12. juli 2001, 12. oktober 2001, 9. november 2001, 6. december 2001, 11. april, 13. juni 2002 og 13. september 2002. Sagen har senest har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. november 2002, jf. aktuelt notat af 14. november 2002.

 

---

7. Reform af den fælles fiskeripolitik

1. meddelelser og aktionsplaner