Rådsmøde økonomi- og finansministre 25/11 02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 224)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, Alm. del - bilag 36
(Løbenr. 4460)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. november 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 25. november 2002 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
|
14. november 2002 |
Aktuelt notat vedrørende ECOFIN-rådets møde den 25. november
1. Baggrund og indhold
Rådet skal på mødet den 25. november gennemføre sin anden og sidste behandling af EU's budget for 2003 på grundlag af Europa-Parlamentets 1. behandling under plenarforsamlingen den 21.-24. oktober 2002. Der skal desuden afholdes samråd med Europa-Parlamentet om EU's budget.
Endvidere skal Rådet behandle ændringsskrivelse nr. 3 til budgetforslaget for 2003 angående korrektion af landbrugsudgifterne og opgørelse af budgetoverskud i 2002 som Kommissionen har vedtaget den 30. oktober, ligesom ændringsskrivelse 1 angående de finansielle aspekter af den foreslåede fiskerireform endnu ikke er behandlet af budgetmyndighederne. Ændringsskrivelse 2 vedrørende en række tekniske omlægninger er tiltr&ari ng;dt.
1) Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.
Som afslutning på dagsorden 2000-forhandlingerne på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts 1999 aftalte medlemslandene udgiftsmæssige lofter for hver af de 7 kategorier i årene 2000-2006, jf. Tabel 1, samt for udvidelsen af EU. Udgiftslofterne - de såkaldte finansielle perspektiver - er omtrent opbrugt i alle kategorier i Kommissionens budgetforslag fra maj med undtagelse af landbrugsområdet, hvor udviklingen i priser og valutakurs er medfører en betydelig margen.
Rådets 1. behandling
Rådet havde den 19. juli sin 1. behandling (læsning) af
Kommissionens budgetforslag for 2003. Efter 1. behandlingen udgjorde budgettet
99.548 mio. euro i forpligtelsesbevillinger og 96.992 mio. euro i
betalingsbevillinger. I forhold til Kommissionens budgetforslag for 2003 har
Rådet reduceret forpligtelserne med 0,5 pct. og betalingerne med 1,3 pct.
Sammenlignes med det vedtagne 2002-budget er der tale om en stigning i
forpligtelsesbevillingerne på 1,0 pct. og betalingsbevillingerne på 1,4 pct.
I forbindelse med Rådets 1. behandling blev der afholdt samråd med repræsentanter fra Europa-Parlamentets budgetudvalg. Der blev indgået aftale om en væsentlig del af EU's budget for 2003, idet der blev opnået enighed om, at de administrative udgifter (udgiftskategori 5) skal holdes indenfor de finansielle perspektiver samt at Rådssekretaritets andel heraf skal udgøre 430 mio. euro. Dette indebærer en afvisning af Kommissionens forsla g om anvendelse af 66 mio. euro ud over de finansielle perspektiver via det såkaldte fleksibilitetsinstrument. Fleksibilitetsinstrumentet giver mulighed for hvert år at anvende yderligere 200 mio. euro, som ikke på forhånd er fordelt på udgiftskategorierne. Aftalen indeholder endvidere mulighed for fremrykning af udgifter (front loading), hvilket vil sige, at ikke-anvendte midler på 2002-budgettet kan overføres til anvendelse til aktiviteter, der var planlagt finan sieret i 2003. Dette sker via vedtagelse af et tillægs- og ændringsbudget for 2002-budgettet.
Herudover blev der afgivet en række fælles erklæringer om den budgetmæssige håndteringen af en række forhold (vedlagt):
- At Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) skal finansieres inden for de finansielle perspektiver. Der er fælles forståelse for behov for finansiering af EU's stigende indsats.
- Præcisering af, at nødhjælpsreserven (217 mio. euro årligt) også kan anvendes til civil krisestyring.
- At Europa-Parlamentet kan anvende den indgåede førtidspensioneringsaftale også for en række afgående midlertidigt ansatte.
- At de resterende midler til omstrukturering af den spanske og portugisiske fiskeflåde (27 mio. euro) efter den manglende fiskeriaftale med Marokko sidste år skal tilvejebringes.
- Accept af Kommissionens forslag til bevillinger til internationale fiskeriaftaler.
- At Kommissionen skal undersøge om midler til bekæmpelse af dyresygdomme er tilstrækkelige.
På den baggrund vedtog Rådet en 1. behandling af budgettet for 2003 med følgende hovedindhold:
- Landbrugsbevillingerne blev reduceret med 288 mio. euro under udgiftskategori 1A begrundet i det faktiske træk på bevillingerne i tidligere år. For landdistriksstøtten (underkategori 1B) fastholdes bevillinger op til udgiftsloftet.
- På strukturfondsområdet blev Kommissionens forslag om anvendelse af 27 mio. euro til omstrukturering af den spanske og portugisiske fiskeriflåde via fleksibilitetsinstrumentet taget ud, idet man dog som nævnt var enige med Parlamentet om, at der skulle findes finansiering for dette. Derudover er bevillingerne fastsat til loftet i de finansielle perspektiver, jf. kravet herom i Dagsorden 2000-aftalen.
- EU’s interne politikker blev beskåret med 41 mio. euro, herunder bl.a. en række agenturer (ikke miljøagenturet i Danmark), bevillinger til information og støtte til transeuropæiske net. Reduktionen er begrundet i realistisk budgettering i henhold til rådsbeslutninger og faktiske træk på bevillingerne i tidligere år samt behov for margen (råderum) til uforudsete udgifter.
- Bevillinger til EU’s eksterne politikker blev reduceret med 20 mio. euro, herunder til Latinamerika (6 mio. euro), bistand til Øst- og Centralasiatiske samarbejdslande (12 mio. euro), sygdomsbekæmpelse, herunder tilskud til Verdenssundhedsfonden (15 mio. euro) og EU’s reaktionsmekanisme (5 mio. euro), mens bevillinger til EUs indsats for civil krisestyring (FUSP-budgettet) blev hævet (7,5 mio. euro) ligesom bevillingen til Øst-Timor euro). Reduktionerne er begrundet i dels realistisk budgettering, dels behov for margen til uforudsete udgifter.
- De administrative udgifter blev fastsat i henhold til aftalen med Europa-Parlamentet. Rådets læsning indeholder en reduktion på ca. 90 mio. euro i 2003, når der tages højde for ekstra midler til finansiering af offentliggørelse af fællesskabets lovsamling på kandidatlandenes sprog.
- Forpligtelsesbevillinger til førtiltrædelsesstøtte blev fastholdt på det maksimale beløb i henhold til de finansielle perspektiver.
- På landbrugsområdet er Parlamentet godt og vel søgt tilbage til Kommissionens budgetforslag. Endvidere har Parlamentet foreslået opdeling således at støtte til transport af levende dyr optræder på selvstændige budgetlinjer, hvorved disse tydeliggøres og afgrænses. Dette indgår ligeledes i ændringsskrivelse 3 fra Kommissionen, jf. nedenfor. For landdistriksst øtten (underkategori 1B) fastholdes bevillinger op til udgiftsloftet, som Rådet også foreslog.
- Angående strukturforanstaltninger har Parlamentet genindsat 27 mio. euro til finansiering af omstrukturering af den spansk og portugisiske fiskeriflåde finansieret via fleksibilitetsinstrumentet.
- Under interne politikker har Parlamentet foreslået anvendt 119 mio. euro ekstra, herunder bl.a. til uddannelse (11 mio. euro), information og kommunikation (27 mio. euro), den sociale dimension og beskæftigelse (10 mio. euro), arbejdsmarked og teknologisk innovation (12 mio. euro), energi (8 mio. euro), transport (7 mio. euro), transeuropæiske net (15 mio. euro), retlige indre anliggender (8 mio. euro), miljø (7 mio. euro) og det indre marked ( 13 mio. euro). De finansielle perspektiver er respekteret, men med lille margen (2-3 mio. euro).
- For EU’s eksterne politikker foreslår Parlamentet overskridelse af loftet med 75 mio. euro under henvisning til anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet, hvor Rådet 1. behandling havde en uforbrugt margen på 80 mio. euro. Parlamentet henfører overskridelsen til 63 mio. euro til Afghanistan og 12 mio. euro til Verdenssundhedsfonden, idet der dog samlet stort set ikke sker en forhøjelse af bevillingerne til Afghanistan. Forhøje bevillingerne udgøres primært af ekstrabevillinger til samarbejdsrelationer (107 mio. euro, heraf 65 mio. euro til Verdenssundhedsfonden), Latin Amerika (13 mio. euro), bistand til Øst- og Centralasiatiske samarbejdslande (17 mio. euro), CARDS-programmet vedrørende støtte til det vestlige Balkan, jf. nedenfor (10 mio. euro) og Asien-programmet (6 mio. euro). Forhøjelsen af bevillingerne til Verdenssundhedsfonden sker under henvisning til, at Kommissionen derved forv entes at få en plads i Verdenssundhedsfondens bestyrelse, som det også er tilfældet i år.
- Angående EU’s administrative udgifter respekterer Parlamentet den indgåede budgetaftale. Der er afsat en margen på 19 mio. euro, hvilket er 3 mio. euro højere end Rådet. Efter Rådets 1. behandling har korrektion af lønreguleringsprocenten betydet en mindreudgift på 15-20 mio. euro. i forhold til det budgetterede.
- Angående førtiltrædelsesstøtten har Parlamentet ligesom Rådet budgetteret med fuld anvendelse af de finansielle perspektiver.
Betalingsbevillingerne blev reduceret med i alt ca. 1,3 mia. euro, heraf 288 mio. euro på landbrugsområdet, jf. reduktionen i forpligtelser (ikke-opdelte bevillinger) samt 525 mio. euro til strukturforanstaltninger og 300 mio. euro til førtiltrædelsesstøtte begrundet i erfaringer med betalingsafløbet i tidligere år.
Europa-Parlamentets 1. behandling
Europa-Parlamentets 1. behandling (læsning) af EU’s budget for 2003 fandt sted under plenarforsamlingen den 21.-24. oktober 2002. Resultatet er forhøjelser af budgettet i forhold til Kommissionens forslag på 0,2 pct. og 1,7 pct. for hhv. forpligtelser og betalinger og i forhold til Rådets 1. behandling på 0,6 pct. og 3,0 pct. for hhv. forpligtelser og betalinger.
I forhold til Rådets budgetforslag for forpligtelser kan følgende fremhæves:
Endvidere har Parlamentet sat halvdelen af bevillingerne til nye agenturer uden endelig placering i reserve. Det drejer sig om Agenturet for Luftfartsikkerhed, Det Maritime Agentur og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Dette sker for at lægge pres på Rådet for at træffe afgørelse om agenturernes placering.
Angående EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) har Parlamentet vedtaget et budget på 30 mio. euro mod Rådets 47,5 mio. euro. Til gengæld har Parlamentet overført 10 mio. euro til CARDS-programmet til dækning af EU's overtagelse af FNs politimission i Bosnien-Herzegovina. I bemærkningerne til ændringsforslaget anføres, at Parlamentet ønsker en ny interinstitutionel aftale mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen om ind førelse af en konsultationsprocedure med Parlamentet ved aktioner under EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, når dette er muligt samt udvidet information til Parlamentet om FUSP-projekter. Rådssekretariatet har foreløbig meddelt, at finansieringen via CARDS-programmet ikke er lovligt. Information til Parlamentet om EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er nøje reguleret i traktaten og i den inter-institutionelle aftale (art. 40), ligesom det er t at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er Rådets kompetenceområde (TEU art. 14 og 21).
Betalingsbevillingerne har Parlamentet fastsat 2,9 mia. euro højere end Rådet, hvilket fordeles med 1,5 mia. euro ekstra til strukturforanstaltninger, 0,7 mia. euro ekstra til førtiltrædelsesstøtte, 0,3 mia. euro ekstra til eksterne foranstaltninger, 0,3 mia. euro ekstra til landbrug og 0,1 mia. euro ekstra til interne politikker.
Ændringsskrivelse nr. 1
Kommissionen har fremlagt forslag til fiskerireform, der bl.a. indeholder ekstraudgifter til ophugningsstøtte i forbindelse med reduktioner i fiskerikvoter. Udgifterne udgør i henhold til forslaget i alt 272 mio. euro i 2003-2006. 240 mio. euro kan findes ved omprioriteringer inden for fiskeriordningerne. Kommissionen har på den baggrund fremlagt et ændringsforslag til budgettet for 2003, hvori det foreslås, at de resterende 32 mio. euro finansieres via anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet under udgiftskategori 2. strukturforanstaltninger. Da forhandlingerne om reformen forventes færdigforhandlet efter Rådets 2. behandling har Rådet foreløbigt udsat behandlingen af ændringsskrivelsen, hvilket er meddelt pr. brev til Parlamentet.
Ændringsskrivelse nr. 3
Kommissionen har den 30.
oktober 2002 vedtaget ændringsskrivelse nr. 3 til budgetforslaget for 2003.
Ændringsskrivelsens hovedformål er at justere for den seneste udvikling i
markedsforhold og dollarkurs på landbrugsområdet, foretage ændring i henhold til
internationale fiskeriaftaler samt indbudgettere Kommissionens foreløbige
forventede overskud på landbrugsområdet i 2002 på 2003-budgettet.
Justering af landbrugsudgifterne udgør –337,4 mio. euro. Kommissionen har foretaget en række justeringer af de forventede udgifter, men peger især på to modsatrettede effekter. Som følge af fremrykning af direkte indkomststøtte fra 2003 til 2002 opnås en markant besparelse i 2003 primært på korn (-974 mio. euro). Fremrykningen skyldes dels støtte til oversvømmelsesramte områder i primært Tyskland, del slash;tte til tørkeramte områder i Italien. Modsat er dollarkursen steget fra 88 (US-dollar pr. 100 euro) til 98. Kursen baseres på gennemsnittet fra 1. juli til 30. september 2002. Dette medfører stigende udgifter især inden for mælk (560 mio. euro) og sukker (143 mio. euro).
Kommissionen anfører, at 3 fiskeriaftaler med Angola, Senegal og São Tomé & Principe initieret i 2002 er forelagt eller vil snarest blive forelagt Rådet og Parlamentet. Dette medfører forslag om en overførsel af bevillinger på 30 mio. euro fra en reserve under udgiftskategori 4 (eksterne politikker).
Endvidere anfører Kommissionen, at der forventes et betalingsoverskud på EU's budget på 500 mio. euro i 2002 på landbrugsområdet, som foreslås opført som en indtægt på 2003-budgettet, jf. tidligere praksis.
Kommissionen lægger endelig op til en opdeling af eksportrestitutioner til henholdsvis kød og levende dyr, jf. Parlamentets anmodning i forbindelse med Parlamentets 1. behandling. Dette sker af hensyn til øget gennemsigtighed.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forhandlingerne vedrører EU's eget budget for 2003 og bør således foretages på fællesskabsniveau. Der er ikke foretaget særskilt vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet for budgettets enkelte udgiftsposter.
3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens budgetforslag for 2003 indebærer et dansk EU-bidrag på 15,2 mia. kr. (kurs 7,43 kr./euro). I 2002 er der på finansloven budgetteret med et dansk bidrag på 15,1 mia. kr. for budgetåret 2002.
Europa-Parlamentets budgetforslag vil indebære et dansk
merbidrag til finansieringen af EU’s budget i 2003 på ca. 260 mio. kr., hvor
Rådets 1. behandling gav en reduktion i forhold til Kommissionens budgetforslag
på ca. 200 mio. kr.
Kommissionens forslag til ændringsskrivelse 1 vil betyde, at det danske bidrag forhøjes med ca. 0,5 mio. kr. Ændringsskrivelse 3 vil betyde en nedsættelse af det dansk EU-bidrag på i alt ca. 130 mio. kr.
4. Seneste forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik forelagt aktuelt notat forud for ECOFIN-rådets 1. behandling af EU's budget for 2003 den 19. juli 2002.