Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Almindelige anliggender 18-19/11 02 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 190)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

7. november 2002

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. november 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr., j.nr. 400.A.5-0-0Nordgruppen Den 7. november 2002

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), herunder møde mellem forsvarsministrene den 18. - 19. november 2002Aktuelt notat

 

1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 3)2. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (side 3)3. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i København (side 3)4. Terrorisme: Opfølgning på handlingsplanen (side 4)5. Mellemøsten (side 4)6. Det vestlige B alkan (side 5)

7. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (side 6)8. Nordkorea (side 7)9. Handel og udvikling (side 8)10. Afbinding (side 9)11. Opfølgning på internationale konferencer: - Monterrey - Johannesburg (side 10)12 Samarbejde med tredjelande om migration (side 13)13. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Sevilla om illegal indvandring: Finansi ering af migrationshåndtering (side 14)14. International handel med kaffe (side 14)15. 4. årsrapport om EU's adfærdskodeks for våbeneksport (side 15)

16. De Store Søers Område: Forlængelse af mandat for EU´s Særlige Repræsentant (side 15) 17. Belarus (side 15) 18. Kommissionens årsrapport om Fællesskabsbistanden for 2001 (side 16) 19. Oprindelige folk (side 17)20. Sri Lanka (side 18)21. Forlængelse af mandatet for EU’s særlige repræsentant for

Mellemøsten (side 18)22. Rådsbeslutning om underskrivelse og tiltrædelse på vegne af det Europæiske Fællesskab af Den Internationale Kakaooverenskomst 2001 (side 19)23. Associeringsaftale mellem EU og Chile (side 19) 24. Associeringen med Bulgarien Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 8. møde i Associeringsrådet (side 21)25. Associeringen med Polen F elig;ggelse af EU’s holdning m.h.p. det 9. møde i Associeringsrådet (side 21)26. Associeringen med Tjekkiet Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 8. møde i Associeringsrådet (side 21)27. Associeringen med Ungarn Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 9. møde i Associeringsrådet (side 21)28. Kimberley-processen: Indførelse af certifikationssystem for rå-diamanter (s Eventuelt

1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationerNyt notat.Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Der vil siden sidste rådsmøde (generelle anliggender og eksterne forbindelser) være afholdt rådsmøde (økonomi og finansministre) den 5. no vember, rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 11.-12. november, samt rådsmøde (konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002. Formandskabets initiativ, der er blevet videreført fra først det belgiske formandskab og senest det spanske, er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til kontinuitet i arbejdet mellem Rådets forskellige formationer. Overvejelser vedr. propo rtionalitets- og nærhedsprincippet er ikke skønnet relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21. – 22. oktober 2002.2. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i BruxellesNyt notat.Formandskabet vil orientere Rådet om resultatet af topmødet EU-Ruslan 11. november i Bruxelles, herunder vedrørende Kaliningrad. Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. 3. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i KøbenhavnNyt notat.Formandskabet forventes at redegøre for status for forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Københ avn den 12.-13. december 2002. Formandskabet har ønsket at koncentrere drøftelserne om udvidelsen. Det kan dog ikke udelukkes, at yderligere emner kan komme på dagsordenen. Endvidere ventes stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd i København at afholde møder med formanden for Konventet og formanden for Europa-Parlamentet. UdvidelsenDer vil på rådsmødet den 18.-19. november 2002 være en drøftelse af udvidelsen i for beredelsen af Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december 2002.Der ventes en drøftelse af udvidelsesforhandlingerne med Laeken10 landene, i forberedelsen af afslutning af forhandlinger på Det Europæiske Råd i København. Alle 10 lande mangler at afslutte forhandlinger om budget og landbrug, og forhandlingerne om disse emner føres med udgangspunkt i de beslutninger, der blev truffet på Det Europæiske Råd i Bruxelles. Herudover udestår følgende kapitler: Konkurrence for Polen, Ungarn og Tjekkiet; Transport for Tjekkiet; Skattelovgivning og Toldunion for Malta samt Institutioner for Ungarn, Tjekkiet og Letland.I forbindelse med rådsmødet vil der blive afholdt en rundbordsdrøftelse med de 10 kandidatlande, der ventes at afslutte forhandlinger senere på året. Desuden vil der blive afholdt tiltrædelseskonferencer med Bulgarien og Rumænien. Overvejelser om nærhedsprincippe t og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002.4. Terrorisme: Opfølgning på handlingsplanenNyt notat.Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at blive status for opfølgningen på EU’s handlingsplan af den 21. september 2001. Udgangspunktet herfor vil være den køreplan (road map), der løbende opdateres, og som viser status på de enkelte indsatsområder. Hidtil har fokus i EU’s opfølgning navnlig været på EU’s interne foranstaltninger (særligt EU’s implementering af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1373). Med udgangspunkt i DER/Sevilla og EU’s handling e vægten på følgende to områder: 1) EU’s internationale rolle i kampen mod terrorisme, herunder navnlig konkrete foranstaltninger over for tredjelande og samarbejde med relevante internationale organisationer; 2) Sikre bedre intern koordination i EU og sammenhæng mellem de mange initiativer og fora, der er involveret i kampen mod terrorisme. Overvejelser vedr. proportionalitets- og nærhedsprincippet er ikke skønnet relevante i forbindelse med dette dagsorden .Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat forud for rådsmøderne (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001, den 17.-18. oktober 2001, den 29.-30. oktober 2001, den 19.-20. november 2001, den 10.-11. december 2001, den 16.-17. april 2002 samt (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002.5. MellemøstenNyt notat.På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situation en, fremskynde den palæstinensiske reformproces og fremme en genoptagelse af politiske forhandlinger om etableringen af en palæstinensisk stat.Situationen i Mellemøsten er fortsat spændt. En palæstinensisk selvmordsbombe mod en bus i Israel den 21. oktober kostede mindst 14 civile israelere livet. EU-formandskabet fordømte på det kraftigste selvmordsaktionen. En yderligere selvmordsbombe ved en bosættelse på Vestbredden den 27. oktober dræbte tre israelere. To israelere blev desuden dræbt i forbindelse med en selvmordsbombe den 4. november uden for Tel Aviv. Den humanitære situation i de palæstinensiske områder er alvorlig, og over 80% af palæstinenserne i Gaza lever under fattigdomsgrænsen. Israel har tilbagebetalt de USD 44 mio. i tilbageholdte palæstinensiske told- og skattetilgodehavender, som landet i juli lovede betingelsesløst at overføre til PA. Israel tilbageholder dog fortsat pal&ael ig;stinensiske tilgodehavender på ca. USD 600 mio.Israels 19 måneder gamle nationale samlingsregering brød sammen den 30. oktober, og det israelske arbejderparti, Labor, trådte ud af regeringen. Beslutningen begrundedes med uenighed om regeringens bosættelsespolitik. Efter fejlslagne forsøg på at finde parlamentarisk opbakning til en ny regering, udskrev den israelske premierminister den 5. november valg, som forventes afholdt i begyndelsen af februar 2003. Det pa læstinensiske parlament godkendte den 29. oktober en ny palæstinensisk overgangsregering, som skal fungere indtil præsident- og parlamentsvalget, der er fastsat til den 20. januar 2003. Den ny regering tæller fem nye ministre, herunder på indenrigsministerposten. Størstedelen af de gamle ministre blev genudnævnt. Den palæstinensiske reformproces blev bremset med den israelske belejring af Arafats hovedkvarter, men er nu på ny i bevægelse. De leden de palæstinensiske ministre står fortsat ved reformprocessen, medens der i stigende grad er kritik af og frustration over Arafats dispositioner. Fra amerikansk side er præsenteret forslag til en køreplan for oprettelsen af en palæstinensisk stat i 2005, og der er indledt forhandlinger mellem EU og USA med henblik på at nå til enighed om en fælles køreplan, som vil kunne godkendes af Kvartetten. Det danske formandskab arbejder i overensstemmelse med bes lutningen fra Kvartettens møde den 17. september fortsat på at afholde en Ad-Hoc Liaison Committee (AHLC) donorkonference og et Kvartetmøde på udenrigsministerniveau i København i december. Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. okt ober 2002. 6. Det vestlige BalkanNyt notat.Forbundsrepublikken Jugoslavien: Serbien og MontenegroRådet ventes at drøfte gennemførelsen af aftalen mellem Serbien og Montenegro om et nyt forfatningscharter, hvor det fortsatte udestående vedrører spørgsmålet om indirekte versus direkte valg til det føderale parlament. KosovoDen Høje Repræsentant Solana ventes at redegøre for udfaldet af lokalvalgene i Kosovo den 26. oktober 2002, der var præget af en lav valgdeltagelse fra den kosovo-serbiske befolkning. Makedonien (FYROM)Rådet ventes uden drøftelse at vedtage en fælles aktion, der forlænger mandatet for EU’s Særlige Repræsentant i Makedonien (FYROM). Der kan eventuelt blive tale om en drøftelse af EU’s mulige overtagelse af NATO’s nuværende militæroperation i Makedonien (FYROM), Task Force Fox.VåbeneksportEUMMRådet ventes uden drøftelse at vedtage en fælles aktion, der forlænger det nuværende mandat for ’EU’s Monitoring Mission’ på Det erudover ventes Rådet at forlænge mandatet for den nuværende chef for EUMM.Stabilitetspagten for det Sydøstlige EuropaRådet ventes at drøfte Stabilitetspagten den hidtidige samt fremtidige indsats med hensyn til en effektivisering af Pagtens virke. Rådet ventes herudover uden drøftelse at vedtage en fælles aktion, der forlænger mandatet for den Særlige Koordinator for Stabilitetspagten for det Sydøstlige Europa.Overvejelser o m nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002. 7. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitikNyt notat.Forsvarsministrene mødes for anden gang formelt inden for rammerne af Rådet (generelle anliggender og eksterne fo rbindelser). Der ventes en statusdrøftelse af relevante aspekter vedrørende udviklingen af europæiske militære kapabiliteter. På grund af forsvarsforbeholdet vil Grækenland lede forsvarsministermødet og det fælles udenrigs- og forsvarsministermøde. Det græske formandskab forventes at orientere om status for kapabilitetsudviklingen, herunder især arbejdet med at implementere Den Europæiske Kapabilitetshandlingsplan. Formålet me d handlingsplanen er at skubbe på udviklingen af militære kapabiliter særligt inden for de områder, hvor EU-landene i dag ikke har opnået tilstrækkelig kapacitet til at løfte militære krisestyringsopgaver (Petersberg-operationer). Det græske formandskab og SG/HR Solana forventes på mødet bl.a. at opfordre til, at arbejdet inden for Den Europæiske Kapabilitetshandlingsplan afsluttes i henhold til tidsplanen (1. marts 2003). Endvidere, at medlemslandene overvejer alternative måder at udbedre fortsatte kapabilitetsmangler, herunder evt. via alternative finansieringsformer (leasing, multinationale løsninger mv.). En rapport om kapabilitetsudviklingen ventes at blive bilagt rådskonklusionerne.Det græske formandskab forventes endvidere at orientere om arbejdet med at udvikle militære kapabiliteter på højt beredskab.Herudover forventes der orienteret om planerne for næste års krisestyring søvelse, afholdt workshop om operationelle hovedkvarterer samt det græske formandskabsinitiativ vedrørende fælles træning. Udenrigsministrene og forsvarsministrene forventes i fællesskab at drøfte ESDP-udviklingen generelt med fokus på EU/NATO-forholdet.I marginen af Rådsmødet afholdes en konference - med deltagelse af udenrigsministrene - om status for arbejdet med opbygning af EU’s civile krisestyringskapacitet og om det videre arbejde g; dette område. Det danske formandskab har anlagt en ambitiøs tilgang til opbygningen af EU's kapacitet til civil krisestyring. Med konferencen søges det aktuelle politiske momentum fastholdt, således at EU fra 2003 som planlagt kan komme til at råde over en bred vifte af redskaber inden for civil krisestyring. Konferencen vil desuden signalere, at EU's arbejde på dette område ikke finder sted i konkurrence med det arbejde, andre internationale aktører udf ører, og at EU tillægger 3. landes muligheder for deltagelse stor betydning. En erklæring fra konferencen ventes uden drøftelse godkendt på rådsmødet. Erklæringen ventes at indeholde en konstatering af, at de kvantitative målsætninger på de civile prioritetsområder er opfyldt. Endvidere ventes erklæringen at pege på områder inden for EU's civile krisestyring, hvor der under kommende formandskaber vil være beho v for yderligere indsats.Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. juni 2002.

8. NordkoreaNyt notat.Rådet ventes at drøfte situationen i Nordkorea i lyset af afsløringerne af det nordkoreanske atomvåbenprogram. Våbenprogrammet er i modstrid med en række internationale forpligtelser, herunder den rammeaftale med USA fra 1994, ifølge hvilken Nordkorea skal ophøre med nukleare aktiviteter og som modydelse få etableret to letvandsreaktorer samt leveret 500.000 tons fyringsolie årlig t, indtil letvandsreaktorerne er funktionsdygtige. Finansieringen af reaktorerne sker via Korean Peninsula Energy Development Organization, (KEDO) hvor bl.a. EU deltager og bidrager med 20 mio. euro årligt. EU er i tæt kontakt med nøgleaktører, herunder USA, Japan og Sydkorea. Disse lande har alle hidtil været meget forsigtige med udmeldinger om konsekvenserne for det nordkoreanske aftalebrud. Rådet ventes at tage afstand fra at Nordkorea har brudt sine forpligtelser og kræve at Nordkorea straks indstiller våbenprogrammet på en verificerbar måde og overholder de internationale aftaler. Rådet ventes at fortsætte sine overvejelser og konsultationer om hvordan man bedst muligt opnår nordkoreansk ophør af programmet og tillade tilstrækkelig verifikation. Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt. Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. 9. Handel og udviklingNyt notat.KOM (2002) 513 endeligPå baggrund af Kommissionens fremlæggelse af meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om handel og udvikling på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 forventes en drøftelse om handel og udvikling. Med Rådets vedtagelse af den fælles erklæring om Fællesskabets udvikling spolitik fra november 2000 er handel og udvikling blevet et af de seks prioriterede hovedindsatsområder for fællesskabsbistanden. Igangsættelsen i Doha af den nye WTO-forhandlingsrunde med en egentlig udviklingsdagsorden har ligeledes medført øget fokus på behovet for at sammenkæde handel og udvikling. På FN-konferencen i Monterrey i februar 2002 blev vigtigheden af støtte til handelsinitiativer fremhævet. Senest er betydningen af handel og udvi kling blevet understreget på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg. I Kommissionens meddelelse anvises muligheder for, hvorledes EU kan støtte udviklingslandenes bestræbelser for at blive integreret i verdenshandlen. Kommissionen understreger, at øget handel kan medføre vækst og bidrage til fattigdomsreduktion, men at policy reformer, der fremmer et godt handels- og investeringsklima i udviklingslandene er en forudsætning herfor. R& aring;det ventes at fremhæve vigtigheden af, at Kommissionen og medlemslandene lever op til de internationale forpligtelser, som er kommet til udtryk i Doha, Monterrey og Johannesburg. Rådet ventes ligeledes at understrege vigtigheden af at integrere handelspolitiske aspekter i udviklingspolitikken, herunder i udviklingslandenes nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse og i Kommissionens landestrategipapirer om prioriteter for samarbejdet med det enkelte udviklingsland. Rådet ve ntes tillige at støtte Kommissionens forslag om at koncentrere den handelsrelaterede bistand på følgende områder: Støtte til udviklingslandes optagelse i WTO samt deltagelse i multilaterale forhandlinger på handelsområdet.Støtte til implementering af handelsaftaler indgået i WTO-regi.Støtte til policy-reformer i udviklingslandene og forbedring af investeringsklima.Desuden ventes Rådet af pege på, at denne handelsrelaterede tekniske bistand skal supplere støtten til udviklingslandene med henblik på at overvinde hindringer og begrænsninger i deres udnyttelse af adgangen til udenlandske markeder.Som et andet væsentligt punkt ventes Rådet at fremhæve vigtigheden af at integrere udviklingshensyn i handelspolitikken. Rådet ventes at opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at gøre Fællesskabets handelspolitik mere udviklingsvenlig, herunder arbejde for at & o slash;ge udviklingslandenes effektive markedsadgang. Endvidere tilskyndes Kommissionen til at foreslå forbedringer i Fællesskabets generelle præferenceordning for udviklingslande, herunder foreslå forenkling af oprindelsesreglerne, når ordningen skal revideres i 2004.Rådet ventes tillige at opfordrer til øget koordination, samordning og komplementaritet for alle relevante donorers indsatser på handel og udviklingsområdet. Desuden tilskyndes Kommissionen og medlemslandene til at sikre en styrket sammenhæng mellem EU’s eksterne politikker. Kommissionen anmodes om at foretage en gennemgang af EU’s handelsrelaterede bistand og de videre tiltag på handel og udviklingsområdet med henblik på at aflægge en rapport for Rådet i første halvår af 2005. Der er fællesskabskompetence for Fællesskabets udviklingspolitik samt hovedparten af de handelsspørgsmål, der forhandles under Doha- for sagen for så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke giver anledning til bemærkninger.Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, men har i forbindelse med fremlæggelse af Kommissionens meddelelse om handel og udvikling modtaget aktuelt notat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002.10. AfbindingNyt notat.På rådsmødet (indre marked) den 31. maj vedtoges et revideret direktiv for offentlige indkøb, og Kommissionen søgte i denne sammenhæng i betragtningerne at få indføjet en eksplicit omtale af bistandsfinansierede leverancer. Denne udgik, bl.a. på dansk foranledning, idet man samtidig gav tilsagn om under det danske formandskab at få gennemført en drøftelse af spørgsmålet i udviklingsregi. Denne drøftelse skal baseres på en meddelelse fr a Kommissionen, som forventes at foreligge umiddelbart før rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18. – 19. november. På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.–19. november vil der højst kunne blive tale om, at en række lande fremkommer med foreløbige bemærkninger til Kommissionens meddelelse, og om at der træffes beslutning om, når en nærmere drøftels sted. Denne vil tidligst være mulig på rådsmødet den 9.-10. december, hvor det imidlertid er tvivlsomt, om der bliver tidsmæssig mulighed derfor.Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt. Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. 11. Opfølgning på internationale konferencerNyt notat.MonterreyP&arin g; rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november skal Kommissionen orientere om de oplysninger, den har fået fra medlemslandene om deres nationale bestræbelser på at øge udviklingsbistanden i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona. Her besluttedes, at de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt målsætningen om at yde 0,7% af BNI i udviklingsbistand, vil øge deres udviklin gsbistand til mindst 0,33% i 2006 med henblik på at opnå et kollektivt EU-gennemsnit på 0,39% i 2006.EU’s tilsagn om øget udviklingsbistand blev bekræftet på FN-konferencen om finansiering af udvikling i Monterrey, og i juni 2002 understregede Det Europæiske Råd i Sevilla nødvendigheden af at udmønte tilsagnet i praksis.Tilsagnet blev indirekte bekræftet i det af statsministeren afgivne generelle EU-indlæg den 2. september 2002 ng; FN’s topmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Det anførtes heri, at EU-landene vil øge den samlede udviklingsbistand mod 0,7%-målsætningen, i årene indtil 2006 øge udviklingsbistanden med € 22 mia. og fra 2006 øge bistanden med mere end € 9 mia. årligt.

Danmark opfylder Monterrey- og Johannesburg-forpligtelserne vedrørende bistandens omfang og mht. bestræbelser på at øge dens effektivitet. Danmark arbejder desuden aktivt på at sikre, at andre lande gør fremskridt mod at opfylde FN’s målsætning om at yde minimum 0,7% af BNI i udviklingsbistand, herunder at EU-landene samlet yder mindst 0,39% af BNI i 2006.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 blev det besluttet, at man på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002 vil gennemgå det foreløbige arbejde med opfølgning af Johannesburg og Monterrey, inkl. 0,7%-målsætningen, med henblik på igangsætte udarbejdelse af en gennemførelse splan.

På et EU-generaldirektørmøde (udviklingsspørgsmål) den 25. oktober 2002 meddelte Kommissionen, at man forud for rådsmødet vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse vedrørende medlemslandenes foranstaltninger med henblik på opfyldelse af EU’s tilsagn på Monterrey-konferencen. Kommissionen (ved udviklingskommissær Poul Nielson) ventes på rådsmødet at redegøre for resul af undersøgelsen.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, men modtog forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002 aktuelt notat om EU’s forberedelse af Monterrey-konferencen.

 

Johannesburg

Med udgangspunkt i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. septembers konklusioner forventes Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.–19. november 2002 at udstikke retningslinier for den videre opfølgning frem til forårsmødet i Det Europæiske Råds møde i marts 2003 – under det græske formandskab.

Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling blev afholdt den 24. august til 4. september 2002 i Johannesburg med deltagelse af stats- og regeringschefer. Topmødet resulterede i dels vedtagelse af en politisk erklæring og en handlingsplan, dels indgåelse af partnerskaber.

Handlingsplanen indeholder initiativer og målsætninger inden for følgende overordnede områder: Fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig forbrug og produktion, beskyttelse af naturressourcer, globalisering, sundhed, bæredygtig udvikling i små ø-stater, der er udviklingslande, bæredygtig udvikling i Afrika og andre regioner, midler til gennemførelse, herunder finansiering og handel, samt institutionelle rammer for bæredygtig udvikling.

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 vedtog konklusioner om opfølgning på Verdenstopmødet, herunder opfølgning i EU. Som led i opfølgningen opfordredes øvrige rådsformationer til at vurdere de indgåede forpligtelser i handlingsplanen i forhold til egne ansvarsområder, at vurdere hvorledes der kunne følges op herpå samt at rapportere tilbage herom til Rådet (almind elige anliggender og eksterne forbindelser) forud for mødet den 18.-19. november 2002. Konklusionerne opfordrede også Kommissionen til i sin forårsrapport om bæredygtig udvikling at indarbejde opfølgningen på resultaterne af Verdenstopmødet. Denne rapport forventes at indeholde et særskilt afsnit om opfølgning på Johannesburg, herunder for så vidt angår fællesskabsbistanden.

Siden rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 har EU foretaget følgende opfølgning i hhv. sektorrådene, internationale fora samt i relation til særlige EU-initiativer:

Rådet (landbrug- og fiskeri) vedtog den 15. oktober konklusioner som opfølgning på Johannesburg, hvori det besluttede, at anbefalingerne fra såvel Doha som Johannesburg vil blive medtaget i det fremtidige arbejde med den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik. Rådet bekræfter også sin forpligtigelse til i den fælles fiskeripolitik at arbejde for at opfylde målsætningerne om at styrke bæredygtigt f iskeri, samt behovet for at forøge fødevareproduktionen og fødevaresikkerheden på en miljømæssig bæredygtig måde

Rådet (miljø) vedtog den 17. oktober konklusioner som opfordrer Kommissionen til i den kommende forårsrapport at give et mere konkret bud på, hvordan målsætningerne fra Johannesburg om bæredygtig produktion og forbrug kan følges op, herunder også gennem EU-målsætninger om afkobling af økonomisk vækst fra miljøbelastning og ressourceforbrug samt et bud på, hvordan EU kan fremme arbejdet med vedvar ende energi internationalt. Rådet opfordrer også Det Europæiske Råd samt Kommissionen til at sikre den videre proces med miljøintegration (Cardiff-processen) ved regelmæssigt at gøre status.

Rådet (økonomiske og finansielle anliggender) forventes at vedtage konklusioner om opfølgningen den 5. november, mens rådet (transport, telekommunikation og energi) og rådet (beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspoltik, sundheds- og forbrugerpolitik) via Coreper skriftligt har meddelt/vil meddele formanden for rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), at der henholdsvis den 25. november og 2.-3. december 2002 forventes vedtage t konklusioner om opfølgningen.

Derudover har Troikaen igangsat en bilateral høring for at motivere endnu flere lande til at støtte EU’s erklæring fra Johannesburg om at fremme anvendelsen af vedvarende energi og deltage i en indtil videre uformel "koalition for vedvarende energi", som vil skulle mødes i marginen af andre relevante møder i den kommende tid. I relation til de to initiativer, som EU lancerede i Johannesburg på hen is vand- og energiområdet, er formandskabet i meget tæt og løbende kontakt med EU-kommissionen for at sikre opfølgningen. Formandskabet og Kommissionen har i fællesskab for så vidt angår energiinitiativet taget skridt til implementering i Danmarks fire energisamarbejdslande.

I relation til vandinitiativet vil der blive taget tilsvarende skridt til implementering i vandsamarbejdslande især i Afrika, og der vil sammen med Kommissionen blive udarbejdet en handlingsplan forud for den internationale vandkonference - 3rd World Water Forum – som Japan er vært for i Kyoto i marts 2003. Endelig vil der i november blive indkaldt til et indledende møde med republikkerne i det tidligere Sovjet for at inddrage dem i vandinitiativet (NIS-landene).

Dertil kommer Johannesburg-relevant opfølgning i relation til handel og udvikling, hvor Kommissionen i september måned fremlagde en meddelelse, der har til formål gennem udviklingspolitikken at tilrettelægge implementeringen af en politik på området i de kommende år. Dette vil ske i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i november. I relation til udviklingsfinansiering vil Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i november desuden skulle drøfte opfølgningen på EU’s tilsagn fra Monterrey-konferencen om i gennemsnit at yde mindst 0,39 pct. af BNI i 2006.

Den første opfølgning på internationalt plan vil finde sted under den igangværende Generalforsamling i FN, som vil skulle bekræfte erklæringen og handlingsplanen fra Johannesburg og udstikke retningslinjer for den internationale opfølgning baseret på handlingsplanens kapitel 10, hvor det bl.a. foreslås, at Generalforsamlingen vedtager at bæredygtig udvikling er den overordnede ramme for FN’s aktiviteter, og at dette afsp i bl.a. det sociale og økonomiske råds (ECOSOC) virke.

Det forventes at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vil vedtage rådskonklusioner der udstikker retningslinier for den videre opfølgning frem til forårsmødet i Det Europæiske Råd i marts 2003 – under det græske formandskab

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketinget har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s bæredygtighedsstrategi (herunder om Kommissionens meddelelse) og forberedelsen af Johannesburg-topmødet forud for rådsmøde (miljø) den 7. marts 2001, rådsmøde (udvikling) den 31. maj 2001, rådsmøde (miljø) den 7. juni 2001, Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001, rådsmøde (udvikling) den 8. ber 2001, rådsmøde (generelle anliggender) den 18.-19. februar 2002, rådsmøde (miljø) den 4. marts 2002, rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002, Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002, rådsmøde (udenrigsministre) den 13. maj 2002, rådsmøde (udvikling) den 30. maj 2002, rådsmødet (ECOFIN) den 4. juni 2002, rådsmøde (udenrigsministre) den 17. juni 2002, Det Europæiske R&ar ing;d i Sevilla den 21.-22. juni 2002, rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002, rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002. Rådet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002 og Rådet (miljø) den 17. oktober 2002.

12. Samarbejde med tredjelande om migration

Nyt notat.

Som led i opfølgningen på Det Europæiske Råds konklusioner i Sevilla juni 2002 ventes Rådet at drøfte samarbejde med tredjelande om migration.

Det Europæiske Råd i Sevilla fandt, at bekæmpelsen af ulovlig indvandring kræver en øget indsats fra EU’s side og en målrettet tilgang til fænomenet, idet der skal gøres brug af alle relevante instrumenter inden for rammerne af Den Europæiske Unions eksterne forbindelser. DER Sevilla understregede, at EU's mål i den forbindelse fortsat er en integreret, samlet og velafbalanceret politik og understregede vigtigheden af, at tableres et samarbejde med hjem- og transitlande med henblik på fælles håndtering af migrationsstrømme.

 

På denne baggrund lægges der op til forstærket samarbejde med tredjelande om migrationshåndtering. Der forventes udpeget en række lande, som EU i første omgang ønsker at intensivere eksisterende samarbejde eller indlede nyt samarbejde vedr. migration med. Formålet er at samarbejde med disse lande om forbedringer af kapaciteten til at håndtere problemer, som opstår som følge af illegal indvandring.

Rådets ventes at opnå enighed om en bestemmelse om fælles håndtering af migrationsstrømme, og tvungen tilbagetagelse i tilfælde af ulovlig indvandring, som - i overensstemmelse med DER Sevilla-konklusionerne - bør indsættes i alle fremtidige samarbejdsaftaler, associeringsaftaler og tilsvarende aftaler, Den Europæiske Union eller Det Europæiske Fællesskab indgår med et tredjeland.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen

13. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Sevilla om illegal indvandring: Finansiering af migrationshåndtering

Nyt notat.

Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råd Sevilla skal Kommissionen i slutningen af oktober aflægge rapport om finansielle fællesskabsmidlers effektivitet og tilstrækkelighed for så vidt angår tilbagesendelse af indvandrere og afviste asylansøgere, forvaltning af de ydre grænser og asyl- og migrationsprojekter i tredjelande. Ifølge det oplyste vil dette ske i form af en Meddelelse. Meddelelsen forventes imidlertid ikke at være klar til tiden, men Kommissionen har indvilliget i at præsentere en foreløbig version af Meddelelsen på rådsmødet den 18.-19. november 2002. Meddelelsen ventes at indeholde en beskrivelse de gældende budgetmæssige rammer samt evt. en diskussion af muligheden for at øge de finansielle ressourcer på området.

Kommissionen har kompetence hvad angår fællesskabsmidlerne. Kommissionens præsentation af den foreløbige version af meddelelsen om finansiering af migrationshåndtering vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen

14. International handel med kaffe

Nyt notat.

Punktet er sat på dagsordenen efter anmodning fra Belgien, som ønsker en drøftelse af spørgsmålet i lyset af de lave kaffepriser og den alvorlige situation dette har skabt for kaffeproducenterne.

De internationale kaffepriser er faldet drastisk siden midten af 1998. Prisen er nu den laveste i 100 år i realværdi. Hvor de kaffeproducerende lande i begyndelsen af 1990’erne tjente US$ 10 – 12 milliarder om året på kaffe, tjener de i dag ca. US$ 5,5 milliarder. I den samme periode er værdien af detailsalget af kaffe, hovedsageligt i de udviklede lande, steget fra ca. US$ 30 milliarder til over US$ 70 milliarder &ari>

Situationen skyldes en ubalance mellem udbud og efterspørgsel på kaffe. Produktionen er i de seneste år steget med gennemsnitligt 3,6% om året mod en stigning i efterspørgslen på 1,5% årligt. Det vurderes, at 125 mio. mennesker verden over er afhængige af kaffe i deres udkomme.

Der forventes forelagt en informationsnote som oplæg til diskussion. Der ventes en kort drøftelse af punktet.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøder.

15. 4. årsrapport om EU's adfærdskodeks for våbeneksport

Nyt notat.

I henhold til EU’s adfærdskodeks for våbeneksport afgiver medlemslandene hvert år en fortrolig beretning til de øvrige medlemslande om deres eksport af forsvarsmateriel og om anvendelsen af adfærdskodeksen. På dette grundlag udarbejdes en samlet beretning, som fremsendes til Rådet til godkendelse og offentliggørelse.

Den aktuelle 4. årsrapport adskiller sig fra de tidligere beretninger på navnlig to punkter, som Danmark har lagt betydelig vægt på som udtryk for større åbenhed om medlemslandenes våbeneksport. For det første er der sket en præcisering og udvidelse af de statistiske oplysninger om medlemslandenes våbeneksport, ligesom det samlede antal afslag og de kriterier i adfærdskodeksen, medlemslandene har påberåbt sig, oplyses. For det andet er der samlet et kompendium af konsensusbeslutninger vedrørende kodeksen og dens anvendelse, der som noget nyt vil blive opdateret og medtaget som bilag til de årlige beretninger.

 

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

16. De Store Søers Område: Forlængelse af mandat for EU´s Særlige Repræsentant

Nyt notat.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) forventes vedtaget en fælles

aktion baseret på TEU artikel 14 og 18(5), hvori mandatet for EU's særlige repræsentant for De

Store Søers Område forlænges fra den 1. januar 2003 til den 31. juni 2003.

Den fælles aktion vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for

rådsmødet (udenrigsministre) den 10.-11. december 2001.

17. Belarus

Nyt notat.

Belarus har i det sidste år afvist at forlænge opholdstilladelser for OSCE missionens udsendte personale pga. utilfredshed med missions arbejde. Den sidste internationale medarbejder måtte forlade missionen den 29. oktober 2002, som derefter de facto er lukket af Belarus.

I OSCE-kredsen betragtes en ensidig lukning som uacceptabel, eftersom missionen i sin tid blev oprettet ved en beslutning taget af de 55 deltagerstater. OSCE betragter ikke missionen som formelt lukket. EU har løbende understreget sin utilfredshed med Belarus’ ageren i forhold til OSCE.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober vedtoges en erklæring, der bl.a. varslede, at en ensidig afvikling af missionen ville få konsekvenser i udviklingen af Belarus’ forhold til EU.

På denne baggrund ventes rådsmødet at bakke op om den hidtidig faste EU linje over for Belarus i spørgsmålet om den fortsatte tilstedeværelse af OSCE’s mission i landet, ved:

- At indikere klar EU afstandtagen til Belarus’ ensidige afvikling af OSCE’s mission.

- At tilkendegive, at Belarus’ ageren får konsekvenser i udviklingen af Belarus’ forhold til EU.

Rådet ventes at nå til enighed om en række mulige EU tiltag over for Belarus, herunder indførslen af visum-restriktioner mod den belarusiske præsident og hans inderkreds inden for en nærmere angivet, kortere tidsperiode. Det forventes, at gennemførslen af disse tiltag gøres afhængig af udviklingen i de igangværende forhandlinger mellem OSCE’s formandskab (Portugal) og Belarus om en fremtidig tilstedeværelse af OSCE det.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevante for dette punkt.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002.

18. Kommissionens årsrapport om Fællesskabsbistanden for 2001

Nyt notat.

KOM (2002) 490 endelig.

Kommissionen har fremlagt sin årsrapport om Fællesskabsbistanden for 2001.

På baggrund af evalueringerne af Fællesskabsbistanden til Asien og Latin Amerika (ALA), Afrika, Stillehavet og Vestindien (AVS) og Middelhavslandene (MED) samt den humanitære bistand anmodede Rådet (udviklingsministre) i maj 1999 Kommissionen om blandt andet at forelægge en årlig rapport om fællesskabsbistanden. Den første årlige rapport blev fremlagt for Rådet (udviklingsministre) den 8. november 2001.

 

Årsrapporten skal berøre alle aspekter af udviklingsbistanden. Rapporten skal oplyse om resultaterne af Fællesskabets udviklingspolitik og –bistand, herunder særligt vurdere indsatsen for fattigdomsbekæmpelse. Den skal desuden oplyse om arbejdet med at samle bistanden på seks prioriterede områder og om i hvilket omfang det er lykkedes at fremme de tværgående hensyn (kønsaspektet, miljødimensionen, menneskerettighed konfliktforebyggelse). Rådet (udviklingsministre) har på mødet den 31. maj 2001 fremhævet, at rapporten også skal beskrive bistandens effekt målt på basis af indikatorer og indeholde kvalitative vurderinger – også af identificerede svagheder – og forslag til afhjælpning af disse. Desuden skal rapporten indeholde udviklingsperspektiver for det kommende år samt bilag med nøgletal om forpligtelser og udbetalinger.

Rådet ventes at fremhæve, at strukturen og indholdet af årsrapporten i højere grad lever op til de retningslinier, der er fastsat i rådskonklusionerne fra maj 1999, maj 2001 og november 2001. Endvidere bifaldes bestræbelserne på at koble resultaterne og virkningerne af Fællesskabets indsats til opfyldelse af årtusindemålsætningerne. Det understreges, at årsrapportens primære funktion er at vurdere effektivitete n og virkningen af Fællesskabets udviklingssamarbejde, og at årsrapporten skal bidrage til den årlige orienteringsdebat i Rådet om effektiviteten i Unionens eksterne aktioner.

Desuden opfordres Kommissionen til at arbejde videre med

  1. udvikling af hensigtsmæssige resultatindikatorer i relation til fattigdomsbekæmpelse og
  2. Fællesskabets prioritetsområder;

  3. en mere fyldestgørende rapportering om koordination, komplementaritet og kohærens;
  4. at sikre konsistens i rapporteringen af fremskridt i integrationen af tværgående hensyn;
  5. at indarbejde kvalitative vurderinger, herunder identificerede svagheder i Fællesskabets
  6. indsats;

  7. at informere mere fyldestgørende om fremskridt i reformen af Fællesskabsbistanden
  8. at give fremtidsperspektiver på udviklingsområdet for de kommende år.

Der er fællesskabskompetence for Fællesskabets udviklingspolitik, hvorfor sagen for så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet ikke giver anledning til bemærkninger.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, men har i forbindelse med fremlæggelse af Kommissionens årsrapport for 2000 modtaget aktuelt notat forud for Rådsmødet (udviklingsministre) den 8. november 2001.

19. Oprindelige folk

Nyt notat.

På foranledning af det danske formandskab ventes rådet at ville se på EU’s støtte til oprindelige folk. Emnet drøftes p.t. i udviklingsgruppen.

Ønsket om at rådet behandler dette spørgsmål skal ses som et bidrag til at fastholde momentum på et område, der traditionelt tillægges stor betydning i både Danmark og Grønland. Rådet ventes på den baggrund at ville bakke op om de fremadrettede initiativer, som Kommissionen har bebudet med sin rapport af 11. juni 2002 om de hidtidige erfaringer med støtten til oprindelige folk fra 1998 og frem til i dag, og i forb indelse med konferencen "Speaking Out: Indigenous Views of Development and the Implementation of the EU policy on Indigenous Peoples", 18-20 juni 2002. Blandt disse initiativer bør særligt fremhæves:

  1. Styrkelse af den langsigtet dialog med oprindelige folk samt de nationale og internationale
  2. organisationer, der beskæftiger sig hermed.

  3. Styrkelse af oprindelige folk-vinklen i den politiske og udviklingsmæssige dialog med EU’s
  4. samarbejdslande, herunder i forbindelse med menneskerettighedsområdet.

  5. Styrkelse af hensynet til oprindelige folk i tilrettelæggelsen af udviklingsbistanden, herunder i
  6. forbindelse med udviklingsstrategierne (Country Strategy Papers, CSP) og i forbindelse med

    de forskellige stadier i de konkrete aktiviteter.

  7. Styrkelse af uddannelsen af kommissionens personale i oprindelige folk spørgsmål og

identifikation af særlige kontaktpunkter i alle kommissionens tjenestegrene.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøder.

20. Sri Lanka

 

Nyt notat.

I februar 2002 blev der, med norsk mellemkomst, indgået en våbenhvileaftale mellem Sri Lankas regering og de Tamilske Tigre. Våbenhvileaftalen er effektivt blevet efterlevet og har banet vejen for egentlige fredsforhandlinger. Med det formål at støtte fredsprocessen samt vurdere mulighederne for øget finansiel EU-støtte til genopbygningen af Sri Lanka udsendte EU medio oktober 2002 en trojkamission til Sri Lanka. Der planlægges afhold t en donor-konference i Oslo den 25. november 2002 for de bilaterale donorer med det formål at sikre donormidler til aktiviteter til hurtig iværksættelse, der vil kunne bidrage til at forbedre levestandarden i de nordlige og østlige dele af Sri Lanka og give en fredsdividende.

Rådet ventes at udtrykke fortsat støtte til fredsprocessen samt hilse påbegyndelsen af fredsforhandlingerne i Thailand velkommen. Endvidere ventes Rådet at udtrykke støtte til den norske regering i dens rolle som facilitator. Endelig ventes Rådet at konkludere at man fortsat vil følge situationen i landet nøje, samt at man vil bidrage med økonomisk støtte til fredsprocessen.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidlige modtaget aktuelt notat om sagen.

21. Forlængelse af mandatet for EU’s særlige repræsentant for Mellemøsten

Nyt notat.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) forventes vedtaget en fælles

aktion baseret på TEU artikel 14 og 18(5), hvori mandatet for EU's særlige repræsentant for

Mellemøsten forlænges fra den 1. januar 2003 til den 31. juni 2003.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet

relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for

rådsmøde (udenrigsministre) den 10.-11. december 2001.

 

22. Rådsbeslutning om underskrivelse og tiltrædelse på vegne af det Europæiske Fællesskab af Den Internationale Kakaooverenskomst 2001

Nyt notat.

Til afløsning af Kakaooverenskomsten af 1993 færdigforhandledes en ny international kakaooverenskomst i 2001. Rådet skal godkende, at EU undertegner overenskomsten samt deponerer notifikation om accept af overenskomsten ved FN i New York.

I henhold til reglerne for EU’s deltagelse i internationalt råvaresamarbejde skal overenskomsten normalt godkendes både af de enkelte medlemslande og af EU som sådan. Kommissionen har imidlertid stillet forslag om Fællesskabets enekompetence i henhold til TEF artikel 133, hvilket er blevet accepteret af medlemslandene.

Ligesom den tidligere overenskomst indeholder Kakaooverenskomsten 2001 ikke markedsregulerende bestemmelser, men tjener udelukkende som ramme for udveksling af markedsinformation, fremme af væksten i den internationale handel med kakao, behandling af spørgsmål i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom m.v.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøder.

23. Associeringsaftale mellem EU og Chile

Nyt notat

Rådet skal træffe afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i en associeringsaftale mellem EU og Chile.

Chiles forbindelser med EU er på nuværende tidspunkt reguleret af en samarbejdsaftale, som blev undertegnet i juni 1996, og som trådte i kraft i februar 1999. I november 1999 indledte EU forhandlinger om en associeringsaftale med Chile. Formålet med associeringsaftalen var at udbygge det politiske og økonomiske partnerskab. Aftalens væsentligste element var etableringen af en frihandelsaftale. Forhandlingsmandatet for associeringsaftalen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

Associeringsaftalen følger samme mønster som andre associeringsaftaler. Aftalen vil uddybe forbindelserne på en lang række områder baseret på gensidighed og partnerskab. Respekten for de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstaten samt fremme af bæredygtig økonomisk og social udvikling og parternes tilslutning til princippet om god regeringsførelse udgør væsentlige elementer i aftalen.

Associeringsaftalen med Chile er EU’s til dato mest ambitiøse og omfangsrige aftale. Dette skyldes især handelsaftalen, som stort set omfatter alle former for kommercielle relationer mellem EU og Chile, og som på mange områder går længere end degældende WTO-forpligtigelser. Endvidere er det første gang, at en komplet frihandelsaftale om tjenesteydelser samt en investeringsaftale, som har til formål at fremme udenlandske te investeringer, er blevet afsluttet.

Associeringsaftalen omfatter 3 komponenter: politisk dialog, økonomisk, videnskabeligt, socialt og kulturelt samarbejde samt en handelsaftale. Endvidere indeholder aftalen institutionelle bestemmelser til at underbygge disse komponenter.

1. Politisk dialog: Ifølge aftalen vil EU og Chile føre en regelmæssig politisk dialog og

bestræbe sig på at koordinere holdninger og iværksætte fælles initiativer i internationale fora. Især skal EU og Chile samarbejde om bekæmpelse af terrorisme.

2. Samarbejde: Aftalen indeholder bestemmelser om samarbejde på områderne økonomi, videnskab, teknologi herunder informationsteknologi, kultur, uddannelse, det audiovisuelle område, offentlig administration og det sociale område. Endvidere omhandler aftalen forpligtigelse til og samarbejde om tilbagetagelse og kontrol af ulovlig indvandring (herunder de danske forbehold) samt bekæmpelse af narkotika og organiseret kriminalitet.

    1. Handel: Handelsaftalen kan opdeles i 4 hovedafsnit:
    2. Frihandel med varer, oprindelsesregler, toldprocedurer, tekniske standarder og
    3. reguleringer, antidumping regler etc.

    4. En gradvis og gensidig liberalisering af handelen med varer vil efter en

overgangsperiode på maksimalt 10 år føre til fuldstændig liberalisering af mere end

97% af den bilaterale handel på basis af strenge og gennemsigtige regler. Oprindelsesreglerne er de samme, der findes i andre præferenceaftaler.

  1. Tjenesteydelser og investeringer som bl.a. omfatter markedsadgang og

reguleringer. Aftalen omfatter en gensidig liberalisering af handelen med

tjenesteydelser i overensstemmelse med GATS-aftalen.

  1. Offentlige indkøb, konkurrence og intellektuel ejendomsret.

Aftalen omfatter en gensidig åbning af markederne for offentlige indkøb samt en effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med de højeste internationale standarder.

  1. Generelle bestemmelser om bl.a. bilæggelse af tvister, beskatning,

betalingsoverførsler, særlige betingelser ved betalingsbalance-vanskeligheder og gennemsigtighed i handelsanliggender.

Rådets ventes udover at godkende associeringsaftalen og så at træffe beslutning om en midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i associeringsaftalen indtil aftalen er blevet ratificeret af EU-medlemslandene og Chile. Disse bestemmelser omfatter de dele af aftalen, hvor Kommissionen har enekompetence i forbindelse med forhandling af blandede aftaler og omfatter primært hele handelsaftalen med undtagelse af afsnittene om tjenesteydelser og investeringer, lø ;bende betalinger og kapitalbevægelser samt intellektuelle ejendomsrettigheder, som er de afsnit i handelsaftalen, hvor der er fælles kompetence mellem Kommissionen og medlemslandene.

Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU, dens medlemsstater og et tredjeland har overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ikke været relevante i forbindelse med denne rådsbeslutning

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 28.-29. januar 2002.

 

24. Associeringen med Bulgarien

  • Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 8. møde i Associeringsrådet

Punktet er taget af dagsordenen.

 

25. Associeringen med Polen

  • Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 9. møde i Associeringsrådet

Punktet er taget af dagsordenen.

 

26. Associeringen med Tjekkiet

  • Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 8. møde i Associeringsrådet

Punktet er taget af dagsordenen.

 

27. Associeringen med Ungarn

  • Fastlæggelse af EU’s holdning m.h.p. det 9. møde i Associeringsrådet

Punktet er taget af dagsordenen.

28. Kimberley-processen: Indførelse af certifikationssystem for rå-diamanter

 

Nyt notat.

På rådsmødet den 18. – 19. november 2002 forventes indført et certificeringssystem for rå-diamanter i EU, der er blevet udarbejdet i lyset af forhandlingerne under Kimberley-processen. Kimberley-processen er betegnelsen på de igangværende internationale forhandlinger om regulering af handel med rå-diamanter, herunder muligheden for at indføre et internationalt certificeringssystem for diamanter forventeligt inden januar 20 P>

Formålet med at indføre certificeringssystemet for handel med rå-diamanter i EU er at skabe et effektivt forbud mod import og eksport af konfliktdiamanter og derved fratage oprørsbevægelser i lande som f.eks. Demokratisk Republik Congo (DRC), Angola eller Sierra Leone deres mulighed for at finansiere illegale våbenindkøb. Endvidere har systemet også til formål at beskytte den lovlige diamantindustri. Systemet indebærer, at dia mantproducenter skal kontrollere produktion og transport af rå-diamanter fra mine til sted for eksport. Forsendelser vil blive forseglet, og et oprindelsescertifikat vil blive udstedt for hver forsendelse. Rå-diamanter uden det fornødne certifikat vil blive afvist af import-landene, ligesom eksport til lande, der ikke deltager i Kimberley-processen, vil blive forbudt.

Certificeringssystemet vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21. – 22. oktober 2002.