Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Indenrigs- og Sundhedsministeren 2-3/12 02 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 359)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

10. december 2002

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse for rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse – sundhedsdelen) den 2.-3. december 2002.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redegørelse for Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.-3. december 2002 – sundhedsdelen

Tobaksreklamedirektivet (offentlig forhandling)

Rådet tilsluttede sig med kvalificeret flertal direktivforslaget, som forbyder tobaksreklamer i trykte medier, i radioen og på internettet. Desuden forbydes sponsorering til fordel for tobaksvarer i forbindelse med arrangementer og aktiviteter, som har virkninger på tværs af grænserne. TV-reklamer er ikke omfattet af direktivet, da de allerede er forbudt i medfør af anden EU-lovgivning. Direktivet skønnes ikke at ville medføre ændringer i den danske lovgivning om tobaksreklamer.

Direktivforslaget kan dermed vedtages i 1. læsning, dvs. at Rådet tilslutter sig Kommissionens oprindelige forslag med de 2 ændringsforslag, som er vedtaget i Europa-Parlamentet – dette til trods for, at flere delegationer forud for mødet havde tilkendegivet, at man ikke var sindet at acceptere en vedtagelse i 1. læsning men foretrak en fælles holdning på basis af Rådets tekst.

Med beslutningen lagde en række medlemslande – ligesom Kommissionen – imidlertid vægt på, at Rådets tekst ikke indebar egentlige substansændringer men først og fremmest en række formuleringsmæssige præciseringer. Disse måtte ganske vist betragtes som klare forbedringer af teksten, men kunne ikke i sig selv begrunde en 2.-læsning.

Tyskland og UK stemte imod direktivforslaget.

Dagsordenens punkt 6b: WHO’s tobakskonvention

Rådet noterede sig formandens og Kommissionens orientering om status efter den 5. forhandlingsrunde om tobakskonventionen, som fandt sted i oktober 2002. Forhandlingerne ventes afsluttet med henblik på vedtagelse af konventionen på Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2003.

 

Henstilling om forebyggelse af tobaksrygning

Forslaget til Rådets henstilling om forebyggelse af rygning m.v. indeholder bl.a. anbefalinger til medlemslandene om at træffe foranstaltninger med henblik på at begrænse tobaksforbruget blandt børn og unge, forbyde forskellige former for tobaksreklame og sikre beskyttelse mod passiv rygning.

Henstillingen blev vedtaget med kvalificeret flertal, idet Tyskland stemte imod.

Revision af fællesskabslovgivningen om lægemidler

Rådet noterede sig formandskabets situationsrapport og resultatet af de foreløbige forhandlinger.

Rådet drøftede desuden de 3 spørgsmål, som var forelagt ministrene til politisk debat, nemlig anvendelsesområdet for den centraliserede procedure, sammensætningen af lægemiddelagenturets bestyrelse og bestemmelserne om fornyelse af markedsføringstilladelser. De to førstnævnte emner havde tidligere været drøftet på den sidste samling i Rådet (sundhed) den 26. juni 2002.

Forhandlingerne om lægemiddelreformen fortsættes under græsk formandskab.

Narkotikahenstillingen

Henstillingen omhandler indsatsen for at begrænse de helbredsmæssige skader ved narkotikamisbrug og peger i den forbindelse på en række konkrete tiltag, herunder information og rådgivning af stofmisbrugerne og deres familier, etablering af behandlingstilbud i overensstemmelse med den enkelte stofmisbrugers behov, vaccination mod hepatitis B, og iværksættelse af forbyggende foranstaltninger mod smitsomme sygdomme i øvrigt.

Der kunne konstateres forholdsvis bred opbakning til den foreliggende tekst. Endelig vedtagelse vil dog først kunne finde sted, når Europa-Parlamentet har udtalt sig i begyndelsen af 2003.

Direktivforslag om væv og celler

Rådet noterede sig formandskabets statusrapport.

Refleksionsprocessen om patientmobilitet

Rådet noterede sig Kommissionens orientering.

Kommissionen havde på baggrund af Rådets konklusioner fra juni 2002 inviteret de 15 sundhedsministre til at deltage i den såkaldte refleksionsgruppe, som skal drøfte spørgsmål vedrørende patientmobilitet og perspektiverne for det fremtidige EU-samarbejde på sundhedsområdet. Det første møde på ministerniveau er planlagt til den 3. februar 2003. Processen ventes at resultere i en rapport, som skal foreligge inden udgangen af 2003.

Bioterrorisme

Rådet noterede sig kommissærens orientering om status for arbejdet i den såkaldte Health Security Committee, som beskæftiger sig med samarbejde om beredskab og reaktion på biologiske og kemiske angreb.

Sundhedsrelaterede web-sites

Rådet noterede sig kommissærens orientering om Kommissionens meddelelse af 29. november 2002 vedrørende kvalitetskriterier for sundhedsrelaterede websites.

Rådskonklusioner om svær overvægt

Rådet vedtog konklusionerne i enstemmighed.

Forslaget var forelagt af det danske formandskab som opfølgning på Sundhedsstyrelsens konference i september i år og med henblik på at sætte fokus på de alvorlige sundhedsproblemer, som er forbundet med svær overvægt.