Hjælpemenu

Hovedmenu

URBACT-programmet under Den Europæiske Regionalfond

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 431)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
BOU, Alm. del - bilag 124 (Løbenr. 7899)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

23. december 2002

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om URBACT-programmet under Den Europæiske Regionalfond.

 

 

17. december 2002

Sag 2002-140/7009-22

PVL-EBST

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

URBACT-programmet under Den Europæiske Regionalfond.

Resumé

EU-Kommissionen besluttede den 28. april 2000 at gennemføre EU-fællesskabsinitiativet URBAN. Af retningslinjerne for dette initiativ fremgår det, at URBAN-initiativet skal "beriges gennem en ordning, som gør det lettere at påvise og godkende nyskabelser og eksempler på god praksis, foretage struktureret udveksling af erfaringer, overvågning og evaluering…og uddrage erfaringer fra de igangværende pilotprojekter i byerne".

godkende nyskabelser og eksempler på god praksis, foretage struktureret udveksling af erfaringer, overvågning og

På baggrund heraf fremlagde EU-Kommissionen i april 2002 forslag om at gennemføre det tværnationale URBACT-program i perioden 2002 – 2006. Frankrig er valgt som betalings- og forvaltningsmyndighed for programmet. Det totale budget for URBACT-programmet er €24,76 mio. (fordelt på hhv. €15,9 mio. EU-finansiering og €8,86 mio. national medfinansiering).

  1. Baggrund og indhold

Det overordnede formål med URBACT-programmet, der er en integreret del af fællesskabsinitiativet URBAN II, er på tværs af grænser at sikre formidling af viden og udveksling af erfaringer med hensyn til dels social og økonomisk genopretning af udsatte byområder, dels bæredygtig byudvikling (artikel 14 og 15 i EU Kommissionens meddelelse af 28 april 2000 vedrørende URBAN II). URBACT-programmet skal dels være et transnationalt erfaringsudvekslingsforum mellem byer, dels et forum for mellemlange og længerevarende overvejelser om bæredygtig byudvikling i de europæiske byer.

I april 2002 fremlagde EU-Kommissionen forslag om at gennemføre URBACT-programmet i perioden 2002 - 2006, der omfatter såvel de nuværende 70 URBAN II programmer i EU som de tidligere URBAN I programmer og Urban Pilot Projects. Andre byer eller byområder, der udviser interesse herfor, herunder særligt byer, der gennemfører bypolitiske projekter under mål 1 og mål 2-programmerne, kan også deltage i URBACT-programmet.

I Danmark er de relevante områder således Aalborg Kommune (Byregistreringsprojekt/Lindholm), Århus Kommune (Gellerup-Hasle-Herredsvang), Randers Kommune (Underværket) samt Københavns Kommune (Øksnehallen). Disse fire områder kan, hvis de udviser interesse herfor, deltage i samarbejdet. Andre byer kan eventuelt også deltage, herunder særligt byer, der i mål 2-regi gennemfører projekter med byaspekter.

Programudkastet, der forventes godkendt af Kommissionen ultimo 2002, er blevet udarbejdet af Working Party on URBACT, der er sammensat af repræsentanter fra medlemslandene og Kommissionen. Fra dansk side er Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration repræsenteret i arbejdsgruppen. Programmet forventes iværksat umiddelbart efter EU-Kommissionens godkendelse.

Det totale budget for URBACT-programmet er €24,76 mio. (fordelt på hhv. €15,9 mio. EU finansiering og €8,86 mio. national medfinansiering).

EU's finansiering af URBACT-programmet kommer fra Den Europæiske Regionalfond. Erhvervs- og Boligstyrelsen er ansvarlig for administrationen af Den Europæiske Regionalfond i Danmark. Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration har imidlertid udvist interesse for at varetage gennemførelsen for den danske del af projektet. Erhvervs- og Boligstyrelsen og Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration indgår en aftale herom, når EU-Kommissionen har godkendt URBACT-programmet.

URBACT-programmet indeholder tre overordnede prioriteter:

  • Udveksling af erfaringer og viden (€14 mill., heraf €7 mill. i national medfinansiering) mellem aktørerne i de konkrete byområder via etablering af tematiske netværk mellem blandt andre URBAN-byerne, kurser, seminarer og workshops samt studieture.
  • Kapitalisering og Information (€8.8 mill., heraf 0.88 mill. i national medfinansiering) via internet, publikationer, udarbejdelse af værktøjskasse, offentliggørelse af illustrative projekter, gennemførelse af case studier, ko-ordinering, nedsættelse af arbejdsgrupper.
  • Teknisk assistance (€1.96 mill., heraf €0.98 mill. som Frankrig i sin egenskab af betalings- og forvaltningsmyndighed medfinansierer) i relation til dels administration af programmets gennemførelse, dels tilvejebringelse af information, samt forberedelse og tilrettelæggelse af programevaluering.

 

Frankrig er valgt som både forvaltnings- og betalingsmyndighed for det tværnationale program. Der vil ved den egentlige programstart - forventeligt i januar 2003 - blive nedsat et overvågningsudvalg/styringskomité med to repræsentanter fra hvert medlemsland. Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration og Erhvervs- og Boligstyrelsen får hver en plads. Danmark har én stemme i overvågningsudvalget/styringskomitéen.

Overvågningsudvalget/styringskomitéen træffer afgørelse om, hvilke tematiske netværk der skal gennemføres, og hvilke projekter der skal igangsættes.

Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration har nedsat en koordinationsgruppe, hvor de relevante danske byområder samt Erhvervs- og Boligstyrelsen inviteres til at deltage. Andre ministerier og byer kan inddrages ad hoc. Dette forum drøfter som udgangspunkt Danmarks deltagelse i programmet.

  1. Europa-Parlamentets holdning
  2. Europa-Parlamentet støtter generelt URBAN II-initiativet og dermed også

    URBACT-programmet (jf. artikel 14 og 15 i EU Kommissionens meddelelse af 28. april 2000 vedr. URBAN II).

  3. Nærheds- og proportionalitets princippet
  4. URBACT-programmet er udarbejdet i et bredt partnerskab bestående af repræsentanter for de berørte lande og organisationer, som repræsenterer regionale interesser. Regionale aktører vil være drivende kræfter i implementeringen af programmet, der ligeledes retter sig mod lokale og regionale projekter.

    Regeringen vurderer således, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er overholdt.

  5. Gældende dansk ret
  6. Administrationen af regionalfondsmidler til Danmark er reguleret ved lov nr. 1202 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond med senere ændringer jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 19. december 2001. Økonomi- og Erhvervsministeren er den øverste ansvarlige for administrationen af Regionalfonden i Danmark. Ministeren har delegeret sin kompetence til Erhvervs- og Boligstyrelsen jf. bekendtgørelse nr. 881 af 21. september 2000.

  7. Høring
  8. EU-Specialudvalget for Industri- og Regionalpolitik blev i juli 2000 hørt om regeringens forslag til det danske URBAN-område (Gellerup-Hasle-Herredsvang) for perioden 2000-2006, ligesom udvalget i november 2000 fik fremlagt det danske udkast til operationelt program for det danske URBAN-område. I begge tilfælde var der generel opbakning fra udvalget.

    EU-Specialudvalget for Industri- og regionalpolitik er blevet hørt om URBACT-programmet for perioden 2002-2006. Der er ikke indkommet bemærkninger hertil.

  9. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
  10. Implementeringen af URBACT-programmet har ingen selvstændige lovgivningsmæssige konsekvenser.

    Danmark skal bidrage med mimimum € 6.995 for at deltage i URBACT-programmet. Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration har afsat disse midler. Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration har i alt afsat op til € 420.000 med henblik på medfinansiering af den danske deltagelse.

    Hvis andre ministerier eller kommuner ønsker at deltage i konkrete projekter i forbindelse med URBACT-programmet, kan disse ministerier og kommuner bidrage til gennemførelsen af disse projekter.

  11. Samfundsøkonomiske konsekvenser
  12. Det forventes, at den danske deltagelse i URBACT-programmet vil styrke den danske viden inden for særligt integrationsområdet samt byudvikling generelt og dermed på længere sigt kunne få positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

  13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalget

Notat vedrørende proceduren for udpegning af det danske URBAN-område blev fremsendt til Europaudvalget til orientering den 18. juli 2000. Notat vedrørende det operationelle URBAN-program blev fremsendt til Europaudvalget til orientering den 13. november 2000. Dette notat skal ses som en yderligere indholdsmæssigt opfølgning herpå vedrørende den tværnationale på URBAN-initiativet.