Grundnotat om kraftvarmeproduktion
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 187)
industriministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked, KOM(2002) 415 endelig.
|
Erhvervsministeriet 7. november 2002 /tha,svf |
|
|
|
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked
KOM (2002) 415 endelig
Resumé
Forslagets formål er at støtte og lette opførelse og drift af kraftvarmeværker de steder, hvor der vil være behov for nyttevarme. På kort sigt skal driften af eksisterende og nye kraftvarmeværker sikres inden for det indre energimarked. På lidt længere sigt er det hensigten med direktivet at medvirke til at skabe ramme for investeringer og drift af nye, højeffektive kraftvarmeværke r.
Forslaget dækker følgende hovedelementer:
- Oprindelsesgaranti for el produceret på kraftvarmeværker.
- Forpligtelse for medlemsstaterne til at analysere de nationale potentialer for kraftvarmeproduktion og hindringer for realiseringen af disse potentialer.
- Evaluering af de forskellige støtteordninger for kraftvarme.
- Principper for samspillet mellem kraftvarmeproducenter og elforsyningsnettet.
- Pligt for medlemsstaterne til at evaluere administrative procedurer med henblik på at mindske hindringer for kraftvarme.
Medlemsstaterne har endnu ikke afsluttet deres konsultationer. Der har været en første gennemgang i rådsgruppen den 8. oktober 2002. Ved rådsmødet 25. november 2002 er der lagt op til en første, orienterende debat om forslaget på grundlag af nogle generelle spørgsmål, stillet af formandskabet.
Kommissionen sendte den 22. juli 2002 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 175 TEF (tidligere artikel 130 S) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).
I Kommissionens strategi for kraftvarmeproduktion blev der foreslået et overordnet, vejledende fællesskabsmål om at fordoble kraftvarmeproduktionens andel af EU’s samlede elproduktion fra 9% til 18% i 2010. Rådet har efterfølgende bekræftet, at dette mål kan være en nyttig rettesnor for den øgede indsats, som alle skal yde.
Kommissionen anfører i sin grønbog om energiforsyningssikkerhed, at der er behov for at udarbejde ny fællesskabspolitikker og –foranstaltninger, der imødegår EU’s voksende afhængighed af eksterne energileverandører og modvirker EU’s stigende udledninger af drivhusgasser.
En politik for fremme af kraftvarmeproduktion er en af de i øvrigt ret begrænsede muligheder for sådanne tiltag, jfr. Kommissionens meddelelse om klimaændringsprogrammets første fase. Det Europæiske Råd har behandlet spørgsmålet om gennemførelse af foranstaltninger til fremme af kraftvarme i december 1997, hvor Rådet understregede behovet for yderligere foranstaltninger på grundlag af fællesskabsstrategien, og i juni 2001, hvor Det Europæiske Råd tog stilling til Kommissionens forslag til en fællesskabsstrategi for bæredygtig udvikling bestående af blandt andet foranstaltninger til fremme af kraftvarmeproduktion. Det Europæiske Råd støttede, at Kommissionen fremlagde forslag herom med henblik på videre behandling i Rådet.
Med det sigte at bidrage til at forbedre energiforsyningssikkerheden og reducere CO2-emissionerne anfører Kommissionen, at forslagets formål er at støtte og lette opførelse og drift af kraftvarmeværker de steder, hvor der vil være behov for nyttevarme.
- På kort sigt skal driften af eksisterende og nye kraftvarmeværker sikres inden for det indre energimarked.
- På lidt længere sigt bør et direktiv medvirke til at skabe ramme for investeringer og drift af nye, højeffektive kraftvarmeværker.
Forslaget rummer først og fremmest fælles principper, der skal skabe en afklaring af kraftvarmens retlige status og tage højde for den manglende internalisering af eksterne omkostninger ved el- og varmeproduktion.
Forslagets praktiske gennemførelse vil i høj grad påhvile de enkelte medlemsstater, blandt andet grundet forskelle i klima og energiforsyningsforhold.
Forslaget dækker følgende hovedelementer:
- Oprindelsesgaranti for el produceret på kraftvarmeværker, jfr. VE-direktivet og forslaget til ændring af direktiverne for det indre marked for elektricitet og naturgas.
- Forpligtelse for medlemsstaterne til at analysere de nationale potentialer for kraftvarmeproduktion og hindringer for realiseringen af disse potentialer.
- Evaluering af de forskellige støtteordninger for kraftvarme.
- Principper for samspillet mellem kraftvarmeproducenter og elforsyningsnettet.
- Pligt for medlemsstaterne til at evaluere administrative procedurer med henblik på at mindske hindringer for kraftvarme.
- Europa-Parlamentets holdning
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
- Gældende dansk ret
- Høring
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Samfundsøkonomiske konsekvenser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om direktivforslaget.
Kommissionens meddelelse om gennemførelsen af det indre energimarked peger på, at de aktuelt faldende priser på energi ikke fremmer udviklingen af energieffektivitet og vedvarende energi. Man løber en stor risiko ved at afvente at det indre energimarked er fuldt etableret, fordi potentialet for kraftvarmeproduktion kan gå tabt i mellemtiden.
Kommissionen fremhæver, at det er tvivlsomt, om potentialet for kraftvarmeproduktion kan virkeliggøres alene med medlemsstaternes initiativer. Der er behov for en fælles lovgivning på EU niveau for at fremme effektiv kraftvarmeproduktion og undgå konkurrenceforvridning. Samtidig må direktivforslaget bygge på subsidiaritetsprincippet, så gennemførelsen af reglerne påhviler medlemsstaterne.
Et fælles initiativ til fremme af kraftvarme understøtter desuden Kommissionens interesse i at skabe lige konkurrencevilkår på det indre energimarked, også gennem transparente regler for kraftvarmeproducenter. Handling på EU-niveau kan fremme øget konkurrence fra uafhængige og ofte relativt små elproducenter.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktivforslaget kun vil kunne opnås gennem en fælles regulering, og at forslaget i forhold til målsætningerne ikke går videre end nødvendigt.
Området er i Danmark reguleret via el- og varmeforsyningslovgivningen.
Energistyrelsen sendte i perioden fra den 7. august til den 26. august 2002 direktivforslaget om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked til høring hos 63 interessenter. Der indkom 13 høringssvar, hvoraf 11 indeholdt kommentarer.
Nedenfor gives alene et kort resume af høringssvarene
Generelt
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Elkraft System og Københavns Kommune er positive over for initiativet til at fremme kraftvarme. De mener dog samtidig, at direktivforslaget er for uambitiøst. Samtidig fremhæver de, at forslaget indeholder mange uklarheder og tekniske problemstillinger, som behøver yderligere analyser.
Anvendelsesområde
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Elkraft System og Københavns Kommune kritiserer, at forslaget omtaler en øvre grænse på 50 MW elkapacitet for støtteordninger for kraftvarme, idet størsteparten af den danske kraftvarmeproduktion sker på større værker.
Elkraft System og Økologisk Råd peger på vigtigheden af at tage EU ansøgerlandenes forhold i betragtning.
Renosam mener, at forslaget bør give en særlig plads for affaldskraftvarmen grundet dennes videregående fordele i affaldsbortskaffelsen.
Landbrugsrådet forudsætter, at kraftvarmeproduktion på gartnerier mv. ikke får ændrede vilkår ved direktivforslagets gennemførelse.
Økologisk Råd fremhæver, at en række miljømæssige problemstillinger og muligheder ikke er afspejlet tilstrækkeligt i direktivforslaget, fx i forhold vedr. udbygningen af det samlede energisystem med vedvarende energi, varmepumper og kraftvarme, lavenergibyggeri og ny avanceret teknologi.
Tekniske definitioner og oprindelsesgaranti
Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening og Elkraft System peger store behov for at forbedre de tre tekniske bilag. Blandt andet vil de store danske udtagsværker kunne falde igennem definitionerne. Til at overveje videre foreslås et fælles dansk analysearbejde.
Nationale potentialer og støtteordninger
Elkraft System finder det positivt, at landene – herunder specielt ansøgerlandene - skal se på potentialerne og støtteordninger for kraftvarmeproduktion. Dansk Energi og Københavns Kommune foreslår, at forhold omkring støtteordninger mv. (herunder markedsorienterede ordninger såsom kvoter eller afgifter) undersøges nærmere.
Samspillet mellem kraftvarmeproducenter og elforsyningsnettet, herunder administrative krav:
Dansk Energi, Elkraft System og Økologisk Råd lægger stor vægt på, at sammenhængen med elmarkedet og systemoperatøren overvejes. Driftskrav til kraftvarmeværker må indgå i overvejelserne.
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Det skønnes, at forslaget vil kunne implementeres i Danmark rent administrativt, blandt andet gennem el- og varmeforsyningslovgivningen.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Konsekvenserne vil som udgangspunkt være beskedne i Danmark, idet Danmark i forvejen har en gennemarbejdet politik på området.
Forslaget har begrænsede administrative konsekvenser for staten i form af standardiserings-, kortlægnings-, kontrol- og indberetningsopgaver.
Kraftvarmeværkerne, hvoraf mange er kommunalt eller lokalt ejede, vil blive pålagt en række indberetningsopgaver. Kraftvarmeproducenterne vil således kunne få øgede opgaver med indhentning af oprindelsesgarantier, indberetninger og aktiviteter vedr. handel med el. Eventuelle administrative lettelser og lettere adgang til elnettet og energimarkedet vil muligvis kunne give fordele for producenterne.
Beskyttelsesniveau:
Gennemførelse af forslaget vurderes at kunne få en positiv indvirkning i form af formindsket CO2-udslip og anden udledning fra energiproduktion. Kraftvarmeudbygning kan dermed udgøre et vigtigt bidrag til EU's forpligtelse i medfør af Kyoto protokollen til at reducere drivhusgasudledningen.
Da Danmark allerede har en høj kraftvarmeproduktion, vurderes de mulige positive konsekvenser primært at stamme fra udbygning med kraftvarme i de øvrige medlemsstater. På mellemlangt sigt vil der også kunne ske yderligere omlægninger i Danmark.
Gennemførelse af forslaget vil kunne medvirke til at sikre den danske kraftvarmeproduktion mod miljødumping fra forurenende energiproducenter.
Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark vedrørende bl.a. forbedret brændselsudnyttelse og eksport af kraftvarme-relateret know-how, som imidlertid er vanskelige at kvantificere.
- Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Hent KOM [2002] 0415