svar på spm. om EU, budget, til Udenrigsministeren Kopi til statsministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 203)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 24. oktober 2002 (Alm. del – bilag 124) vedlægges Statsministeriets besvarelse af spørgsmål 11.
STATSMINISTERIET
Dato:
STM0013
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 11 (Alm. del – bilag 124) stillet af Folketingets Europaudvalg den 24. oktober 2002.
Spørgsmål:
"Udvalget anmoder om at få tilsendt statsministerens talepapir vedrørende samrådsspørgsmål C, jf. alm. del – bilag 5:
"Kan statsministeren bekræfte de beregninger over EU-Kommissionens budgetforslag for 2004-2006, som er fremlagt af Financial Times og EurActiv, jf. omstående artikler og som viser, at en række ansøgerlande alt andet lige vil blive nettobetalere til EU fra 2004?
Statsministeren bedes endvidere redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at forhindre, at det endelige forhandlingsresultat ender med, at de langt fattigere ansøgerlande bliver nettobetalere til EU, herunder minimum at de ikke skal betale fuld budgetbidrag til en landbrugspolitik, som de ikke selv modtager fuld støtte fra og eksempelvis ved at give dem reduktion i deres bidrag til EU."
Svar:
Der henvises til vedlagte notat om statsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C den 23. oktober 2002.
Dato: 5. november 2002
Notat om besvarelse af samrådsspørgsmål C fra Europaudvalget
Folketingets Europaudvalget har den 2. oktober 2002 stillet følgende samrådsspørgsmål C til statsministeren: "Kan statsministeren bekræfte de beregninger over EU-Kommissionens budgetforslag for 2004-2006, som er fremlagt af Financial Times og EurActiv, jf. omstående artikler og som viser, at en række ansøgerlande alt andet lige vil blive nettobetalere til EU fra 2004?
Statsministeren bedes endvidere redegøre for, hvilke initiativer han vil tage for at forhindre, at det endelige forhandlingsresultat ender med, at de langt fattigere ansøgerlande bliver nettobetalere til EU, herunder minimum at de ikke skal betale fuld budgetbidrag til en landbrugspolitik, som de ikke selv modtager fuld støtte fra og eksempelvis ved at give dem reduktion i deres bidrag til EU."
Samrådsspørgsmål C var sat på Europaudvalgets dagsorden den 23. oktober 2002. Statsministerens svar, som imidlertid ikke blev afgivet, ville have indeholdt følgende synspunkter:
Spørgeren henviser til nogle artikler, der påpeger, at en række kandidatlande kunne blive nettobetalere til EU’s budget.
Det kan bekræftes, at beregningerne viser, at i 2004 kunne det blive tilfældet for fire kandidatlande: Cypern, Malta, Slovenien og Tjekkiet. Tallene for 2005 og 2006 viser, at bundlinjen fortsat kunne være rød for Cypern, Malta og Slovenien.
For de øvrige 6 kandidatlande, som forhåbentlig vil kunne afslutte forhandlinger i år, viser bundlinjen et positivt resultat allerede fra 2004.
Når nogle kandidatlande kunne havne i denne situation skyldes det, at de er relativt velstillede og har en lille landbrugssektor. En medvirkende årsag er, at det tager nogle år, før de forskellige EU-programmer og –ordninger begynder at udløse udbetalinger. Det betyder mindre betalinger fra EU’s budget de første år, samtidig med at kandidatlandene skal betale fuldt bidrag til EU’s budget fra starten.
Der er altså en naturlig teknisk forklaring på disse tal.
Det er lige så klart, at der politisk ville være tale om en fuldstændig uacceptabel situation. Man kan ikke byde de nye medlemslande velkommen og samtidig præsentere dem for en regning, i det øjeblik de træder ind ad døren. Derfor vil formandskabet på Det Europæiske Råd i Bruxelles søge at opnå de øvrige landes tilslutning til en løsningsmodel baseret på et forslag fra Kommissionen.
Modellen sikrer, at intet kandidatland modtager mindre fra EU i 2004, end det modtog året før tiltrædelsen altså i 2003, hvor landene modtager førtiltrædelsesstøtte. For at udligne forskellen har Kommissionen og formandskabet lagt op til, at de berørte lande skal modtage et beløb fra EU’s kasser i såkaldt budgetkompensation. Princippet skal også gælde i 2005 og 2006.
Målet er som sagt at nå til enighed om denne model i løbet af de næste par dage i Bruxelles. Formandskabet vil arbejde hårdt for en fair løsning.
--- o O o ---
Det skal bemærkes, at Det Europæiske Råd i Bruxelles tilsluttede sig princippet om, at de nye medlemslande ikke må modtage mindre i 2004-2006 end året før tiltrædelse altså 2003. Dette fremgår af konklusionernes pkt. 14, der bl.a. lyder: " .. Hvis den forventede likviditetsbalance over for Fællesskabets budget sammenlignet med 2003
skulle være negativ for enkeltstående kandidatlande i årene 2004-2006, vil der blive tilbudt midlertidig budgetkompensation. .."