Rådsmøde konkurrenceevne 26/11 02 Pressemeddelelse

Rådet blev orienteret om forberedelsen af de foranstaltninger, som Kommissionen agter at foreslå i første halvår af 2003 om indførelse af en ny EU-kemikaliepolitik.

Den strategi for miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i Göteborg, vedrører desuden den kemikaliepolitik, som i fortsættelse af Kommissionens hvidbog fra februar 2001 tilsigter at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, samtidig med at den europæiske kemiske industri tilskyndes til innovation og konkurrence. Det overvejes at ændre den nuværende dobbeltgodkendelsesordning for kemikalier, hvor der skelnes mellem "eksisterende stoffer" og "nye stoffer", med hensyn til krav om undersøgelser, til én enkelt mere sammenhængende ordning til vurdering af flertallet af kemikalier.

Målet er på lang sigt at sikre, at kemikalier kun fremstilles og anvendes således, at de ikke indvirker væsentligt på folke- eller miljøsundhed, og at økonomiske behov tilgodeses uden at de bringes i fare for kommende generationer.

Rådet udvekslede synspunkter på grundlag af en statusrapport fra Kommissionen om mindskelsen og omkanaliseringen af statsstøtte og noterede sig en rapport fra formandskabet om seminaret "Towards efficient and effective state aid : best practices in establishing the need and measuring the effects of state aid" (imod effektivitet og efficiens af statsstøtte: bedste praksis med hensyn til at konstatere behovet for og måle statsstøttens konsekvenser) , som fandt sted den 20. november i Maastricht (Nederlandene).

Rådet vedtog desuden følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM

1. ERINDRER OM

• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon om, at EU skal gøres til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed
• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm for så vidt angår navnlig medlemsstaternes forpligtelse til at fortsætte deres bestræbelser på at nedbringe det almindelige statsstøtteniveau udtrykt i procent af bruttonationalproduktet (BNP) senest i 2003 og nødvendigheden af i stedet at kanalisere støtten i retning af horisontale mål af fælles interesse, herunder samhørighedsmål
• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona, hvori medlemsstaterne på ny opfordres til at reducere den samlede statsstøtte udtrykt i procent af BNP frem til 2003 og i tiden derefter og i ste det rette denne støtte mod horisontale mål af fælles interesse, herunder økonomisk og social sam hørighed, og sætte den ind der, hvor der er påvist markedssvigt
• resultattavlerne for statsstøtte forelagt af Kommissionen som opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Stockholm og Barcelona
• Rådets konklusioner af 12. marts 2001, 5. december 2001 og 1. marts 2002 om nødvendigheden af at videreføre bestræbelserne for at nedskære statsstøtten, navnlig den støtte, der medfører den største konkurrenceforvridning, og yderligere udvikle forudgående og efterfølgende vurderinger af stats støtten
• konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice, Laeken og Sevilla med hensyn til tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

• at forbedre de statistiske redskaber og indikatorer
• at udvikle en metode til analyse af statsstøttens indvirkning på markeder, konkurrence, konkurrenceevne, beskæftigelse og samhørighedsmål samt medlemsstaternes samhandel
• at styrke medlemsstaternes udveksling af erfaringer for så vidt angår kontrolindsatsen i forbindelse med nedbringelse og omlægning af statsstøtten.

8. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

– at forpligte sig til at videreføre deres bestræbelser på at nedbringe den samlede statsstøtte, især de støtteformer, der indebærer den største risiko for konkurrenceforvridning

– inden der ydes statsstøtte, at vurdere, om den er målrettet mod et klart påvist markedssvigt eller mod horisontale mål af almen interesse, herunder mål for økonomisk og social samhørighed, og om statsstøtte er den mest passende og effektive interventionsform til at afhjælpe disse problemer

– fortsat at udvikle brugen af forudgående og efterfølgende vurderinger af særskilt statsstøtte og statsstøtteordninger med henblik på at overvåge indvirkningen på konkurrencen og støttens effektivitet

– at bidrage til Kommissionens rapport til Det Europæiske Råd i foråret 2003 med hensyn til nedbringelse og omlægning af statsstøtten med henblik på en langsigtet udarbejdelse af et analysegrundlag til vurdering af statsstøttens indvirkning på markederne og den økonomiske udvikling.

9. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

• i tæt samarbejde med medlemsstaterne snarest at fortsætte med at modernisere, forenkle og tydeliggøre anvendelsesområdet for og indholdet af EU-statsstøttereglerne, herunder gøre dem mere effektive med hensyn til processens varighed og de dermed forbundne administrative ressourcer og hvert år forsyne efterårsudgaven af resultattavlen for statsstøtte med et afsnit om resultaterne af disse overvejelser
• at klarlægge de økonomiske kriterier, der anvendes til at vurdere støttens virkninger på såvel eksisterende som nye aktivitetsområder.

10. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL inden for deres respektive kompetenceområde:

• fra 2003 at udveksle erfaringer med deres bestræbelser på at nedbringe statsstøtten, navnlig ved møder og seminarer; resultaterne af dette arbejde rapporteres inden for rammerne af resultattavlen og bør omfatte en vurdering af statsstøttetendensen, der bygger på følgende vejledende emneliste:

• udvikling af statistiske foranstaltninger og indikatorer
• metoder og redskaber til at vurdere virkningerne og effektiviteten af statsstøtte
• nationale mål og resultater af bestræbelserne på at nedbringe statsstøtten
• erfaringer med forudgående og efterfølgende vurderinger af støtte
• andre konkrete foranstaltninger med henblik på at nå de mål, der er opstillet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm og Barcelona vedrørende reduktion og omlægning af støtten, herunder forslag til det videre arbejde og fremtidige initiativer.

• inden for rammerne af resultattavlen for statsstøtte at udvikle et extranet til informations- og erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne og Kommissionen og fortsat at øge gennemsigtigheden."

Rådet udvekslede synspunkter på grundlag af Kommissionens meddelelse "Biovidenskab og bioteknologi – En strategi for Europa" og vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

1. ERINDRER OM

• Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i Stockholm, der erkender det vigtige bidrag, bioteknologi kan yde i forbindelse med gennemførelsen af det mål, som Det Europæiske Råd i Lissabon opstillede, om at Europa skal blive den mest konkurrencedygtige og videnbaserede økonomi med flere og bedre job, samtidig med at det sikres, at denne udvikling sker på en måde, som er sund og sikker for forbrugerne og miljøet, overholder de fælles grundlæggende værdier og etiske principper og er i fuld overensstemmelse med de eksisterende lovgivningsrammer,
• Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet i Barcelona, der opfordrer til, at der udarbejdes foranstaltninger og en tidsplan, som sætter virksomhederne i Fællesskabet i stand til at udnytte bioteknologiens potentiale under behørig hensyntagen til forsigtighedsprincippet og inddragelse af etiske og sociale hensyn, og minder om, at de samlede udgifter til forskning, udvikling og innovation i EU bør øges, så de nærmer sig 3% af BNP senest i 2010, og at de to tredjedele af disse nye investeringer bør komme fra den private sektor;
• Rådets konklusioner fra juni 2002, hvori der anmodes om, at der til dette formål opstilles en operationel køreplan med prioriteterne, de forskellige aktørers ansvar og en tidsplan for gennemførelsen;

• overvåge EU's bioteknologisektors og beslægtede industriers konkurrenceevne, navnlig EU's rammebestemmelser, iværksætterkultur og markedernes funktion, de juridiske rammer, adgang til og formidling af viden og teknologisk rådgivning, forskning og innovation, adgang til kapital, herunder risikovillig kapital, og offentligt-privat samarbejde, samfundsdebat og etik
• overvåge og styre gennemførelsen af nedenstående køreplan for strategien for biovidenskab og bioteknologi under hensyntagen til de deri indeholdte aspekter vedrørende samfund, sundhed, miljø, sikkerhed og etik
• arbejde for tværsektoriel samordning på områder med relevans for bioteknologi.

o

o o

I. STYRKELSE AF VÆRDISKABELSESKÆDEN

A. MENNESKELIGE RESSOURCER

Medlemsstaterne bør inden medio 2003 revidere og vurdere de fremtidige behov for specifikke færdigheder i EU for så vidt angår forskere, teknikere, ingeniører og ledere inden for de forskellige grene af biovidenskaben.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør

• samarbejde om at finde frem til værktøjer, som f.eks. uddannelsesforløb eller elementer i læseplaner, og sammenligne bedste praksis for at opfylde behovene især med hensyn til:

• grunduddannelse: undervisning i biovidenskab på sekundærtrinnet, ressourcer til universiteter og tekniske uddannelser, styrkelse af interessen for naturfag, nedbringelse af frafaldet
• vedvarende faglig udvikling og livslang læring inden for bioteknologi samt de ledelsesmæssige og juridiske færdigheder, der er behov for i iværksættervirksomheder
• forskeres mobilitet; hvordan man tiltrækker dem og holder på dem

• samarbejde med den akademiske verden og erhvervslivet om at fastlægge og udbrede bedste praksis for besættelse af ledige stillinger med de rette ansøgere og forbedring af mobiliteten.

Disse foranstaltninger bør træde i kraft senest i 2004.

Medlemsstaterne og Kommissionen appellerer til erhvervslivet og den akademiske verden om at bistå med udviklingen af værktøjer og inden for deres respektive kompetenceområder bidrage med f.eks. personaleudveksling, praktikantophold og samarbejde om forskerskoler. Kommissionen opfordres til at følge denne proces og aflægge rapport til Rådet inden udgangen af 2004.

B. FRA VIDEN TIL MARKED

Forskning

Rådet opfordrer medlemsstaterne og den private sektor til at øge eller fortsat at øge de forskningsressourcer, der tildeles biovidenskab og bioteknologi, og forbedre den nationale forsknings effektivitet og præstation ved at bestræbe sig på at implementere det europæiske forskningsrum med hensyn til de aspekter af videnskab, teknologi og teknik, som især kan underbygge og støtte udviklingen inden for bioteknologi.

Medlemsstaterne bør drage bedst mulig nytte af de områder, der er fastlagt i sjette rammeprogram (2003-2006) til gavn for EU's biovidenskab- og bioteknologiindustri, så man samordnet forbedrer dens konkurrenceevne, samtidig med at der tages hensyn til aspekter som etiske standarder samt sociale aspekter og sundheds- og sikkerhedsspørgsmål.

Intellektuel ejendomsret

Rådet erkender, at det foreslåede EF-patent er af afgørende betydning for en dynamisk bioteknologisektor, og vil - på linje med Barcelona-konklusionerne fra 2002 - løse de udestående spørgsmål så snart som muligt, og det opfordrer medlemsstaterne til

– at fortsætte gennemførelsen i national ret af direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser under hensyntagen til Kommissionens beretning om patentrettens udvikling og følger inden for bio- og genteknologi. Der bør aflægges situationsrapport om gennemførelsen og de praktiske erfaringer med anvendelsen til Rådet hvert år - første gang i 2003

– i tæt samarbejde med den akademiske verden at drøfte nationale planer for, hvordan man på ansvarlig vis kan øge bevidstheden om de strategiske anvendelsesmuligheder for intellektuel ejendomsret.

Teknologioverførsel

Medlemsstaterne og Kommissionen bør i 2003 opstille en liste over god praksis for fremme af teknologioverførsel og efterfølgende fremme udbredelsen heraf gennem netværk og pilotprojekter

Finansiering

Medlemsstaterne, Kommissionen og de finansielle institutioner bør overveje, hvordan de finansielle rammer for bioteknologien kan forbedres, og med henblik herpå navnlig

• anvende resultaterne af samarbejdet mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank/fond til at forbedre mulighederne for at finansiere innovation, herunder fremskaffelse af risikovillig kapital, i deres respektive innovationspolitikker og øge investeringerne på dette område, bl.a. gennem EIB/EIF-instrumenter, der støtter investeringer på et sent stadium eller konsolideringsfonde
• intensivere det tværnationale samarbejde, f.eks. ved at opbygge netværk mellem eksisterende strukturer, dele erfaringer og finde frem til god praksis. Der skal aflægges rapport om resultaterne heraf inden udgangen af 2004.

C. NETVÆRK OG KLYNGE

Rådet har med tilfredshed noteret sig Kommissionens støtte til etableringen af en selvfinansieret bioteknologiportal for Europa, som giver gratis adgang til oplysninger på de tilgængelige internetplatforme for netværk. Herudover bør Kommissionen, som den allerede har bebudet, udvikle sit eget websted yderligere for at levere en bred indgangsplatform til Kommissionens arbejde inden for bioteknologi og dermed give alle relevante aktører let adgang til oplysninger. Portalen og indgangsplatformen bør være klar inden udgangen af 2003.

Repræsentanter for bioteknologiklynger opfordres til at udveksle erfaringer en gang om året for at lære af hinanden og finde frem til god praksis. Kommissionen opfordres til hvert år at aflægge rapport til Rådet om god praksis for bioteknologiklynger.

Medlemsstaterne, regionerne og Kommissionen bør tage initiativ til at stimulere det interregionale samarbejde mellem bioteknologivirksomheder og institutioner - herunder bioteknologiklynger og ekspertisecentre.

Kommissionen opfordres til at følge processen og udviklingen af klynger og samarbejde mellem klynger og hvert år aflægge rapport til Rådet, første gang i 2003.

D. EN PROAKTIV ROLLE FOR DE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER

Medlemsstaterne og Kommissionen bør på frivillig basis i 2003 udarbejde og implementere et benchmarking-program, som fokuserer stærkt på specielt relevante områder, og som understøtter udviklingen af bioteknologipolitikken ved at finde frem til og udveksle god praksis. Et sådant program kan f.eks. omfatte måling af, hvor langt den kommercielle udvikling af bioteknologien er nået: ressourcebasen (den menneskelige og den økonomiske), offentlige politikker (de nationale og de regionale), som skal fremme udviklingen af kommerciel bioteknologi (f.eks. teknologioverførsel og støtte til SMV'er), de lovgivningsmæssige rammer, herunder gennemsigtighed, og andre (nationale eller regionale) faktorer, som påvirker erhvervsklimaet for kommerciel bioteknologi samt anvendelsen af forsigtighedsprincippet.

Programmet bør udnytte allerede eksisterende foranstaltninger fuldt ud og inddrage alle berørte interessenter.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør fortsat tæt følge og vurdere faktorer af økonomisk, social, sundhedsmæssig, miljømæssig, etisk og sikkerhedsmæssig karakter.

II. ANSVARLIG STYRING

A. SAMFUNDETS ROLLE

Samfundsmæssig overvågning og dialog

Rådet deler Kommissionens ønske om at støtte en åben og gennemsigtig og samtidig vidtfavnende, struktureret og fokuseret dialog og udveksling af oplysninger, herunder mellem samtlige interessenter navnlig i et bredt baseret forum, som senest oprettes i 2003, samt andre målrettede foranstaltninger, jf. Kommissionens handlingsplan for videnskab og samfund.

Medlemsstaterne, Kommissionen, den akademiske verden, erhvervslivet og civilsamfundet bør indgå i en løbende dialog om samfundsrelevante spørgsmål ved senest fra 2003 at fremme debatfora på de relevante niveauer.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør tage skridt til og støtte dels bevidstgørelse om de videnskabelige paradigmer, som danner grundlaget for den lovfæstede overvågning, dels en åben og gennemskuelig offentlig dialog om bioteknologi mellem alle interessenter med fokus på den teknologiske udvikling og potentielle fordele og risici. Senest inden udgangen af 2003 bør der i medlemsstaterne afholdes afbalancerede og velunderbyggede debatter.

Medlemsstaterne og Kommissionen vil inddrage resultaterne af ovennævnte initiativer.

Etik

Rådet bemærker, at medlemsstaternes forskellige holdninger til, hvilke områder inden for bioteknologien der er etisk acceptable, hænger sammen med deres forskellighed, og at dette spørgsmål er underlagt national lovgivning i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. En øget dialog mellem de etiske organer i EU, herunder Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi, og offentligheden bør bidrage til at indkredse de forskellige etiske principper og bidrage til en fælles forståelse af, hvad der er baggrunden for dem, samt undersøge, hvor fælles synspunkter er mulige og ønskelige. Det er vigtigt at fremme forskersamfundets forståelse af etiske, juridiske og sociale aspekter.

I den henseende ser Rådet med tilfredshed på Kommissionens tilsagn om:

• inden udgangen af 2004 at styrke Fællesskabets støtte til forskning med særlig fokus på socioøkonomiske og etiske spørgsmål samt formidlingen af resultater, herunder kriterier for at vurdere omkostningerne og fordelene ved at anvende bioteknologi, med henblik på at lette fremtidig rapportering og skabe et godt grundlag for samfundsmæssige beslutninger om anvendelse af biovidenskab og bioteknologi
• at finansiere bioetikforskning og sikre, at der tages hensyn til etiske, juridiske og sociale konsekvenser på så tidligt et stadium som muligt af fællesskabsstøttet forskning, idet der satses på en etisk gennemgang af modtagne forskningsforslag
• at styrke dialogen mellem nationale etiske organer og offentlige og private partnere med henblik på ud fra en vurdering af det enkelte tilfælde at undersøge, hvor det vil være muligt at arbejde hen imod fælles strategier, der kan anvendes i f.eks. beslutningsprocesser og som grundlag for høring og information af offentligheden under hensyntagen til erfaringerne fra sjette rammeprogram.

B. LOVGIVNING

Lægemidler

Rådet noterer sig med tilfredshed Kommissionens bestræbelser på at forbedre lovgivningen for lægemidler, som udgør en af de væsentligste sektorer for anvendt bioteknologi, og det agter at afslutte drøftelserne om den foreslåede revision af lægemiddellovgivningen, herunder med hensyn til hurtige godkendelsesprocedurer, betinget godkendelse og styrket videnskabelig rådgivning til virksomheder, der ansøger om godkendelse, idet målet er at øge konkurrenceevnen inden for lægemiddelindustrien med et højt forbrugertillidsniveau. Kommissionen opfordres til at foretage en årlig vurdering af dens gennemførelse og dens konsekvenser.

Henstillingerne fra gruppen på højt plan vedrørende fornyelse og ydelse af lægemidler og Kommissionens reaktion på disse lægemidler bør lægges til grund for de operationelle konklusioner, som fremlægges i 2003.

Lovgivning om genetisk modificerede organismer (GMO'er)

Direktiv 2001/18 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer har været gældende fuldt ud siden 17. oktober 2002. Dets formål er at styrke det lovfæstede godkendelsessystem og sikre et højt beskyttelsesniveau inden for sundhed og miljø samt individuelle valg. I den forbindelse overvejer Rådet resultatet af det igangværende arbejde med yderligere lovgivning i forbindelse med GMO'er.

Rådet opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og andre interessenter til at udvikle agronomiske og andre valgmuligheder med henblik på at skabe sameksistens mellem alle de forskellige landbrugsmetoder, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at sikre bæredygtighed og mangfoldighed i Europa og fuldt ud bringe princippet om erhvervslivets valgfrihed i anvendelse. Resultaterne på dette område bør medtages i Kommissionens årlige rapport om strategien for biovidenskab og bioteknologi, der navnlig er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne.

Kommissionen opfordres til, således som den har bebudet - første gang i 2003 og derefter jævnligt - at offentliggøre et rullende lovgivningsarbejdsprogram med henblik på yderligere at forbedre de lovgivningsmæssige rammers sammenhæng, forudseelighed, gennemskuelighed og kvalitet, især ved anvendelse af principperne om:

• produktgodkendelse på grundlag af videnskabelig risikostyring
• forsigtighed
• foranstaltninger til risikostyring, som også tager hensyn til andre legitime faktorer, hvor det er relevant
• afbalancerede foranstaltninger til risikostyring
• gennemsigtige procedurevurderinger og, som fastsat i Århuskonventionen, offentlig deltagelse
• forbrugeroplysning og forbrugernes mulighed for selv at vælge
• afprøvning og validering af kontrolmetoderne
• jævnlig ajourføring af lovgivningen
• et velfungerende godkendelsessystem.

C. INTERNATIONALT SAMARBEJDE/UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Medlemsstaterne og Kommissionen bør yde udviklingslandene kraftig EU-støtte, så disse lande og lande med overgangsøkonomier bliver i stand til at vurdere og anvende deres bioteknologipotentiale og udvikle deres egen kapacitet til at finde en hensigtsmæssig politisk løsning, som er i overensstemmelse med deres behov og lokale forhold. Støtten bør omfatte internationalt videnskabeligt samarbejde, som f.eks. opbygning af effektive forskningspartnerskaber mellem offentlige og private forskningsinstitutioner i udviklingslandene og EU. Bistanden bør baseres på udviklingslandenes egne præferencer. Ud over bistand til anvendelsen bør dette også omfatte en styrkelse af bistanden til implementering af de relevante internationale konventioner og aftaler, f.eks. den internationale overenskomst om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug og konventionen om den biologiske mangfoldighed, herunder Cartagena-protokollen om biosikkerhed. Senest inden udgangen af 2003 bør Kommissionen aflægge rapport om resultaterne på dette område."

Rådet havde en politisk drøftelse på grundlag af Kommissionens meddelelse "Det europæiske forskningsrum: Et nyt afsæt - styrke - omlægge - åbne nye perspektiver".