Hjælpemenu

Hovedmenu

Kopi SAU: Udkast til bekendtgørelse om mærkning og farvning af lavt beskattede eller afgiftsfritagne mineralolier

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 233)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 101 (Løbenr. 3913)

Skatteministeriet J.nr. 6.2002-232-0002

Den

 

 

 

Til

Folketingets Skatteudvalg

Hermed fremsendes til udvalgets orientering udkastet til en bekendtgørelse om mærkning og farvning af lavt beskattede eller afgiftsfritagne mineralolieprodukter, som Skatteministeriet netop har sendt i høring. Samtidig vedlægges – ligeledes til udvalgets orientering – følgebrevet, som er sendt ud sammen med bekendtgørelsesudkastet.

Baggrunden for udkastet er Rådets Direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum og Europa-Kommissionens Beslutning 2001/574/EF af 13. juli 2001 om et fælles stof til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum. De bagvedliggende direktiver om mærkning har efter sædvanlig procedure været behandlet i Folketingets Europaudvalg.

 

Svend Erik Hovmand

/John Fuhrmann

 

Til de på vedlagte høringsliste

 

 

Vedrørende: Udkast til bekendtgørelse om farvning af gas- og dieselolier samt petroleum

Med dette brev fremsendes et udkast til en bekendtgørelse, der har til hensigt at indføre den fælleseuropæiske mærkningsordning i Danmark. Udkastet er lavet efter forhandlinger med de centralt berørte parter, således at de af disse parter påpegede forhold på forhånd er indarbejdet i udkastet.

Ved Europakommissionens beslutning af 13. juli 2001 om et fælles stof til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum – K(2001) 1728 – blev det fastsat, at medlemsstaterne skal anvende et særligt mærkningsstof – Solvent Yellow 124 – som skal tilsættes lavt beskattet og afgiftsfritaget gas- og diselsolier samt petroleum.

I praksis betyder dette, at olie og petroleum til opvarmningsformål samt dieselolie til brug i landbruget og i fiskerfartøjer skal mærkes med Solvent Yellow 124.

Når Solvent Yellow 124 blandes i mineralolieprodukter kan man ikke umiddelbart se, om produktet er mærket. Hertil kræves en teknisk undersøgelse.

De øvrige medlemsstater samt en række lande uden for EU har løst dette problem ved samtidigt at tilsætte et farvestof.

I udkastet er der derfor desuden lagt op til, at de pågældende mineralolieprodukter skal farves med stoffet Solvent Blue 79.

Såvel Solvent Yellow 124 som Solvent Blue 79 er blevet testet i en in vivo mutagenitetstest (Ames test). Der er ikke herved fundet indikationer af, at stofferne skulle give anledning til celleforandringer. De pågældende testrapporter vedlægges.

Det fremgår af udkastets § 1, hvornår der skal ske mærkning og farvning samt i hvilke tilfælde, der ikke skal mærkes og farves. Det fremgår for eksempel, at traktorer mv., som normalt anvendes til landbrugsformål, kan køre med farvet brændstof i tanken, også når traktoren mv. endvidere anvendes til andre formål. Det er dog en forudsætning for, at der foreligger betryggende dokumentation for fordelingen mellem landbrugsanvendel sen og den øvrige anvendelse.

I udkastet er der desuden fastsat regler for dosering af farvningspræparaterne. Udkastet fastlægger endvidere de krav, der skal overholdes for at virksomheder kan opnå tilladelse til at foretage farvning, herunder om godkendelse af farvningsanlæg på tankvogne. Endelig er der fastsat regler for udarbejdelse af lagerregnskab for farvede olieprodukter og farvningspræparater, og regler om kontrol.

Eventuelle bemærkninger til udkastet bedes afgivet senest fredag den 13. december 2002.

Spørgsmål mv. kan rettes til undertegnede på telefon 33 92 44 96 eller via e-mail (ths@skm.dk), hvortil også eventuelle høringssvar kan indsendes elektronisk.

Med venlig hilsen

 

Thomas Sørensen

Høringsliste – farvningsbekendtgørelse

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K.

Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10 – 12

1216 København K

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Miljøministeriet

Højbro Plads 4

1200 København K

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Holbergsgade2

1057 København K

Told- og Skattestyrelsen

Østbanegade 123

2100 København Ø.

Told- og skatteregion Frederiksberg

Finsensvej 15

2000 Frederiksberg

 

Energistyrelsen

Amaliegade 44 

1256 København K 

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K.

Konkurrencestyrelsen

Energikontoret

Nørregade 49

1165 København K.

Erhvervs- og boligstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Energiklagenævnet

Frederiksborggade 15

1360 København K.

Arbejdstilsynet

Landskronagade 33

2100 København Ø

Kommunernes Landsforening

Gyldenløvesgade 11

1600 København V.

Københavns Kommune

Rådhuset

1599 København V.

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Rådhus

2000 Frederiksberg

Amtsrådsforeningen i

Danmark

Dampfærgevej 22

2100 København Ø.

Advokatrådet

Advokaternes Hus

Kronprinsessegade 28

1306 Købehavn K

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Revisorernes Hus

Kronprinsessegade 8

1306 København K.

Foreningen af Registrerede Revisorer

Åmarksvej 1

2650  Hvidovre

Danske Energiselskabers Forening

Rosenørns Alle 9

1970 Frederiksberg C

Danske Fjernvarmeværkers Forening

Fjernvarmens Hus

Galgebjergvej 44

6000 Kolding

 

 

Foreningen af Danske Kraftvarme-

værker

Dyrupgårdvænget 77

5250 Odense SV

Brancheforeningen for biogas

Landbrugsraadet,

Axeltorv 3, 1. sal,

1609 København V


ELFOR

Rosenørns Alle 9, 3 sal,

1790 Frederiksberg C

 
Elsparefonden 

Toldbodgade nr. 57,

1253 København K

Eltra 

Fjordenvejen 1-11

7000 Fredericia

Energi E2 A/S 

Lautruphøj 5,

2750 Ballerup

 
NESA A/S 

Strandvejen 102

2900 Hellerup

Oliebranchens Fælles-Repræsentation

Vognmagergade 7

Postboks 120

1004 København K

 

 

Dansk Arbejdsgiverforening

Vester Voldgade 113

1790 København V

Dansk Industri

H.C. Andersens Boulevard 18

1785 København K.

Dansk Handel og Service

Vester Farimagsgade 19

1606 København V

Håndværksrådet

Amaliegade 31

1256 København K

HORESTA

Vodroffsvej 32

1900 Frederiksberg C

Dansk Transport og Logistik

Gammeltorv 18

Postbox 2250

1457 København K

Danske Entreprenører

Nørre Voldgade 106

Postbox 2125

1358 København K

LO

Islands Brygge 32 D,

2300 Kbh S

CO-Industri

Vester Søgade 12,2
1790 København V

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14

1651 København V.

SID

Kampmannsgade 4

Postboks 392

1790 København V.

Landbrugsrådet

Axeltorv 3,

1609 København V.

De Danske Landboforeninger

Vesterbrogade 4A

1620 København V

Dansk Familielandbrug

Vester Farimagsgade 6, 3

1606 København V

Landbrugets Rådgivningscenter

Udkærsvej 15

Skejby

8200 Århus N

Danmarks Fiskeriforening

H C Andersens Boulevard 37, 1

1553 København V

Landsforeningen Danske Maskinstationer

Jens Grøns Vej 2

7100 Vejle

Affaldsteknisk Samarbejde

Ovengaden Oven Vandet 48 E

1415 København K.

Reno-Sam

Håndværkervej 66

4000 Roskilde

Elkraft

Lautruphøj 5

2750 Ballerup

Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme

Att.: Henrik Lilja

Amaliegade 31

1256 København K.

Elsam

Overgade 45

Skærbæk

7000 Fredericia

Dansk Erhvervsgartnerforening

DEG

Hvidkærvej 29

5250 Odense SV

 

 

Foreningen af Rådgivende

Ingeniører

Kristianiagade 8

2100 København Ø.

HNG I/S,

Gladsaxe Ringvej 11,

2860 Søborg.

Dansk Naturgas A/S

Agern Allé 24-26

2970 Hørsholm

Den Danske Skatteborgerforening

Postboks 2276

1025 København K.

Dk-Teknik & Miljø

Gladsaxe Møllevej 15

2860 Søborg

Institut for miljøteknologi

Danmarks Tekniske Universitet

Bygning 115

2800 Kongens Lyngby

DOMS A/S

Formervangen 28

2600 Glostrup

Force Technology

Park Allé 345

2605 Brøndby

 

Dowling International Ltd.

Att. Mr. Kevin Dowling

60 Hebdon Road

London SW17 7NN

United Kingdom

 

Bekendtgørelse nr. xx af ddmm 2002

 

Bekendtgørelse om

farvning af gas- og dieselolier og petroleum

I medfør af § 24, og § 25, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 og under hensyn til Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum og Europa-Kommissionens Beslutning 2001/574/EF af 13. juli 2001 om et fælles stof til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum, fastsættes:

Kapitel 1

Omfang

§ 1. Gas- og dieselolier og petroleum, som omfattes af position 27 10 19 25, 27 10 19 41, 27 10 19 45 eller 27 10 19 49 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, som motorbrændstof i motordrevne driftsmidler, der helt eller delvis anvendes til virksomhed omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, eller som motorbrændstof i fiskerfartøjer, der omfattes af mineralolieafgiftslovens § 9 1, nr. 3, eller stk. 4, nr. 1, skal afgiftsmærkes.

Stk. 2. Afgiftsmærkningen består af et mærkestof og et farvestof.

Stk. 3. Som mærkestof anvendes Solvent Yellow 124, og som farvestof anvendes en speciel udgave af Solvent Blue 79 med CAS 90170-70-0 jf. § 3. Mærkestoffet og farvestoffet tilsammen benævnes fremover i bekendtgørelsen som farvningspræparatet. Gas- og dieselolier og petroleum må ikke tilsættes andre mærkestoffer eller farvestoffer til at indikere afgiftsdifferentiering.

Stk. 4. Gas- og dieselolier og petroleum, der er tilsat farvningspræparatet, benævnes fremover i bekendtgørelsen som farvede olieprodukter.

Stk. 5. Farvede olieprodukter må ikke anvendes som motorbrændstof til andet end de i stk. 1 nævnte formål. Dog er det tilladt at anvende farvede olieprodukter i andre fartøjer end de fartøjer, der er nævnt i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3 og stk. 4, nr. 1, bortset fra lystfartøjer. Desuden kan virksomheder omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3 anvende farvede olieprodukter i traktorer med videre, hvis anvendelse normalt giver adgang til godtgørelse af mineralolieafgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, såfremt den pågældende traktor med videre delvist anvendes til formål, der ikke giver adgang til godtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. Det er en forudsætning for, at der kan ydes godtgørelse for den del, der omfattes af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, at der foreligger fornøden dokumentation, jf. bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000.

Stk. 6. Farvningspræparatet må hverken helt eller delvis fjernes. Blanding af farvede olieprodukter med anden olie eller andre varer er ikke tilladt, jf. dog § 1, stk. 5, 3. pkt., og § 8, stk. 4.

§ 2. Ved udlevering af farvede olieprodukter skal afgiften berigtiges på grundlag af produktets karakter og anvendelse, jf. mineralolieafgiftslovens almindelige bestemmelser. Udleveres ufarvede olieprodukter fra registrerede oplagshavere til virksomheder registrereret efter mineralolieafgiftslovens § 4 a, kan afgiften dog berigtiges efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2 (anden gas- og dieselolie) og § 1, stk. 1, nr. 8 (anden petroleum).

 

Kapitel 2

Dosering

§ 3. Doseringen skal ske i forholdet 1 del farvningspræparat til 10.000 dele olieprodukt. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter ansøgning tillade, at der anvendes en anden dosering.

Stk.2. Farvningspræparatet skal bestå af følgende produkter opløst i et opløsningsmiddel med højt flammepunkt således, at dosering efter stk. 1 giver de anførte mængder af stofferne for hver liter leveret olie:

  1. 1) 0,0065 gram N-Ethyl-N-[2-(1-isobutoxyethoxy)ethyl]-4-(phenylazo)anilin (Solvent Yellow 124), og
  2. 2) 1,4-bis-N-dialkylaminoathraquinon blandingsprodukt med alkylgrupperne 2-ethylhexyl, 3-(2-ethylhexyloxy)propyl og 3-methoxypropyl (speciel version af C.I. Solvent Blue 79 med CAS 90170-70-0) i en mængde, der giver samme farveintensitet målt spektrofotometrisk ved 640 - 650 nm som 0,0050 g/l 1,4-N-bis(butylamino)anthraquinon (C.I. Solvent Blue 35).

Stk. 3. Farvningspræparatet skal doseres således, at udtagne stikprøver til enhver tid indeholder en korrekt koncentration af mærke- og farvestof indenfor en nøjagtighed på +/- 10 pct.

Kapitel 3

Tilladelse til farvning

§ 4. Farvning af gas- og dieselolier og petroleum må kun udføres af virksomheder, der har opnået tilladelse hertil af de statslige told- og skattemyndigheder. Tilladelsen kan kun meddeles virksomheder, der er registreret som oplagshavere efter mineralolieafgiftslovens § 3, stk. 1, og som afsætter olie eller petroleum, eller virksomheder registreret efter mineralolieafgiftslovens § 4 a.

Stk. 2. Farvning af gas- og dieselolier og petroleum må kun udføres i godkendte tankanlæg til opbevaring af afgiftspligtige olier og petroleum på raffinaderi eller depot, eller på udleveringsrampe til tankvogn, jf. mineralolieafgiftslovens § 5, eller ved injektion ved udlevering fra modelgodkendte farvningsanlæg monteret i forbindelse med volumenmåleanlæg i tankvogne.

§ 5. Tilladelse til farvning i godkendte tankanlæg til opbevaring af afgiftspligtige olier og petroleum på raffinaderi eller depot eller på udleveringsrampe til tankvogn er betinget af, at der foreligger en teknisk beskrivelse af farvningsproceduren. Virksomheden skal indgå en aftale med et inspektionsorgan, der uanmeldt skal udtage stikprøver af farvede olieprodukter 2 gange årligt. Virksomheden skal herudover have en procedure for egenkontrol, som skal sikre at farvningsanlægget og farvningen til stadighed er i overensstemmelse med bekendtgørelsens generelle principper om farvningsanlæggets upåvirkelighed mv. Det kontrolleres af inspektionsorganet i forbindelse med den i 2. pkt. nævnte stikprøvekontrol, at virksomhedens egenkontrol er beskrevet, og at den følges. Hvis egenkontrolproceduren ikke findes eller ikke følges skal inspektionsorganet underrette de statslige told- og skattemyndigheder. Har flere virks omheder med farvningstilladelse en fællesfarvning, gælder reglerne om egenkontrol for fællesvirksomheden.

§ 6. Farvningsanlæg monteret i forbindelse med volumenmåleanlæg i tankvogne, som fungerer ved injektion af farvningspræparatet (injektionsanlæg), skal være modelgodkendt af et af de statslige told- og skattemyndigheder bemyndiget laboratorium. Farvningsanlæg modelgodkendes i henhold til denne bekendtgørelses bilag I. Farvningsanlægget skal bestå af injektionsanlæg og styresystem.

Stk. 2. Ændringer i eller tilføjelser til en modelgodkendt konstruktion, skal så vidt angår ændringer med indflydelse på farvningsanlæggets korrekte virkemåde, beskrives i en ansøgning om en tillægsgodkendelse eller en ny modelgodkendelse for det pågældende farvningsanlæg og godkendes af et af de statslige told- og skattemyndigheder bemyndiget laboratorium.

§ 7. Installation og montage af farvningsanlæg beregnet til montering i forbindelse med volumenmåleanlæg i tankvogne skal udføres i henhold til modelgodkendelsens installationsvejledning. Modelgodkendelsen og installationsvejledningen skal sikre farvningsanlægget mod uautoriserede indgreb samt sikre doseringsnøjagtigheden jf. § 3. Hvis der udleveres både farvede og ufarvede olieprodukter via samme udleveringssystem, skal der etableres en skylleprocedure jfr. § 8, stk. 3. Farvningsanlæggets funktion skal være førstegangsinspiceret af et af de statslige told- og skattemyndigheder bemyndiget inspektionsorgan, før farvningsanlægget tages i brug. Inspektion sker i henhold til denne bekendtgørelses bilag II.

Stk. 2. Adgang til farvningsanlæggets styresystem må kun foretages af en anden ansvarlig medarbejder end den, der forestår udleveringen af olieprodukter fra tankvognen.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte bestemmelser om plombering.

Stk. 4. Farvningsanlægget skal være monteret med følere m.v., så der automatisk sker driftstop ved tørløb af farvebeholder, ved driftsfejl ved injektor, ved forsøg på under udlevering at ændre produktet fra et farvet olieprodukt til et ufarvet olieprodukt eller ved en anden fejl, der kan påvirke farvedoseringen.

Stk. 5. Farvebeholderen skal være forsynet med en kobling, som hindrer utilsigtet påfylding af andre produkter end farvningspræparatet.

Stk. 6. Forinden hver udlevering skal der ske en aktivering af, om der skal udleveres farvede eller ufarvede olieprodukter.

Stk. 7. Farvningsanlægget skal være omfattet af et styresystem, der sikrer, at der altid er overensstemmelse mellem det faktisk leverede olieprodukt og det registrerede olieprodukt og det på udleveringsdokumentet anførte olieprodukt (farvet eller ufarvet). Farvedoseringen skal ske, således at det ikke er muligt at udtage ufarvet olie imellem to farvedoseringer. Det må ikke være muligt at skylle eller dræne farvebeholderen uden speciel adgang, jf. stk. 2. For at sikre korrekt farvning skal farvningsanlæggets opbygning sikre, at doseringen udføres med luftfri farvningspræparat.

§ 8. Anlæg, tanke m.v., der anvendes til opbevaring af farvede levering af farvede og

ufarvede olieprodukter via samme leveringssystem på tankvogne, må ikke anvendes til opbevaring af andre varer. Forinden overgang til opbevaring af andre varer, skal tankene m.v. tømmes for farvede olieprodukter og om nødvendigt renses i et omfang, der medfører at bestemmelsen i stk. 4 bliver overholdt.

Stk. 2. Virksomheder kan levere både farvede og ufarvede olieprodukter påfyldt samme tankvogns forskellige tankrum, uden at der fra de enkelte tankrum er separate udleveringssystemer. En forudsætning herfor er dog, at virksomheden etablerer en procedure, herunder en skylleprocedure eller et system, der sikrer, at farvede olieprodukter ledes bort fra udleveringssystemet, således at ufarvede olieprodukter højst indeholder den i stk. 4, nævnte andel af farvede o lieprodukter, og at farvede olieprodukter er farvet korrekt jf. § 3.

Stk. 3. Virksomheder, der leverer både farvede og ufarvede olieprodukter via samme udleveringssystem fra farvningsanlæg monteret i tankvogn skal etablere en procedure, herunder en skylleprocedure eller et system, der sikrer, at ufarvede olieprodukter højst kan indeholde den i stk. 4, nævnte andel af farvede olieprodukter, og at farvede olieprodukter er farvet korret jf. § 3. Der må kun skylles farvede olieprodukter til beholdere med farvede produkter og ufarvede ol ieprodukter til beholdere med ufarvede produkter eller skylles til tom tank.

Stk. 4. Et ufarvet olieprodukt må indeholde maksimalt 3 pct. farvet olieprodukt, uden at det betragtes som et farvet olieprodukt jfr. § 3, stk. 3.

Kapitel 4

Regnskabsbestemmelser

§ 9. Virksomheder, som har tilladelse til at foretage farvning af olieprodukter, jf. § 4, stk. 1, skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af farvede olieprodukter.

Stk. 2. Virksomhederne skal endvidere føre regnskab over tilgang og forbrug af farvningspræparatet.

Stk. 3. Virksomhedernes regnskaber skal være tilrettelagt på en sådan måde, at virksomhederne for hvert depot opgør sit forbrug af farvningspræparatet og den mængde farvede olieprodukter, der er fremstillet på depotet.

Stk. 4. Virksomheder, der både leverer farvede og ufarvede olieprodukter påfyldt samme tankvogns forskellige tankrum gennem samme udleveringssystem, skal for hver tankvogn føre regnskab over tilgang og udlevering af farvede og ufarvede olieprodukter. Regnskabet skal tilrettelægges således, at der ved skift ved leveringen fra et farvet til et ufarvet olieprodukt og omvendt sker registrering af skylning. Virksomhederne skal for hvert farvningsanlæg indrettet p& aring; tankvogn opgøre forbruget af farvningspræparatet og den mængde farvede olieprodukter, der er udleveret fra eller fremstillet på farvningsanlægget. Hvis der sker levering af både farvede og ufarvede olieprodukter gennem samme udleveringssystem, skal regnskabet tilrettelægges således, at der sker registrering af skylning.

Stk. 5. Opgørelse og afstemning af forbruget af præparatet med mængden af farvede olieprodukter for hvert depot og farvningsanlæg indrettet på tankvogn skal foretages ved udgangen af hver måned. Viser opgørelserne større uoverensstemmelser, jf. § 3, stk. 3, skal virksomhederne omgående give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.

Stk. 6. Adgangen til at føre et samlet regnskab for hvert depot er betinget af, at virksomheden indgår en aftale med et inspektionsorgan, der uanmeldt for hvert farvningsanlæg skal udtage stikprøver af farvede olieprodukter 2 gange årligt.

Stk. 7. Ved enhver udlevering af farvede olieprodukter skal det angives på udleveringsdokumentet samt fremgå af fakturaen, at der er tale om farvede olieprodukter. Ved farvning fra tankvogne skal faktura eller udleveringsseddel endvidere indeholde oplysninger, der kan identificere, hvilket farvningsanlæg, der er anvendt ved farvningen.

Stk. 8. Virksomhederne skal sikre, at selvstændige transportører, som på vegne af virksomheden, transporterer gas- og dieselolie og petroleum, overholder bekendtgørelsens bestemmelser, herunder bestemmelserne om regnskab, kontrol og opbevaring af dokumenter.

§ 10. Regnskabet føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab.

Stk. 2. Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet, føres et specielt regnskab, der skal afstemmes til forretningsregnskabets registreringer.

Stk. 3. Regnskabsmaterialet, herunder også laboratoriers løbende kontrolrapporter over farvede olieprodukter og farvningsudstyr skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Kapitel 5

Kontrolregler m.v.

§ 11. Bestemmelserne i §§ 22 og 23 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse på de i bekendtgørelsen anførte virksomheder, køretøjer og farvningsanlæg.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 22, skal efterkomme de statslige told- og skattemyndigheders anvisning vedrørende opbevaring med videre af farvede olieprodukter og skal på forlangende give enhver oplysning om olieproduktets anvendelse.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse udtage prøver af virksomhedernes beholdning af olieprodukter og af farvningspræparatet uden beregning.

Stk. 4. Selvstændige transportører, som på tankvogne transporterer olieprodukter på vegne af den registrerede oplagshaver eller den registrerede farvningsvirksomhed, skal efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder, fremvise køretøjet hos den registrerede oplagshaver eller den registrerede farvningsvirksomhed.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid anmode de registrerede virksomheder om at oplyse, hvilke selvstændige transportører, de har anvendt.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 12. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for de statslige told- og skattemyndigheder, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter mineralolieafgiftslovens § 25, stk. 3. Bestemmelserne i samme lovs § 25, stk. 4, og § 26, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  1. overtræder § 1, stk. 1, 3, 5 og 6, § 3, § 4, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, 2 og 4-7, § 8, stk. 1- 3, § 9, § 10, § 11, stk. 2 og 4, § 13, stk. 2, 2. pkt., og § 14, stk. 2, eller
  2. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 5, eller § 6, stk. 2.

 

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 13. De statslige told- og skattemyndigheder kan tilbagekalde virksomhedernes tilladelse til farvning og modelgodkendelse af farvningsanlæg, hvis farvningsanlæggene anvendes eller indrettes på en sådan måde, at farvningsanlæggene ikke opfylder de stillede krav til nøjagtighed, farvningsanlæggets indretning m.v., eller at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 11, ikke kan udføres på en rimelig må ;de.

Stk. 2. Alle omkostninger forbundet med godkendelse, montering og drift af farvningsanlæg samt indkøb af mærkestof og farvestof til farvningspræparatet, laboratorietester og eventuelle øvrige omkostninger ved ordningen påhviler virksomhederne. Prøver af farvningspræparatet samt af olieprodukter skal på de statslige told- og skattemyndigheders anmodning indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Ved uberettiget anvendelse af farvede olieprodukter kan de statslige told- og skattemyndigheder stille krav om, at brændstoftanke, beholdere m.v. skal tømmes og renses forinden overgang til opbevaring af andre varer end farvede olieprodukter.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelser

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Farvning af olieprodukter, jf. § 1, stk. 1, skal ske med virkning fra den 1. juni 2003.

 

Skatteministeriet den

 

Svend Erik Hovmand

/ John Fuhrmann

Bilag I

Modelgodkendelse og modelprøvning af farvningsanlæg

beregnet til montering i tankvogne

For modelgodkendelse og modelprøvning af farvningsanlæg, som skal virke efter et injektionsprincip, er følgende retningslinier gældende:

Dokumentation

Ansøgning indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder. Modelgodkendelsen, evt. tillægsgodkendelse og modelprøvningen skal foretages af et af de statslige told- og skattemyndigheder bemyndiget laboratorium.

Ansøgningen skal indeholde beskrivelse og dokumentation af det ansøgte farvningsanlæg i følgende omfang:

Ansøger

Virksomhedens navn og adresse

Art

Angivelse af det princip farvningsanlægget fungerer efter

Type

Producentens typebetegnelse for farvningsanlægget

Anvendelse

Om farvningsanlægget skal kunne anvendes generelt eller kun til specificerede typer af volumenmåleanlæg. Beskrivelse af hvordan farvningsanlægget påbygges/monteres i forbindelse med volumenmåleanlægget

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse af det samlede farvningsanlæg, herunder en teknisk beskrivelse af funktioner, som omfatter alle betjeningsfunktioner og sikkerhedssystemer, der er monteret for at hindre uautoriserede indgreb

Flowdiagram/principskitse

Beskrivelse af konstruktion med konstruktionstegning, som indeholder flowdiagram/principskitse for injektionsdelen med tilhørende stykliste indeholdende antal, benævnelse, fabrikat og typenummer på alle funktionsdele

Kredsløbsdiagram

Kredsløbsdiagram for styresystemet med angivelse af komponentdata, typebetegnelse, forbindelsesveje, forbindelsesstik, samt ind- og udgangsparametre

Software

En overordnet programdokumentation og programudskrift af doserings- og styresystem, herunder programversion

Foto eller tegning

Foto eller tegning til identifikation af farvningsanlægget set fra brugersiden

Plombering

Forslag til plomberings- og/eller sikringsbeskrivelse af relevante komponenter

Modelgodkendelsesattest

Ved modelgodkendelse af farvningsanlæg forstås den beslutning, som medfører anerkendelse af, at farvningsanlæggets konstruktion opfylder de statslige told- og skattemyndigheders krav. Når et farvningsanlæg er modelgodkendt, kan enkelteksemplarer af samme model anvendes til farvning af gas- og dieselolier og petroleum.

Ændringer i eller tilføjelser til et modelgodkendt farvningsanlæg, skal så vidt angår ændringer med indflydelse på farvningsanlæggets korrekte virkemåde, beskrives i en tillægsgodkendelse.

Modelgodkendelse dokumenteres gennem udstedelse af en modelgodkendelsesattest. Attesten skal som minimum indeholde følgende punkter:

Systembetegnelse

Hver enkelt modelgodkendelse tildeles en systembetegnelse

Beskrivelse/foto eller tegning

Skal bruges til identifikation af farvningsanlægget

Gyldighedsperiode

Producent

Ansøger

Art

Type

Anvendelse

Måledata

Mindste farvedoseret olieudlevering (MFU)(liter)

Mindste olieudleveringsflow med farvedosering (Qmin)(l/m)

Største olieudleveringsflow med farvedosering (Qmax)(1/m)

Inspektionsbestemmelser:

Inspektionstermin

Der foretages reinspektion af hvert enkelt farvningsanlæg med samme tidsinterval som efter gældende bestemmelser om verifikation af volumenmåleanlæg, samt hvis farvningsanlæggets sikringsplombering er brudt eller defekt, og efter indgreb, der kan have betydning for doseringens nøjagtighed.

Påskrifter på godkendelsesskilt

Farvningsanlæg, systembetegnelse, Qmax, Qmin og MFU

Plombering

Plomberingsbeskrivelse af farvningsanlæg og styresystem

Konstruktion

Beskrivelse af farvningsanlæggets opbygning og virkemåde herunder komponentliste med benævnelse, fabrikat og type af de enkelte relevante komponenter. Desuden beskrivelse af de fra volumenmåleanlægget benyttede komponenter (pulsgiver, flowcomputer, printer etc.)

Tekniske bilag

Hvis udførelse af inspektionen kræver indgående teknisk beskrivelse, udarbejdes teknisk bilag med mere detaljeret beskrivelse af farvningsanlæggets virkemåde

Dokumentation

De statslige told- og skattemyndigheders godkendelse af attesten

Underskrift og dato

Modelprøvning

I forbindelse med modelgodkendelse vil de statslige told- og skattemyndigheder forlange et komplet farvningsanlæg til rådighed til brug ved modelprøvning.

Men i de tilfælde, hvor prøvning af korrekt dosering i Qmin og Qmax og prøvning af korrekt dosering ved variabel batterispænding, ikke kan foretages, når farvningsanlægget er monteret på tankvognenes volumenmåleanlæg, kan de statslige told- og skattemyndigheder forlange, at disse prøvninger foretages i laboratoruim, inden farvningsanlægget monteres på tankvognen.

Arten og omfang af prøvningen fastsættes ud fra farvningsanlæggets konstruktion og virkemåde. Som generelle prøvninger foretages følgende:

  1. Prøvning ved korrekt dosering i Qmin og Qmax
  2. Prøvning af korrekt dosering ved variabel batterispænding i det af ansøger opgivne batterispændingsområde. (5 procent under laveste og 5 procent over højeste batteri spænding) Eller krav om spændingsovervågning, som umuliggør udlevering ved spændingsfald/stigning
  3. Følgende funktionsprøvninger foretages i den udstrækning, de er relevante:
    1. prøvning af funktioner for omskiftning mellem farvet og ufarvet olieprodukt, samt at der på udprintning af udleveringsdokument og faktura anføres det korrekte produkt (der må ikke kunne udskrives faktura på farvede olieprodukter, hvis farvningsanlæg- get er ude af drift)
    2. prøvning af niveaumåler for lav stand i farvestofbeholderen
    3. prøvning af sikring mod omskiftning mellem farvet/ufarvet olieprodukt under udmåling. Omskiftning må kun kunne finde sted, når udmåling er slut og udprintning udført
    4. prøvning for stop af udmåling ved svigt i farvetilsætning
    5. prøvning af udprintning/fakturering kontrolleres at være i overensstemmelse med den af volumenmåleanlægget udmålte mængde
    6. prøvning af funktion, som sikrer at udlevering først kan påbegyndes efter aktivt valg af farvet og ufarvet olieprodukt (hvis systemet automatisk giver ufarvet produkt, medmindre der aktivt vælges farvet, betragtes dette som et aktiv valg af ufarvet)
    7. prøvning af om farvebeholderen umiddelbart kan påhældes anden væske (farvebeholderen skal være forsynet med en kobling, som hindrer fejlagtig påfyldning af andre produkter end farvningspræparatet)

Generelle krav til farvningsanlæg

Farvningsanlægget skal opfylde anførte krav og tolerancer.

Påbygning af farvningsanlæg i forbindelse med volumenmåleanlæg skal ske i overensstemmelse med Erhvervs- og Boligstyrelsens gældende krav til typegodkendelse og verifikation af volumenvæskemåler/-anlæg, herunder måletekniske direktiver og måletekniske meddelelser.

Injektorer for tilsætning af farvningspræparatet skal være udformet på en måde, som sikrer korrekt farvning af olieprodukterne. Der må ikke kunne foretages en simpel adskillelse af farvet/ufarvet olieprodukt efter, at der er tilsat farvningspræparat.

Impulser til styring af farvningsanlæggets dosering, skal udtages efter volumenmåleanlæggets reguleringspunkt.

Plombering

Farvningsanlægget skal beskyttes mod ændringer af parametre som influerer på doseringsmængden. Ligeledes skal kontrolsystemet beskyttes mod ændringer af parametre, som er bestemmende for korrekt farvning. Når adgang til parametre, som medvirker til korrekt farvning ikke er beskyttet med mekaniske plomberinger, skal beskyttelsen opfylde følgende betingelser:

Adgang skal kun være mulig for anden medarbejder end den, der forestår udlevering af olieprodukter fra tankvognen

Enhver indgriben registreres og gemmes i 5 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag II

Inspektion af farvningsanlæg beregnet til montering i tankvogne

For inspektion og reinspektion af farvningsanlæg, som skal virke efter et injektionsprincip, er følgende retningslinier gældende:

Førstegangsinspektion

Hvert enkelt farvningsanlæg skal førstegangsinspiceres af et af de statslige told- og skattemyndigheder bemyndiget inspektionsorgan, før farvningsanlægget tages i brug. Inspektionen skal omfatte:

  1. Kontrol af overensstemmelse med modelgodkendelsesattest
  2. Kontrol af korrekt farvedosering ved olieprøveudtag
  3. Kontrol af korrekt udleveringsdokument/faktura udskrift
  4. Kontrol af korrekt farvedosering (tolerance højst 3 procent farvet olie) efter evt. skylleprocedure ved olieprøveudtag
  5. Plombering/sikring i henhold til modelgodkendelsesattest

 

Reinspektion

Der foretages reinspektion af hvert enkelt anlæg med samme tidsinterval, som efter gældende bestemmelser om verifikation af volumenmåleanlæg. Reinspektionen skal omfatte:

  1. Kontrol af overensstemmelse med modelgodkendelse, herunder kontrol af korrekt/komplet plombering/sikring
  2. Kontrol af korrekt farvedosering ved olieprøveudtag
  3. Kontrol af korrekt udleveringsdokument/faktura udskrift