Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde transport,telekom. og energi - transportdelen 5-6/12-02

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 434)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

23. december 2002

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets redegørelse for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - transportdelen) den 5.-6. december 2002.

 

Trafikministeriet

Notat

Dato

J.nr.

Sagsbeh.

Org. enhed

:

:

:

:

16. december 2002

121-40

RNo

3. Kontor

Referat fra Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5.-6. december 2002 – transportdelen.

Dagsordenspunkt 11: Forslag til forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser. KOM(2001) 784.

Der blev opnået politisk enighed på Rådsmødet om forslaget på baggrund af et samlet kompromisforslag fra det danske EU-formandskab, hvormed kompensationsbeløbene øges til 250, 400 og 600 euro for henholdsvis korte, mellemlange og lange flyvninger, som udbetales i tilfælde af aflysninger, lange forsinkelser eller overbookning.

Dagsordenspunkt 12: Forslag vedrørende gennemførelsen af et Fælles Europæisk Luftrum KOM(2001) 123, KOM(2001) 564.

Efter en ihærdig indsats under det danske formandskab lykkes det Rådet at nå til politisk enighed om pakken om oprettelse af et Fælles Europæisk Luftrum. Hermed skabes der fælles regler for brugen af luftrummet i EU, hvorved forsinkelser og trængslen i luftrummet formindskes. Et Fælles Europæisk Luftrum forventes at være på plads i 2004.

Dagsordenspunkt 13: Meddelelse fra Kommissionen om følgerne af Domstolens afgørelse af 5. november 2002 for den europæiske luftfartspolitik.

Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af meddelelsen og formanden konkluderede, at Rådet vil indgå i et konstruktivt samarbejde med Kommissionen om at løse situationen efter Domstolens afgørelse.

Dagsordenspunkt 14: Forslag til EU’s 2. Jernbanepakke. KOM (2002) 18 og 21-25.

Rådet havde en drøftelse af den anden jernbanepakke, der har til formål at revitalisere den europæiske jernbanesektor. Drøftelserne var koncentreret omkring sikkerhedsmål i jernbanesektoren og interoperabilitet.

På baggrund af drøftelserne konkluderede formanden, at et flertal af medlemslande foretrak at medlemslandene kunne bibeholde nuværende sikkerhedsniveau eller vedtage højere sikkerhedsstandarder, der skulle gælde alle operatører og være ikke-diskriminerende. For så vidt angår interoperabilitet noterede formanden sig medlemslandenes holdninger.

Dagsordenspunkt 15: Transport i alperne.

  1. Generelle spørgsmål i forbindelse med transit gennem Alperne.
  2. Forslag til forordning om indførelse af et økopointsystem, som finder anvendelse i 2004 for lastbilers transitkørsel gennem Østrig, KOM (2001) 807 final.
  3. Forslag til Rådets forordning om ændring af protokol nr. 9 i tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige vedrørende økopointsystemet for lastbilers transitkørsel gennem Østrig, KOM (2000) 862.

Rådet drøftede indgående spørgsmålet om transit gennem Østrig og særligt forslaget til forlængelsen af økopointsystemet. Det var massivt flertal imod Kommissionens oprindelige forslag. Det lykkes trods en ihærdig indsats ikke formandskabet at få fuld opbakning til formandskabets kompromisforslag. Formanden konkluderede derfor, at sagen ville blive sendt videre til behandling i Rådet for Generelle Anliggender den 11. december 2002.

Dagsordenspunkt 17: (evt.) Forslag til forordning om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo programmet). KOM (2002) 54.

Der blev opnået politisk enighed om oprettelsen af et EU-støtteprogram Marco Polo, der har til formål at tilskynde til at flytte godstransporten fra vej til mere miljøvenlige transportformer. Programmet får et budget på 75 millioner euro over en fireårig periode (2003-2006).

Dagsordenspunkt 18: GALILEO.

Rådet vedtog rådskonklusioner om satellitnavigationssystemet Galileo, hvor man følger op på Kommissionens meddelelse om status for projektet.

Dagsordenspunkt 19: Revision af Rådets strategi for miljø og bæredygtig udvikling i EU’s transportpolitik - Cardiff-processen

Der blev vedtaget rådskonklusioner om revision af Rådets strategi for integration af miljøhensyn i transportsektoren, der sikrer, at det videre arbejde fortsætter. Konklusionerne udgør endvidere Rådets opfølgning på transportaspekterne fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg.