Toldsuspensionsordning ved indførsel af visse våben
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 302)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FOU, Alm. del - bilag 52
(Løbenr. 6313)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
I opfølgning af mødet i Europaudvalget den 8. november vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat vedrørende forslag til forordning om toldsuspensionsordning ved indførsel af visse våben og militært udstyr fra tredjelande.
|
Økonomi- og Erhvervsministeriet 27. november 2002 |
|
|
|
|
Notat om dagsordenspunkt 13 til rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002: Forslag til forordning om toldsuspensionsordning ved indførsel af visse våben og militært udstyr fra tredjelande
Spørgsmålet om den toldmæssige situation ved indførsel af forsvarsmateriel i NATO-lande
I notat af 11. november 2002 om spørgsmålet om den toldmæssige situation ved indførsel af forsvarsmateriel i de øvrige EU- og NATO-lande blev det anført, at der ikke forelå oplysninger om den toldmæssige situation for indførsel af forsvarsmateriel i de NATO-lande, der ikke er medlemmer af EU, og at der derfor ville blive fremsendt et særskilt notat til udvalget om dette på et senere tidspunkt.
Oplysninger om NATO-landene er nu indhentet via Udenrigsministeriet ved ambassaderne i de respektive lande, der har haft kontakt til de relevante myndigheder.
På denne baggrund kan det oplyses, at den toldmæssige situation i de omhandlede lande er følgende:
Canada: Forsvarsmateriel kan indføres toldfrit, såfremt indførslen foretages af Department of National Defence.
Island: Al indførsel til Keflavikbasen er toldfri. Det skal i øvrigt erindres om, at Island ikke har et eget militært forsvar.
Norge: Forsvarsmateriel, bortset fra revolvere og pistoler, kan indføres toldfrit.
Polen: Forsvarsmateriel er belagt med told. Forsvarsmateriel fra EU kan dog indføres toldfrit.
Tjekkiet: Der opkræves en gennemsnitlig toldsats på 5,5 pct. på de fleste typer forsvarsmateriel. Forsvarsmateriel fra EU, Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet kan dog indføres toldfrit.
Tyrkiet: Forsvarsmateriel kan indføres toldfrit.
Ungarn: Der opkræves en told på 8- 40 pct. Forsvarsmateriel fra EU samt lande, der har en frihandelsaftale med Ungarn, kan dog indføres toldfrit.
USA: Forsvarsmateriel kan indføres toldfrit, såfremt det indføres i henhold til en kontrakt med de føderale myndigheder.