Rådsmøde økonomi- og finansministre 21/1 03 samlenotat

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 464)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
2	400.C.2-0	EU-sekr.	13. januar 2003

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 21. januar 2003 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

8. januar 2003 12 NHB

Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. januar 2003

 

Dagsorden

1. Formandskabernes og Kommissionens

arbejdsprogram for 2003 side 2

2. Stabilitets- og vækstpagten

1. Vurdering af opdaterede stabilitets-

og konvergensprogrammer side 7

2. Proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud vedr. Tyskland side 23

3. Proceduren for ’early warning’

vedr. Frankrig side 26

3. Skattespørgsmål

4. Skattepakken side 28
5. Energibeskatning side 33
6. Administrativt samarbejde om moms side 35

4. Kommissionens forårsrapport

og implementeringspakke side 36

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 1: Formandskabernes og Kommissionens arbejdsprogram for 2003

1. Baggrund og indhold

Som følge af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla og Rådet nye forretningsorden, der trådte i kraft i juli 2002, skal de kommende to formandskaber - for 2003 Grækenland og Italien - fremlægge et fælles étårigt program for Rådets arbejde. Dette sker bl.a. på grundlag af Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for det kommende år, der baseres på Kommissionens årlige politik strategi og konsultationer med Europa-Parlamentet og Rådet herom.

På den baggrund vil det græske formandskab på rådsmødet (ECOFIN) den 21. januar 2003 at fremlægge et fælles etårigt arbejdsprogram for det græske og italienske formandskab vedrørende Rådet (ECOFIN)’s arbejde.

Det græske formandskab ventes at offentliggøre et særskilt program for første halvår af 2003. Følgende gennemgang baseres på det forventede indhold heraf samt de prioriteter for det økonomiske og finansielle område, der fremgår af det fælles græsk/italienske formandskabsprogram, som blev fremlagt i december 2002.

De konkrete forslag, rapporter m.v., der ifølge Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 ventes fremsat og behandlet under de græske og italienske formandskaber, vil indgå i gennemgangen af formandskabernes ECOFIN-arbejdsprogram for 2003.

De græske og italienske formandskabers arbejdsprogram for 2003 på det økonomiske og finansielle område

Det overordnede mål for det fælles formandskabsprogram på det økonomiske og finansielle område vil være at sikre økonomisk stabilitet, øge tilliden til den europæiske økonomi og dennes konkurrenceevne samt styrke potentialet for bæredygtig vækst, beskæftigelse og social samhørighed, jf. det fælles græsk/italienske formandskabsprogram. Dette vil først og fremmest at skulle ske gennem sund makroøkonomisk politik, øget økonomisk-politisk koordination og finansielt samarbejde samt strukturreformer som led i Lissabon-processen.

 

Dette overordnede mål vil iflg. det fælles græsk/italienske formandskabsprogram udmøntes i specielt følgende prioriteter:

1. Økonomisk-politisk koordination
2. Skatter og afgifter
3. Finansielle tjenesteydelser

 

 

1. Økonomisk-politisk koordination

Økonomisk-politisk koordination vil i første halvår af 2003 primært at ske ved behandlingen af medlemslandenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer, herunder proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Tyskland og proceduren for ’early warning’ vedrørende Frankrig. De overordnede økonomisk-politiske retningslinier ventes vedtaget i juni efter forelæggelse for Det Europæiske Råd.

I den forbindelse vil ECOFIN sende et ’key-issues’ papir om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier til Det Europæiske Råds forårstopmøde i marts 2003. Processen vil skulle gennemføres efter den nye strømlinede koordinationsmetode, hvorefter tidsplanerne for vedtagelse af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og den årlige beskæftigelsespakke er synkroniseret, og der fokuseres på gennemførelse snarere end på nye mål. Rådet ventes i andet halvår at afgive en foreløbig vurdering af den nye strømlinede koordinationsmetode for de relevante processer.

I opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona har Kommissionen fremsat forslag til en styrket koordination af den økonomiske politik. Rådet ventes på dette grundlag at drøfte emnet i løbet af 2003, herunder i lyset af et udvidet EU med 25 medlemslande. ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om styrket koordination af den økonomiske politik som bidrag til Det Europæiske Råds forårstopmøde.

Foruden ’key-issues’ papiret og rådskonklusionerne om styrket koordination af den økonomiske politik vil Rådets og Kommissionens fælles rapport om reform af pensionssystemer samt Rådets rapport om reform af sundhedsvæsnet og ældreplejen med vægt på adgang, kvalitet og finansiel holdbarhed indgå som led i ECOFIN’s bidrag til forårstopmødet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona. Kommissionens implementeringspakke og synteserapport til forårstopmødet vil ligeledes blive genstand for drøftelse i ECOFIN. Endelig ventes ECOFIN at bidrage til forårstopmødets opfølgning på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling.

2. Skatter og afgifter

Det er en prioritet for det græske formandskab at få vedtaget skattepakken (rentebeskatningsdirektivet, direktivet om rente- og royaltybetalinger samt adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) og energibeskatningsdirektivet forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde.

For så vidt angår selskabsbeskatning ventes Kommissionen under italiensk formandskab at fremsætte forslag til modernisering af de eksisterende moder-/datterselskabsdirektiv og fusionsdirektiv fra 1990, så de udvides og forbedres med henblik på i højere grad at undgå dobbeltbeskatning af udbyttebetalinger fra et selskab i et EU-land til et forbundet selskab i et andet EU-land og fjerne skattemæssige hindringer for selskabsfusioner m.v. over landegrænser. Formandskabernes målsætning er vedtagelse af disse forslag inden udgangen af 2003.

En fremskridtsrapport om dobbeltforslaget vedrørende grænseoverskridende fradragsret på moms og harmonisering af momsfradrag ventes behandlet under det græske formandskab med henblik på eventuel vedtagelse af forslaget inden udgangen af 2003.

Formandskaberne ventes at søge at opnå politisk enighed om forslag til ændring af særordningen for moms på rejsebureauer i maj 2003 og efterfølgende vedtagelse.

Formandskaberne vil have som målsætning at vedtage etablering af et system for edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevægelser og kontrollen hermed (EMCS) før 1. april 2003, som der blev opnået politisk enighed om under dansk formandskab.

Under dansk formandskab blev det vedtaget at forlænge ordningen om nedsat moms på visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Ordningen udløber den 31. december 2003, og der ventes under græsk/italiensk formandskab fremsat forslag til revision af reglerne for nedsat moms og forhandlinger i Rådet herom.

En fremskridtsrapport fra Kommissionen om revision af artikel 9 i 6. momsdirektiv (bl.a. vedrørende bestemmelser om beskatningssted for leasing af transportmidler) ventes behandlet i maj 2003. Desuden ventes et forslag til konsolidering af 25 års ændringer i af 6. momsdirektiv behandlet under græsk/italiensk formandskab.

Der forventes på grundlag af Kommissionens meddelelse fra september 2002 en drøftelse under græsk formandskab af registreringsafgift og årlig vejafgift for motorkøretøjer. Herefter ventes Kommissionen at fremsætte forslag om revision af reglerne herfor.

Der forventes i første halvdel af 2003 vedtaget ny forordning om administrativt samarbejde på momsområdet. Herudover ventes Kommissionen at fremsætte forslag til ændring af direktiv om gensidig bistand mellem kompetente myndigheder inden for direkte og indirekte beskatning under det græske formandskab. De græske og italienske formandskabers målsætning er vedtagelse af forslaget inden udgangen af 2003. Endelig ventes arbejdet med Kommissionens forslag om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvask af penge fortsat under græsk formandskab.

3. Finansielle tjenesteydelser

De græske og italienske formandskaber vil fortsætte arbejdet med det indre marked for finansielle tjenesteydelser, herunder gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og handlingsplanen for risikovillig kapital. F.s.v.a. direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger ventes Europa-Parlamentet at behandle Rådets fælles holdning i første halvår af 2003, hvorefter Rådet ventes at vedtage direktivforslaget. F.s.v.a. direktivet om prospekter vil Rådets fælles holdning i begyndelsen af 2003 blive oversendt til Europa-Parlamentet med henblik på 2. læsning, hvorefter Rådet ventes at vedtage direktivforslaget.

Herudover har Kommissionen under det danske formandskab præsenteret forslag til direktivet om investeringsservice og ventes endvidere i begyndelsen af 2003 at præsentere forslag til modernisering af reglerne i direktivet om oplysningsforpligtelser. De græske og italienske formandskabers målsætning er politisk enighed om forslagene inden udgangen af 2003.

4. Andre emner

For så vidt angår sund finansforvaltning i EU, ventes det græske formandskab på grundlag af en fremskridtsrapport fra Kommissionen at begynde arbejdet i ECOFIN med evaluering af OLAF efter de første tre år af institutionens levetid samt eventuelle forslag til ændring eller udvidelse af kontorets opgaver. Kommissionenen vil under italiensk formandskab at præsentere sin årsberetning for 2002 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig.

For så vidt angår forbedret statistik om aktiviteterne i EU, vil formandskaberne fortsætte arbejdet i ECOFIN med videreudvikling af fælles statistikker. ECOFIN ventes i den forbindelse under græsk formandskab at vedtage en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen om statistikker for euroområdet. Endvidere ventes ECOFIN at vedtage fælles holdning vedrørende forslag til forordning om "Statistics on Income and Living Conditions" (EU-SILK), forslag til ændring af forordning om det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ESA95) samt forslag til forordning om harmonisering af beregningen af bruttonationalindkomsten (BNI).

ECOFIN vil fortsætte arbejdet med en række emner relateret til IMF, herunder vedrørende den private sektors involvering i kriseløsning og etablering af en gældsomlægningsmekanisme (Sovereign Debt Restructuring Mechanism – SDRM).

Endelig ventes ECOFIN fortsat at drøfte bekæmpelsen af finansiering af terrorisme.

5. ECOFIN (Budget)

Der ventes under græsk formandskab vedtaget rådskonklusioner om Rådets prioriteter for budgettet 2004. Den endelige aftale ventes indgået under italienske formandskab.

Endvidere ventes gennemførelsen af budgettet for 2001 godkendt under det græske formandskab.

For så vidt angår udvidelsen af EU, vil Rådet (ECOFIN) og Europa-Parlamentet under græsk formandskab skulle træffe beslutning om justering af de finansielle perspektiver i overensstemmelse med aftalen fra Det Europæiske Råd i København.

Muligvis vil ECOFIN under græsk formandskab skulle træffe beslutning om forhøjelse af Euratom-lånerammen.

Tilsvarende er det muligt, at Kommissionens 3. rapport om strukturfondene og EU’s regionalpolitik, der ventes offentliggjort i slutningen af 2003, vil blive behandlet i ECOFIN under italiensk formandskab, herunder evt. budgetforslag for strukturfondene i budgetperioden efter 2006.

2. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forelæggelsen af de græske og italienske formandskabers ECOFIN-arbejdsprogram vurderes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forelæggelsen af formandskabets arbejdsprogram sker i henhold til Edinburgh-konklusionerne om øget åbenhed og i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne og Rådets nye forretningsorden. Formandskabets arbejdsprogram er et centralt led i EU’s økonomiske samarbejde og åbenheden omkring dette, hvorfor arbejdsprogrammet mest hensigtsmæssigt formidles og drøftes på fællesskabsplan.

4. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

De græske og italienske formandskabers arbejdsprogram for ECOFIN i 2003 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

Dagsordenspunkt 2: Stabilitets- og vækstpagten

Vurdering af opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Tyskland, Frankrig, Italien, Finland, Grækenland og Sverige

Baggrund

Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.

Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om programmet.

På ECOFIN-rådsmødet den 21. januar 2003 behandles de opdaterede stabilitetsprogrammer for Tyskland, Frankrig, Italien, Finland og Grækenland samt det opdaterede konvergensprogram for Sverige.

Stabilitetsprogram for Tyskland

Tyskland vurderer i sit stabilitetsprogram fra december 2002, at underskuddet på det offentlige budget steg fra 2,8 pct. af BNP i 2001 til 3,75 pct. af BNP i 2002, og at underskuddet vil falde til 2,75 pct. af BNP i 2003 for herefter at falde gradvist indtil der opnås balance på budgettet i 2006.

Skønnet for udviklingen i det offentlige budgetunderskud er justeret i negativ retning i forhold til det forrige stabilitetsprogram fra december 2001, hvor der i det forsigtige scenario ventedes underskud på 2,5 pct. af BNP i 2002, 1,5 pct. af BNP i 2003 og 1 pct. af BNP i 2004 og 2005. Det nu foreliggende stabilitetsprograms skøn for udviklingen i de offentlige finanser vil indebære, at den konjunkturrensede budgetsaldo forbedres med godt 0,5 pct. af BNP per år.

Den offentlige gæld skønnes at være steget fra 59,5 pct. af BNP i 2001 til 60,9 pct. af BNP i 2002 og at stige yderligere til 61,5 pct. af BNP i 2003 for herefter at falde gradvist til 57,5 pct. af BNP i 2006.

Tabel 1.a. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland
Offentlige finanser, pct. af BNP	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Offentlige indtægter (inkl. renter)	45,5	45,0	45,0	45,5	44,5	44,5
Offentlige udgifter (inkl. renter)	48,3	48,5	48,0	46,5	45,5	44,5
Primær budgetsaldo	0,5	-0,5	0,5	2	2	3
Renteudgifter (netto)	3,3	3	3	3	3	3
Budgetsaldo	-2,8	-3,75	-2,75	-1,5	-1,0	0
Offentlig gæld	59,5	60,9	61,5	60,5	59,5	57,5

 

Tabel 1.b. Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland
Øvrige nøgletal	2001	2002	2003	2004	2005	2006
BNP-vækst, pct.	0,6	0,5	1,5	2,25	2,25	2,25
Beskæftigelsesvækst, pct.	0,4	-0,5	0	1	1	1
Inflation, pct. (BNP-deflator))	1,4	1,5	1,5	1,5	1,5	1,5
Output gap	0	-1,25	-1,25	-0,75	-0,25	0,5
Konjunkturrenset budgetsaldo (Tysklands stabilitetsprogram, 2002)	-2,75	-3	-2	-1	-1	-0,5
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen, baseret på det tyske stabilitetsprogram 2002)	-2,75	-3,1	-2,1	-1	-0,8	-0,2

 

Kommissionen vurderer, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland. Kommissionen ventes derfor at fremlægge en henstilling m.h.p. en Rådsbeslutning om, at der eksisterer et uforholdsmæssigt stort underskud i Tyskland, samt en henstilling m.h.p. på en rådshenstilling om at bringe denne situation til ophør, jf. dagsordenspunkt 3.b.

Kommissionen finder, at stigningen i budgetunderskuddet til 3,75 pct. af BNP i 2002 i forhold til det tidligere forventede underskud skyldes flere forhold, herunder en lavere end forventet økonomisk vækst og strukturelle forhold på både indtægts- og udgiftssiden. Kommissionen vurderer, at den lave økonomiske aktivitet især har påvirket skatteindtægterne, selv om de lave indtægter fra erhvervsbeskatning i nogen grad skyldes en undervurdering af den tyske selskabsskattereform i 2001. Den ventede stigning i momsindtægter fra en styrket indsats mod svig er udeblevet og sociale bidrag har givet markant lavere indtægter en oprindeligt skønnet. Der er endvidere sket overskridelser af udgiftsmål, især på sundhedsområdet. Budgetanalyser peger på, at den strukturelle forringelse af budgetunderskuddet har fundet sted på forbundsregeringens niveau og ikke i delstaterne.

Kommissionen finder det sandsynligt, at diskretionære tiltag vil kunne reducere det konjunkturrensede underskud med klart mere end 0,5 procent af BNP i 2003, men at der eksisterer en vis risiko for, at det faktiske budgetunderskud i 2003, der i stabilitetsprogrammet skønnes til at udgøre 2,75 pct. af BNP, også vil overskride referenceværdien på 3 pct. af BNP.

Kommissionen vurderer, at den planlagte forbedring i den konjunkturrensede og faktiske saldo fra 2002, der skal lede frem til et balanceret budget i 2006, afhænger kritisk af en række forhold. Det drejer sig bl.a. om en fuld gennemførelse af de annoncerede tiltag i forbundsregeringens konsolideringspakke, herunder den et-årige udskydelse af 2003-fasen af skattereformen, stigningerne i beskatningen af især energiprodukter og reduktionen af erhvervslivets skattefradrag. Herudover, at både forbundsregeringen og delstaterne overholder de aftalte udgiftsmål for 2003 og 2004 og vedtager nye ambitiøse udgiftsmål for 2005 og 2006, samt om effektive arbejdsmarkedsreformer. I modsat fald er der risiko for, at Tysklands budgetposition i 2005 og 2006 vil blive klart værre end skønnet i stabilitetsprogrammet og således ikke komme tæt på balance. Kommissionen vurderer endvidere, at Tysklands skøn for den økonomiske vækst er optimistiske, idet den skønnede vækst på 2,25 pct. per år i gennemsnit i 2004-2006, der er forudsætningen for opnåelsen af et balanceret budget i 2006, er væsentligt højere end i de senere år (1,4 pct. per år i gennemsnit i 1995-2002).

Kommissionen finder, at hovedparten af den planlagte budgetkonsolidering finder sted på udgiftssiden, mens indtægterne er nogenlunde konstante, og at stort set hele tilpasningen udgøres af det skønnede fald i sociale udgifter i slutningen af programperioden, hvilket er udtryk for en muligvis urealistisk optimisme m.h.t. effektiviteten af arbejdsmarkedsreformer.

Kommissionen vurderer, at der er en klar risiko for, at Tyskland i hele programperioden ikke vil kunne overholde referenceværdien for den offentlige gældskvote på 60 pct. af BNP, hvis den skønnede vækst eller den planlagte reduktion af budgetunderskuddet ikke realiseres.

Kommissionen finder, at stabilitetsprogrammets vurdering af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed er optimistisk og at man - på basis af den nuværende politik - ikke kan udelukke risikoen for uholdbare offentlige finanser. Opnåelsen af et balanceret budget i 2006 vil give et vigtigt bidrag til finansieringen af udgifterne forbundet med den aldrende befolkning, men vil ikke i sig selv være tilstrækkelig til at sikre de offentlige finansers holdbarhed. De tyske myndigheder bør sigte på en stor reduktion af den offentlige gæld og reformer af pensions- og sundhedssystemerne, der afspejler omfanget af de demografiske ændringer.

 

Stabilitetsprogram for Frankrig

I forhold til sidste års stabilitetsprogram, hvor der ventedes et budgetunderskud på 1,4 pct. af BNP i 2002, venter det opdaterede program nu et underskud på 2,8 pct. af BNP i 2002.

Frankrig venter, at der vil ske en forbedring af den offentlige budgetsaldo til et underskud på 1 pct. af BNP i 2006, jf. tabel 2.a. Programmet baseres på et BNP-vækstskøn på 2½ pct. i gennemsnit fra 2004 til 2006. Der er alternativt regnet på et vækstskøn på 3 pct. i 2004-2006, hvilket i 2006 leder til et budgetoverskud på 0,5 pct. af BNP. I det efterfølgende omtales udelukkende scenariet med en vækst på 2,5 pct., der af Kommissionen anses for at være det mest realistiske.

 

Tabel 2.a. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig
Offentlige finanser, pct. af BNP	2002	2003	2004	2005	2006
Offentlige indtægter (inkl. renter)	51,2	50,8	50,7	50,6	50,5
Offentlige udgifter (inkl. renter)	54,0	53,4	52,8	52,2	51,5
Primær budgetsaldo	0,4	0,6	1,0	1,5	2,1
Renteudgifter (netto)	3,2	3,2	3,1	3,1	3,1
Budgetsaldo	-2,8	-2,6	-2,1	-1,6	-1,0
Offentlig gæld	58,7	59,1	58,9	58,3	57,0

Anm: De opgivne tal er for scenariet med en gennemsnitlig vækst på 2,5 pct. i årene 2004-2006.

Den overordnede strategi for den franske finanspolitik er at reducere de offentlige indtægter og udgifter og samtidig understøtte den økonomiske vækst gennem strukturelle reformer. De offentlige udgifter ventes reduceret fra 54 pct. af BNP i 2002 til 51,5 pct. i 2006.

Tabel 2.b. Makroøkonomiske nøgletal for Frankrig
Øvrige nøgletal	2002	2003	2004	2005	2006
BNP-vækst, pct.	1,2	2,5	2,5	2,5	2,5
Beskæftigelsesvækst, pct.	0,7	1,1	1,1	1,1	1,1
Inflation, pct. (HICP)	1,8	1,6	1,5	1,5	1,5
Output gap (Kommissionen) , pct. af BNP	-1,3	-1,0	-0,8	-0,5	-0,3
Konjunkturrenset budgetsaldo (Komissionen), pct. af BNP	-2,8	-2,6	-2,1	-1,6	-1,0

Den offentlige bruttogæld i forhold til BNP ventes at stige i 2003 til 59,1 pct. og derefter falde svagt til 57,0 pct. af BNP i 2006.

Kommissionen vurderer, at det opdaterede stabilitetsprogram for Frankrig ikke opfylder de væsentligste betingelser i stabilitets- og vækstpagten. Kommissionen vurderer, at den største del af forskellen i skønnet for det offentlige underskud i 2002 i det opdaterede program (2,8 pct. af BNP) og sidste års program (1,4 pct. af BNP) skyldes højere vækst i de offentlige udgifter .

Kommissionen vurderer, at denne udvikling udgør en signifikant afvigelse fra en udvikling i offentlige finanser, der er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud, og at den også indebærer risiko for at referenceværdien på 3 pct. af BNP overskrides i 2003. Kommissionen har derfor i november 2002 rettet en henstilling til Rådet om at rette en henstilling til Frankrig om at træffe de nødvendige foranstaltninger, som beskrevet nærmere dagsordenspunkt 3.c.

Kommissionen vurderer, at det forudsete budgetunderskud i 2003 på 2,6 pct. af BNP indebærer en betydelig risiko for, at referenceværdien på 3 pct. af BNP overskrides, set i lyset af at vækstforudsætningen på 2,5 pct. er optimistisk i forhold til Kommissionens skøn for væksten i 2003 på 2,0 pct. i 2003. Med dette vækstskøn forudså Kommissionen i dens efterårsprognose fra november 2002 en stigning i det offentlige underskud på 0,2 pct. af BNP (fra 2,7 pct. af BNP i 2002 til 2,9 pct. af BNP i 2003).

Endvidere anfører Kommissionen, at der er risiko for, at gældskvoten i 2003 vil kunne overstige referenceværdien på 60 pct. af BNP i lyset af nyligt vedtagne finansielle overførsler og privatiseringer, såfremt væksten bliver lavere end ventet eller budgetunderskuddet bliver højere end forudset.

Kommissionen vurderer, at Frankrig bør reducere det konjunkturrensede budgetunderskud i 2003 med 0,5 pct. af BNP for at mindske risikoen for overskridelse af referenceværdien på 3 pct. af BNP og for at igangsætte den nødvendige tilpasning mod den mellemfristede målsætning om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud, så denne målsætning nås i 2006, hvilket kræver en reduktion i det konjunkturrensede budgetunderskud på mindst 0,5 pct. årligt. Kommissionen anfører, at det opdaterede stabilitetsprogram ikke lever op til stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning, idet Frankrigs stabilitetsprogram forudser et underskud i 2006 på 1 pct. af BNP.

Kommissionen bemærker, at Frankrigs stabilitetsprogram derfor heller ikke lever op til anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer som sagde, at Frankrig skulle sikre en tilpasning i det offentlige underskud i 2003, så det var muligt at nå offentlige finanser tæt på balance i 2004.

Kommissionen bemærker endvidere, at tilpasningen i de offentlige finanser som forudset i programmet vil være mindst i 2003 og størst i de efterfølgende år. Kommissionen bemærker endvidere, at tilpasningen i de offentlige finanser fra 2002 til 2005 er mindre end forudset i sidste års program, hvilket delvis skyldes skattelettelser.

Kommissionen bemærker ligeledes, at selvom den forudsete realvækst i det offentlige forbrug fra 2004 til 2006 er det samme som ventet i sidste års program, giver dette anledning til bekymring på baggrund af de senere års erfaringer med større end ventede udgiftsstigninger til sundhedssektoren, og på det seneste tillige i statens udgifter samt udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Kommissionen anfører, at Frankrigs manglende tilpasning til den mellemfristede målsætning om offentlige finanser tæt på balance eller i overskud tillige er utilstrækkelig i lyset af udfordringen fra det stigende antal ældre. Kommissionen vurderer, at der er behov for en mere ambitiøs tilpasning, således at denne målsætning holdes også på lang sigt, og at gælden nedbringes inden de budgetmæssige konsekvenser af det stigende antal ældre indtræffer, samt at der er behov for at overholde tidsplanen for gennemførelse af reformer af pensions- og sundhedssystemerne, som er annonceret.

 

Stabilitetsprogram for Italien

Italien vurderer i sit opdaterede stabilitetsprogram, at der vil ske en løbende bedring af den offentlige budgetsaldo fra et underskud 2,1 pct. af BNP i 2002 til nær balance i 2005 og 2006, jf. tabel 3.a. Den offentlige gæld ventes reduceret fra sit nuværende niveau på 109,4 pct. af BNP til 96,4 pct. i 2006.

 

De italienske skøn for udviklingen på den offentlige saldo inkluderer endnu ikke specificerede budgetforbedringer. Disse udgør hhv. 1,6 pct., 1,4 pct. og 0,8 pct. af BNP i årene 2004-2006 og er således af ikke-ubetydelig størrelse. Det fremgår ikke om disse forbedringer vil ske på indtægts- eller udgiftssiden. I fravær af disse budgetforbedringer ventes underskuddet at blive på hhv. 2,2 pct. 1,6 pct. og 0,7 pct. af BNP i årene 2004-2006. Udover de uspecificerede budgetforbedringer forventes de offentlige udgifters andel af BNP at falde fra 48,1 pct. i 2002 til 45,4 pct. i 2006. Faldet skyldes lavere udgifter til transfereringer og lavere nettorenteudgifter. De samlede offentlige indtægter ventes at falde fra 46,1 pct. af BNP i 2003 til 44,9 pct. af BNP i 2004, hvorefter der ventes et fald på 0,2 pct. om året.

budgetforbedringer budgetforbedringer budgetforbedringer

Tabel 3.a. Makroøkonomiske nøgletal for Italien
Offentlige finanser, pct. af BNP	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Offentlige indtægter (inkl. renter)	45,9	46,0	46,1	44,9	44,8	44,6
Offentlige udgifter (inkl. renter)	48,1	48,1	47,6	47,1	46,3	45,4
Ikke specificerede budgetforbedringer	…	…	…	1,6	1,4	0,8
Primær budgetsaldo	4,0	3,6	4,3	4,9	5,2	5,3
Renteudgifter (netto)	6,2	5,8	5,8	5,5	5,4	5,3
Budgetsaldo	-2,2	-2,1	-1,5	-0,6	-0,2	0,1
Offentlig gæld	109,9	109,4	105	100,4	98,4	96,4

Tidspunktet for hvornår der opnås balance på budgettet er udskudt et år i forhold til stabilitetsprogrammet i 2001. Dette skyldes, at 2002 har udviklet sig betydeligt ringere end ventet. I 2001 var det således ventet at budgetsaldoen for 2002 ville blive på -0,5 pct. af BNP. Forklaringen til denne afvigelse skal ses på baggrund af en ca. 1,7 pct. lavere vækst i BNP end ventet, men også lavere skatteindtægter, samt højere vækst i det offentlige forbrug inden for sundhedssektoren.

 

Tabel 3.b. Makroøkonomiske nøgletal for Italien
Øvrige nøgletal	2001	2002	2003	2004	2005	2006
BNP-vækst, pct.	1,8	0,6	2,6	2,9	3,0	3,0
Beskæftigelsesvækst, pct.	1,6	0,9	1,3	1,6	1,6	1,6
Inflation, pct. (HICP)	2,7	2,6	1,9	1,3	1,2	1,2
Output gap	-0,3	-1,9	-2,0	-1,3	-0,5	0,2
Konjunkturrenset budgetsaldo (Italiens stabilitetsprogram, 2002)	-2,1	-1,2	-0,5	0,0	0,0	0,0
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen, baseret på det italienske stabilitetsprogram 2002)	-2,2	-1,4	-0,9	-0,2	0,0	0,1

Anm: Output gap angiver den faktiske produktions procentvise afvigelse fra den produktion, som er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling.

Italien forventer at have en BNP-vækst på 2,6 pct. i 2003, en nedjustering på 0,4 pct. i forhold til sidste års stabilitetsprogram, som følge af den generelle nedgang i verdensøkonomien. Væksten ventes at blive 2,9 pct. i 2004 og herefter 3 pct. Output gap’et, som opgøres til –2 pct. i 2002, ventes først positivt i 2006.

Beskæftigelsen ventes at vokse med 1,3 pct. i 2003 og 1,6 pct. årligt fra 2004-2006. Inflationen ventes at falde fra 2,6 pct. i 2002 til 1,9 pct. i 2003 og 1,3 - 1,2 pct. i 2004-2006.

Kommissionen kritiserer det italienske stabilitetsprogram for ikke at specificere de fremtidige budgetforbedringer, som inkluderes i programmet, og som er nødvendige for at opnå balance på de offentlige finanser. Herved er det reelt ikke muligt at evaluere holdbarheden i programmet. Samtidigt kritiserer Kommissionen Italien for ikke at fremlægge en finanspolitisk strategi på mellemlangt sigt, hvilket bør ske i henhold til retningslinierne for hvorled