Rådsmøde retlige og indre anliggender 14-15/10-02 Pressemeddelelse

Rådet opfordrer Coreper og SCIFA + til at sørge for, at der er overblik over og stor overvågning af de projekter, der er sat i gang, og til at overveje målrettede initiativer, som fremlægges af medlemsstaterne, for at styrke den operative kapacitet i alle situationer, hvor der er behov for en hurtig indsats. Rådet opfordrer desuden Kommissionen til fortsat at prioritere en integreret, samlet og velafbalanceret bekæmpelse af ulovlig indvandring.

En effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring kræver passende finansielle midler, der skal tildeles over fællesskabsbudgettet og medlemsstaternes nationale budgetter. I den forbindelse understreger Rådet betydningen af opfordringen til Kommissionen om i slutningen af oktober 2002 at forelægge en rapport om de finansielle fællesskabsmidlers effektivitet og tilstrækkelighed for så vidt angår

– tilbagesendelse af illegale indvandrere og afviste asylansøgere,

– forvaltning af de ydre grænser og

– asyl- og migrationsprojekter i tredjelande, herunder teknisk og finansiel bistand, der kan styrke deres operationelle kapacitet, navnlig med henblik på indgåelse af tilbagetagelsesaftaler.

Efter at have vurderet denne rapport vil Rådet tage stilling til, hvilke skridt der er behov for at tage. En fælles indsats fra Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne til bekæmpelse af ulovlig indvandring vil være langt mere omkostningseffektiv end støtte til et stadigt stigende antal illegale indvandrere.

Rådet lægger i overensstemmelse med konklusionerne fra Sevilla vægt på betydningen af at samarbejde med tredjelande om at forebygge og bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel, og det anmoder Kommissionen om at fortsætte forhandlingerne om tilbagetagelsesaftaler.

Rådet vil vende tilbage til spørgsmålet på sin næste samling med henblik på at iværksætte specifikke tiltag i overensstemmelse med konklusionerne fra Sevilla.

Formandskabet vil i begyndelsen af december 2002 aflægge statusrapport om gennemførelsen af Sevilla-konklusionerne."

Rådet drøftede med offentlig forhandling dels det ændrede forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, dels Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, erhvervsuddannelse eller andre aktiviteter.

Efter drøftelserne pålagde Rådet sin relevante instanser at indlede behandlingen af disse to forslag, så de kan blive vedtaget snarest muligt.

Kommissionen forelagde den 24. oktober 2000 et forslag om asylprocedure. Formålet var at indføre et mindsteniveau for harmonisering af procedureregler i medlemsstaterne. Rådet vedtog den 6. december 2001 konklusioner, hvori det opfordrede Kommissionen til at udarbejde et ændret forslag. Denne opfordring blev gentaget på Det Europæiske Råd i Laeken. Det ændrede forslag indeholder en ny struktur for asylprocedurer og indfører en række ændr inger om garantier, klassificering af procedurer, afvisning af at behandle ansøgningen samt om klager.

For så vidt angår det andet af de behandlede direktivforslag udgør Kommissionens seneste forslag til Rådets direktiv ifølge resultattavlen det sidste juridiske dokument, som Kommissionen agter at forelægge med henblik på gennemførelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors i 1999.

I forhold til de forslag, der allerede er forelagt i denne forbindelse med det formål at skabe en overordnet juridisk ramme for betingelserne for tredjelandsborgeres indrejse i og ophold på EU-medlemsstaternes område, er formålet med dette nye forslag mere begrænset, for så vidt det regulerer nogle specifikke tilfælde - studier, erhvervsuddannelse og den frivillige sektor - der ikke er omfattet af ovennævnte forslag.

Rådet havde en drøftelse på grundlag af oplysninger fra Kommissionen om, hvor langt man er kommet med de tilbagetagelsesaftaler, der forhandles i øjeblikket, samt med mandaterne for nye aftaler, som i en nær fremtid vil blive forelagt Rådet til vedtagelse.

Da tilbagetagelsesaftaler har vist sig at være et særdeles hensigtsmæssigt og effektivt redskab i bekæmpelsen af ulovlig indvandring og i perspektivet for udvikling af en fælles strategi og tilgang på EU-plan til bekæmpelse af dette fænomen, vil Rådet drøfte spørgsmålet igen på næste samling i Rådet (RIA) i november.

Rådet drøftede forslaget til forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne.

Drøftelserne fokuserede dels på rækkefølgen af kriterierne for at overdrage en medlemsstat ansvaret for at behandle en ansøgning fra en asylansøger, der ulovligt har passeret grænsen til en medlemsstat, dels på de tilfælde hvor denne asylansøger tidligere har boet en bestemt periode i en anden medlemsstat, og dels på de problemer der er forbundet med forordningens forskellige frister for fastsættelse af, hvilken medlemsstat der er kompetent, eller for overførsel af en asylansøger til den pågældende medlemsstat.

Rådet pålagde De Faste Repræsentanters Komité at fortsætte arbejdet, så der kan opnås enighed på næste samling i Rådet (RIA) den 28.-29. november.

Formålet med forordningsforslaget er at integrere Dublin-konventionen af 15. juni 1990 i fællesskabslovgivningen. Forordningsforslaget behandler de grundlæggende principper, der skal sikre asylansøgere, at der altid vil være en medlemsstat, der er kompetent til at behandle deres asylansøgninger, samtidig med at det undgås, at der indgives ansøgning i flere medlemsstater. Ansvaret ligger generelt hos den medlemsstat, der har spillet den største rol le i forbindelse med ansøgerens indrejse i eller ophold på medlemsstaternes områder.

Kommissionen forslag definerer nye kriterier, som understreger medlemsstaternes pligt til effektivt at bekæmpe ulovlig indvandring, og nye bestemmelser, som giver familiens enhed en selvstændig og bindende værdi. Med hensyn til gennemførelsesprocedurerne er de foreslåede frister meget kortere, og klager over overførsel til den ansvarlige medlemsstat vil ikke længere have opsættende virkning for en sådan overførsel.

Rådet drøftede en række udestående spørgsmål vedrørende Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse.

Drøftelserne fokuserede navnlig på bestemmelserne om definition af en flygtning og om subsidiær beskyttelse.

Rådet pålagde sine kompetente instanser at fortsætte arbejdet, så forslaget kan blive vedtaget på samlingen i Rådet (RIA) i november eller senest i juni 2003 som angivet af Det Europæiske Råd i Sevilla.

Formålet med dette direktiv er at skabe rammer for en international beskyttelsesordning, baseret på det internationale samfunds og EU's eksisterende forpligtelser og medlemsstaternes gældende praksis og opdelt i de to komplementære kategorier flygtningestatus og subsidiær beskyttelsesstatus med henblik på at bevare Genève-konventionens forrang i en sådan ordning. Direktivet fastsætter minimumsstandarder for anerkendelse af og efterfølgende ind rømmelse af status som flygtninge til tredjelandsstatsborgere og statsløse, som falder ind under disse kategorier, men det lovgiver ikke om personer, som medlemsstaterne vælger at indrømme en sådan status af medfølelse eller af humanitære hensyn.

Rådet drøftede forslaget til Rådets direktiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.

Drøftelserne fokuserede på spørgsmålet om asylansøgeres adgang til arbejdsmarkedet. Rådet aftalte at vende tilbage til dette spørgsmål på samlingen i november, så direktivet kan blive vedtaget.

Rådet noterede sig formandskabets udkast til EU-program for tilbagesendelse til Afghanistan og pålagde De Faste Repræsentanters Komité at arbejde videre med udkastet, så programmet kan blive vedtaget på næste samling i Rådet (RIA) i november.

Rådet havde en drøftelse af nogle udestående spørgsmål vedrørende direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.

Rådet drøftede dels, hvorvidt flygtninge skal være omfattet af direktivets anvendelsesområde, dels spørgsmålet om varigheden af det ophold i en medlemsstat, der er nødvendigt for at få status som fastboende udlænding, dels tredjelandsstatsborgeres integration som betingelse for at opnå en sådan status og dels fastboende udlændinges mobilitet.

Et stort flertal af delegationerne var på baggrund af drøftelserne af den opfattelse, at flygtninge også bør være omfattet af direktivet, dog i en særskilt artikel eller et særskilt kapitel. Der blev udtrykt bred enighed fra alle delegationerne på nær én om den foreslåede periode på fem år for at få status som fastboende udlænding. For så vidt angår spørgsmålet om integration gik et stort flertal af delegationerne ind for den mulighed, at medlemsstaterne som betingelse for at tildele en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding kan fastsætte, at den pågældende retter sig efter integrationsforanstaltningerne i henhold til national lov. Delegationerne blev desuden enige om, at direktivet på visse betingelser bør regulere og gøre det lettere for de personer, der har fået status som fastboende udlænding, at flytte fra den medl emsstat, der har tildelt denne status, til en anden medlemsstat.

Rådet pålagde sine relevante organer at foretage yderligere behandling af forslaget til direktiv og aftalte at tage det op igen på en af sine kommende samlinger.

Rådet vedtog følgende konklusioner:

1. Rådet noterer sig, at Det Europæiske Råd ved flere lejligheder har gjort opmærksom på betydningen af EU-samarbejde om integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne.

2. Rådet fastslår, at det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors i oktober 1999 erklæres, at en mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme tredjelandsstatsborgere rettigheder og pligter, der kan sammenlignes med dem, der gælder for EU-borgere. Den bør også fremme ikke-forskelsbehandling i det økonomiske, sociale og kulturelle liv og udforme foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad .

3. Endvidere fastslår Rådet, at Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 godkendte den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, hvor det fastsættes, at en politik til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse skal ledsages af foranstaltninger til sikring af ligebehandling af alle statsborgere i tredjelande, som har lovlig bopæl på EU's område. I den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden blev det endvidere fas tslået, at EU bør udvikle udveksling af erfaringer om de integrationspolitikker, der føres på nationalt plan.

4. Endelig noterer Rådet sig, at Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 understregede, at en fælles håndtering af migrationsstrømmene skal respektere en rimelig balance mellem på den ene side en integrationspolitik for de indvandrere, der har bosat sig lovligt, og en asylpolitik, der overholder de internationale konventioner, og på den anden side en resolut bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.

5. Rådet finder, at integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne er en væsentlig faktor i udarbejdelsen af en europæisk asyl- og indvandringspolitik, som kunne omfatte integrationskrav. I den forbindelse har Kommissionen forelagt flere forslag vedrørende rettigheder og pligter for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold.

6. Rådet finder det vigtigt, at nationale integrationspolitikker søger at tilnærme de implicerede personers, navnlig fastboende personers, rettigheder og pligter til EU's medlemsstaters egne borgeres rettigheder og pligter for at sikre muligheden for faktisk deltagelse i alle aspekter af det økonomiske, sociale, kulturelle og civile liv i værtslandet.

7. Rådet understreger betydningen af de fortsatte bestræbelser på at bekæmpe diskrimination og fremmedhad.

8. Rådet understreger, at nyankomne indvandrere bør have hurtig og relevant adgang til oplysninger om deres værtsland, og at der bør organiseres sprogkurser i overensstemmelse med national lovgivning.

9. Rådet finder det ligeledes vigtigt, at nationale ordninger tilskynder tredjelandsstatsborgere til at deltage aktivt i samfundslivet og på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med national lovgivning. Medlemsstaternes integrationspolitikker forudsætter en samordnet aktion af regeringerne, regionale og lokale myndigheder, migrant- og ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.

10. Rådet lægger stor vægt på at fremme udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om værdifulde erfaringer og nationale integrationspolitikker. Udvekslingen af oplysninger kunne resultere i en gradvis udarbejdelse af den bedste praksis med hensyn til integration af tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i medlemsstaterne.

11. I den sammenhæng opfordrer Rådet til, at der oprettes nationale kontaktpunkter i medlemsstaterne for at skabe en effektiv kontakt mellem et net af myndigheder, der er ansvarlige for integrationsspørgsmål i medlemsstaterne.

12. Rådet understreger også betydningen af iværksættelsen af bilaterale integrationsprojekter i EU. I den forbindelse skal det undersøges, om sådanne projekter og initiativer kan iværksættes ved fællesskabsfinansiering.

13. Rådet noterer med interesse, at Kommissionen vil udsende en meddelelse om integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne. En sådan meddelelse kunne danne grundlaget for videre drøftelser i Rådet om dette spørgsmål.

Rådet drøftede procedurerne for paskontrol ved indrejsesteder til Schengen-området og pålagde dets kompetente organer at fortsætte behandlingen af dette spørgsmål. De skal ved samme lejlighed drøfte spørgsmål i forbindelse med en eventuel ændring af Schengen-håndbogen vedrørende de ydre grænser.

Rådet noterede sig anmodningen fra den østrigske delegation om, at der i forbindelse med asyl udarbejdes en fælles europæisk liste over sikre tredjelande.

Rådet anmodede Kommissionen om at overveje dette spørgsmål og rapportere tilbage til Rådet snarest muligt.

"Vi, justits- og indenrigsministrene i Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Luxembourg den 15. oktober 2002,

SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:

Der er sket betydelige fremskridt i forhandlingerne med de kandidatlande, som Den Europæiske Union har indledt tiltrædelsesforhandlinger med, navnlig på området retlige og indre anliggender.

Protokollen om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, der ved Amsterdam-traktaten blev knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, bliver bindende for de pågældende kandidatlande ved tiltrædelsen.

Medlemsstaterne er imidlertid fast besluttet på fra dagen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaterne at behandle asylansøgninger, der indgives af statsborgere i de pågældende kandidatlande, ud fra formodningen om, at de er åbenbart grundløse.

Den enkelte medlemsstat udøver sin beslutningskompetence i asylspørgsmål under behørig iagttagelse af indgåede forpligtelser i henhold til folkeretten, og navnlig forpligtelser i henhold til Genève-konventionen om flygtninges retsstilling og Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder –

HAR VEDTAGET FØLGENDE ERKLÆRING:

På grund af niveauet for beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i kandidatlandene er medlemsstaterne enige om at antage, at kandidatlande, med hvem der forhandles en tiltrædelsestraktat, anses som sikre hjemlande i alle retlige og praktiske spørgsmål i forbindelse med asyl fra dagen for undertegnelsen af denne tiltrædelsestraktat.

En ansøgning om asyl, der indgives af en statsborger i et af de pågældende kandidatlande vil således blive behandlet ud fra formodningen om, at den er åbenbart grundløs, uden at dette, uanset tilfældets art, på nogen måde berører den relevante medlemsstats beslutningskompetence."

Justits- og indenrigsministrene fra henholdsvis EU's medlemsstater og kandidatlandene mødtes den 14. oktober 2002 for at drøfte en række spørgsmål af væsentlig betydning for oprettelsen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Følgende spørgsmål blev drøftet:

Schengen og udvidelsen

Gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser

Fælles aktion til beskyttelse af eksportchauffører mod voldelige overfald

EUs medlemsstater og kandidatlandene udvekslede synspunkter vedrørende indførelsen af retningslinjer for den proces, der skal føre til gennemførelse og anvendelse af samtlige Schengen-regler i de nye medlemsstater. Kandidatlandene så i denne forbindelse på den aktuelle situation for forberedelsen af gennemførelsen af Schengen-handlingsplanerne og tog specifikke aspekter op, som bør tages i betragtning i retningslinjerne.

Formandskabet foreslog på det uformelle RIA-ministermøde den 13.–14. september 2002 at udarbejde retningslinjer for den proces, der skal føre til gennemførelse og anvendelse af samtlige Schengen-regler i de nye medlemsstater efter udvidelsen af Den Europæiske Union. Disse retningslinjer bør indeholde en generel beskrivelse af proceduren for evaluering af de nye medlemsstater, herunder oplysninger om rækkefølgen af begivenhederne i Schengen-evalue ne, samt praktiske og proceduremæssige aspekter af evalueringen.

Der var generel støtte til initiativet, og det blev besluttet, at retningslinjerne skal godkendes på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 28.–29. november 2002 og derefter overdrages til kandidatlandene.

EUs og kandidatlandenes ministre havde en drøftelse af, hvordan gennemførelsen og anvendelsen af EU-reglerne inden for retlige og indre anliggender kan lettes, samtidig med at der udfoldes nødvendige og vedvarende bestræbelser på at få kandidatlandenes retssystemer til at fungere mere smidigt. Drøftelserne fokuserede navnlig på, hvordan kandidatlandene har i sinde at gennemføre og anvende princippet om gensidig anerkendelse af strafferetl ige afgørelser.

For så vidt angår kapitlet om retlige og indre anliggender (kapitel 24) er tiltrædelsesforhandlingerne foreløbigt afsluttet med en lang række kandidatlande. Det er dog af allerstørste betydning fortsat at fokusere på samtlige kandidatlandes gennemførelse af EU-reglerne inden for retlige og indre anliggender.

Kandidatlandene bør fortsætte reformen af deres lovsystemer og retssystemer med henblik på at gennemføre og anvende ikke blot de EU-regler vedrørende retlige og indre anliggender, der allerede er vedtaget, men også den nye lovgivning på området retlige og indre anliggender, der vedtages i perioden frem til tiltrædelsesdatoen.

Efter at have udvekslet synspunkter vedtog EUs justits- og indenrigsministre og deres kolleger fra kandidatlandene, med inddragelse af Kommissionen, følgende fælles erklæring:

"Vi, justits- og indenrigsministrene i Den Europæiske Unions medlemsstater, med inddragelse af Europa-Kommissionen, og vi, justits- og indenrigsministrene i Bulgarien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Slovenien, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Tyrkiet, i det følgende benævnt henholdsvis Den Europæiske Unions medlemsstater og kandidatlandene, som mødtes i Luxembourg den 14. oktober 2002, og

1) Vore lande har alle det mål at give vore borgere et højt sikkerhedsniveau ved at udvikle en fælles indsats med henblik på at forebygge og bekæmpe organiseret eller anden form for kriminalitet.

2) Aktørerne på dette område, herunder de retshåndhævende myndigheder og kriminalpræventive enheder i alle europæiske lande, har som en af deres vigtigste opgaver at yde beskyttelse og værn for alle udsatte grupper i samfundet, og disse gruppers forhold bør være genstand for myndighedernes særlige fokus.

3) Eksportkøretøjer udgør i mange kriminelle organisationers øjne et oplagt mål for berigelseskriminalitet i kraft af de ofte betydelige værdier, de medbringer, og deres normalt begrænsede bemanding og beskyttelsesniveau.

4) Eksportchauffører udgør i relation til risikoen for at blive ofre for alvorlig kriminalitet en udsat gruppe, hvis sikkerhed kræver særlige forholdsregler.

5) Handel og transport mellem de europæiske lande er af største betydning for at sikre den økonomiske og politiske udvikling i området.

6) Eksportchaufførernes sikkerhed er et fælles anliggende for medlemsstaterne og kandidatlandene, og et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for chaufførerne forudsætter i kraft af eksporterhvervets grænseoverskridende karakter ensartede tilgange til problemerne i medlemsstaterne og i kandidatlandene.

1. At sikre, at der træffes passende foranstaltninger, således at eksportchauffører ikke bliver ofre for organiseret kriminalitet.

2. At sikre, at der ydes denne gruppe den nødvendige beskyttelse mod organiseret berigelseskriminalitet og voldelige overfald.

3. At øge bevidstheden om udviklingen i disse former for kriminalitet og, i det omfang det er relevant, foretage nationale eller internationale undersøgelser for at kortlægge tilfældene af kriminalitet mod eksportchauffører samt foretage analyser af problemets karakter og omfang og baggrunden for det i vore respektive lande.

4. At træffe passende foranstaltninger til bekæmpelse af disse former for kriminalitet og - på grundlag af analyserne af problemets karakter og omfang og resultatet af undersøgelserne - navnlig overveje behovet for

at forbedre sikkerheden på vejstrækninger og parkeringspladser generelt og særligt i de identificerede problemområder, blandt andet ved at øge det retshåndhævende personels tilstedeværelse og synlighed på de relevante veje og pladser

i det omfang, det er relevant, at gennemføre specifikke kriminalpræventive tiltag på området, særlig ved at øge de relevante retshåndhævende myndigheders medvirken ved placeringen og indretningen af sikre pladser samtidig med, at antallet af overvågede, døgnbemandede parkeringspladser øges

at føre centrale statistikker over anmeldelser, sigtelser og domfældelser vedrørende voldelige overfald på chauffører med henblik på at gøre indsatsen på dette område stadig mere målrettet og effektiv

at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre, at de retshåndhævende myndigheder er opmærksomme på mulige forbindelser mellem overfald i flere lande og i den anledning, i overensstemmelse med national ret og de eksisterende internationale aftaler, i videst muligt omfang udveksler oplysninger med de relevante myndigheder i andre lande og generelt styrker samarbejdet over landegrænserne om forebyggelse og bekæmpelse af problemet."

Rådet vedtog følgende konklusioner om elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder:

"Med henblik på at lette det operationelle politisamarbejde erkender Rådet, at det er nødvendigt at overveje at vedtage et retligt bindende instrument vedrørende elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

Når det er relevant som led i efterforskningen af en grov forbrydelse, bør en medlemsstat i henhold til national ret og de relevante internationale instrumenter kunne forespørge andre medlemsstater elektronisk, om der foreligger relevante oplysninger.

Der bør foretages en undersøgelse med henblik på at præcisere de retlige, operationelle, økonomiske og tekniske aspekter ved elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes politimyndigheder.

Danmark vil udføre og finansiere undersøgelsen.

Følgende elementer bør bl.a. indgå i undersøgelsen:

De tekniske aspekter ved indførelsen af et hit/no hitsystem, hvor medlemsstaterne kan forespørge, om der foreligger relevante oplysninger.

Nødvendigheden af, at den elektroniske forespørgsel vedrører bestemte typer oplysninger, der allerede udveksles som led i politisamarbejdet.

Nødvendigheden af at udnævne eller udpege allerede eksisterende kontaktpunkter, der er ansvarlige for videregivelse af oplysninger mellem politimyndighederne i medlemsstaterne.

Nødvendigheden af, at den anmodede medlemsstat svarer inden for en bestemt tidsfrist.

Udpegning af et allerede eksisterende system til elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes politimyndigheder, f.eks. inden for rammerne af Schengen-samarbejdet, Europol og Interpol.

Nødvendigheden af at begrænse den til alvorlige forbrydelser."

Rådet godkendte muligheden for, at det i forbindelse med alle relevante programmer vedrørende planen for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser overvejes, om kandidatlandene skal deltage.

Rådet vedtog en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om en konvention mellem Fællesskabet og dels Danmark, dels Island, Norge, Schweiz og Polen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, der skal træde i stedet for Lugano-konventionen af 16. september 1988.

For øjeblikket er alle Fællesskabets medlemsstater samt Island, Norge, Polen og Schweiz bundet af Lugano-konventionen. Den nye konvention får til formål at indføre en ordning, der i vid udstrækning er identisk med den ordning, der er fastsat ved forordning nr. 44/2001, som indeholder interne regler for retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område samt regler for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, meddelte henholdsvis generalsekretæren og vicegeneralsekretæren decharge for gennemførelsen af budgetterne for 2001 for Sirene, fase II, og serveren til online-hjælp samt Sisnet.

Rådet traf afgørelse om, at Europols direktør på grundlag af rapporterne fra Europols Styrelsesråd kan indlede forhandlinger med Canada, Den Slovakiske Republik, Bulgarien og Litauen med henblik på aftaler, som også omfatter Europols videregivelse af personoplysninger.

Rådet vedtog en afgørelse om afklassificering af visse dele af Sirene-Håndbogen. Afgørelsen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Rådet bemyndigede formandskabet til at indlede forhandlinger med tredjelande, der bidrager med udstationeret personale til Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina, og indgå aftaler med disse tredjelande på grundlag af et aftaleudkast. Åbningen af EUPM udadtil er en følge af fælles aktion 2002/210/FUSP af 11. marts 2002 om EUPM.

Ifølge nævnte fælles aktion opfordres NATO-medlemmer uden for Den Europæiske Union, og lande, der ansøger om EU-medlemskab, samt OSCE-medlemsstater uden for Den Europæiske Union, der i øjeblikket stiller mandskab til rådighed for IPTF, til at bidrage til EUPM, hvis de dækker udgifterne til udsendelse af de politifolk og/eller det internationale civile personale, de har udstationeret (inklusive lønninger, tillæg og rejseudgifter), og bi drager til EUPM's løbende udgifter i passende omfang.

De aftaler, der skal indgås, bør fastsætte de nærmere vilkår for disse tredjelandes deltagelse i EUPM, der begynder den 1. januar 2003.

Rådet godkendte et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen for at tage hensyn til den nyligt vedtagne fællesskabslovgivning på miljøområdet og for at give mulighed for organisationers frivillige deltagelse i fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Udkastet til afgørelse indarbejder følgende retsakter i EØS-aftal en:

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1)

– Kommissionens beslutning 2001/681/EF af 7. september 2001 om retningslinjer for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 761/2001 (EFT L 247 af 17.9.2001, s. 24) og

– Kommissionens henstilling 2001/680/EF af 7. september 2001 om retningslinjer for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 761/2001 (EFT L 247 af 17.9.2001, s.1).

Rådet godkendte et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af protokol 37 og bilag II til EØS-aftalen ved at indarbejde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme. Formålet er at give mulighed for fuld EFTA/EØS-deltagelse i arbejdet i Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme.

Rådet godkendte reviderede udgaver af følgende to tekster, der blev godkendt den 12. juli 2002 på samlingen i Rådet (økonomi og finans):

– et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen ved at indarbejde Kommissionens beslutning 2000/363/EF af 28. april 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 95/64/EF om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen (dok. 10186/1/02), og

– et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen ved at indarbejde Kommissionens beslutning 98/377/EF af 18. maj 1998 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 med henblik på tilrettelæggelse af Fællesskabets undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur (dok. 10175/1/02).

Rådet vedtog sin udtalelse om Kommissionens forordning om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF,Euratom) og pålagde formandskabet at sende denne udtalelse til Kommissionen.

Tekstiler - forhandlinger om fornyelse af aftaler med Cambodja og Nepal

Rådet vedtog henstillinger om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om fornyelse af aftalen om handel med tekstilvarer mellem EF og henholdsvis Cambodja og Nepal.

Antidumping - Import af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Polen

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 900/2001 om en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Polen. Bestemmelserne i den ændrede forordning træder i stedet for den specifikke antidumpingtold, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 900/2001, på eksport fra et enkelt firma med en toldsats på 0 EUR. Alle andre producenter i Polen er omfattet af den gældende resttoldsats på 22 EUR.