Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde alm. anliggender 18. november 2002 - pressemeddelelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 461)
rådsmødereferater
(Offentligt)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde 2463 almindelige anliggender den 18. november 2002 14183/02 (Presse 350). Dette rådsmøde blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 15. november 2002.

Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Per Stig Møller, Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister) Bertel HAARDER og Statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne PETERSEN.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

 

STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER; grundlag i rapport fra formandskabet (Dok. 14057/02) *

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD i København *

UDKAST TIL KOMMENTERET DAGSORDEN; Godkendelse *

UDVIDELSEN; drøftelse om afsluttende tiltrædelsesforhandlinger og forslag til køreplaner for Rumænien og Bulgarien fremlagt af Kommissionen *

REFORM AF RÅDETS FORMANDSKAB; Drøftelse af modeller for formandskabet *

KOMMISSIONENS FORELÆGGELSE AF SIT LOVGIVNINGS- OG ARBEJDSPROGRAM FOR 2003 *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES (den 24.-25. oktober 2002); Orientering ved formandskabet *

TERRORISME: OPFØLGNING AF HANDLINGSPLANEN *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

 

DET EUROPÆISKE RÅD - den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles

FORBINDELSERNE UDADTIL

Initiativ vedrørende nye nabolande - Rådets konklusioner; se tekst *

Sri Lanka - Rådets konklusioner; se tekst *

Forbindelserne med det vestlige Balkan; godkendelse af retningslinjer for styrket samordning *

Associeringsaftale mellem EU og Chile; vedtagelse af afgørelse om midlertidig anvendelse af bestemmelser i associeringsaftale *

Dialogen mellem EU og Afrika - Ministermøde i Ouagadougou (den 28. november 2002); Notering af fremskridt *

Adfærdskodeksen for våbeneksport - Fjerde årsberetning; fremlæggelse (dok. 13779/02) *

LANDENE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA

Bulgarien - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg; enighed om holdning (13625/02) *

Bulgarien - Deltagelse i Fiscalis-programmet; Afgørelse om fælles holdning (dok. 13707/02) *

UDVIDELSEN

Forberedelsen af tiltrædelseskonferencerne; Vedtagelse af fælles holdninger *

Forberedelse af de næste tiltrædelseskonferencer med Ungarn og Slovakiet – Landbrug; Vedtagelse af fælles holdninger *

Ordninger for interimsperioden; Godkendelse *

EKSTERNE FORBINDELSER/RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Tættere samarbejde med tredjelande om håndtering af migrationsstrømmene - Rådets konklusioner (dok. 13894/02) Se tekst *

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Årsberetning for 2001 om EF's udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande: - Rådets konklusioner;); (dok. 14095/02) se tekst *

Oprindelige folk - Rådets konklusioner; (dok. 13466/02) se tekst *

RÅVARER

Den internationale kakaooverenskomst; (dok. 13165/02) Vedtagelse af afgørelse om undertegnelse *

Flytning af Den Internationale Kakaoorganisation; Midlertidig udsættelse *

Den internationale kaffeoverenskomst 2001; (dok. 13471/02) opfølgning *

MILJØ

Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Gennemgang af den indledende opfølgning i andre rådssammensætninger – Konklusioner; (dok. 14195/02) se tekst *

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

HNS-konventionen om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer; (dok. 11248/02) Vedtagelse af afgørelse *

ØKOFIN

Gennemførelse af Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - Rådets udtalelse; (dok. 13682/02) se tekst *

Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig - Rådets konklusioner ; (dok. 13244/1/02 REV1) se tekst *

ENERGI

Anvendelse af biobrændstoffer til transport; vedtagelse af fælles holdning (dok. 13244/1/02 REV1) *

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender og eksterne forbindelser behandlet på andre rådsmøder siden det foregående almindelige anliggender ministerrådsmøde den 22. oktober 2002:

Ingen

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, D. 15. November 2002 udg.6:

Der gøres opmærksom på at punkter der fremgår af dagsordenen, og som er nævnt her kan være behandlet på dagsordenen for eksterne forbindelser.

5. Mellemøsten

7. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik

8. Nordkorea

9. Handel og udvikling

10. Afbinding

11. Opfølgning af internationale konferencer

13. Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde i Sevilla om illegal indvandring: Finansiering af migrationshåndtering

16. De store søers område

17. Belarus

18. Kommissionens årsrapport om fællesskabsbistanden

28. Kimberley-processen

29. Humanitære situation i det sydlige Afrika

30. Nye naboers initiativ

31. Moldova

 

 

Bruxelles, den 9. januar 2003

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen


 

 

14183/02 (Presse 350)

(OR. en)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER*

2463. samling i Rådet

- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -

den 18. november 2002 i Bruxelles

 

 

Formand:

Per Stig MØLLER

Kongeriget Danmarks udenrigsminister

* 2464. samling vedrørende eksterne forbindelser er gengivet i en separat pressemeddelelse (dok. 14184/02 Presse 351)

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER *

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD i København *

UDKAST TIL KOMMENTERET DAGSORDEN *

UDVIDELSEN *

REFORM AF RÅDETS FORMANDSKAB *

KOMMISSIONENS FORELÆGGELSE AF SIT LOVGIVNINGS- OG ARBEJDSPROGRAM FOR 2003 *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES (den 24.-25. oktober 2002) *

TERRORISME: OPFØLGNING AF HANDLINGSPLANEN *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

DET EUROPÆISKE RÅD - den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles

FORBINDELSERNE UDADTIL

Initiativ vedrørende nye nabolande - Rådets konklusioner *

Sri Lanka - Rådets konklusioner *

Forbindelserne med det vestlige Balkan *

Associeringsaftale mellem EU og Chile *

Dialogen mellem EU og Afrika - Ministermøde i Ouagadougou (den 28. november 2002) *

Adfærdskodeksen for våbeneksport - Fjerde årsberetning *

LANDENE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA

Bulgarien - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg *

Bulgarien - Deltagelse i Fiscalis-programmet *

UDVIDELSEN

Forberedelsen af tiltrædelseskonferencerne *

Forberedelse af de næste tiltrædelseskonferencer med Ungarn og Slovakiet - Landbrug *

Ordninger for interimsperioden *

EKSTERNE FORBINDELSER/RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Tættere samarbejde med tredjelande om håndtering af migrationsstrømmene - Rådets konklusioner *

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Årsberetning for 2001 om EF's udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande: - Rådets konklusioner *

Oprindelige folk - Rådets konklusioner *

RÅVARER

Den internationale kakaooverenskomst *

Flytning af Den Internationale Kakaoorganisation *

Den internationale kaffeoverenskomst 2001 *

MILJØ

Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Gennemgang af den indledende opfølgning i andre rådssammensætninger - Konklusioner *

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

HNS-konventionen om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer *

ØKOFIN

Gennemførelse af Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - Rådets udtalelse *

Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig - Rådets konklusioner *

ENERGI

Anvendelse af biobrændstoffer til transport *

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Louis MICHEL

Vicepremierminister og udenrigsminister

Danmark:

Per Stig MØLLER

Udenrigsminister

Bertel HAARDER

Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister uden portefølje (Europaminister)

Friis Arne PETERSEN

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Tyskland:

Joschka FISCHER

Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler

Hans Martin BURY

Viceminister, Udenrigsministeriet

Grækenland:

Anastasios GIANNITSIS

Viceudenrigsminister

Spanien:

Ramón DE MIGUEL Y EGEA

Statssekretær for Europaspørgsmål

Frankrig:

Dominique GALOUZEAU de VILLEPIN

Udenrigsminister

Noëlle LENOIR

Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar for Europaspørgsmål

Irland:

Brian COWEN

Udenrigsminister

Italien:

Franco FRATTINI

Udenrigsminister

Roberto ANTONIONE

Statssekretær for udenrigsspørgsmål

Luxembourg:

Lydie POLFER

Udenrigsminister og minister for udenrigshandel

Nederlandene:

Jakob G. de HOOP SCHEFFER

Udenrigsminister

Atzo NICOLAΪ

Statssekretær for Europaspørgsmål

Østrig:

Benita-Maria FERRERO-WALDNER

Forbundsudenrigsminister

Portugal:

António MARTINS DA CRUZ

Udenrigsminister og minister for de portugisiske samfund i udlandet

Carlos COSTA NEVES

Statssekretær for Europaspørgsmål

Finland:

Erkki TUOMIOJA

Udenrigsminister

Jari VILÉN

Minister for udenrigshandel

Sverige:

Anna LINDH

Udenrigsminister

Det Forenede Kongerige:

Jack STRAW

Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

Denis MACSHANE

Statssekretær, Ministeriet for Udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål

* * *

Kommissionen:

Günter VERHEUGEN

Medlem

Christopher PATTEN

Medlem

* * *

Generalsekretariatet for Rådet:

Javier SOLANA

Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant

 

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

STATUS OVER ARBEJDET I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

Som led i opgaven med at sikre koordineringen af Rådets aktiviteter og den indbyrdes sammenhæng mellem politikkerne og med EU's generelle mål gjorde Rådet (almindelige anliggender) status over de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket drøftes i Rådets andre sammensætninger, på grundlag af en rapport fra formandskabet (dok. 14057/02). I denne rapport peges der på en række spørgsmål, der drøftes i rådssammensætningerne miljø, Økofin samt uddannelse, ungdom og kultur. Formandskabet henledte navnlig Rådets opmærksomhed på nogle afgørelser, der blev truffet på samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 5. november, og som er vigtige i forbindelse med udvidelsen, navnlig ændringerne af EIB's vedtægter og forøgelsen af ECB's kapital og valutareserver, og de fremskridt, der blev gjort på mødet i retning af at gennemføre handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.

FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅD i København

UDKAST TIL KOMMENTERET DAGSORDEN

Rådet godkendte udkastet til kommenteret dagsorden, som er udarbejdet af formandskabet (dok. 14257/02) for at forberede drøftelserne til Det Europæiske Råd i København den 12. og 13. december.

Formandskabet agter at begrænse dagsordenen til to punkter: udvidelsen og Rådets arbejdsgange på baggrund af udvidelsen. Det Europæiske Råd vil endvidere af konventets formand blive orienteret om det seneste arbejde med Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid samt afholde sit sædvanlige møde med formanden for Europa-Parlamentet.

For så vidt angår udvidelsen vil Det Europæiske Råd skulle træffe alle nødvendige beslutninger for at afslutte forhandlingerne med de ti kandidatlande, der blev nævnt af Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober (Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien) og træffe beslutning om en detaljeret køreplan med tidsplaner og øget førtiltrædelsesbistand til Bulgarien og Rumænien samt om næste etape af Tyrkiets kandidatur.

Under overskriften Rådets arbejdsgange vil Det Europæiske Råd drøfte de første rapporter fra formandskabet om reformen af Rådets formandskab og om sprogordningen i forbindelse med udvidelsen.

UDVIDELSEN

Rådet drøftede, hvordan det videre arbejde skulle forløbe for at afslutte tiltrædelsesforhandlingerne med Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien på Det Europæiske Råds møde i København den 12. og 13. december i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet af Det Europæiske Råd på mødet i Bruxelles i oktober.

Under hensyn til drøftelserne på ministermødet med disse lande i tilknytning til Rådets samling besluttede Rådet, at landene vil kunne tiltræde EU den 1. maj 2004. I overensstemmelse hermed blev det bekræftet, at disse lande vil deltage som medlemsstater i valgene til Europa-Parlamentet i 2004. Kommissærerne fra de nye medlemsstater vil indtræde i Kommissionen ved tiltrædelsen. Det blev endvidere bekræftet, at de tiltrædende stater i overensstemmelse med artikel 8 i erklæring 23, der er knyttet som bilag til Nice-traktaten, vil deltage fuldt ud i den kommende regeringskonference, medens kandidatlande, der ikke har afsluttet forhandlingerne, deltager som observatører.

Med henblik på afslutningen af forhandlingerne med disse ti kandidatlande vil formandskabet med bistand fra Kommissionen udarbejde et tilbud til hvert kandidatland om alle udestående spørgsmål, herunder spørgsmål, der har finansielle følger. Dette tilbud skal give den nødvendige fleksibilitet i forhold til kandidatlandenes behov, men skal samtidig overholde gældende fællesskabsret, de lofter for finansiering af tiltrædelsen, der blev fastsat i Berlin, og de beslutninger, Det Europæiske Råd traf i Bruxelles.

Rådet noterede sig endvidere Kommissionens præsentation af forslag til køreplaner og øget finansiel bistand til Bulgarien og Rumænien i overensstemmelse de beslutninger, der blev truffet af Det Europæiske Råd i Bruxelles, med henblik på at forberede de relevante beslutninger, der skal træffes af Det Europæiske Råd i København.

REFORM AF RÅDETS FORMANDSKAB

Med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råd havde Rådet en bred drøftelse af reformen af Rådets formandskab på baggrund af den første rapport, som formandskabet skal forelægge for Det Europæiske Råd i december i København i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Sevilla i juni.

Formanden konkluderede, at drøftelserne havde vist, at der var støtte til, at formandskabet forelægger udkastet til rapport som grundlag for drøftelserne på Det Europæiske Råd og fortsætter arbejdet med eventuelle afgørelser, der skal træffes ved den lejlighed. Flere medlemsstater foretrak model 1 (jf. nedenfor) med henvisning til den bredere debat om EU's fremtidige institutionelle struktur inden for rammerne af konventet og den efterfølgende regeringskonference, mens andre understregede, at det ville være nødvendigt at overveje foranstaltninger, der gik endnu videre.

Under hensyn til de udfordringer, som udvidelsen vil indebære for arbejdsgangen i Rådet, indledte Det Europæiske Råd en reformproces på mødet i Helsingfors i december 1999. Drøftelserne fortsatte i Göteborg og Barcelona på grundlag af rapporter fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant. Efterfølgende vedtog Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 et sæt detaljerede foranstaltninger, der skulle iværksættes uden traktatændringer. Det Europæiske Råd gav også udtryk for, at det var rede til at fortsætte drøftelserne og anmodede det danske formandskab om at forelægge en første rapport for Det Europæiske Råd i december.

Formandskabets udkast til rapport består af to dele. Den første del gennemgår de vigtigste spørgsmål, der er opstået under de hidtidige drøftelser, mens den anden del beskriver løsningsmuligheder for en reform af formandskabet især i form af tre modeller.

Model 1 bevarer de vigtigste elementer af den nuværende ordning med skiftende formandskaber, men udvider samarbejdet mellem de på hinanden følgende formandskaber, ud over det der blev besluttet i Sevilla. Der ville være en systematisk forpligtelse til at dele og uddelegere beføjelser.

Model 2 består af en kombination af et "institutionelt" formandskab for Rådets koordinationskæde (Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) og Coreper), der f.eks. skulle ledes af generalsekretæren/den højtstående repræsentant eller dennes repræsentanter, og en ordning med enten skiftende formandskaber eller valgte formænd for de fleste af de øvrige rådssammensætninger og forberedende organer.

Model 3 bygger på idéen om et formandskabsteam. Dette team kunne bestå af 3-5 medlemmer, der udvælges efter kriterier som f.eks. geografi og størrelse for en given periode (1 ½ eller 2 ½ år), der skal fornyes enten med faste mellemrum eller efter en rotationsordning. Formandskabet for de forskellige rådssammensætninger skulle deles mellem dette teams medlemmer. Det kunne som en variant være muligt ydermere at bibeholde elementet med halvårligt formandskab med henblik på koordinationskæden (AGEX + Coreper).

Formandskabet foreslår også, at den højtstående repræsentants rolle styrkes for at løse det særlige problem med formandskabets opgaver med hensyn til de eksterne forbindelser. Forslagene omfatter f.eks. at varetage formandskabet for visse rådssamlinger, repræsentere EU i internationale organisationer eller på møder med tredjelande, forhandle internationale aftaler inden for FUSP/ESFP, forelægge forslag, orientere Europa-Parlamentet og overvåge EU's særlige udsendinge.

Endelig gøres der rede for de idéer, der er fremsat af flere medlemsstater, om en valgt formand for Det Europæiske Råd. Denne variant kunne kombineres med model 2 eller 3. Formanden for Det Europæiske Råd kunne vælges for en længere periode (op til fem år), forberede og varetage formandskabet for Det Europæiske Råd og repræsentere EU i forbindelserne med tredjelande på stats- og regeringschefsniveau.

KOMMISSIONENS FORELÆGGELSE AF SIT LOVGIVNINGS- OG ARBEJDSPROGRAM FOR 2003

Rådet noterede sig Kommissionens forelæggelse af sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2003 (dok. 13905/02). Det er det første program, der udarbejdes efter en indgående dialog mellem de tre institutioner, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, efter forelæggelsen af den årlige politikstrategi i februar 2002.

Kommissionens arbejdsprogram er bygget op omkring tre prioriteter: gøre udvidelsen til en succes,

sikkerhed og stabilitet (terrorismebekæmpelse, indvandringspolitik, initiativet vedrørende nye nabolande) og en holdbar økonomi med plads til alle (gennemførelse af EU's strategi for bæredygtig udvikling, Lissabon-strategien samt Doha-udviklingsdagsordenen).

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES (den 24.-25. oktober 2002)

Formandskabet orienterede Rådet om resultatet af det nylige topmøde mellem EU og Rusland den 11. november, navnlig for så vidt angår den enighed, der blev opnået om at lette transit mellem Kaliningrad og resten af Rusland (jf. også pressemeddelelse, dok. 13970/02, Presse 347).

TERRORISME: OPFØLGNING AF HANDLINGSPLANEN

Rådet noterede sig køreplanen for gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af terrorisme (dok. 13909/1/02). Køreplanen, der blev udarbejdet efter terrorangrebene den 11. september 2001, ajourføres jævnligt. Den seneste ajourføring dækker perioden juli til november 2002. Køreplanen redegør for de fremskridt, der er gjort på de områder, der er indkredset i handlingsplanen, og de næste skridt, der skal tages for at gennemføre den.

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

DET EUROPÆISKE RÅD - den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles

Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog en afgørelse vedrørende konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 24.-25. oktober 2002 i Bruxelles. De blev enige om, at punkt 12 "Direkte betalinger" i konklusionerne fra Det Europæiske Råd giver følgende tal:

UDGIFTSOMRÅDE 1A for EU-25 i løbende priser

mio. euro

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Samlet loft for EU-25

42 979

44 474

45 306

45 759

46 217

46 679

47 146

47 617

48 093

48 574

 

FORBINDELSERNE UDADTIL

Initiativ vedrørende nye nabolande - Rådets konklusioner

(dok. 14078/02)

"1. Med den forestående udvidelse, der bliver EU's hidtil største, får EU grænser til en række nye nabolande. Udvidelsen udgør en fortræffelig lejlighed til at fremme forbindelserne med EU's nye nabolande, der bør bygge på fælles politiske og økonomiske værdier.

2. EU ønsker især at skabe yderligere betingelser for at kunne styrke forbindelserne med de østeuropæiske nabolande Ukraine, Moldova og Belarus. EU vil skulle formulere en ambitiøs, langsigtet og integreret strategi over for hvert af disse lande, med henblik på at fremme demokratiske og økonomiske reformer, bæredygtig udvikling og handel og dermed bidrage til at sikre større stabilitet og velstand både ved og på den anden side af Unionens nye grænser.

3. Initiativet vil skulle bygge på en nuanceret tilgang, hvor der tages hensyn til det enkelte lands særlige politiske og økonomiske situation, potentiale og mål. Udviklingen af forbindelser med de pågældende lande vil selvfølgelig være betinget af, at de gennemfører yderligere reformer og er villige til at overholde internationale forpligtelser og respektere fælles værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder.

4. Dette initiativ skal ses i sammenhæng med EU's vedholdende indsats for at uddybe samarbejdet med Den Russiske Føderation, der er en særdeles vigtig partner.

5. EU tilskynder også til yderligere udvikling af samarbejde på tværs af grænserne, herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet og illegal indvandring, og regionalt samarbejde med og blandt nabolandene i Østeuropa. Desuden vil samarbejde med relevante internationale organisation på området, såsom OSCE og Europarådet, være et vigtigt element i virkeliggørelsen af initiativet. Kandidatlandene vil spille en vigtig rolle i denne sammenhæng.

6. På baggrund af erfaringerne med dette initiativ vil Rådet senere kunne overveje, hvilke elementer der kan være relevante for forbindelserne med partnere i andre tilgrænsende områder.

7. Kommissionen og den højtstående repræsentant opfordres på denne baggrund til snarest muligt at udarbejde mere detaljerede forslag til, hvordan dette initiativ kan følges op. Kandidatlandene vil blive rådspurgt i forbindelse med dette arbejde."

Sri Lanka - Rådets konklusioner

(dok. 13976/1/02 REV1)

"Rådet bekræftede sin støtte til fredsprocessen mellem Sri Lankas regering og frihedsbevægelsen, De Tamilske Tigre (LTTE), og bifaldt den positive og forsonlige holdning, parterne har lagt for dagen, såvel som deres stærke tilsagn om at ville afslutte den væbnede konflikt, som Sri Lankas befolkning har lidt under i 19 år.

Rådet bifaldt de betydningsfulde skridt, parterne allerede har taget, og navnlig beslutningen om at indlede fredsforhandlinger i Thailand. Endvidere udtrykte Rådet sin tilfredshed med parternes faste beslutning om at konsolidere våbenhvileaftalen og træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre sikkerhedssituationen, det inter-etniske samarbejde og overholdelsen af menneskerettighederne i det nordlige og østlige Sri Lanka.

Rådet erklærede, at det i høj grad støtter Norges regering i dens rolle som mægler i fredsprocessen. Enhver form for implicering af EU vil blive nøje koordineret med andre internationale bestræbelser, og navnlig Norges.

Rådet understregede nødvendigheden af, at der tages hensyn til de legitime forhåbninger i alle befolkningsgrupper på Sri Lanka, men erindrede om, at det lægger vægt på Sri Lankas territoriale integritet og enhed på grundlag af demokratiske principper.

Med hensyn til fremtidig EU-støtte til fredsprocessen i Sri Lanka konkluderede Rådet, at EU fortsat vil følge udviklingen i landet nøje, ikke mindst menneskerettighedssituationen, og det opfordrede alle parter til at samarbejde og udnytte de muligheder, der nu byder sig, og i fællesskab arbejde i retning af en løsning på konflikten.

Med det overordnede mål at støtte fredsprocessen, herunder post-konfliktrehabilitering af landet, vil EU navnlig:

– engagere sig stærkere i fredsprocessen i Sri Lanka og i den forbindelse også forpligte diasporatamilerne i Europa til at støtte processen,

– udvide dialogen med alle parter i processen og i den forbindelse udbygge EU's forbindelser med frihedsbevægelsen, De Tamilske Tigre (LTTE),

– rejse midler til støtte for direkte aktiviteter med fokus på prioriterede områder så som minerydning og internt fordrevnes tilbagevenden og rehabilitering,

– deltage i donorkonferencen den 25. november 2002 i Oslo og bidrage til den Fælles Task Force donor fond.

Forbindelserne med det vestlige Balkan

Rådet godkendte retningslinjerne for en styrket operationel samordning og underretning om EU's indsats i det vestlige Balkan.

Associeringsaftale mellem EU og Chile

Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i en associeringsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side med henblik på undertegnelse af aftalen den 18. november 2002 (jf. ligeledes 13971/02 Presse 348).

Aftalen skal løbe på ubestemt tid og vil bane vejen for en uddybning af forbindelserne på en lang række områder, baseret på gensidighed og partnerskab. Respekten for de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstaten samt fremme af bæredygtig udvikling udgør nøgleprincipper, som aftalen baseres på.

Dialogen mellem EU og Afrika - Ministermøde i Ouagadougou (den 28. november 2002)

Rådet noterede sig de fremskridt, der var sket i forberedelserne af ministermødet i Ouagadougou den 28. november 2002, navnlig med hensyn til EU's oplæg til en erklæring om terrorisme, der skal fremsættes på mødet.

Adfærdskodeksen for våbeneksport - Fjerde årsberetning

(dok. 13779/02)

Rådet noterede sig den fjerde årsberetning forelagt i overensstemmelse med punkt 8 i de operative bestemmelser i adfærdskodeksen for våbeneksport i Den Europæiske Union. Rapporten vil efterfølgende blive offentliggjort i EFT (C-udgaven).

LANDENE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA

Bulgarien - Nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg

(dok. 13625/02)

Rådet nåede til enighed om den holdning, Fællesskabet skal indtage med henblik på en afgørelse i Associeringsrådet EU-Bulgarien om nedsættelse af et rådgivende paritetisk udvalg mellem De Europæiske Fællesskabers Regionsudvalg og Bulgariens Forbindelsesudvalg for Samarbejdet med De Europæiske Fællesskabers Regionsudvalg.

Bulgarien - Deltagelse i Fiscalis-programmet

(dok. 13707/02)

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets holdning i Associeringsrådet EU-Bulgarien om Bulgariens deltagelse i Fiscalis-programmet.

Afgørelsen, som fastsætter vilkår og betingelser for Bulgariens deltagelse i programmet, vil efterfølgende blive vedtaget af associeringsrådet ved skriftlig procedure.

Fiscalis er en fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked. Det blev indført ved beslutning nr. 888/98/EF af den 30. marts 1998.

UDVIDELSEN

Forberedelsen af tiltrædelseskonferencerne

Med henblik på de næste tiltrædelseskonferencer vedtog Rådet fælles holdninger for så vidt angår følgende kapitler:

– Kapitel 14 (energi) for forhandlinger med Bulgarien;

– Kapitel 19 (telekommunikation og informationsteknologi) for Rumænien;

– Kapitel 25 (toldunionen) for Rumænien;

– Kapitel 31 (andet) Punkt 5: Beskyttelsesklausuler for Cypern, Malta, Ungarn, Polen, Slovakiet, Letland, Estland, Litauen, Den Tjekkiske Republik og Slovenien

Forberedelse af de næste tiltrædelseskonferencer med Ungarn og Slovakiet - Landbrug

Rådet vedtog fælles holdninger om kapitel 7 (Landbrug) med henblik på de næste tiltrædelseskonferencer med Ungarn og Slovakiet.

Ordninger for interimsperioden

Rådet godkendte ordningerne for perioden mellem den formelle afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne og tiltrædelsestraktatens ikrafttræden (interimsperioden) på baggrund af præcedens fra de tidligere udvidelser, herunder fastlæggelse af en informations- og konsultationsprocedure efter den formelle afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne samt en aktiv observatørstatus efter traktatens undertegnelse.

EKSTERNE FORBINDELSER/RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Tættere samarbejde med tredjelande om håndtering af migrationsstrømmene - Rådets konklusioner

(dok. 13894/02)

"1. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors skal EU's mål på lang sigt fortsat være en integreret, samlet og velafbalanceret politik, der skal takle de grundlæggende årsager til den ulovlige indvandring. På sit møde i Sevilla den 21.-22. juni 2002 fremhævede Det Europæiske Råd betydningen af, at indvandringspolitikken integreres i EU's forbindelser med tredjelande og af, at der etableres et tættere samarbejde med tredjelande om håndteringen af migration, herunder forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel. Rådet henviser til sine konklusioner af 15. oktober 2002 om hurtig gennemførelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel og hilser med tilfredshed det arbejde, der er iværksat og planlagt til opfølgning af Sevilla-konklusionerne med henblik på at fremme dialogen og indlede operationelle projekter med tredjelande.

2. EU har siden Det Europæiske Råd i Tammerfors - i samarbejde med de relevante tredjelande - indarbejdet en række migrationsrelaterede spørgsmål i sin langsigtede samarbejdspolitik. Migrationsspørgsmålet har med godt resultat været sat på dagsordenen for dialogen mellem EU og forskellige lande, og der er planlagt en omfattende direkte og indirekte fællesskabsbistand til støtte for tredjelandene i deres bestræbelser på at tage fat på problemet med lovlig og ulovlig migration.

  1. Rådet henviser til Sevilla-konklusionerne om samarbejde med hjem- og transittredjelande
  2. med henblik på fælles bekæmpelse af ulovlig indvandring og tilkendegiver, at det ønsker at intensivere EU-partnerskabssamarbejdet med særligt relevante lande og regioner. Rådet understreger, at det overordnede sigte med initiativerne er at tilbyde disse lande et tættere samarbejde på indvandringsområdet for yderligere at forbedre deres evne til at varetage deres rolle i forbindelse med de internationale tiltag, der gøres for at løse de mangefacetterede problemer, som den ulovlige indvandring forårsager.

4. Under hensyntagen til Rådets konklusioner af 25.-26. april 2002 om kriterier for fastlæggelse af de tredjelande, der skal forhandles nye tilbagetagelsesaftaler med, er følgende kriterier lagt til grund for at identificere de hjem- eller transitlande, som der efter Rådets opfattelse bør indgås et tættere samarbejde med:

– arten og størrelsen af migrationsstrømmene til EU

– den geografiske beliggenhed i forhold til EU

– behovet for kapacitetsopbygning til håndtering af migrationsstrømme

– de nuværende samarbejdsrammer

– holdningen til samarbejde om migrationsspørgsmål.

5. På baggrund af disse kriterier finder Rådet, at det er vigtigt i første omgang at udbygge samarbejdet med følgende lande, som EU allerede har et samarbejde med, der kan danne grundlag for yderligere fremskridt: Albanien, Kina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Marokko, Rusland, Tunesien og Ukraine. Det understreges, at migrationsspørgsmål i relation til netop disse lande er af en sådan betydning, at det ikke blot er ønskeligt, men også nødvendigt. Rådet anser det også for væsentligt, at der indledes et samarbejde med Libyen. Endelig anser Rådet det for vigtigt, at samarbejdet med kandidatlandet Tyrkiet styrkes yderligere, bl.a. på grund af landets geografiske beliggenhed. Rådet understreger, at der vil blive fulgt en regional strategi, når det er relevant, med særlig vægt på nabolandene.

6. Rådet er på grundlag af ovennævnte liste enigt om, at der skal føres en omfattende dialog med hvert enkelt land med henblik på at styrke samarbejdet. Initiativer skal bygge på en behovsvurdering for hvert enkelt land, som gennemføres i samråd med de pågældende lande. Rådet vil vende tilbage til dette punkt senest i maj 2003 på grundlag af en situationsrapport, som Kommissionen vil udarbejde.

7. Det er nødvendigt at øge samarbejdet, og Rådet fremhæver derfor den politiske betydning af at udbygge bestræbelserne på i fuldt omfang at integrere den eksterne dimension af RIA-problematikken i EU's nuværende og fremtidige forbindelser med tredjelandene. Alle nuværende og fremtidige omfattende dialoger med de identificerede lande skal derfor, når det er relevant, omfatte emner som f.eks. hjemsendelse, tilbagetagelse og dokumentation, gennemførelse af aftaler om håndtering af migrationsstrømme, forebyggelsespolitikker og teknisk bistand med henblik på opbygning af den institutionelle kapacitet. Rådet og Kommissionen vil inden for deres respektive beføjelser fortsat sikre, at migration integreres i Den Europæiske Unions eksterne forbindelser, og samarbejde med relevante internationale organisationer og processer.

8. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla anmodes der indtrængende om, at der i alle fremtidige samarbejdsaftaler, associeringsaftaler eller tilsvarende aftaler, som Det Europæiske Fællesskab indgår med et hvilket som helst land, indsættes en bestemmelse om fælles håndtering af migrationsstrømmene og tvungen tilbagetagelse i tilfælde af ulovlig indvandring, og Rådet mener på den baggrund, at det er vigtigt, at en sådan bestemmelse indeholder følgende elementer:

– En dybtgående dialog om migrationsspørgsmålet

– Forpligtelse til - inden for rammerne af nationale strategier for økonomisk og social udvikling - at inddrage de strukturelle begrænsninger i tilknytning til migrationsstrømme med henblik på at støtte den økonomiske og sociale udvikling i de regioner, hvorfra migranterne kommer.

– Samlet behandling af spørgsmål, der vedrører ulovlig indvandring og menneskehandel, herunder spørgsmålet om, hvordan ulovlig indvandring og indslusernet kan bekæmpes, for om nødvendigt at fastlægge grundlaget for en forebyggende politik.

– Hjemsendelse under menneskelige og værdige forhold af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer med ulovligt ophold.

– Bekræftelse af forpligtelsen til efter anmodning og uden yderligere formaliteter at tilbagetage alle egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på den anden parts område, at udstyre deres statsborgere med de nødvendige identitetspapirer og at bistå dem med alle de administrative faciliteter, der er nødvendige herfor.

– Indgåelse af tilbagetagelsesaftaler. Sådanne aftaler skal også, som fastlagt i Kommissionens forhandlingsmandat, omfatte ordninger for tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer.

– Samarbejde vedrørende migrationsstrømme for at fremme en retfærdig behandling af personer, der opholder sig lovligt på parternes område, via en integrationspolitik, der fremmer ikke-diskriminering og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

Det Europæiske Fællesskab er rede til at yde passende bistand til gennemførelsen af sådanne bestemmelser, hvor det er relevant.

Det Europæiske Fællesskab forventer, at tredjelande opfylder deres tilbagetagelsesforpligtelser i overensstemmelse med international ret og reagerer positivt på anmodninger fra Fællesskabet eller dets medlemsstater herom. Rådet er enigt om, at indtil Kommissionen har fået forhandlingsdirektiver til at forhandle om tilbagetagelsesaftaler, bør det pågældende land være rede til på anmodning fra en af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater at indgå en bilateral aftale med denne om specifikke forpligtelser om tilbagetagelse mellem dette land og den anmodende medlemsstat, herunder en forpligtelse til at tilbagetage andre landes statsborgere og statsløse personer."

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Årsberetning for 2001 om EF's udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande: - Rådets konklusioner

(dok. 14095/02)

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"Idet Rådet erindrer om sine konklusioner af 31. maj og 8. november 2001 om opfølgningen af EF's udviklingspolitik samt om Kommissionens og Rådets erklæring fra november 2000 om Det Europæiske Fællesskabs udviklingspolitik, udtrykker det sin tilfredshed med Kommissionens årsberetning 2001 til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende EF's udviklingspolitik og gennemførelsen af bistanden til tredjelande.

Rådet betragter årsberetningen for 2001 som et betydeligt fremskridt. Både i struktur og indhold forsøger den at følge op på Rådets konklusioner fra maj og november 2001. Rådet udtrykker tilfredshed med den indsats, der er gjort for at kæde vurderingen af virkningerne af Fællesskabets bistand sammen med gennemførelsen af millenniummålsætningerne, og glæder sig over, at Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne og Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under OECD agter at forfølge dette aspekt i sit arbejde ved at udvikle et sæt indikatorer til overvågning af landeresultaterne. Rådet gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge forslag om et sæt klare resultatindikatorer til brug for overvågning og fremtidig planlægning, således at Rådet kan vedtage dem inden udgangen af 2003.

Rådet udtrykker tilfredshed med oplysningerne om reformen af forvaltningen af den eksterne bistand og opfordrer Kommissionen til i de kommende beretninger at informere både om de fremskridt, der gøres med reformprocessen, og om virkningerne af denne proces. Det opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger om situationen med hensyn til reformen som oplæg til den årlige debat om Unionens optræden udadtil i 2003.

Årsberetningen om EF's bistand til tredjelande bør ses både som et vigtigt styringsinstrument og som det centrale offentlige dokument i Det Europæiske Fællesskabs program for udviklingssamarbejde, som øger gennemsigtigheden og kontrollerbarheden af EF's eksterne bistand. Beretningens primære funktion er at vurdere resultaterne og den samlede gennemslagskraft, effektivitet og virkning af EF's udviklingssamarbejde i den periode, den omhandler. Den skal danne grundlag for Rådets årlige vurdering af effektiviteten af gennemslagskraften i EF's politik for udviklingssamarbejde som oplæg til den årlige debat om Unionens optræden udadtil (den orienterende debat).

Rådet glæder sig over, at Kommissionens har til hensigt at forelægge årsberetningen tidligere og tidligere i det år, der følger efter beretningsperioden, og opfordrer Kommissionen til at bestræbe sig på at forelægge beretningen for 2002 i juli 2003. Beretningen bør indgå i forberedelsen af den årlige orienterende debat, handlingsprogrammet, budgetforslaget samt det flerårige strategiske program og det årlige arbejdsprogram, der er nævnt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2002 i Sevilla.

Rådet er klar over, at det er vanskeligt at finde en passende balance mellem opfyldelse af kravene om at medtage tilstrækkelige og detaljerede oplysninger og omfanget af årsberetningen, men opfordrer Kommissionen til at anvende en mere koncis og analytisk tilgang, når den vurderer de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af den politiske erklæring om udviklingspolitik fra november 2000, således at beretningen kan blive et mere effektivt styringsinstrument og derved bidrage til at udstikke strategiske retningslinjer for EF's udviklingspolitik. Dette indebærer en vurdering af merværdien ved alle horisontale budgetposter og en åben drøftelse af, hvorledes EF's udviklingspolitik gennemføres i de forskellige regioner og lande - og disse imellem.

Rådet finder, at følgende områder bør udbygges yderligere:

Beretningen bør

· vise virkning målt i forhold til mål og resultatindikatorer på globalt plan og inden for hver enkelt region i relation til udryddelse af fattigdom og de prioriterede områder for Fællesskabets udviklingsbistand, bl.a. ved hjælp af

– oplysninger om hvert lands fremskridt hen imod milleniummålsætningerne på grundlag af vedtagne resultatindikatorer, og

– oplysninger om konklusionerne af resultatorienteret overvågning af projekterne, og

– oplysninger om evaluering af Fællesskabets programmer i relation til udryddelse af fattigdom og de prioriterede områder for Fællesskabets udviklingspolitik;

· indeholde mere fyldestgørende oplysninger om samordning, komplementaritet og sammenhæng;

· sikre sammenhæng i oplysningerne om de fremskridt, der er sket med hensyn til mainstreaming af horisontale aspekter for hver enkelt region og sektor;

· indeholde en kvalitetsvurdering, herunder konstaterede svagheder og forslag til afhjælpning heraf;

· indeholde oplysninger, herunder finansielle oplysninger, om forpligtelser, udbetalinger i forhold til beløbene i de respektive programmer og om budgetposter, som dokumenterer, hvilke fremskridt der gøres i forbindelse med reformen af forvaltningen af den eksterne bistand, samt virkningerne heraf;

· indeholde et resumé;

· opstille perspektiver for de kommende år."

Oprindelige folk - Rådets konklusioner

(dok. 13466/02)

"Rådet

1. understreger, at det fortsat står helt og fuldt bag den resolution, som det den 30. november 1998 vedtog om oprindelige folk i forbindelse med Fællesskabets og medlemsstaternes udviklingssamarbejde

2. bekræfter sine konklusioner af 25. juni 2001 om menneskerettigheder og demokratiseringsprocessen i tredjelande og noterer sig Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 8. maj 2001 om, hvordan Den Europæiske Union kan medvirke til at fremme menneskerettigheder og demokratisering i tredjelande, idet det påpeger, at Kommissionen bør overveje at støtte FN-mekanismer og prioritere sit arbejde med oprindelige folk højere

3. noterer sig med tilfredshed initiativet fra Kommissionen om at medvirke ved organiseringen af konferencen med titlen "Speaking Out: Indigenous Views of Development and the Implementation of the EU policy on Indigenous Peoples", der fandt sted den 18.-20. juni 2002, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at den bliver fulgt op

4. noterer sig med tilfredshed beretningen fra Kommissionen med status over arbejdet med oprindelige folk af 11. juni 2002

5. erkender, at der er gjort visse fremskridt i bestræbelserne på at forbedre effektiviteten af EF's arbejde med spørgsmål om oprindelige folk. Der er mere specifikt gjort fremskridt i bestræbelserne på at integrere hensynet til oprindelige folk i politikker, programmer og projekter, i høring af oprindelige folk om politikker og aktiviteter, der har betydning for dem, og i tilvejebringelsen af støtte til oprindelige folk på vigtige tematiske områder

6. noterer sig de områder, hvor der ifølge Kommissionens beretning er behov for en yderligere indsats, og erkender, at en sådan indsats skal ses som en del af en langsigtet og fortløbende proces

7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte gennemførelsen af ovennævnte rådsresolution fra 1998 og til

· at sikre, at der gøres en indsats for at lette identificeringen af kontaktpunkter for spørgsmål om oprindelige folk i alle de tjenestegrene i Kommissionen, hvis programmer vedrører oprindelige folk direkte eller indirekte, og i medlemsstaternes nationale administrationer. En langsigtet og direkte dialog mellem EF, oprindelige folk og internationale organisationer, der arbejder med dem, bør styrkes, hvis det er muligt.

· at sikre samordning og sammenhæng i overensstemmelse med retningslinjerne for styrkelse af den operationelle samordning mellem Fællesskabet, som er repræsenteret ved Kommissionen, og medlemsstaterne i forbindelse med bistand til tredjelande. Der bør også sikres sammenhæng og samordning i multilaterale fora. Etablering af et netværk for udveksling af relevante oplysninger mellem de forskellige kontaktpunkter i Kommissionen og de specialiserede enheder, der beskæftiger sig med disse spørgsmål i medlemsstaterne, og udveksling af oplysninger mellem repræsentanter for de oprindelige folk vil kunne bidrage positivt til dette

8. opfordrer desuden Kommissionen til at fortsætte gennemførelsen af EF's politik over for oprindelige folk og til

· at sikre, at dens personale uddannes i spørgsmål om menneskerettigheder og demokratisering generelt og især om oprindelige folk og i måder, hvorpå der kan opnås større deltagelse. Dette er særlig vigtigt for personalet i delegationerne med henblik på dekoncentration

· at sikre fuld anerkendelse af køns- og aldersaspekternes betydning i forbindelse med de muligheder og begrænsninger, der gør sig gældende for oprindelige folks eksistens. Børns ønsker kræver særlig opmærksomhed

· at lade en analyse af den politiske, sociale, økonomiske og kulturelle situation for oprindelige folk i partnerlande indgå i landestrategipapirer på grundlag af den betydning, som oprindelige folk er tillagt i nationale strategier og planer for udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Disse analyser bør også omfatte en vurdering af virkningen af EU's udviklingsamarbejdspolitikker, -programmer og -projekter for oprindelige folk

· at inddrage oprindelige folks ønsker i den politiske dialog med partnerlande som en integrerende del af menneskerettighedsbestemmelserne i de forskellige samarbejds- og associeringsaftaler og andre relevante bestemmelser, idet der tages hensyn til, at forskellige konkrete situationer kræver forskellige metoder. Partnerlandene kunne f.eks. tilskyndes til at etablere en dialog og et samarbejde mellem de forskellige kulturer

· generelt at integrere spørgsmål om oprindelige folk i Den Europæiske Unions politikker, praksisformer og arbejdsmetoder. Hvis det er relevant, bør oprindelige folk kunne tage fuld og effektiv del i alle faser af projektforløbet (programmering, identifikation, planlægning, gennemførelse og evaluering)

· at udvælge et antal pilotlande med EF-finansierede udviklingsprogrammer for at finde ud af, hvordan oprindelige folk mere konkret kan inddrages i det civile samfund i alle faser af projektforløbet gennem partnerskab, samarbejde og konsultation. Særlige procedurer bør gøre det nemmere at gennemføre programmer i partnerskab med oprindelige folk. Der bør gøres en indsats for at fremme kapacitetsopbygning i organisationer, der repræsenterer oprindelige folk

· at sikre, at der i årsberetningen om gennemførelsen af Fællesskabets bistand til tredjelande og Den Europæiske Unions årsberetning om menneskerettigheder indgår en redegørelse for de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af EF's politik over for oprindelige folk."

RÅVARER

Den internationale kakaooverenskomst

(dok. 13165/02)

Rådet vedtog en afgørelse om undertegnelse og indgåelse af den internationale kakaooverenskomst 2001 på Det Europæiske Fællesskabs vegne. Denne nye overenskomst, der blev forhandlet inden for rammerne af en særlig konference, der blev nedsat af De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD), vil til sin tid træde i stedet for de internationale kakaooverenskomst fra 1993, som udløber den 30. september 2003.

Flytning af Den Internationale Kakaoorganisation

På baggrund af den politiske situation i Côte d'Ivoire noterede Rådet sig et brev til formanden for Den Internationale Kakaoorganisation om midlertidig udsættelse af Det Internationale Kakaoråds afgørelse på samlingen i maj 2002 om at flytte organisationen fra London til Abidjan.

Den internationale kaffeoverenskomst 2001

(dok. 13471/02)

Rådet noterede sig opfølgningen af dets afgørelse af 24. september 2001 om undertegnelse og indgåelse på vegne af Det Europæiske Fællesskab af den internationale kaffeoverenskomst 2001, der midlertidigt trådte i kraft den 1. oktober 2001.

MILJØ

Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Gennemgang af den indledende opfølgning i andre rådssammensætninger - Konklusioner

(dok. 14195/02)

"RÅDET:

SOM HENVISER TIL, at Den Europæiske Union gentagne gange har givet udtryk for, at det er fast besluttet på at gå i spidsen for opfølgningsprocessen til verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (WSSD);

SOM HENVISER TIL Rådets konklusioner (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 30. september og 1. oktober 2002 om verdenstopmødet om bæredygtig udvikling: Vurdering, prioriteter og opfølgning;

SER MED TILFREDSHED PÅ de konklusioner, som er blevet vedtaget af Rådet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002, Rådet (miljø) den 17. oktober 2002 og Rådet (økonomi og finans) den 5. november 2002 samt på meddelelsen om, at Rådet (transport, telekommunikation og energi) den 25. november og 5. december 2002 og Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 2.-3. december 2002 vil vedtage konklusioner, hvori disse rådssammensætninger gennemgår de tilsagn, som blev givet på Johannesburg-topmødet, inden for deres respektive kompetenceområder og afklare, hvordan disse tilsagn kan omsættes til specifikke aktioner med henblik på at forberede Det Europæiske Råds forårsmøde 2003 og det videre arbejde;

SER MED TILFREDSHED PÅ, at Kommissionen i sin kommende rapport for 2003 og på grundlag af meddelelsen "Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling" samt med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde 2003 har til hensigt at gøre status over fremskridtene og pege på centrale foranstaltninger, som effektivt kan omsætte de interne og eksterne EU-forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling, der er indgået som følge af Johannesburg-topmødet, til praktisk politisk handling, som tager hensyn til nationale strategier og afspejler balancen i de tre søjler i en bæredygtig udvikling samt opfølgningen af de tilsagn, EU gav på den internationale konference om udviklingsfinansiering, og andre lignende tilsagn vedrørende den eksterne dimension af bæredygtig udvikling;

HENSTILLER til Kommissionen, at den med henblik på sin forårsrapport til forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde 2003 følger de relevante rådssammensætninger forslag til indikatorer, for at de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling kan afspejles på en afbalanceret måde. I den forbindelse ERINDRER Rådet OM, at det vil vedtage hele sættet af indikatorer på sin samling i december;

FREMHÆVER den vigtige rolle, som Kommissionen spiller for tilvejebringelse af en regelmæssig og omfattende evaluering og analyse af samt politikforslag vedrørende bæredygtig udvikling som grundlag for Rådets fremtidige overvejelser;

BESLUTTER på grundlag af de konklusioner, Rådet har vedtaget i alle relevante sammensætninger, og på grundlag af de forslag fra Kommissionen, der skal indgå i dens forårsrapport, at behandle dette spørgsmål på sin samling i februar 2003 med henblik på forberedelsen af Det Europæiske Råds revision i foråret 2003 af den overordnede strategi for bæredygtig udvikling med fokus på en praktisk udmøntning af resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, som besluttet af Det Europæiske Råd i Barcelona samt på Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering, bl.a. ved at fastsætte hvilke aktioner Rådet i alle relevante sammensætninger skal iværksætte gennem en ajourføring af køreplanen for opfølgningen af Det Europæiske Råd i Göteborg om EU's strategi for bæredygtig udvikling omfattende såvel de interne som de eksterne dimensioner."

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

HNS-konventionen om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer

(dok. 11248/02)

Rådet vedtog en afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 1996 om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen).

HNS-konventionen er af ganske særlig betydning, idet den gør det muligt at forbedre beskyttelsen af skadelidte i de internationale forskrifter om erstatningsansvar i forbindelse med havforurening helt i tråd med FN's havretskonvention af 1982.

ØKOFIN

Gennemførelse af Rådets forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - Rådets udtalelse

(dok. 13682/02)

"Rådet har under henvisning til artikel 183 i Rådets forordning (EF,Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget,

under henvisning til udkastet til Kommissionens forordning om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF,Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget og under henvisning til Kommissionens anmodning om udtalelse ved skrivelse af 26. juli 2002 afgivet følgende udtalelse om dette udkast:

1. Med hensyn til artikel 3 og 4 i forordningsudkastet finder Rådet, at man bør holde sig til ordlyden i artikel 5 i Rådets forordning (EF,Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (i det følgende benævnt "finansforordningen") og ændre "institutionens ejendom" til "De Europæiske Fællesskabers ejendom".

2. Med hensyn til fremførsler foreslår Rådet at bevare status quo, når der er tale om fremførsel af personaleudgiftsbevillinger.

3. Med hensyn til artikel 6 i udkastet foreslår Rådet at tilføje følgende nye stykke: "Kommissionen underretter inden den 15. april budgetmyndigheden om bevillinger, der er annulleret i overensstemmelse med stk. 3.".

4. Med hensyn til artikel 22 i udkastet foreslår Rådet følgende affattelse: "Snarest muligt forud for den officielle offentliggørelse, men senest fire uger efter den dato, hvor det fastslås, at budgettet er endeligt vedtaget, offentliggøres på Kommissionens initiativ en oversigt over budgettallene på institutionernes Internetsted.".

5. Med hensyn til artikel 23 i udkastet finder Rådet, at litra b), nr. ii), bør affattes således: "en begrundelse for forskelle i bevillingerne fra det ene regnskabsår til det andet".

6. Med hensyn til artikel 26 i udkastet finder Rådet, at stk. 2 bør affattes således: "Kommissionens administrationsudgifter, hvis art er fælles for alle afsnit, opføres ligeledes i en separat oversigt, klassificeret efter art.".

7. Med hensyn til artikel 28 i udkastet bør henvisningen til artiklen i finansforordningen affattes således: "Finansforordningens artikel 46, stk. 1, nr. 1, litra g".

8. Rådet opfordrer med hensyn til artikel 36, stk. 2, i udkastet Kommissionen til at bringe teksten i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra c), i finansforordningen, dvs. slette "fortrinsvis i form af en offentlig garanti".

9. Rådet anbefaler med hensyn til artikel 37, stk. 1, i udkastet Kommissionen følgende affattelse: "De nationale, offentligretlige organer eller privatretlige enheder, der tildeles en offentlig forvaltningsopgave, henhører under lovgivningen i den medlemsstat eller i det land, de er undergivet.".

10. Med hensyn til artikel 39, stk. 2, i udkastet opfordrer Rådet Kommissionen til at affatte litra b) således: "de nærmere betingelser for opgavernes gennemførelse, herunder relevante bestemmelser med henblik på at afgrænse ansvarsområderne og etablere kontrolordninger".

11. Med hensyn til artikel 51 i udkastet finder Rådet, at tredje punktum ikke har hjemmel i finansforordningen, og at det under alle omstændigheder bør affattes således: "Institutionen fremsender en rapport til budgetmyndigheden.".

12. Med hensyn til artikel 88, stk. 1, i udkastet finder Rådet, at andet afsnit bør affattes således: "Finansieringsaftaler i forbindelse med makrofinansiel bistand og budgetbistand, der er retlige enkeltforpligtelser, kan give anledning til betalinger.".

13. Rådet foreslår at holde fast ved den nuværende praksis med hensyn til forskud i henhold til tjenestemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte (AØAF).

14. Med hensyn til artikel 103 i udkastet foreslår Rådet, at indledningen til stk. 2, andet afsnit, affattes således: "Medmindre betalingsfristen er udtrykkeligt fastsat i kontrakter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, kan fristen for godkendelse ikke overstige:".

15. Rådet opfordrer med hensyn til kapitel 8 i del I i udkastet, der vedrører den interne revisor (artikel 106-113), Kommissionen til at affatte artikel 109, stk. 1, i udkastet således: "Den interne revisor vedtager sit arbejdsprogram og sender det til institutionen.".

Rådet finder desuden, at hver institution bør vedtage de nødvendige supplerende interne bestemmelser for at sikre den interne revisors uafhængighed, især for så vidt angår den pågældendes vedtægtsmæssige eller funktionsmæssige stilling og de ressourcer, der stilles til rådighed.

16. Med hensyn til afsnit V i del I i udkastet om indgåelse af offentlige aftaler (artikel 114-157) opfordrer Rådet Kommissionen til at tilføje følgende i betragtning 25: "Kommissionen tager artiklerne i gennemførelsesbestemmelserne om indgåelse af offentlige aftaler op til revision, når det nye konsoliderede direktiv er vedtaget.".

Rådet opfordrer desuden Kommissionen til:

– at tilføje "forpagtning" i artikel 114, stk. 1, i udkastet

– at præcisere affattelsen af artikel 116, stk. 2, i udkastet således: "En forhåndsmeddelelse er en meddelelse, hvorved de ordregivende myndigheder til orientering bekendtgør den forventede samlede værdi ..."

– at affatte artikel 122, stk. 1, i udkastet således: "For at nå til det fordelagtigste bud på basis af kriterierne i artikel 136 forhandler de ordregivende myndigheder med de bydende om de bud, som de har afgivet, med henblik på at tilpasse dem til kravene i udbudsbekendtgørelsen, jf. artikel 116, i udbudsbetingelserne og i eventuelt supplerende dokumenter."

17. Med hensyn til affattelsen af artikel 158, stk. 1, artikel 162, stk. 3, og artikel 168 i udkastet er Rådet af den opfattelse, at teksten bør gøres tydeligere.

18. Med hensyn til artikel 181 i udkastet er Rådet af den opfattelse, at indledningen til stk. 1 bør affattes således: "Afhængig af, hvor langt man er nået i proceduren, suspenderer den kompetente anvisningsberettigede betalingerne og reducerer tilskuddet eller anmoder modtageren eller modtagerne om at tilbagebetale en passende del af det:".

19. Rådet foreslår med hensyn til artikel 238, stk. 1, i udkastet, at Kommissionen affatter det således: "Forhåndsmeddelelsen tilsendes Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden den 31. marts i hvert regnskabsår for indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler og for bygge- og anlægsaftaler hurtigst muligt efter afgørelsen om godkendelsen af programmet.".

20. Rådet opfordrer med hensyn til artikel 253 og 254 i udkastet Kommissionen til at ændre "Kommissionen" til "hver institution".

21. Med hensyn til artikel 266 i udkastet foreslår Rådet følgende affattelse: "Organer nedsat af Fællesskaberne, der rent faktisk modtager tilskud over budgettet, og som er opført på en liste, der vedlagt Den Europæiske Unions almindelige budget for hvert regnskabsår, er omfattet af bestemmelserne i artikel 14, stk. 2, artikel 46, stk. 1, nr. 3, litra d), og artikel 185 i finansforordningen.".

*

* *

Afslutningsvis skal Rådet anmode Kommissionen om at tage behørigt hensyn til bemærkningerne og forslagene i denne udtalelse."

Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig - Rådets konklusioner

(dok. 13244/1/02 REV1)

"Rådet:

1. Noterer sig Kommissionens årsberetning for 2001 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig.

2. Anerkender, at beretningen henhører under Kommissionens ansvar; Rådet gentager imidlertid det ønske, som kom til udtryk i Rådets konklusioner om årsberetningen for 2000, om at Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af svig (Cocolaf) for fremtiden høres om hele beretningen i god tid, før den fremlægges og offentliggøres.

3. Noterer sig de omfattende bestræbelser, som der er gjort både på fællesskabsplan og i medlemsstaterne, på at vedtage retlige foranstaltninger, som yder en mere effektiv beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig, og opfordrer alle berørte parter til at fortsætte disse bestræbelser. Understreger i den forbindelse betydningen af, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) fortsat kan udføre sine opgaver uafhængigt og effektivt.

4. Understreger betydningen af på forhånd at høre Cocolaf om alle lovgivningsinitiativer inden for Den Europæiske Unions rammer, som vedrører beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelse af svig, samt betydningen af OLAF i forbindelse med indarbejdelse af effektive foranstaltninger til bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder i lovforslag.

5. Finder, at den nye finansforordning, som Rådet vedtog den 25. juni 2002, vil bidrage til forbedring af finansforvaltningen og -kontrollen og dermed styrke beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig.

6. Noterer sig, at der er konstateret et fald i antallet af tilfælde af svig og andre uregelmæssigheder, der blev afsløret, eller som der var mistanke om, og som medlemsstaterne anmeldte i 2001.

7. Opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte arbejdet med harmoniseringen af den metode, der anvendes til at skelne mellem mistanke om svig og andre uregelmæssigheder.

8. Noterer sig de fremskridt, der er gjort for at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Finder, at udviklingen af et sådant samarbejde er væsentligt for beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig. Finder, at der f.eks. bør gøres fremskridt med hensyn til inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

Lægger stor vægt på styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig. Understreger især behovet for et forbedret samarbejde mellem OLAF, Europol og Eurojust.

9. Gentager, at det lægger stor vægt på, at tredjelande - og især kandidatlande - deltager i bekæmpelsen af svig og samarbejder med OLAF. Opfordrer Kommissionen til at fremlægge en komplet fortegnelse over aktiviteter og aktioner på dette område i årsberetningen for 2002.

10. Ser med tilfredshed på, at samtlige medlemsstater har ratificeret konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser samt en række protokoller. Opfordrer de medlemsstater, som ikke har gjort det, til at ratificere de resterende tillægsprotokoller.

Noterer sig forløbet af drøftelserne i Rådet den 28. februar 2002 om grønbogen om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

11. Ser med tilfredshed på, at kontrollen med de udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, beskrives særskilt i årsberetningen. Opfordrer imidlertid Kommissionen til for fremtiden at udbygge indholdet af denne beskrivelse.

12. Beklager, at Kommissionen i årsberetningen for 2001 ikke har efterkommet den anmodning, der var indeholdt i Rådets konklusioner vedrørende årsberetningen for 2000, om at gøre status over resultater og omkostninger i forbindelse med handlingsplanen for 2001-2003 om en samlet strategisk tilgang til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig. Anmoder Kommissionen om i årsberetningen for 2002 at gøre status over de resultater og omkostninger, som vedrører OLAF's aktiviteter.

13. Minder om, at Kommissionen på baggrund af en anmodning i Rådets konklusioner af 17. juli 2000, har fremlagt en tidsplan for iværksættelsen af den samlede strategi til beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser i form af en handlingsplan for 2001-2003. Understreger i den forbindelse betydningen af at:

– fortsætte med etableringen af en fællesskabsplatform af tjenester, herunder en liste over de tjenester, som OLAF kan tilbyde

– udarbejde en efterforskningspolitik baseret på strategiske og operationelle analyser af oplysninger om svig, andre uregelmæssigheder og inddrivelser, som medlemsstaterne har rapporteret.

14. Afventer den evalueringsrapport, som er omhandlet i artikel 15, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999, som det agter at gennemgå meget nøje."

ENERGI

Anvendelse af biobrændstoffer til transport

(dok. 12695/02)

(Offentligheden kunne overvære vedtagelsen af dette punkt)

Rådet vedtog en fælles holdning om udkastet til direktiv om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer til transport. Teksten fremsendes til Europa-Parlamentet til andenbehandling i overensstemmelse med proceduren med fælles beslutningstagning.

Forslagets formål er at bidrage til at sikre, at de forpligtelser, der blev indgået i Kyoto-protokollen om klimaændringer, overholdes, og at EU's afhængighed af energi fra tredjelande nedsættes.

I den fælles holdning fastsættes der vejledende mål for anvendelsen af biobrændstoffer - i stedet for de obligatoriske mål, der oprindelig blev foreslået af Kommissionen - og en revisionsklausul, der kan føre til, at disse mål tilpasses i 2007 eller senere. Målene er som følger:

· senest den 31. december 2005 skal biobrændstoffer udgøre mindst 2% af alle brændstoffer, der markedsføres til transport, beregnet på grundlag af energiindhold,

· senest den 31. december 2010 øges denne andel efter en skala til mindst 5,75 %.

________________________