svar på spm. om statusnotat, overgangsperiode, til statsministeren

Den generelle, økonomiske sikkerhedsmekanisme vil kunne anvendes i tilfælde af alvorlige problemer i en økonomisk sektor eller en alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i et bestemt område og kunne påberåbes af både nuværende og kommende medlemsstater. Der er således tale om reciprocitet. Såfremt sikkerhedsmekanismen påberåbes, vil det være op til Kommissionen at foreslå de relevante beskyttelsesforanstaltninger. Det anføres udtrykkeligt, at grænsekontrol ikke kan omfattes af sikkerhedsmekanismen.

I forbindelse med tidligere udvidelser har der ligeledes været generelle reciprokke sikkerhedsmekanismer. Ved EFTA-udvidelsen med Sverige, Finland og Østrig var der tale om en etårig sikkerhedsmekanisme, der kunne påberåbes i tilfælde af alvorlige vanskeligheder på det økonomiske område. I forbindelse med udvidelserne forud herfor var der tilsvarende sikkerhedsmekanismer af en varighed på hhv. syv år for Spanien og Portugal og fem år for Grækenland samt UK, Irland og Danmark. Tidligere udvidelsestraktater har tillige indeholdt en reciprok sikkerhedsmekanisme særligt målrettet mod landbrugssektoren, som kunne anvendes såfremt et marked for landbrugsprodukter udsattes for alvorlige forstyrrelser eller trusler herom. Ved EFTA-udvidelsen fik Finland og Østrig (men ikke Sverige) en sådan sikkerhedsmekanisme af en varighed på fem år. Spanien og Portugal fik en syvårig sikkerhedsmekanisme, der ligeledes inkluderede markedet for fiskeprodukter, mens Grækenland fik en femårig sikkerhedsmekanisme.

Den generelle økonomiske sikkerhedsmekanisme i forbindelse med den forestående udvidelse vil blive udmøntet med udgangspunkt i sikkerhedsmekanismen for EFTA-udvidelsen, idet der dog ikke denne gang er lagt op til en særskilt sikkerhedsmekanisme for landbrugsprodukter (på Polens foranledning er det blevet præciseret, at den generelle økonomiske sikkerhedsmekanisme også dækker landbrug). Mens den generelle sikkerhedsmekanisme for EFTA-landenes vedkommende havde en varighed på et år, vil der denne gang være tale om en varighed på tre år. Dette kan begrundes med, at EFTA-udvidelsen var mere enkel som følge af, at de nye medlemslande før optagelsen i EU deltog i EØS-samarbejdet.

På en række områder i det eksisterende acquis findes allerede sikkerhedsmekanismer. Et eksempel herpå er sikkerhedsmekanismen knyttet til fødevaresikkerhed, der åbner mulighed for, at Kommissionen af egen drift – eller efter anmodning fra en eller flere medlemsstater – kan tage en række ekstraordinære tiltag i tilfælde af mistanke til fødevareprodukter fra et medlemsland. Der findes også sikkerhedsmekanismer på andre områder, som f.eks. transport-acquiset. Sikkerhedsmekanismer i det eksisterende acquis gælder pr. definition for både nuværende og nye medlemslande – og uden tidsbegrænsning.

De nye specifikke sikkerhedsmekanismer tager udgangspunkt i de forpligtigelser, som de nye medlemsstater har påtaget sig som led i optagelsesforhandlingerne. Sikkerhedsmekanismerne vil kunne påberåbes, såfremt nye medlemslande ikke efterlever de forpligtigelser, de har påtaget sig under forhandlingerne, med brud på acquiset – eller risiko herfor – til følge. De specifikke sikkerhedsmekanismer er rettet mod det indre marked samt retlige og indre anliggender.

Hvad angår sikkerhedsmekanismen på det indre marked anlægges en bred definition, som ikke kun omfatter de fire friheder, men medtager alle sektorpolitikker, der vedrører grænseoverskridende økonomisk aktivitet. På sektorpolitikker, hvor acquiset i forvejen måtte indeholde sikkerhedsmekanismer – såsom f.eks. fødevaresikkerhed – vil den specifikke sikkerhedsmekanisme fungere som en ekstra garanti. Det understreges, at beskyttelsesforanstaltningerne bør være proportionale og udformes således, at de forstyrrer det indre marked mindst muligt. Beskyttelsesforanstaltningerne må ikke kunne fungere som skjulte handelsbarrierer.

Sikkerhedsmekanismen vedr. retlige og indre anliggender er rettet mod gensidig anerkendelse på det strafferetlige og civilretlige område. Behovet for en særskilt sikkerhedsmekanisme må ses i lyset af, at der – i modsætning til ved tidligere udvidelser – nu eksisterer et omfattende acquis på området, samt at dette acquis er under fortsat udvikling i takt med implementeringen af Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra DER/Tampere. Beskyttelsesforanstaltningerne kan have form af en midlertidig ophævelse af relevante bestemmelser og beslutninger i forholdet mellem en ny medlemsstat og andre medlemsstater.

Det bemærkes, at de specifikke sikkerhedsmekanismer alene vil kunne påberåbes af nuværende medlemsstater og/eller af Kommissionen. I modsætning til den generelle, økonomiske sikkerhedsmekanisme er der således ikke tale om reciprocitet, hvilket er begrundet i, at mekanismerne knytter sig til forpligtigelser påtaget som led i optagelsesforhandlingerne. Kommissionen har understreget, at de specifikke sikkerhedsmekanismer kun kan bruges i tilfælde, hvor det nye medlemsland ikke er omfattet af en overgangsordning. Der vil kunne træffes beslutning om beskyttelsesforanstaltninger i op til tre år efter den nye medlemsstats tiltræden. Selve beskyttelsesforanstaltningen vil dog ikke nødvendigvis udløbe efter tre år. Der er alene tale om en frist for at træffe beslutning herom. Beskyttelsesforanstaltningerne vil kunne bringes i anvendelse allerede fra tiltrædelsesdatoen, såfremt Kommissionens monitoreringsrapporter – der præsenteres forud for tiltrædelsen – skaber grundlag herfor.

Den generelle økonomiske sikkerhedsmekanisme er primært tiltænkt som en foranstaltning, der kan beskytte nye medlemslande. Flere kandidatlande frygter, at deres landbrugsprodukter ikke vil kunne modstå konkurrencepresset efter EU-medlemskab. Den generelle økonomiske sikkerhedsmekanisme vil kunne sikre nye medlemslande i denne henseende. Dette har også været tilfældet ved forrige udvidelser. Som eksempel herpå kan nævnes, at Spanien i sin tid påberåbte sig sikkerhedsmekanismen i forbindelse med forstyrrelser på markederne for jordbær og kartofler.

De specifikke sikkerhedsmekanismer må i høj grad anskues som en naturlig konsekvens af, at aquiset har udviklet sig betydeligt siden forrige udvidelser. Hertil kommer, at den forestående udvidelse omfatter langt flere lande end tidligere udvidelser. Dette medfører et behov for særlige foranstaltninger. Med etableringen af de nye sikkerhedsmekanismer er der skabt et fleksibelt instrument, som gør det muligt at sætte ind overfor brud på acquiset, uden at man behøver at aktivere de komplicerede og tidskrævende formelle traktatkrænkelsesprocedurer. Dermed kan tilvejebringes en mere troværdig og effektiv afskrækkelse mod brud på acquiset. Samtidig mindskes faren for overbelastning af EF-domstolen som følge af talrige, tunge traktatkrænkelsessager.

EU-udvidelseskontoret