Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde landbrug og fiskeri 28/11 02 Pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 487)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde LANDBRUG OG FISKERI nr. 2468 den 28. november 2002 14350/02 (Presse 359)

Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 22. november 2002. Dansk delegationsleder: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og Statssekretær i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Poul Ottosen

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

FØDEVARESIKKERHED

GENETISK MODIFICEREDE FØDEVARER OG FODERSTOFFER - OFFENTLIG FORHANDLING; Politisk enighed om udkast til forordning på grundlag af formandskabets kompromisforslag (FO) *

FØDEVAREHYGIEJNE; Orienterende debat om forslag til forordninger (FO) *

BSE; Redegørelse ved Kommissionen *

FISKERI

REFORMEN AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK; Orientering om arbejdet og overdragelse til COREPER *

GENOPRETNING AF TORSKE- OG KULMULEBESTANDEN; Orienterende debat *

HANDLINGSPLANER; Redegørelse ved Kommissionen *

EVENTUELT

– ULOVLIGT, IKKE-RAPPORTERET OG IKKE-REGULERET FISKERI (IUU-FISKERI); Orientering ved den spanske delegation *

– PRESTIGES FORLIS; Forespørgsel fra den spanske delegation *

LANDBRUG

MIDTVEJSREVISION AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK; Orienterende debat om horisontale spørgsmål *

SUPPLERENDE STØTTE TIL BOMULDSPRODUCENTER; Vedtagelse af beslutning om grækenlands støtte, Sverige, Danmark og Tyskland undlod at stemme (14483/02) (FO) *

EVENTUELT

– DYREVELFÆRD; Fremlæggelse af meddelelse ved Kommissionen *

– IMPORT AF HUNDE OG KATTE TIL PELSPRODUKTION; Orientering ved den svenske delegation *

– KVINDER INDEN FOR LANDBRUG OG LANDDISTRIKTSUDVIKLING; Orientering ved den italienske delegation *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

LANDBRUG

Zoonoser (offentlig forhandling); Politisk enighed med kvalificeret flertal om forslag til direktiv om overvågning aff zoonoser *

Fødevarehygiejne; Politisk enigighed (enstemmighed) om forslag til forordning om dyresundhedsbestemmelser(FO) *

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen; Vedtagelse af forordning om medlemsstaternes kontrol med foranstaltninger vedrørende finansiering *

Humle; Vedtagelse af forordning om midlertidige foranstaltninger (12317/02) *

Planter*; Vedtagelse af direktiv om foranstaltninger mod indslæbning (14131/02 ADD 1 og 13186/02 *

Aftalen mellem EF og New Zealand; Vedtagelse af afgørelse om sundhedsforanstaltninger i samhandlen med levende dyr (12318/02)……………………………………………………………………………... *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. Landbrug og fiskeri behandlet på andre rådsmøder siden det foregående landbrug og fiskeri ministerrådsmøde den . 14. –15. oktober 2002:

Rådsmøde 2461 d.11.-12. november 2002 (alm. del – bilag 437)

Fiskeriaftale med Angola; Vedtagelse af afgørelse om undertegnelse af en aftale (11683/02 +11393 COR/02) og vedtagelse af forordning (11391/02)

Mælk; Vedtagelse af en forordning om ændring af det system af referencemængder og afgifter ( 13362/02)

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, d. 22. november udg. 5:

2. Forslag til direktiv om ændring af direktiv 96/22/EF

10. Forslag til forordning om fastsættelse for fangståret 2003 af orienteringspriserne for fiskerivarer.

16. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse med Republikken Senegal

Bruxelles, den 17. januar 2003

 

Med venlig hilsen

 

Michala Jessen

 

 

 

 

 

14350/02 (Presse 359)

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2468. samling i Rådet

- LANDBRUG og FISKERI -

den 28. november 2002 i Bruxelles

 

 

 

Formand:

Mariann FISCHER BOEL

 

Kongeriget Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

 

 

 

 

 

 

INDHOLD

 

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT 5

FØDEVARESIKKERHED

GENETISK MODIFICEREDE FØDEVARER OG FODERSTOFFER - OFFENTLIG FORHANDLING *

FØDEVAREHYGIEJNE *

BSE *

 

FISKERI

REFORMEN AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK *

GENOPRETNING AF TORSKE- OG KULMULEBESTANDEN *

HANDLINGSPLANER *

EVENTUELT

– ULOVLIGT, IKKE-RAPPORTERET OG IKKE-REGULERET FISKERI (IUU-FISKERI) *

– PRESTIGES FORLIS *

 

LANDBRUG

MIDTVEJSREVISION AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK *

SUPPLERENDE STØTTE TIL BOMULDSPRODUCENTER *

EVENTUELT

– DYREVELFÆRD *

– IMPORT AF HUNDE OG KATTE TIL PELSPRODUKTION *

– KVINDER INDEN FOR LANDBRUG OG LANDDISTRIKTSUDVIKLING *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

 

LANDBRUG

Zoonoser (offentlig forhandling) *

Fødevarehygiejne *

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen *

Humle *

Planter* *

Aftalen mellem EF og New Zealand *

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Vera DUA

Flamsk miljø- og landbrugsminister

Danmark:

Mariann FISCHER BOEL

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Poul OTTOSEN

Statssekretær i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tyskland:

Renate KÜNAST

Forbundsminister for forbrugerbeskyttelse, fødevarer og landbrug

Alexander MÜLLER

Statssekretær i Forbundsministeriet for Forbrugerbeskyttelse, Fødevarer og Landbrug

Grækenland:

Georgios DRYS

Landbrugsminister

Spanien:

Miguel ARIAS CAÑETE

Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer

Frankrig:

Hervé GAYMARD

Minister for landbrug, fødevarer, fiskeri og landdistriktspørgsmål

Irland:

Joe WALSH

Minister for landbrug og fødevarer

Dermot AHERN

Minister for kommunikation, marine ressourcer og naturressourcer

Italien:

Giovanni ALEMANNO

Paolo SCARPA BONAZZA BUORA

Landbrugs- og skovbrugsminister

Statssekretær for landbrug og skovbrug

Luxembourg:

Fernand BODEN

Minister for landbrug, vinavl og udvikling af landdistrikterne

Nederlandene:

Cees VEERMAN

Minister for landbrug, naturforvaltning og fiskeri

Jan ODINK

Statssekretær for landbrug, naturforvaltning og fiskeri

Østrig:

Wilhelm MOLTERER

Forbundsminister for landbrug og skovbrug samt miljø og vandforvaltning

Portugal:

Armando SEVINATE PINTO

Minister for landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri

Luis FRAZÃO GOMES

Statssekretær under fiskeriministeren, med ansvar for fiskeri

Finland:

Jari KOSKINEN

Minister for landbrug og skovbrug

Sverige:

Ann-Christin NYKVIST

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri

Det Forenede Kongerige:

Margaret BECKETT

Statssekretær for miljø, fødevarer og landdistriktsspørgsmål

Elliot MORLEY

Statssekretær, Ministeriet for Miljø, Fødevarer og Landdistriktspørgsmål

Ross FINNIE

Minister for miljø og landdistriktsudvikling (den skotske regering)

* * *

Kommissionen:

Franz FISCHLER

Medlem

David BYRNE

Medlem

 

 

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

FØDEVARESIKKERHED

GENETISK MODIFICEREDE FØDEVARER OG FODERSTOFFER - OFFENTLIG FORHANDLING

Rådet nåede med kvalificeret flertal til samlet politisk enighed om udkastet til en forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på grundlag af formandskabets kompromis med forbehold af en ændring, der blev foretaget på samlingen, og som Kommissionen tilsluttede sig; Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Østrig erklærede, at de agtede at stemme imod. På en kommende samling vil der blive vedtaget en fælles holdning, når teksten er blevet færdigbehandlet og fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure. Forordningsudkastet sigter mod at harmonisere og forbedre vurderingsproceduren i forbindelse med godkendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og krav om mærkning heraf med henblik på at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers liv og sundhed, dyrs velfærd og sundhed, miljøet og forbrugernes interesser i forbindelse med genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og samtidig sikre, at det indre marked fungerer effektivt.

Hovedelementerne i kompromiset er:

en tærskelværdi på 0,5% for fødevarer, der indeholder utilsigtet forekomst af spor af genetisk modificerede organismer (GMO'er), der ikke er tilladt, men alligevel vurderet som værende uden risici: formandskabet foreslår i sit kompromis at begrænse anvendelsen til GMO'er, der har fået en positiv videnskabelig udtalelse fra Fællesskabets videnskabelige udvalg eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) inden datoen for forordningens anvendelse, og som udgør en andel af fødevaren eller foderstoffet, der ikke overstiger 0,5% (idet denne procentsats kan nedsættes efter udvalgsproceduren) af den højeste andel af GMO i en overgangsperiode på tre år efter forordningens ikrafttræden;

- for så vidt angår anvendelsesområdet for mærkningsreglerne en minimumstærskel på 0,9%, således at GMO'er under denne tærskel er fritaget fra mærkningsreglerne. Denne tærskel kan sænkes efter udvalgsproceduren. De gældende mærkningskrav for GMO'er vil blive udvidet til at omfatte alle produkter, der er godkendt i henhold til forordningen uanset sporbarheden af DNA eller proteiner;

- der fastsættes en godkendelsesprocedure for markedsføring af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer efter den vedtagne procedure, og ansøgningen om godkendelse sendes til den kompetente nationale myndighed i en medlemsstat. EFSA foretager den videnskabelige vurdering. På grundlag af EFSA's udtalelse vil Kommissionen udarbejde et udkast til en afgørelse, der skal træffes efter udvalgsproceduren.

Der er tilføjet en særbestemmelse for frø til udsæd, ifølge hvilken EFSA skal anmode den kompetente nationale myndighed om at foretage miljørisikovurderingen.

FØDEVAREHYGIEJNE

Rådet havde en orienterende debat om forslaget til en forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (andet forslag i "hygiejnepakken") og vedtog at vende tilbage til denne sag på næste samling (den 16.-19. december 2002) med henblik på at nå til politisk enighed om spørgsmålet. Formålet med forslaget er at fastsætte særlige regler for ledere af fødevarevirksomheder for så vidt angår animalske fødevarers hygiejne (såvel uforarbejdede som forarbejdede produkter af animalsk oprindelse).

Delegationernes bemærkninger drejede sig især om dyr, der slagtes på bedriften, autorisation af virksomhederne, sundheds- og identifikationsmærkning, garantier vedrørende salmonella, udvalgsproceduren, hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød.

Kommissær David Byrne understregede, at det arbejde, der er foregået indtil nu, har banet vej for den politiske enighed, og noterede sig delegationernes bemærkninger.

Rådet noterede sig desuden den aktuelle situation vedrørende det nye forslag om en forordning om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den officielle kontrol af animalske produkter til konsum (tredje forslag i "hygiejnepakken") og pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte det videre arbejde i sagen. Formålet med forslaget er at indføre tilsynsopgaver, der skal udføres af dyrlæger, kontrol med oplysninger om bedrifter, inspektion før slagtning, tilsyn med fjernelse af specificeret risikomateriale og krav til dyrevelfærden. Dette skal ske gennem obligatorisk registrering af alle fødevarevirksomheder og anvendelse af programmer til egenkontrol samt moderne HACCP-metoder for fødevareproducenter.

BSE

Rådet noterede sig en redegørelse fra Kommissionens repræsentant om den seneste udvikling med hensyn til bekæmpelse af BSE.

Kommissær David Byrne understregede navnlig,

· at for så vidt angår forekomsten af BSE og scrapie i medlemsstaterne er der et stadigt fald i antallet af tilfælde, mens de smittede dyrs gennemsnitsalder er steget. Der er oftest tale om dyr i "risikogruppen" (nødslagtning),

· at får og geder er blevet testet siden begyndelsen af 2002,

· at der i den samlede rapport om BSE i medlemsstaterne, der er udarbejdet af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, peges på mangler i forbindelse med tilrettelæggelse af foderkontrollen,

· at han om kort tid vil forelægge en henstilling om minimumsniveauer for foderkontrol, og

· at han er tilfreds med, at den franske regering har ophævet forbuddet mod britisk oksekød, men samtidig betænkelig ved, at den franske regering muligvis vil beslutte at anvende bestemmelsen om fjernelse af rygmarven på mindre drøvtyggere over seks måneder.

Den britiske og den irske delegation udtrykte ligeledes bekymring over den beslutning, som den franske regering muligvis vil træffe, om at fjerne rygmarven på mindre drøvtyggere over seks måneder, og påpegede, at i den gældende EU-lovgivning finder denne bestemmelse anvendelse på drøvtyggere over 12 måneder. Disse delegationer omtalte også risikoen for handelsforvridninger mellem franske og importerede produkter på det franske marked.

Den franske delegation bemærkede, at den agter at følge henstillingerne fra den franske fødevaresikkerhedsautoritet (AFFSA) om fjernelse af rygmarven på mindre drøvtyggere over seks måneder, i en afgørelse der vil skulle finde anvendelse fra den 1. januar 2003. Den franske delegation bemærkede endvidere, at den vil sørge for, at denne afgørelse bliver truffet i overensstemmelse med EF-lovgivningen.

FISKERI

REFORMEN AF DEN FÆLLES FISKERIPOLITIK

Rådet noterede sig den aktuelle situation i denne sag, der er blevet behandlet på samlingerne i juni, september og oktober, og pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte arbejdet med henblik på at nå frem til et kompromis på næste møde (den 16.-19. december 2002). Formandskabet gav en kort redegørelse for de bilaterale samtaler, der blev ført den 27. november med hver enkelt af delegationerne om reformen af den fælles fiskeripolitik og om forslaget om genopretning af torske- og kulmulebestanden.

GENOPRETNING AF TORSKE- OG KULMULEBESTANDEN

Rådet havde en orienterende debat om forslaget om foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestanden og opfordrede De Faste Repræsentanters Komité til at fortsætte arbejdet.

Siden den seneste samling i Rådet har Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) den 28. oktober og Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) den 11. november forelagt nye videnskabelige resultater. Disse udtalelser viser tydeligt, at torskebestanden er i en meget alvorlig situation.

HANDLINGSPLANER

Rådet noterede sig kommissær Franz Fischlers redegørelse for en handlingsplan til afhjælpning af de sociale, økonomiske og regionale konsekvenser af omstruktureringen af fiskeriet i EU (dok. 13908/02), der officielt blev fremsendt til Rådet den 6. november 2002, og for en anden handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk, som Kommissionen forelagde den 26. november. Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte drøftelserne om den første handlingsplan og indlede behandlingen af den anden handlingsplan.

Formålet med handlingsplanen for begrænsning af genudsætning af fisk er at tackle hovedårsagerne til genudsætning af uønskede fisk. Genudsætning, der især forekommer hyppigt i blandet fiskeri, er meget skadelig for bestandene, idet det overvejende går ud over ungfisk, der fanges, inden de når at vokse og genoprette bestanden. Den foreslåede handlingsplan omfatter foranstaltninger, der sigter mod at undgå fangst af uønskede fisk og fjerne incitamenter til genudsætning.

EVENTUELT

ULOVLIGT, IKKE-RAPPORTERET OG IKKE-REGULERET FISKERI (IUU-FISKERI)

Den spanske delegation orienterede Rådet og Kommissionen om resultaterne og konklusionerne af den internationale konference om ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri, der blev afholdt i Santiago de Compostela (Spanien) den 25.-26. november 2002. Den portugisiske og den britiske delegation udtrykte tilfredshed med, at den spanske delegation havde tilrettelagt en sådan konference.

Denne internationale konference i Santiago de Compostela var blevet tilrettelagt for at give ny politisk fremdrift til og følge op på den internationale handlingsplan, der blev vedtaget af FAO's Råd den 23. juni 2001, om at forebygge, afværge og bekæmpe IUU-fiskeri, samt generelt at fremme bæredygtigt fiskeri ved at afskaffe ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reguleret fiskeri.

Kommissær Franz Fischler takkede Spanien for at have afholdt denne konference. Han understregede, at bekæmpelsen af ulovligt fiskeri bør foregå ved hjælp af internationale midler og erindrede om, at han i maj 2002 havde forelagt Kommissionens meddelelse om en EF-handlingsplan med henblik på at bekæmpe ulovligt, ikke-rapporteret og ikke-reglementeret fiskeri. (Jf. også dok. 9557/02).

PRESTIGES FORLIS

Den spanske delegation, der blev støttet af den portugisiske, franske, italienske, græske, irske og tyske delegation, henledte Rådets og Kommissionens opmærksomhed på konsekvenserne for økosystemet og fiskerisektoren ud for Spaniens nordvestkyst af olieforureningen som følge af olietankeren Prestige's forlis den 13. november 2002.

Efter at have takket medlemsstaterne og Kommissionen for deres støtte understregede den spanske delegation, at der bør gøres en indsats, så man kan undgå en lignende katastrofe i fremtiden, og bemærkede, at olieforureningen har berørt 2 500 fartøjer, 6 000 fiskere og 900 skaldyrsfiskere i Spanien. Den spanske delegation spurgte Kommissionen, hvilken indsats der eventuelt kan gøres på fællesskabsplan.

Kommissær Franz Fischler udtrykte sin støtte til Spanien og erindrede om, at Kommissionen har sendt en taskforce til Galicien for at vurdere situationen på stedet. Han bemærkede, at man eventuelt kan anvende det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) til at støtte fiskere og fartøjer, der er blevet berørt af olieforureningen. Han understregede, at der under ingen omstændigheder kan blive tale om at anvende midler fra fiskeriaftalen mellem EU og Marokko, men at Kommissionen er åben over for mulighederne for at finde andre midler under anvendelse af det særlige instrument til omlægning af fiskerfartøjer i aftalen. Han påpegede også, at strukturfondene for fiskeriet kan anvendes i forbindelse med skaderne i akvakultursektoren, og at der eventuelt kan hentes økonomisk støtte hos den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening.

LANDBRUG

MIDTVEJSREVISION AF DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

Rådet havde en orienterende debat om de tre horisontale spørgsmål i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik: afkobling, dynamisk graduering og krydsoverensstemmelse. Efter at have drøftet midtvejsrevisionen fire gange under det danske formandskab fortsatte delegationerne en indgående behandling af disse spørgsmål på grundlag af et spørgeskema fra formandskabet. Rådet og Kommissionen noterede sig den vifte af holdninger, som delegationerne gav udtryk for på dette stadium i processen. Kommissionen og nogle af delegationerne gjorde ligeledes rede for deres synspunkter på den fælles landbrugspolitiks fremtidige udvikling i lyset af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002. Efter at have hørt dagens debat vil Kommissionen nu gå i gang med at udarbejde lovgivningsforslag.

De tre hovedområder, som Kommissionen ser dem, kan sammenfattes således:

- Afkobling:

Kommissionen foreslår en enkelt direkte betaling per bedrift, som er uafhængig af produktionsniveauet, til landbrugere med en historisk referenceperiode for produktionen. Ordningen skal fra 2004 omfatte eksisterende og nye direkte betalinger til korn, oliefrø, proteinafgrøder, bælgsæd, kartoffelstivelse, oksekød, fårekød, ris, durumhvede og tørret foder.

- Dynamisk graduering:

Kommissionen foreslår i sin meddelelse, at dynamisk graduering skal være obligatorisk i alle medlemsstater fra 2004, hvilket vil sige, at alle direkte betalinger til bedrifter gradvis vil blive nedsat med 3% hvert år, indtil den samlede nedsættelse når op på 20%. Efter en såkaldt "frigrænseordning" udelukkes bedrifter, der årligt modtager mindre end 5 000 EUR i direkte betalinger, fra nedsættelsen. Efter anvendelse af frigrænsen og graduering vil de direkte betalinger, der maksimalt kan udbetales til en bedrift, være på 300 000 EUR ("beskæring").

- Miljøkobling

Kommissionen foreslår, at den fulde tildeling af direkte betalinger gøres betinget af, at der i hele bedriften er overensstemmelse med lovbestemte normer vedrørende miljø, dyresundhed og -velfærd, fødevaresikkerhed og arbejdssikkerhed i landbruget.

SUPPLERENDE STØTTE TIL BOMULDSPRODUCENTER

Rådet vedtog med enstemmighed beslutningen om tilladelse til, at Grækenlands regering yder støtte til de græske bomuldsproducenter, idet den svenske, danske og tyske delegation undlod at stemme. (dok. 14483/02)

Følgende erklæring fra Kommissionen knytter sig til beslutningen:

"På grundlag af de foreliggende oplysninger mener Kommissionen, at den støtte, som Grækenland ønsker at yde til de græske bomuldsproducenter, er ren driftsstøtte, der vil kunne give anledning til konkurrenceforvridning på grund af de angivne beløb.

Kommissionen forbeholder sig ret til at undersøge sagen yderligere og om nødvendigt at træffe forholdsregler."

Den græske delegation har anmodet om tilladelse til at yde 90 000 000 EUR i national støtte til de græske bomuldsproducenter i regnskabsåret 2001-2002. Der erindres om, at den græske delegation forelagde Rådet denne anmodning den 14. oktober i henhold til traktatens artikel 88, stk. 2, tredje afsnit.

Støtten vil skulle anvendes som kompensation for de bøder, der i overensstemmelse med ny fællesskabslovgivning idømmes bomuldsproducenter, hvis produktion i perioden mellem såningen og den nye EF-forordnings ikrafttræden overstiger den samlede produktionstærskel, der er fastsat for Grækenland. Bøderne, der anvendes til at begrænse miljøskader forårsaget af øget bomuldsproduktion, har betydet, at minimumsprisen til producenterne er blevet sat ned, hvilket har berørt 93 405 bedrifters indkomst.

EVENTUELT

DYREVELFÆRD

Kommissionen forelagde Rådet sin meddelelse om lovgivningen om dyrevelfærd for opdrættede dyr i tredjelande og følgerne for EU. Kommissær David Byrne gjorde opmærksom på den manglende internationale konsensus om dyrevelfærdens rolle og erkendte, at der er risiko for en forringelse af vilkårene for intensiv svine- og fjerkræavl.

Formandskabet bemærkede, at det agter at tilrettelægge en debat om dyrevelfærd på Rådets næste samling (den 16.-19. december 2002).

Den spanske og den tyske delegation udtrykte betænkeligheder ved den eventuelle risiko for konkurrenceforvridning mellem EU's medlemsstater og tredjelande på grund af manglende harmonisering af lovgivningen om dyrevelfærd. Den tyske og den britiske delegation rejste ligeledes det etiske aspekt af denne sag. Den danske delegation bemærkede, at den agter at behandle denne meddelelse meget nøje.

Det hedder i artikel 8 i direktiv 98/58/EF, at der skal forelægges en rapport om velfærdsbestemmelserne i Fællesskabet sammenlignet med bestemmelserne i tredjelande for Europa-Parlamentet og Rådet. Meddelelsen omhandler desuden en række foranstaltninger, der sandsynligvis vil blive truffet på dyrevelfærdsområdet.

IMPORT AF HUNDE OG KATTE TIL PELSPRODUKTION

Den svenske delegation, der blev støttet af et overvejende flertal af delegationerne, henledte Rådets og Kommissionens opmærksomhed på de aktuelle tilfælde i Asien af mishandling af hunde og katte, der ofte bruges til pelsproduktion. Kommissær David Byrne bemærkede, at et eventuelt forbud i EF-lovgivningen mod indførsel af hunde- og katteskind i EU kun kan gennemføres gennem en handelsaftale, og han understregede, at medlemsstaterne, hvis de ønsker det, allerede nu kan træffe strengere nationale foranstaltninger om import af denne art.

KVINDER INDEN FOR LANDBRUG OG LANDDISTRIKTSUDVIKLING

Den italienske delegation, der blev støttet af den svenske delegation, henledte Rådets og Kommissionens opmærksomhed på styrkelsen af kvindernes rolle inden for landbruget og økonomien i landdistrikterne. Den italienske delegation understregede kvindernes vanskeligheder i forbindelse med adgang til beskæftigelse og virksomhedsledelse inden for landbrug og landdistriktsudvikling og mente, at Kommissionen bør foreslå en række foranstaltninger med henblik på vedtagelse af mere målrettede støtteformer.

Kommissær Franz Fischler erindrede om, at Rådet har vedtaget konklusioner om lige muligheder i landdistrikterne (jf. dok. 8959/02), hvorved medlemsstaterne får mulighed for at styrke kvindernes deltagelse i landdistrikterne, og bemærkede, at programmer som f.eks. Leader er specielt rettet mod kvinder.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

LANDBRUG

Zoonoser (offentlig forhandling)

Rådet nåede med kvalificeret flertal til politisk enighed, idet den græske og den tyske delegation bemærkede, at de agtede at afholde sig fra at stemme, om et forslag til direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser og et forslag til forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser. Der vil på en kommende samling i Rådet blive vedtaget fælles holdninger om begge forslag, når teksterne er færdigbehandlet og fremsendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure.

Direktivet har til formål at sikre effektiv og harmoniseret overvågning i medlemsstaterne. Forordningen sigter mod at fastsætte mål for, hvordan man kan begrænse forekomsten af smitsomme agenser i dyrearter og om nødvendigt i hele fødekæden.

Fødevarehygiejne

Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om forslaget til en forordning om dyresundhedsbestemmelser for produktion, afsætning og import af animalske produkter til konsum (fjerde forslag i "hygiejnepakken"). Lovgivningsudkastet består for størstedelens vedkommende i en kodificering af de gældende regler, der findes andre steder i sundheds- og veterinærlovgivningen.

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen

Rådet vedtog en forordning om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL). Forordningen sigter mod at tilpasse værdien af støtte, der skal kontrolleres på linje med inflationen ved indførelse af fælles kontrolaktioner, der gør det muligt at nedsætte det mindste antal kontroller med højst 25% og at forenkle bestemmelserne vedrørende meddelelsen af anmodninger om gensidig bistand.

Humle

Rådet vedtog en forordning om indførelse af særlige midlertidige foranstaltninger for humle. Formålet med forordningen er at forlænge anvendelsen af særlige midlertidige foranstaltninger for humle (ophør og rydning af arealer) i et høstår (fra 2003 til 2004).

(Dok. 12317/02)

Planter*

Rådet vedtog et direktiv om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet. Direktivet indeholder bestemmelser, der fastsætter procedurer for, hvordan medlemsstaternes plantesundhedsorganer i samarbejde med toldmyndighederne skal behandle planter eller planteprodukter, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande. Med denne tekst indføres desuden princippet om harmoniserede gebyrer, der skal betales for udførelse af plantesundhedskontrol ved import, og gebyrernes niveau.

(Dok. 14131/02 ADD 1 og 13186/02)

Aftalen mellem EF og New Zealand

Rådet vedtog en afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsforanstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter. Aftalen sigter mod at ændre den nuværende aftale med henblik på at sikre anerkendelse af ligestillingen af de to aftaleparters certifikatudstedelsesordninger.

(Dok. 12318/02)

________________________