Rådsmøde retlige og indre anliggender 28.-29/11 Integrationsdel Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 337)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Integrationsministeriets og Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse for rådsmøde (retlige og indre anliggender – integrationsdelen) den 28.-29. november 2002.
Udenrigsministeriet, N3
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Dato: 5. december 2002
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2002/4050-261
Sagsbeh.: TKR
Fil-navn: Oversendelse - FEU
INM0147
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes hermed redegørelse vedrørende punkter under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations (Integrationsministeriets) område på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. november 2002. Redegørelsen følger det aktuelle notat.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
/Dorit Hørlyck
mINISTERIET FOR FLYGTNINGE,Dato: 3. december 2002
INDVANDRERE OG INTEGRATIONKontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2002/4050-261
INM0147
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik vedrørende Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integrations dagsordenspunkter samt Indenrigs- og sundhedsministerens dagsordenspunkter på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. november 2002
Dagsordenspunkt 35): Opfølgning på Sevilla-konklusionerne, herunder planen for en integreret styring af de ydre grænser og planen til bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i Den Europæiske Union
Formandskabet redegjorde for status på opfølgningen. Det blev understreget, at de igangværende 17 grænseprojekter er et led i bestræbelser for at styrke grænsekontrollen.
Samtidig orienterede Kommissionen om det forventede indhold af rapporten om burden-sharing for så vidt angår grænsekontrol.
Dagsordenspunkt 36): Fællesskabsmidler til brug for tilbagesendelse, forvaltning af de ydre grænser og migrationsprojekter i tredjelande.
Kommissionen afgav en mundtlig redegørelse om forventningerne til den kommende rapport om finansielle ressourcer til rådighed og disses effektivitet.
Dagsordenspunkt 37): Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ("Dublin II") KOM (2001) 447 endelig*
Efter en indgående drøftelse om primært tidsfristerne i forslaget besluttede formandskabet at sende et kompromisforslag i skriftlig procedure med henblik på medlemslandenes godkendelse af forslaget i sin helhed inden for en uge.
Dagsordenspunkt 38): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse KOM(2001) 510 endelig *
Der blev opnået enighed om langt den overvejende del af artiklerne 1 – 19, herunder om de bestemmelser, der indeholder definitionerne på henholdsvis en flygtning og en person, der har behov for subsidiær beskyttelse. Der udestår alene enkelte forbehold.
Dagsordenspunkt 39): Rådets direktiv om minimumsstandarder for modtagelsesforhold for asylansøgere KOM (2001) 181 endelig*
Der blev på rådsmødet opnået enighed om forslaget, idet der dog udestår et parlamentarisk forbehold.
Dagsordenspunkt 40): Udsendelseprogram
Udsendelsesprogrammet blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 41): Udsendelsesplan for Afghanistan
Udsendelsesplanen for Afghanistan blev vedtaget. Kommissionen oplyste i den forbindelse, at Kommissionen har mulighed for at stille finansielle midler til rådighed til gennemførelsen af planen.
Dagsordenspunkt 42): Sikre tredjelande
Der var enighed om rådskonklusioner om sikre tredjelande, herunder at spørgsmålet skal behandles inden for rammerne af Kommissionens forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for medlemsstaternes tildeling og fratagelse af flygtningestatus.
Dagsordenspunkt 43): Integration af migrationspolitikken i EU´s eksterne relationer, blandt andet intensiveret samarbejde med tredjelande om styring af migrationsstrømme inklusiv et paradigma til en bestemmelse om fælles håndtering af migrationsstrømme. Information om beslutning i Rådet (almindelige anliggender og eksterne relationer)
Formandskabet informerede om vedtagelsen af rådskonklusioner om samarbejdet med tredjelande på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne relationer) den 18. – 19. november 2002.
Dagsordenspunkt 44): Forhandlingsmandater til Kommissionen vedrørende tilbagetagelsesaftaler med tredjelande, herunder Tyrkiet, Albanien, Algeriet og Kina*
Forhandlingsmandaterne blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 45): Intensiveret konsulært samarbejde
Rådskonklusionerne blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 46): Konklusioner vedrørende udvidelsen af samarbejdet mellem liasion officerer på migrationsområdet
Rådskonklusionerne blev vedtaget
Dagsordenspunkt 47): Styrkelse af procedurerne for paskontrol ved Schengen-områdets indrejsesteder
Punktet blev taget af dagsordenen.
Dagsordenspunkt 48): Udveksling af forfalskningsbulletinen med USA, Canada og kandidatlandene
Dagsordenspunktet blev vedtaget
Dagsordenspunkt 49): Udveksling af håndbogen over ægte dokumenter med tredjelande
Dagsordenspunktet blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 50): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Litauen
Rapporten blev godkendt.
Dagsordenspunkt 51): Forslag til Rådets beslutning om ændring af del III og bilag 8 i de tekniske specifikationer til Schengen Konsulationsnetværket*
Punktet blev taget af dagsordenen.
Dagsordenspunkt 52): Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere KOM (2001) 157 endelig*
Punktet er tidligere blevet behandlet og vedtaget i Rådet.
Dagsordenspunkt 53): Program til forbedring af samarbejdet i EU vedrørende forebyggelse og begrænsning af konsekvenserne af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrusler.
Punktet blev taget af dagsordenen, da Tyskland på grund af intern procedure ikke kunne løfte parlamentarisk forbehold. Forslaget forventes i stedet vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. - 20. december 2002.