Rådsmøde alm. anligg. og ekst. forbindelser 27.-28/1 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 471)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. januar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28. januar 2003 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr.,j.nr. 400.A.5-0-0Nordgruppen Den 15. januar 2003
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27. - 28. januar 2003Aktuelt notat
- Rådets årlige arbejdsprogram for 2003: Åben debat (side 3)
- Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 3)
- Opfølgning på Det Europæiske Råd i København (side 3)
- Udvidelsen (side 4)
- Formandskabets arbejdsprogram
- (Evt.) Affattelse af tiltrædelsestraktaten
- Forårstopmødet: Kommissionens synteserapport (side 4)
- EU’s prioriteter inden for konfliktforebyggelse (side 5)
- Det vestlige Balkan (side 5)
- Mellemøsten (side 6)
- Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (side 6)
- EU-Afrika forbindelser (side 7)
- Zimbabwe (side 8)
- (Evt.) Nordkorea (side 8)
- Forholdet til Rusland: Formandskabets prioriteter for gennemførelse af den
- Forholdet til Ukraine: Formandskabets prioriteter for gennemførelse af den
- Den Fælles Strategi for Middelhavsregionen. Det græske formandskabs
- Forholdet til Uzbekistan: Vedtagelse af EU-holdningen til det 4.
- Somalia: Rådsforordning om våbenembargo (side 12)
- EU-Angola: Gennemgang af rådsforordning (side 12)
- Kimberley-processen: Iværksættelsesdato for certifikationssystem for
- Fattigdomsbekæmpelse i landdistrikter (side 13)
- EIB: Rådsbeslutning om dækning af EIB’s udgifter ved administration af
- Eventuelt
- Formandskabets arbejdsprogram
- (Evt.) Affattelse af tiltrædelsestraktaten
Fælles Strategi (side 9)
Fælles Strategi (side 9)
arbejdsplan (side 10)
samarbejdsråd i EU-Uzbekistan den 27. januar 2003 (side 11)
rå-diamanter (side 12)
Cotonou-aftalens investeringsfacilitet (side 13)
1. Rådets årlige arbejdsprogram for 2003: Åben debat
Nyt notat.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla og de deraf følgende ændringer i Rådets forretningsorden fremlægger de to formandskaber et samlet og helårligt program for Rådets arbejde. Grækenland og Italien fremlægger derfor i fællesskab program for 2003.
I overensstemmelse med gældende praksis forventes formandskabet at tage et eller flere emner fra sit arbejdsprogram op. Disse emner vil blive drøftet i åben debat.
Formandskabet har endnu ikke præciseret emnerne for debatten.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
2. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Der vil siden sidste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) have været afholdt en række rådsmøder, herunder rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 11. december 2002, rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-20. december 2002, rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19.-20. december 2002, ekstraordinært rådsmøde (transportministre) den 31. december 2002 samt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 21. januar 2003. Formandskabets initiativ, der er blevet videreført fra først det belgiske formandskab og senest det danske, er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til kontinuitet i arbejdet mellem Rådets forskellige formationer.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet(generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 9. – 10. december 2002.
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd i København
Nyt notat.
På det første rådsmøde (generelle anliggender og eksterne forbindelser) efter et møde i Det Europæiske Råd, er der traditionelt et dagsordenspunkt, som omhandler opfølgningen på mødet i Det Europæiske Råd. Den væsentligste opfølgning på Det Europæiske Råds møde i København ventes at være EU’s udvidelse, som er et særskilt dagsordenspunkt på rådsmødet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippetvurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
4. Udvidelsen
Nyt notat.
Rådet ventes på mødet den 27.-28. januar 2003 at tage formandskabets orientering om sit arbejdsprogram for EU’s udvidelse til efterretning.
Det fremgår af det græske formandskabs program, at man efter afslutning af udvidelsesforhandlingerne på Det europæiske Råds møde i København ønsker at forberede overgangen til et EU med 25 medlemmer. Arbejdet med tiltrædelsestraktaten skal færdiggøres med henblik på undertegnelse i april 2003. Formandskabet vil gennemføre praktiske ændringer i Rådets arbejdsmetoder som følge af udvidelsen, bl.a. som følge af at de tiltrædende lande fra undertegnelsen af traktaten vil skulle deltage som aktive observatører i Rådets arbejde. Forhandlingerne vil fortsætte med Bulgarien og Rumænien og tiltrædelsespartnerskaberne blive revideret – også med Tyrkiet. Endelig vil samarbejdet med landene i det vestlige Balkan fortsætte i lyset af disse landes status som potentielle kandidatlande.
Arbejdet med at omforme forhandlingsresultaterne med de 10 tiltrædende lande nåede ganske langt under dansk formandskab og planlægges afsluttet primo februar, hvorefter der vil skulle indhentes udtalelser fra først Kommissionen og dernæst Europa-Parlamentet inden undertegnelsen. Såfremt det bliver nødvendigt, vil formandskabet forelægge eventuelle udeståender relateret til traktaten for Rådet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002.
5. Forårstopmødet: Kommissionens synteserapport
Det Europæiske Råd besluttede i Lissabon den 23.-24. marts 2000, at der hvert år skal afholdes et møde om økonomiske og sociale spørgsmål, det såkaldte forårstopmøde, og opfordrede Kommissionen til forud for hvert forårstopmøde at udarbejde en sammenfattende rapport (synteserapport) om fremskridtene vedrørende beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed på grundlag af strukturelle indikatorer.
Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 21. marts 2003 ventes Kommissionen at præsentere synteserapporten på udenrigsministerrådsmødet den 28. januar.
Kommissionens synteserapport 2003 forventes først vedtaget på Kommissionens møde den 14. januar 2003. Folketingets Europaudvalg vil blive informeret, når dokumenterne modtages.
Præsentationen af Kommissionens synteserapport 2003 har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Præsentationen af Kommissionens synteserapport berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Kommissionens synteserapport 2003 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. EU’s prioriteter inden for konfliktforebyggelse
Der er tale om den tilbagevendende halvårlige gennemgang af EU’s prioriteter på området. Drøftelsen har blandt andet til formål at identificere områder og regioner, hvor der fra EU's side kan sættes ind med konfliktforebyggende initiativer.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
7. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Det vestlige Balkan generelt
Den græske rådsformand ventes at fremlægge de græske tanker om regionen og den fælles EU-holdning. Formandskabet vil lægge stor vægt på Det vestlige Balkan i de kommende måneder. Formandskabet vil herunder se på, hvor Stabiliserings- og Associeringsprocessen kan trække på erfaringer fra den netop afsluttede udvidelsesproces. Man vil endvidere lægge vægt på at følge op på bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Det græske formandskab har desuden til hensigt at afholde EU-Vestbalkan topmøde i Thessaloniki den 21. juni 2003.
Forbundsrepublikken Jugoslavien: Serbien og Montenegro
Den høje repræsentant Solana ventes at redegøre for den seneste udvikling mellem Serbien og Montenegro vedrørende gennemførelsen af aftalen om et nyt forfatningscharter, som der syntes opnået politisk enighed om. Målet er en vedtagelse af charteret inden månedens udgang. Endvidere ventes omtale af det mislykkede præsidentvalg i Montenegro den 22.december 2002, hvor valgdeltagelsen var under 50 %, og evt. omtale af fhv. præsident Djukanovics udpegelse af sin nye regering efter årsskiftet
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9. – 10. december 2002.
8. Mellemøsten
Nyt notat.
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen.
Situationen i Mellemøsten er fortsat spændt. Som følge af de israelske militæraktioner holdes de palæstinensiske områder fortsat i et jerngreb, og der er daglige ofre. Efter 6 ugers pause sprang den 5. januar to selvmordsbomber i det centrale Tel Aviv. Ved aktionerne, der blev udført af Al Aqsa brigaderne, blev 23 dræbt og over 100 såret. Det græske formandskab har på EU’s vegne fordømt terroraktionerne.
Der afholdes israelske valg den 28. januar. Likud fører fortsat i meningsmålingerne, men som følge af en række korruptionsskandaler, herunder vedr. finansieringen af premierminister Sharons kampagne op til valget i 2001, falder opbakningen til partiet støt. Dette forhold synes imidlertid ikke at gavne Arbejderpartiet, idet de flygtende Likud-vælgeres stemmer i stedet ifølge meningsmålingerne går til andre højrepartier og sekulære midterpartier.
På Mellemøst-kvartettens møde den 20. december 2002 blev der vedtaget en fælles køreplan, som fremover vil blive det centrale referencepunkt for fredsbestræbelserne i Mellemøsten. Der opnåedes enighed om, at den endelige version af køreplanen vil blive præsenteret for parterne efter det israelske valg den 28. januar, hvorefter implementering vil blive iværksat.
Der forventes desuden en drøftelse af den seneste udvikling i Irak-spørgsmålet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002.
9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik
Nyt notat.
Der ventes på rådsmødet en drøftelse af status for ESDP med særlig fokus på implementeringen af den indgåede aftale mellem EU og NATO samt igangværende og mulige EU-ledede operationer.
Udenrigsministrene ventes at drøfte den nærmere implementering af samarbejdsaftalen mellem EU og NATO ("Berlin+"), der overordnet faldt på plads i forbindelse med Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december 2003. Der ventes i den forbindelse truffet beslutning vedrørende indgåelse af en sikkerhedsaftale mellem EU og NATO om bl.a. udveksling, håndtering og opbevaring af klassificerede informationer.
Der ventes også en drøftelse af den forudsete EU-overtagelse af NATO’s militære operation i Makedonien (Allied Harmony). Rådet ventes at vedtage en fælles aktion herom samt evt. andre relaterede dokumenter, herunder et krisestyringskoncept. EU’s forudsete overtagelse af NATO’s operation i Makedonien vil være omfattet af det danske forsvarsforbehold.
Der kan herudover blive tale om en drøftelse af spørgsmålet om EU’s evt. overtagelse af NATO’s militære operation i Bosnien-Herzegovina (SFOR). EU’s evt. overtagelse af operationen vil være omfattet af det danske forsvarsforbehold.
Rådet ventes også at notere sig retningslinier for finansiering af de fælles udgifter til militære krisestyringsoperationer, der slutteligt skal fordeles mellem medlemslandene, evt. i form af modeller, som vil kunne vælges afhængigt af den enkelte operation. Ifølge traktaten skal operationelle udgifter til krisestyringsoperationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, afholdes af deltagende medlemslande. I overensstemmelse med forsvarsforbeholdet vil Danmark ikke være forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbindelse med operationer, der har indvirkning på forsvarsområdet.
Rådsmødet ventes også at vedtage et nyt øvelsesprogram for 2003-2007. Danmarks deltagelse i konkrete øvelser vil selvsagt ske i overensstemmelse med forbeholdet, og vil i hvert enkelt tilfælde blive afpasset efter indholdet af den pågældende øvelse.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9.-10. december 2002.
10. EU-Afrika forbindelser
Nyt notat.
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27. – 28. januar 2003 forventes en drøftelse af EU-Afrika-topmødet planlagt til at finde sted i Lissabon i april 2003. Dialogen mellem EU og Afrika vanskeliggøres i stigende grad af krisen i Zimbabwe og præsident Mugabes uforsonlige kurs over for det internationale samfund. Som følge af den forværrede situation i Zimbabwe besluttede EU i februar 2002 at indføre sanktioner over for Zimbabwe, herunder visumsanktioner over for præsident Mugabe og hans nærmeste støtter. Rådsdrøftelsen forventes især at koncentrere sig om, hvordan EU skal håndtere Zimbabwes deltagelse i mødet i lyset af de nævnte sanktioner.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9. – 10. december 2002.
11. Zimbabwe
Nyt notat.
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27. – 28. januar 2003 forventes en drøftelse af, hvorvidt EU skal forlænge sanktionsregimet over for Zimbabwe. Den 18. februar 2002 besluttede EU som følge af den forværrede politiske situation i landet at iværksætte sanktioner mod Zimbabwe. Sanktionsregimet bestod af målrettede sanktioner (visa-restriktioner, indefrysning af udvalgte bankkonti i EU-landene og våben-embargo) og Cotonou-sanktioner (beskæring og omallokering af EU’s bistand til Zimbabwe). Det var en prioritet, at sanktionerne ikke måtte ramme den almindelige befolkning. De målrettede sanktioner var oprindeligt møntet på 20 personer fra Zimbabwes magtelite, herunder præsident Mugabe samt topministre og -embedsmænd. På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i juli 2002 blev det vedtaget at udvide de målrettede sanktioner til at omfatte i alt 79 personer. Sanktionerne gælder for et år og udløber således den 18. februar 2003.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sanktioner over for Zimbabwe forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 18. – 19. februar og den 22. – 23. juli 2002.
12. (Evt.) Nordkorea
Nyt notat.
Rådet ventes at drøfte udviklingen i Nordkorea i lyset af landets beslutninger om først at bede Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)’s inspektører om at forlade landet og siden at melde sig ud af ikke-spredningstraktaten (NPT). Der er tale om en eskalering af situationen siden oktober, hvor Nordkorea over for USA anerkendte at have et uranberigelsesprogram. Et sådant program, som Nordkorea ifølge amerikanske oplysninger havde kørt i en årrække, er i strid med internationale forpligtelser. Samtidig med eskaleringen pågår der kontakter især mellem Nord- og Sydkorea om en opblødning af situationen. EU anser fælles international håndtering af denne sag som essentiel i forsøget på at finde en fredelig løsning. EU er derfor fortsat i tæt kontakt med relevante partnere, herunder især USA, Sydkorea og Japan, men også Rusland og Kina.
Rådet ventes at opfordre Nordkorea til at genoverveje beslutningen om udtrædelse af ikke-spredningstraktaten. Ligeledes ventes Rådet at fortsætte sine overvejelser om, hvordan man bedst muligt opnår nordkoreansk ophør af det nukleare våbenprogram og tillade tilstrækkelig verifikation. Herunder ventes en drøftelse af, hvordan EU bedst medvirker hertil.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen i forbindelse med rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002.
13. Forholdet til Rusland: Formandskabets prioriteter for gennemførelse af den
Fælles Strategi
Nyt notat.
I juni 1999 vedtog Det Europæiske Råd en fælles strategi for Rusland, som bl.a. bestemmer, at hvert formandskab skal udarbejde en arbejdsplan med prioriteter for gennemførelsen af den fælles strategi.
Det græske formandskabs plan prioriterer især følgende emner:
- Fortsat støtte til russiske administrative og juridiske reformer og til bevarelse af uafhængige medier.
- Fortsat overvågning af situationen i Tjetjenien og opfordring til den russiske regering om at finde en politisk løsning og respektere menneskerettighederne.
- Støtte til arbejdet på at skabe et Fælles Europæisk Økonomisk Rum, fortsættelse af energidialogen og opfordring til russisk ratifikation af Energicharteret. Støtte til forberedelse af medlemskab i WTO.
- Samarbejde om sikkerhedspolitik og krisestyring, løsning af konflikter bl.a. inden for OSCE, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og bekæmpelse af terrorisme.
- Udvidet samarbejde om retlige og indre anliggender, gennemførelse af forståelsen mellem EU og Rusland om transit til og fra Kaliningrad, forhandling af en tilbagetagelsesaftale og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
- Russisk ratifikation af Kyoto-protokollen og støtte til håndtering af atomaffald.
- Støtte til udvikling af det civile samfund og frie medier og til, at de ukrainske myndigheder respekterer menneskerettighederne og gennemfører juridiske reformer.
- Generel styrkelse af samarbejde mellem EU og Ukraine bl.a. gennem EU’s Nye Naboskabers Initiativ.
- Støtte til Ukraines økonomiske reformer og landets forberedelse af medlemskab i WTO.
- Samarbejde i OSCE, bl.a. om løsning af konflikten i Transnistrien.
- Samarbejde om reform af energisektoren, energibesparelser og nuklear sikkerhed.
- Forhandling af en tilbagetagelsesaftale og bekæmpelse af handel med mennesker, våben og narkotika samt bekæmpelse af terrorisme, korruption og hvidvaskning af penge.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevante for dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
14. Forholdet til Ukraine: Formandskabets prioriteter for gennemførelse af den
Fælles Strategi
Nyt notat.
I december 1999 vedtog Det Europæiske Råd en fælles strategi for Ukraine, som bl.a. bestemmer, at hvert formandskab skal udarbejde en arbejdsplan med prioriteter for gennemførelsen af den fælles strategi.
Det græske formandskabs plan prioriterer især følgende emner:
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevante for dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
15. Den Fælles Strategi for Middelhavsregionen. Det græske formandskabs arbejdsplan
Nyt notat.
Ethvert nyt formandskab fremlægger ved formandskabets begyndelse sine prioriteter for arbejdet med gennemførelsen af EU’s Fælles Strategi for Middelhavsområdet.
Middelhavsstrategien gennemføres i hovedsagen inden for den såkaldte Barcelona-proces. Det græske formandskab har udarbejdet et arbejdsprogram, som i vidt omfang – ligesom i sin tid det danske formandskabsprogram – tager udgangspunkt i den handlingsplan for Barcelona-processen, som blev vedtaget på udenrigsministermødet mellem EU og partnerlandene i Valencia i april 2002. Det græske formandskab vil prioritere følgende emner og aktiviteter:
- En drøftelse af betydningen for Barcelona-processen af EU’s udvidelse.
- Arbejde videre med planerne om etablering af en Euro-Middelhavs parlamentarisk forsamling.
- Videreførelse af arbejdet med en bedre strukturering af arbejdet i Barcelona-processen (som bl.a. sigter på at styrke partnerlandenes ejerskab til processen).
- Afholdelse af en Euromed energiministerkonference i maj 2003.
- Afholdelse af en uformel Euromed udenrigsministerkonference, ligeledes i maj 2003.
EU’s fælles strategi for Middelhavsområdetblev vedtaget af Det Europæiske Råd i Feira den 19.-20. juni 2000. Strategien omfatter fire hovedkapitler, der vedrører EU’s vision for Middelhavsområdet, målsætningerne med den fælles strategi, konkrete indsatsområder og midlerne til at opnå de opstillede mål.Den fælles strategi er baseret på Euro-Middelhavspartnerskabet og dettes samarbejdsområder som etableret ved Barcelona-erklæringen fra 1995.
Overvejelser om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i denne sammenhæng.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 8. oktober 1999 samt forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 15.-16. november 1999, 6.-7. december 1999, 22.-23. maj 2000, 13.-14. juni 2000, 18.-19. september 2000, 14.-15. maj 2001, 11.-12. juni 2001, 16.-17. juli 2001, 28.-29. januar 2002 samt 22.-23. juli 2002.
16. Forholdet til Uzbekistan: Vedtagelse af EU-holdningen til det 4.
samarbejdsråd i EU-Uzbekistan den 27. januar 2003
Nyt notat.
Det fjerde møde i Samarbejdsrådet EU/Uzbekistan finder sted i trojka-format den 27.-28. januar 2003 i tilknytning til rådsmødet. Den fælles EU-holdning med henblik på mødet ventes vedtaget uden debat.
Mødet i Samarbejdsrådet er et led i de regelmæssige møder, der er forudset under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Uzbekistan og EU, som trådte i kraft 1. juli 1999. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.
Samarbejdsrådet vil fastlægge retningslinierne for gennemførelsen af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen i det kommende år. EU vil tilskynde Uzbekistan til at fortsætte de iværksatte politiske og økonomiske reformer og opfordre til øget demokratisering. EU vil stille muligheden for støtte fra EU i udsigt til fremme af liberalisering og valutakonvertibilitet samt forbedring af vilkårene for udenlandske erhvervsvirksomheder, således at proceduren for Uzbekistans optagelse i Verdenshandelsorganisationen, WTO, kan fortsætte. EU vil samtidig udtrykke stærk bekymring over menneskerettighedssituationen i Uzbekistan og opfordre til konkrete forbedringer på dette område.
Den politiske dialog under mødet forventes især at dreje sig om samarbejde til stabilisering af forholdene i Afghanistan og transport af nødhjælpsforsyninger, mulighederne for regionalt samarbejde i Centralasien, indre politiske forhold i Uzbekistan og udviklingen i forholdet mellem Uzbekistan og EU.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
17. Somalia: Rådsforordning om våbenembargo
Nyt notat.
På rådsmødet den 28. - 29. januar 2003 ventes Rådet at vedtage en rådsforordning om våbenembargo mod Somalia på baggrund af FN Sikkerhedsrådsresolution 1425 af 22. juli 2002.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9. – 10. december 2002.
18. EU-Angola: Gennemgang af rådsforordning
Nyt notat.
Angolas regering og oprørsbevægelsen UNITA indgik den 4. april 2002 en fredsaftale. På denne baggrund ophævede FN’s sikkerhedsråd den 9. december 2002 sanktionerne mod UNITA. EU Kommissionen har i opfølgning heraf udarbejdet et forslag til en rådsforordning, hvorefter man ophæver den tidligere forordning, som forbyder økonomiske transaktioner med UNITA. Kommissionens udkast til forordning forventes vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27. – 28. januar 2003.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
19. Kimberley-processen: Iværksættelsesdato for certifikationssystem for rå-diamanter
Nyt notat.
På rådsmødet den 28. - 29. januar 2003 ventes Rådet at vedtage en dato for iværksættelse af certificeringssystemet for rå-diamanter i EU, der er blevet udarbejdet i lyset af forhandlingerne under Kimberley-processen.
Iværksættelsesdatoen vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9. – 10. december 2002.
20. Fattigdomsbekæmpelse i landdistrikter
Nyt notat.
KOM (2002) 429 endelig.
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om fattigdomsbekæmpelse i landdistrikterne i udviklingslandene. Udvikling af landdistrikter og fødevaresikkerhed udgør ét af seks prioriterede hovedindsatsområder for fællesskabsbistanden.
Kommissionen anfører i meddelelsen, at fattigdom og sult overvejende er problemer for landbefolkningen, at landdistrikterne står over for alvorlige miljøproblemer, at landbrugssektorerne udgør en væsentlig drivkraft for økonomisk vækst i mange udviklingslande, og at udvikling af landområderne kan spille en væsentlig rolle i reduktionen af ulighed og konflikter. Til trods herfor er udvikling af landdistrikter hidtil ikke i tilstrækkeligt omfang blevet prioriteret af donorer eller nationale regeringer.
Kommissionen opstiller i meddelelsen en strategi for den fremtidig indsats til bekæmpelse af fattigdom i landdistrikter. Udgangspunktet er, at udvikling af landdistrikter og bæredygtig anvendelse af naturressourcer skal indarbejdes i relevante politikker, herunder nationale udviklingsstrategier, frem for som hidtil at udgøre separate aktiviteter. Indsatsen vil ske inden for seks områder: i) støtte til økonomisk vækst i landdistrikterne; ii) sikre mere lige adgang til produktive aktiver, markeder og serviceydelser; iii) investering i menneskelig kapital (sundhed, uddannelse, ernæring); iv) fremme af bæredygtig anvendelse af naturressourcer; v) forebyggelse af risici og etablering af sikkerhedsnet i krisesituationer; og vi) støtte til opbygning af effektive, troværdige og decentraliserede institutioner.
Det forventes, at Rådet når til enighed om at udtrykke støtte til Kommissionens meddelelse, at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte samarbejdet om bekæmpelse af fattigdom i landdistrikter og at opfordre Kommissionen til at afrapportere om gennemførelsen af indsatsen i sin årsrapport om Fællesskabets eksterne bistand.
Der er fællesskabskompetence for Fællesskabets udviklingspolitik, hvorfor sagen for så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke giver anledning til bemærkninger.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
21. EIB: Rådsbeslutning om dækning af EIB’s udgifter ved administration af
Cotonou-aftalens investeringsfacilitet
Nyt notat.
KOM (2002) 603 endelig.
Et af elementerne i Cotonou-aftalen om udviklingssamarbejdet mellem de 77 udviklingslande i Afrika, Karibien og Stillehavet (AVS-landene) og EU er fremme af den private sektor med henblik på fattigdomsbekæmpelse, fremme af bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien.
Udviklingen af den private sektor skal især fremmes gennem en investeringsfacilitet på 2,2 mia. EURO, der skal forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
I samarbejdet med AVS-landene har EIB medvirket ved finansiering af investeringer dels med egne midler dels ved administration af midler fra Den Europæiske Udviklingsfond ("risikovillig kapital"). EIB har dækket omkostningerne ved långivningen med egne midler med den rentemarginal, som banken sædvanligvis beregner sig for sådanne lån. EIB har endvidere fra medlemslandene modtaget et vederlag for administrationen af udlån af risikovillig kapital fra Den Europæiske Udviklingsfond. Efter den interne aftale mellem EU-medlemslandene om oprettelse af Den 9. Europæiske Udviklingsfond skal samme princip anvendes for den nye investeringsfacilitet.
De samlede omkostninger for EIB’s administration af investeringsfaciliteten (både lån til AVS-lande og til de oversøiske lande og territorier) vil maksimalt kunne udgøre 220 mio. EURO svarende til 2% årligt i en femårsperiode af det samlede kapitalindskud i investeringsfaciliteten.
På langt sigt er det hensigten, at EIB’s vederlag afholdes gennem tilbagebetalingerne til investeringsfaciliteten. Denne mulighed kan imidlertid først realiseres, når der er en tilstrækkelig tilbagebetaling på de ydede lån.
Kommissionen har derfor fremlagt forslag til en rådsbeslutning om dækning af EIB’s omkostninger ved administration af investeringsfaciliteten.
Vederlag til EIB skal efter forslaget afholdes af tilbagebetalingerne på lån ydet under Lomé-konventionerne. For de nyere EU-medlemslande, der endnu ikke modtager tilstrækkelige tilbagebetalinger, debiterer EIB foreløbig deres konti for beløbet og beregner en årlig rente derfor.
Der er fællesskabskompetence for Fællesskabets udviklingspolitik, hvorfor sagen, for så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet, ikke giver anledning til bemærkninger.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.