Rådsmøde alm. anlig. og eksterne forbind. 18-19/11 02 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 258)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), herunder møde mellem forsvarsministrene den 18.-19. november 2002.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr. j.nr. 400.A.5-0-0Nordgruppen Den 22. november 2002
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), herunder møde mellem forsvarsministrene den 18.-19. november 2002.
1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Formandskabet redegjorde for status over arbejdet i øvrige rådsformationer. Formanden fremhævede i den forbindelse den kommende drøftelse i Rådet (økonomi og finans) den 25. november 2002 vedr. FUSP-budgettet samt drøftelserne i Rådet (Miljø) den 17. oktober vedr. handel med kvoter for drivhusgasemissioner i fællesskabet. Rådet noterede sig formandskabets redegørelse.
2. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles
Punktet blev taget af dagsordenen.
3. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i København
Rådet havde en første drøftelse af forberedelsen af Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december 2002.
Der var opbakning til formandskabets forslag om at koncentrere drøftelserne på Det Europæiske Råd i København om udvidelsen og reform af formandskabsfunktionen. Formanden nævnte, at der herudover vil være en række rapporter, som skal forelægges for Det Europæiske Råd. Der lægges ikke op til en drøftelse af disse rapporter, men alene at Det Europæiske Råd noterer sig rapporterne.
Herefter havde Rådet en drøftelse af udvidelsen og reform af formandskabsfunktionen.
Udvidelsen:
Forud for rådsmødet blev der afholdt et uformelt ministermøde med Laeken10 landene om udvidelsesforhandlingerne.
I forberedelsen af Det Europæiske Råd drøftede Rådet udvidelsesforhandlingerne med Laeken10 landene med henblik på afslutning heraf i København. Der var forståelse for behovet for en vis fleksibilitet i den afsluttende forhandlingsfase inden for rammerne af beslutningerne fra Det Europæiske Råd i Bruxelles og Berlin-aftalen. Der blev opnået enighed om 1. maj 2004, som tiltrædelsesdato i lyset af den kommende ratifikations proces i medlemslandene. Der var enighed om at de kandidatlande, der afslutter forhandlinger på Det Europæiske Råd i København vil kunne deltage fuldt ud i den næste regeringskonference. Øvrige kandidatlande vil kunne deltage som observatører.
Kommissionen præsenterede sin meddelelse om road maps for Bulgarien og Rumænien.
Reform af formandskabsfunktionen:
Rådet havde en første drøftelse af formandskabets rapport om reform af formandskabsfunktionen. Der fremkom alene få bemærkninger til rapportens indhold, og der var bred tilslutning til at lade rapporten danne basis for drøftelsen på Det Europæiske Råds møde i København. Formandskabet ville vende tilbage til spørgsmålet på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 9 .-10. december 2002. Forinden vil man have foretaget sonderinger af mulighederne for op til DER/København at træffe visse beslutninger om forbedring af den nuværende formandskabsfunktion. Desuden vil der skulle foretages sonderinger vedr. anbefalingen fra Rådet til stats- og regeringscheferne med hensyn til den videre behandling af spørgsmålet efter København, herunder bl.a. om rapporten skal fremsendes som bidrag til arbejdet i Konventet.
4. Terrorisme: Opfølgning på handlingsplanen
Formanden henledte opmærksomheden på det brev, han havde sendt sine kolleger om etableringen af gruppen af personlige repræsentanter for udenrigsministrene, der skal udarbejde en rapport om fundamentalisme og terrorisme. Andre aspekter af sagen blev henvist til Coreper. Punktet gav ikke anledning til diskussion.
5. Mellemøsten
På rådsmødet var der en drøftelse af arbejdet inden for Mellemøst-Kvartetten mht. at opnå enighed om en køreplan for oprettelsen af en palæstinensisk stat inden juni 2005. Desuden drøftedes udviklingen i den palæstinensiske reformproces. Der blev givet udtryk for generel pessimisme vedrørende udsigterne til fremskridt på det politiske spor under de nuværende omstændigheder med fortsat vold og Israels udskrivelse af valg. Der udtryktes desuden tvivl om, hvor langt USA kunne bevæges i forhandlingerne om en fælles køreplan fra Kvartetten. Der var dog enighed om, at EU skulle fortsætte arbejdet med køreplanen med at henblik på at sikre en vedtagelse af en fælles køreplan på Kvartettens planlagte møde i december. Der var endvidere tilslutning til, at EU burde fortsætte den aktive støtte til de palæstinensiske reformer og gennemførelse af valg; at EU måtte presse på for at fremme en overførsel af palæstinensiske midler tilbageholdt af Israel og samtidig kræve et stop for bosættelser. Frankrig informerede om den af præsident Chirac indkaldte konference d. 23. november 2002 om støtte til Libanon og opfordrede til opbakning fra alle EU-lande.
6. Det vestlige Balkan
Rådet hilste den politiske aftale mellem de politiske ledere i Serbien velkommen og opfordrede dem til at sikre politisk stabilitet og et endeligt resultat af det forestående præsidentvalg. En hurtig vedtagelse af det konstitutionelle charter og handlingsplaner for et indre marked og et fælles toldsystem vil åbne for en tilnærmelse til EU.
Ved de nylige lokalvalg i Kosovo havde den serbiske befolkning i Mitrovica beklageligvis valgt ikke at stemme og stod derfor uden demokratisk repræsentation. Rådet gentog sin støtte til decentralisering og bekræftede det internationale samfunds fortsatte støtte til området.
Rådet hilste den nye regering i Makedonien (FYROM) velkommen, men mindede alle parter om deres forpligtelse til fuld gennemførelse af Ohrid-rammeaftalen fra august 2001.
Rådet var dybt bekymret over de seneste forlydender om ulovligt våbensalg fra Jugoslavien og Bosnien-Herzegovina til Irak og Liberia i klar strid med FN’s sanktioner. De ansvarlige myndigheder havde taget skridt til at undersøge disse sager og de skyldige måtte stilles til ansvar. Rådet anmodede alle potentielle kandidater til EU-medlemskab om at tilslutte sig og efterleve EU’s adfærdskode for våbeneksport, at sikre demokratisk, civil militæret og leve op til internationale forpligtelser.
Det var skuffende at Jugoslavien, Bosnien-Herzegovina og i visse tilfælde Kroatien havde et utilstrækkeligt samarbejde med Krigsforbrydertribunalet i Haag (ICTY), og Rådet gentog, at det kunne bringe yderligere tilnærmelse til EU i alvorlig fare.
Stabilitetspagten for Sydøsteuropa arbejdede hen imod større effektivitet, regionalt samarbejde og lokalt ejerskab, og Rådet så frem til før et "Zagreb II" topmøde i Thessaloniki i juni 2003 om associerings- og stabiliseringsprocessen at modtage en fremskridtrapport.
Endelig vedtog Rådet uden drøftelse retningslinier til styrkelse af operationel koordination og kommunikation for EU’s politik på Det vestlige Balkan.
7. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik
Forsvarsministrene mødtes i rammen af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) til det andet formelle møde for EU’s forsvarsministre. Mødet, der blev ledet af Grækenland, fokuserede på status for udviklingen af militære kapabiliteter.
Der var på mødet støtte til større direkte involvering af forsvarsministrene i kapabilitetsarbejdet, herunder især til arbejdet inden for Den Europæiske Kapabilitetshandlingsplan (ECAP). Endvidere blev vigtigheden af bl.a. multinationale løsninger og øget inddragelse af forsvarsindustrien fremhævet som et middel til at skabe fornyet fremdrift på området.
På forsvarsministrenes frokost blev det amerikanske forslag om en "NATO Response Force" bragt op af det græske formandskab. Det blev understreget, at arbejdet med opbygning af en udrykningsstyrke i EU og en "Response Force" i NATO skulle ses i en sammenhæng. Unødig duplikation og konkurrence mellem de to organisationer måtte undgås. Ministrene blev endvidere enige om at udveksle oplysninger om diverse nationale tiltag på terro rbekæmpelsesområdet.
På det fælles møde mellem udenrigsministrene og forsvarsministrene redegjorde det græske formandskab for forsvarsministrenes drøftelse af militære kapaciteter. Desuden redegjorde HR/SG Solana for status i forhandlingerne om de permanente samarbejdsarrangementer mellem EU og NATO. Rådet forlængede det mandat, som Solana havde fået på DER/Bruxelles, med henblik på at finde en løsning.
I margin af rådsmødet afholdtes en konference på udenrigsministerniveau om opbygningen af EU’s civile krisestyringskapacitet. Rådet vedtog uden drøftelse konklusioner, der endosserede erklæringen fra konferencen. Rådet noterede sig i den forbindelse, at kapaciteten i EU’s Rådssekretariat til planlægning af civile krisestyringsindsatser skal udbygges. Rådet anmodede relevante organer og den Høje Repræsen åbegynde arbejdet hermed hurtigst muligt.
I forbindelse med rådsmødet mødtes udenrigsministrene med de seks europæiske NATO-lande, der ikke er medlem af EU samt EU-kandidatlandene (EU+6 og EU+15).
8. Nordkorea
Der var enighed om behovet for at sende klare signaler til Nordkorea om, at landets atomvåbenprogram er uacceptabelt og bør indstilles på verificerbar vis. Ligeledes var der tilslutning til, at EU skulle sende et stærkt budskab til Nordkorea om at blive et ansvarligt medlem af det internationale samfund. For så vidt angik et eventuelt højniveau-besøg til Nordkorea var der enighed om, at tiden endnu ikke var moden hertil. Nordkorea-sp&os lash;rgsmålet sættes på dagsordenen for EU-USA udenrigsministermødet den 18. december 2002.
9. Handel og udvikling
KOM (2002) 513 endelig
På basis af Kommissionens meddelelse om handel og udvikling, opnåedes der i Rådet enighed om at opfordre Kommissionen til bl.a. at arbejde videre med:
- at integrere handelspolitiske aspekter i udviklingspolitikken, herunder at øge den handelsrelaterede tekniske bistand,
- at styrke udviklingshensyn i handelspolitikken, herunder arbejde for at øge udviklingslandenes effektive markedsadgang,
- at sikre den fornødne koordination, komplementaritet og sammenhæng i Fællesskabets indsatser og politikker.
10. Afbinding
Kommissionen præsenterede sin meddelelse om afbinding, der var blevet godkendt internt i Kommissionen den 18. november 2002. Meddelelsen lagde blandt andet vægt på, at Kommissionen i sin tilgang vedrørende fællesskabsbistanden gik videre end DAC rekommandationen om afbinding af bistand til de mindst udviklede lande. Kommissionen var indstillet på at afbinde fællesskabsbistanden på to betingelser: For det første måtte pa rtnerlandet være indstillet på afbinding og for det andet skulle afbinding ske på grundlag af gensidighed. Kommissionen ville desuden anbefale fuld afbinding af fødevarebistand herunder også transport. Meddelelsen omhandlede også den bilaterale bistand, der efter Kommissionens opfattelse som udgangspunkt er underlagt fællesskabets udbudsregler. Eftersom Kommissionens meddelelse fremkom noget senere end oprindeligt forudset, havde medlemslandene ikke haft lejlighed til selv at se på sagen. Efter en kort debat konkluderede formanden, at Coreper ville fortsætte drøftelserne af meddelelsen.
11. Opfølgning på internationale konferencer:
Monterrey
Der udspandt sig en kort drøftelse, hvor Kommissionens rolle i overvågning af fremskridt i medlemslandenes bistandsprocent blev cementeret. Der var tilslutning til et forslag fra Kommissionen (ved kommissær Poul Nielson) om at iværksætte en spørgeskemaundersøgelse af medlemslandenes fremskridt mod øget udviklingsbistand i overensstemmelse med den kollektive målsætning på 0,39% af BNI i 2006, som EU gav tilsagn om i Monterrey. På basis af de indkomne svar vil Kommissionen udarbejde en rapport til medlemslandene med henblik på drøftelse i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i marts eller april 2003.
Johannesburg
Punktet blev vedtaget uden debat
12 Samarbejde med tredjelande om migration
Punktet blev vedtaget uden debat
13 Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Sevilla om illegal indvandring: Finansiering af migrationshåndtering
Punktet blev taget af dagsordenen.
14. International handel med kaffe
Rådet drøftede kaffekrisen og konsekvenserne for de kaffeproducerende lande. Krisen måtte ses i et udviklingsperspektiv. Den understregede behovet for fremme af bæredygtig udvikling. Der udtaltes støtte til Kaffeorganisationens kvalitetsinitiativ. Formanden inviterede Kommissionen til at præsentere ideer til, hvordan krisen kunne afhjælpes. Undervejs havde de fleste fremhævet, at der ingen nemme løsninger var, og at der på lang sigt måtte sigtes på diversificering, markedsåbning og inddragelse af den private sektor.
15. 4. årsrapport om EU's adfærdskodeks for våbeneksport
Punktet blev vedtaget uden debat
16. De Store Søers Område: Forlængelse af mandat for EU´s Særlige Repræsentant
Punktet blev vedtaget uden debat.
17. Belarus
Formandskabet redegjorde for forværringen af de demokratiske forhold i Belarus, den manglende respekt for retsstatsprincipper, menneskerettigheder og fundamentale friheder samt myndighedernes de facto lukning af OSCE missionen i landet. Der var behov for, at EU sendte et klart signal til styret i Minsk om, at situationen var uacceptabel. På den baggrund var der forberedt visumrestriktioner overfor præsidenten og en udvalgt inderkreds omkring ham.
Der var bred opbakning til denne linje i EU-kredsen. Et enkelt land tvivlede på hensigtsmæssigheden af visumrestriktioner på nuværende tidspunkt. Efter forhandlinger blev 14 lande, Danmark, Sverige, Finland, England, Irland, Tyskland, Frankrig, Holland, Luxembourg, Belgien, Spanien, Italien, Østrig, Grækenland, enige om at indføre nationale visumrestriktioner. For Schengen-medlemmerne vil dette også ske i regi af Schengen-systemet. Visumre striktioner gælder præsidenten for Belarus, Lukashenko, og 7 ministre i dennes inderkreds.
18. Kommissionens årsrapport om Fællesskabsbistanden for 2001
KOM (2002) 490 endelig
Punktet blev vedtaget uden debat.
19. Oprindelige folk
Punktet blev vedtaget uden debat.
20. Sri Lanka
Rådet udtrykte fortsat støtte til fredsprocessen samt hilste påbegyndelsen af fredsforhandlingerne i Thailand velkommen. Endvidere udtrykte Rådet støtte til den norske regering i dens rolle som facilitator. Endelig konkluderede Rådet, at man fortsat ville følge situationen i landet nøje, samt bidrage med økonomisk støtte til fredsprocessen.
21. Forlængelse af mandatet for EU’s særlige repræsentant for Mellemøsten
Punktet blev taget af dagsordenen.
22. Rådsbeslutning om underskrivelse og tiltrædelse på vegne af det Europæiske Fællesskab af Den Internationale Kakaooverenskomst 2001
Punktet blev vedtaget uden debat
23. Associeringsaftale mellem EU og Chile
Punktet blev vedtaget uden debat.
24. Associeringen med Bulgarien
- Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 8. møde i Associeringsrådet
Punktet blev taget af dagsordenen.
25. Associeringen med Polen
- Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 9. møde i Associeringsrådet
Punktet blev taget af dagsordenen.
26. Associeringen med Tjekkiet
- Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 8. møde i Associeringsrådet
Punktet blev taget af dagsordenen.
27. Associeringen med Ungarn
- Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 9. møde i Associeringsrådet
Punktet blev taget af dagsordenen.
28. Kimberley-processen: Indførelse af certifikationssystem for rå-diamanter
Punktet blev taget af dagsordenen.
29. Humanitære situation i det sydlige Afrika
Den humanitære krise i Det sydlige Afrika var sat på dagsordenen efter britisk ønske. Der var enighed blandt medlemslandene om, at situationen i Det sydlige Afrika var meget alvorlig og yderst bekymrende. Det blev understreget, at krisen var en strukturel, humanitær krise, der kunne udvikle sig til at blive længerevarende med alvorlige konsekvenser for hele området. Der var generel enighed om at overveje mulighederne for yderligere bidrag for a t imødekomme de store behov i regionen. Krisen i Afrika, herunder også Afrikas Horn, forventes at blive drøftet igen i december på grundlag af et oplæg fra Kommissionen.
30. Nye Naboers Initiativ
Rådet opnåede enighed om, at der som konsekvens af udvidelsen bør formuleres en samlet politik over for EU’s nye nabolande Ukraine, Belarus og på sigt Moldova. Formålet er at sikre stabilitet og økonomisk fremgang i nabolandene. Kommissionen og Den Høje Repræsentant blev anmodet om at udarbejde detaljerede forslag.
31. Moldova
Punktet blev taget af dagsordenen.
32. Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram 2003
Kommissionens næstformand, Chris Patten, præsenterede kort Kommissionens arbejdsprogram for 2003. Patten fremhævede herunder Kommissionens tre prioriteter for 2003 – udvidelsen, stabilitet og sikkerhed samt en bæredygtig og solidarisk økonomi. Endvidere fremhævede han betydningen af dialogen mellem Rådet og Europa-Parlamentet om arbejdsprogrammet.
33. Eventuelt
Elfenbenskysten og den Centralafrikanske Republik:
Frankrig redegjorde kort for status for den internationale indsats i
henholdsvis Elfenbenskysten og Den Centralafrikanske republik, og opfordrede EU's medlemsstater til at støtte den internationale indsats for fred og stabilitet.
Kommissionen pegede på muligheden for at benytte det kommende EU/Afrika møde som ramme for mæglingsbestræbelser. Kommissionen oplyste, at man allerede havde bidraget med 500.000 Euro til mæglingsbestræbelser under ECOWAS.
Formanden takkede Frankrig, og opfordrede de relevante instanser til atundersøge mulighederne for at støtte den internationale indsats under De Vestafrikanske Staters Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) i Elfenbenskysten og under Det Centralafrikanske Økonomiske og Monetære Fællesskab (CEMAC) i Den Centralafrikanske Republik.
Moldova/Transnistrien:
Punktet var taget af dagsordenen men blev rejst under eventuelt af UK.
UK ønskede, at der blev fastlagt en EU-holdning til Transnistrien i god tid før OSCE-ministermødet i Porto den 6. december. Formanden konkluderede, at en fælles EU-holdning ville blive forberedt, så en erklæring kunne udsendes inden mødet i Porto.