Rådsmøde beskæftigelses og Socialministre 2-3/12-02 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 358)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets redegørelse for rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 2.-3. december 2002 fsva beskæftigelses- og socialdelen.
Notat
|
Folketingets Europaudvalg Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Folketingets Socialudvalg |
Referat af rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 2.-3. december 2002: Punkter på dagsordenen vedr. beskæftigelse og socialpolitik.
Sammenfatning
* Rådet godkendte udkastet til fællesrapport om strømlining af den årlige koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken.* Politisk debat om vikardirektivet som understregede, at de væsentligste udeståender var art. 4 og art. 5, stk. 4. Delegationerne syntes villige til indgå kompromis vedr. art. 4 eventuelt inspireret af Europa-Parlamentet, men var derimod mindre fleksible vedr. art. 5, stk. 4.* Man vedtog at sende en Rådsrapport til Rådet for Generelle Anliggender og Eksterne Forbindelse med henblik på videresendelse til Det Europæiske Råd om det sociale trepartstopmøde, hvori det anbefales at fortsætte de sociale topmøders uformelle karakter, indtil de juridiske problemstillinger ved en formalisering er afklaret. * Rådet vedtog rådskonklusioner om strukturelle indikatorer. * Rådet noterede sig Kommissionens præs entation af fællesrapporten om beskæftigelsen 2002. * Rådet vedtog resolutionen om virksomhedernes sociale ansvar uden debat. * Formanden orienterede om status vedr. formandskabets ændringsforslag til direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod elektromagnetiske felter og bølger. * Det kommende græske formandskab og Kommissionen takkede traditionen tro det danske formandskab for indsatsen.
Referat
Ad 14: Forslag til Europa – Parlamentets og Rådets forordning vedr. koordinering af de sociale sikringsordninger (reform af forordning 1408/71)
Der var generel tilslutning til formandskabets forslag til modernisering og forenkling af forordningens afsnit III, kapitel 1 – 3 ( koordineringsregler for ydelser ved sygdom, moderskab og faderskab, ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme og ydelser ved dødsfald).
Ad 15: Forslag om udvidelse af forordning 1408/71 til også at dække tredjelandsstatsborgere
Der blev opnået politisk enighed, og forslaget vil blive vedtaget som et A-punkt på et kommende Rådsmøde.
Ad 16: Nye mål for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
Formanden for SPC understregede, at i hovedsagen havde de allerede eksisterende mål vist sig bæredygtige, men at man dog havde valgt at foreslå tre yderligere, nemlig at kønsperspektivet skulle indgå bedre i de kommende handlingsplaner, at nationale mål for nedbringelse af antallet af personer med risiko for fattigdom skulle indarbejdes bedre, og at immigranter skulle nævnes som en af de mest sårbare risikog rupper. Der var i Rådet tilslutning hertil.
Ad 17: Rådsresolution om adgang for personer med handicap til det vidensbaserede samfund
Resolutionen blev vedtaget uden bemærkninger.
Ad 18: Opfølgning på Beijing-handlingsplanen: Vold mod kvinder i hjemmet
Kommissionen gav udtryk for ros til formandskabet for behandlingen af det meget vanskelige emne. Rådskonklusionerne med det tilhørende bilag om indikatorer vedrørende vold i hjemmet mod kvinder blev vedtaget.
Ad 19: Kønsmainstreaming af Rådsformationer
Der var en række indlæg fra de enkelte lande, som samstemmende udtrykte ros til det danske formandskab for det innovative arbejde med kønsmainstreaming af de enkelte punkter på dagsordenen på beskæftigelses- og socialområdet.
Konklusionerne blev herefter godkendt, ligesom man tog formandskabet rapport, de individuelle noter og den udarbejdede Guide om kønsmainstreaming til efterretning.
Ad 20: Rådsresolution om rummelighed gennem social dialog og partnerskab
Resolutionen blev vedtaget uden bemærkninger.
Ad 21: Rådsresolution om opfølgning på Verdenstopmødet i Johannesburg
Resolutionen blev vedtaget uden bemærkninger
Ad 22: Strømlining af den årlige koordinering af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken
Rådet vedtog det foreliggende udkast til en fælles Rådsrapport fra Rådet og ECOFIN, som var udarbejdet af formændene fra de relevante komitéer (Den Økonomisk-Politiske Komité, Beskæftigelseskomiteen og Komiteen for Social Beskyttelse). Dermed anbefaler Rådet, at:
- der kun skal udarbejdes helt nye overordnede økonomisk-politiske retningslinier og beskæftigelsesretningslinier hvert tredje år;
- der skal fokuseres på resultaterne og fremdriften med hensyn til implementering af retningslinierne;
- processerne skal synkroniseres, og at Det Europæiske Råds forårstopmøde skal være omdrejningspunktet i den forbindelse;
- medlemslandenes implementeringsrapporter, der skal være selvstændige rapporter, skal fremlægges i en samlet pakke hvert efterår;
- de forskellige processers konsistens og komplementaritet skal styrkes ved at definere deres roller bedre; og
- man skal undgå overlapning og dobbeltarbejde i relation til andre relaterede processer.
.
Ad 23: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vikaransattes arbejdsforhold
Formandskabet havde identificeret fem elementer, som man anså for at være de vigtigste tilbageværende problemstillinger. Det drejede sig dog først og fremmest om lempelse af bestemmelsen om restriktioner og forbud (artikel 4) og karensperiodens varighed (artikel 5, stk. 4). Det øvrige elementer drejede sig om anvendelse af vikararbejde som et arbejdsmarkedspolitisk instrument, anvendelsen af ikke-forskelsbehandlingsprincippet og begrebet "en sammenligne lig arbejdstager" samt arbejdsmarkedets parters rolle. Formandskabet ønskede Rådets stillingtagen til, om man var enig i, at det var de nævnte problemstillinger, der måtte afklares, før et kompromis kunne findes i denne sag.
Der var fra flere delegationer ros til formandskabet for de opnåede fremskridt på de mindre principielle udeståender og tekniske aspekter i sagen.
Alle delegationerne mente, at de fem skitserede elementer rettelig udgjorde de udestående problemer i sagen. Et flertal mente dog, at det reelt var artikel 4 og artikel 5, stk. 4, som var de væsentligste udeståender.
Grækenland understregede, at man ville forsøge at tage højde for alle fremførte synspunkter under det kommende formandskab, men alle burde være indstillet på at give indrømmelser.
Formanden konkluderede, at de væsentligste udestående var artikel 4 og artikel 5, stk. 4. Med hensyn til artikel 4 syntes delegationerne at være indstillet på at indgå et kompromis, eventuelt inspireret af EP. Med hensyn til artikel 5, stk. 4 syntes delegationerne dog at udvise en mindre grad af fleksibilitet. Formanden ytrede afslutningsvist håb om, at debatten havde ført til en tydeliggørelse af de bagvedliggende årsager for delega tionernes divergerende opfattelser, som kunne anvendes konstruktivt under de kommende forhandlinger.
Ad 24: Forslag til Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse
Der var støtte til formandskabets forslag til en Rådsrapport til Rådet for Generelle Anliggender og Eksterne Forbindelser med henblik på forelæggelse for Det Europæiske Råd. I rapporten anbefaler Rådet, at de sociale topmøder fortsætter på uformel basis, indtil man har afklaret de juridiske og institutionelle problemstillinger, som Kommissionens forslag om en formalisering af de sociale topmøder har rejst. R&a ring;det anbefaler også, at Det Stående Udvalg for Beskæftigelse nedlægges, når en formalisering af de sociale topmøder er på plads.
Flere delegationer gav udtryk for, at de havde ønsket en hurtig formalisering, men de fandt fremgangsmåden pragmatisk i lyset af de juridiske vanskeligheder.
Grækenland bekræftede, at man under det kommende græske formandskab ville arbejde videre på en formalisering og sigte mod en vedtagelse af forslaget inden forårstopmødet i marts 2003.
Formanden konkluderede, at rapporten sendes til Rådet for generelle anliggender.
Ad 25: Forslag til Rådets henstilling om forbedring af beskyttelsen for selvstændiges sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
Rådet nåede til politisk enighed om henstillingen om selvstændiges sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
Ad 26: Opfølgningen af Det Europæiske Råds møder i Lissabon, Stockholm, Göteborg og Barcelona: strukturelle indikatorer
Rådet vedtog rådskonklusioner om strukturelle indikatorer.
Ad 27: Fællesrapport om beskæftigelsen 2002
Rådet noterede sig Kommissionens præsentation af fællesrapporten om beskæftigelsen 2002.
Ad 28: Virksomhedernes sociale ansvar
Rådet vedtog resolutionen om virksomhedernes sociale ansvar uden debat.
Ad 29: Eventuelt
Formanden orienterede om status vedr. formandskabets ændringsforslag til direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod elektromagnetiske felter og bølger.
Det kommende græske formandskab og Kommissionen takkede traditionen tro det danske formandskab for indsatsen.