Rådsmøde uddannelse 12/11 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 167)
undervisningsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. november 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 11.-12. november 2002 – vedlægges Undervisningsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. uddannelsesdelen.
Aktuelt notat til møde i Rådet (uddannelse/ungdom/kultur) den 12. november 2002
Uddannelsesdelen
7. Udkast til Rådets resolution om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse
- vedtagelse
- status ved Kommissionen
- debat (debatten vil dække både punkt 9 og 10 på dagsordenen)
- præsentation ved Kommissionen
- udveksling af synspunkter
- information fra formandskabet
- meddelelse om benchmarking i forbindelse med læring
- rapport om gennemførelsen og resultaterne af Det Europæiske Sprogår 2001
(side 2)
8. Opfølgning på arbejdet med målsætningsrapporten
(side 5)
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus World) (2004-2008) KOM (2002) 401 endelig
(side 6)
10. Formandskabsaktiviteter på uddannelsesområdet
(side 11)
11. Information fra Kommissionen
(side 12)
7. Udkast til Rådets resolution om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse
- vedtagelse
A. Baggrund og indhold
Formandskabet har fremlagt et udkast til resolution om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse.
Baggrunden for initiativet er et ønske om at styrke erhvervsuddannelsernes rolle i udviklingen af et vidensbaseret Europa. Initiativet støtter derfor den proces, som Det Europæiske Råd iværksatte på sit møde i Lissabon i marts 2000. Endvidere efterkommer initiativet den anmodning som Det Europæiske Råd fremsatte på sit møde i Barcelona i marts 2002 om udvikling af instrumenter, der skal sikre gennemsigtighed i eksamens - og kvalifikationsbeviser, herunder at fremme tiltag på linje med Bologna-processen, men tilpasset erhvervsuddannelsesområdet.
Styrkelse af det europæiske samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet skal endvidere ses et led i arbejdet med gennemførelsen af rapporten om "Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål", som Det Europæiske Råd i Stockholm tilsluttede sig i marts 2001. Rapporten identificerede tre strategiske mål:
- Forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes kvalitet i EU,
- Lette adgangen for alle til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne,
- Gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne åbne over for den videre verden.
Endelig tilsluttede Det Europæiske Råd sig i marts 2002 i Barcelona en handlingsplan for opfølgning på målsætningsrapporten.
I resolutionsudkastet foreslås fire hovedprioriteter for arbejdet.
Europæisk dimension
- Styrke den europæiske dimension i erhvervsuddannelsen for at fremme et tættere samarbejde med henblik på at lette og fremme mobilitet og udvikling af interinstitutionelt samarbejde, partnerskaberog andre tværnationale initiativer med det samlede formålat højne det europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdes profil i international sammenhæng, således at Europa bliver anerkendt som en global reference for uddannelse ssøgende.
Gennemsigtighed, information og vejledning.
- Øge gennemsigtigheden inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og -netværk, herunder integrering af eksisterende instrumenter såsom det europæiske CV, supplementer til eksamens- og kvalifikationsbeviser, den fælles europæiskereferenceramme for sprog og EUROPASS i en enkelt ramme.
- Styrke politikker, systemer og praksis, der støtter information, vejledning og rådgivning i medlemsstaterne på alle uddannelses- og beskæftigelsesniveauer, navnlig med hensyn til spørgsmål, som vedrører adgang til læring og erhvervsuddannelse samt mulighederne for overførsel og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer for dermed at støtte borgernes beskæftigelsesmæssige og geografiske mobiliteti Europa.
Anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer
- Undersøge, hvordan gennemsigtighed, sammenlignelighed, overførsel og anerkendelse af kompetencer og/eller kvalifikationer mellem forskellige lande og på forskellige niveauer kan fremmes ved udvikling af referenceniveauer, fælles certificeringsprincipper, samt fælles foranstaltninger, herunder en ordning for meritoverførsel inden for erhvervsuddannelse.
- Øge støtten til udvikling af kompetencer og kvalifikationer på sektorniveau ved at styrke samarbejde og samordning, især under inddragelse af arbejdsmarkedets parter. En række EU-initiativer samt bilaterale og multilaterale initiativer, herunder de initiativer, der allerede er udformet inden for forskellige sektorer med hensyn til gensidigt anerkendte kvalifikationer,illustrerer denne tilgang.
- Udvikle et sæt af fælles principper for validering af ikke-formel og uformel læring med henblik på at sikre bedre overensstemmelse mellem modeller i forskellige lande og på forskellige niveauer.
Kvalitetssikring
- Fremme samarbejde om at sikre kvaliteten med særlig opmærksomhed på udveksling af modeller og metoder samt fremme fælles kriterier og principper for kvalitet i erhvervsuddannelserne.
- Lægge vægt på uddannelsesbehovene hos lærere og undervisere inden for alle former for erhvervsuddannelse.
Endelig opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til inden for rammerne af deres ansvarsområder til:
- at træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre prioriteterne i denne resolution
- at bygge videre på og tilpasse eksisterende strukturer og instrumenter i Europa med relevans for ovennævnte prioriteter, og hvor det er hensigtsmæssigt oprette forbindelser til arbejde inden for rammerne af Bologna-erklæringen
- fuldt ud at inddrage hovedaktørerne, især arbejdsmarkedets parter og Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse
- at inddrage kandidatlandene og EFTA-EØS-landene i denne proces i overensstemmelse med eksisterende mål og aftaler
- at styrke samarbejdet, hvor det er hensigtsmæssigt, med relevante internationale organisationer, navnlig OECD, UNESCO, ILO og Europarådet, om udvikling af politikker for erhvervsuddannelse og konkrete aktioner
- som ønsket af Det Europæiske Råd at aflægge en statusrapport på mødet i foråret 2004, som en del af rapporten om opfølgning med hensyn til uddannelsessystemernes fremtidige mål.
Under forhandlingerne har det været et politisk ønske fra alle medlemsstater, at arbejdet med et styrket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet gradvist skal integreres i arbejdet med gennemførelsen af målsætningsrapporten. Den politiske målsætninger, at der sker en fuld integrering.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et formandskabsinitiativ. Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Initiativet vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
EU-specialudvalget vedrørende uddannelse havde på mødet den 28. oktober 2002 ingen bemærkninger til dette punkt.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
8. Opfølgning på arbejdet med målsætningsrapporten
- status ved Kommissionen
- debat (debatten vil dække både punkt 9 og 10 på dagsordenen)
A. Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd tilsluttede sig på sit møde i Barcelona i marts 2002 handlingsplanen for opfølgning på rapporten om de fremtidige konkrete målsætninger for de europæiske uddannelsessystemer. Kommissionen agter på mødet at give en status for fremskridt siden marts 2002, herunder spørgsmålet om struktur og tidsplan for arbejdet.
Efter Kommissionens præsentation har formandskabet ønsker, at der gennemføres en debat dækkende såvel dagsordenspunkt 9 som 10. Baggrunden for at debatten dækker begge dagsordenspunkter er, at arbejdet med et styrket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet gradvist skal integreres i opfølgningsarbejdet med målsætningsrapporten. Formandskabet har derfor fundet det rigtigst, at ministrene får mulighe d for at diskutere denne problemstilling.
Til styring af debatten har formandskabet udarbejdet nedenstående to spørgsmål:
1. Indenfor rammerne af opfølgning på målsætningsrapporten er medlemsstaterne og Kommissionen enige om en integreret tilgang til policy udvikling, der inkluderer otte arbejdsgrupper og en arbejdsgruppe der beskæftiger sig med indikatorer. Kommissionen vil regelmæssigt fremsende rapporter om fremskridt til Rådet, og herigennem tilvejebringe nye input til policy-making. En af de vigtigste fælles udfordringer sigter mod at støtte med lemsstaterne i at lave forbedringer i deres uddannelsessystemer.
På hvilken måde og i hvilken form vil ministrene organisere opfølgning af målsætningsrapporten på national niveau?
2. Igennem det sidste år har fremskridt på erhvervsuddannelsesområdet forstærket dette politikområdes placering på den europæiske dagsorden. Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde i Barcelona i marts 2002 den rolle, som erhvervsuddannelse skal spille med henblik på opfyldelsen af målsætningen for 2010. Efter vedtagelsen af resolutionen om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhver vsuddannelse, er der konkrete aktiviteter i gang vedrørende forbedring af kvalitet, gennemsigtighed og anerkendelse på erhvervsuddannelsesområdet. Dette vil blive emnet for ministerkonferencen i København den 29. - 30. november 2002, der skal sikre aktiv deltagelse af kandidatlandene og arbejdsmarkedets parter i arbejdet.
Med henblik på at opnå konkrete resultater så hurtigt som muligt, at sikre bidrag fra erhvervsuddannelsesområdet i forhold til 2010 målsætningen og at sikre gradvis integration i opfølgningen på målsætningsrapporten, på hvilken måde ønsker ministrene, at dette arbejde skal udvikle sig.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om et formandskabsinitiativ. Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Debatten vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
På mødet i EU-specialudvalget den 28. oktober 2002 gav Danmarks Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC) samstemmende udtryk for, at de gerne ville inddrages i arbejdet med implementeringen af målsætningsrapportens anvisninger.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus World) (2004-2008) KOM(2002) 401 endelig.
- orientering ved Kommissionen
- udveksling af synspunkter
A. Baggrund og indhold
Europa-Kommissionen har den 17. juli 2002 vedtaget et Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus World) (2004-2008).
Forslaget har hjemmel i traktatens artikel 149, hvori det anføres, at "Fællesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande ..." med det formål at bidrage til udviklingen af uddannelse af høj kvalitet i Europa.
Som følge heraf skal vedtagelse af forslaget ske efter samarbejdsproceduren med Parlamentet i artikel 251.
Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget bl.a. følgende forhold:
- konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 24. marts 2000, hvor det blev understreget, at Den Europæiske Union står over for en helt ny situation, som den må forholde sig til, som følge af globaliseringen og de udfordringer, som en ny videnbaseret økonomi frembyder,
- medlemsstaternes undervisningsministre samt undervisningsministrene fra 14 andre europæiske lande anførte i Bologna-erklæringen (19. juni 1999), at det er nødvendigt at sørge for, at de europæiske videregående uddannelsessystemer får en attraktiv profil internationalt set, der harmonerer med Europas betydningsfulde kulturelle og videnskabelige præstationer,
- de europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse understregede på mødet i Prag (19. maj 2001) bl.a. betydningen af at gøre videregående uddannelser i Europa mere attraktive for studerende fra Europa og fra andre dele af verden,
- G8-landenes undervisningsministre opfordrede på deres møde i Tokyo i marts 2000 til yderligere samarbejde i bestræbelserne på at løse de nye udfordringer, som uddannelsessystemerne står overfor.
Forslaget er endvidere Forslaget er en følge af meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om styrkelse af samarbejdet med tredjelande inden for de videregående uddannelser, der blev vedtaget den 18. juli 2001 (KOM(2001) 385).
Hvis de videregående uddannelser i Europa skal forblive på forkant med udviklingen, bør institutionerne søge at etablere samarbejde med de uddannelsesinstitutioner i tredjelande, der har nået et udviklingstrin på linje med det, der gælder for de europæiske uddannelsesinstitutioner.
De videregående uddannelser spiller en afgørende rolle, når det handler om at styrke innovation og økonomisk vækst og forøge beskæftigelsen og produktiviteten. Deres potentielt positive indvirkninger kan yderligere øges, hvis de medfører, at højt kvalificerede mobile menneskelige ressourcer får adgang til arbejdsmarkedet.
Formålet med forslaget er at komplementere bestræbelserne på nationalt og mellemstatsligt plan med en effektiv indsats, der begrænses til de områder, hvor konkrete behov kræver det. Af ovenstående analyse fremgår det, at Det Europæiske Fællesskabs intervention kan være et virksomt middel til at tackle og løse:
- Vanskeligheden ved at udnytte de europæiske højere læreanstalters forholdsmæssige fordele, når der skal udvikles et reelt og attraktivt tilbud om videregående uddannelse, især på det postgraduate niveau både for uddannelse og forskning, løses ved at yde støtte til de europæiske højere læreanstalters samarbejdsbestræbelser i den forbindelse.
- Manglen på en klar og tydelig europæisk identitet for de videregående uddannelser løses ved at støtte udviklingen af en europæisk profil for de videregående uddannelser.
- Manglen på "prestigeprodukter", som f.eks. to akademiske grader på det postgraduate niveau, på trods af en lang tradition for multilaterale netværk og samarbejde, løses ved at etablere en EU-betegnelse for fælles postgraduate studier af høj kvalitet.
- Den voksende skævvridning i tilstrømningen af tredjelandsstuderende, der hovedsageligt tager til et begrænset antal medlemsstater, løses ved at tilskynde til samarbejde blandt de videregående uddannelsesinstitutioner fra disse lande og andre medlemsstater og ved at etablere en EU-studiestipendieordning.
- Tendensen går i retning af, at de bedste studerende og akademikere på det postgraduate niveau, der ønsker en international uddannelse og erfaring, tager til USA. Risikoen for Europas politiske og handelsmæssige succes i verden på grund af manglende forståelse for og forbindelser til Europa blandt de fremtidige beslutningstagere i tredjelande og faren for at miste de forholdsmæssige fordele inden for de videregående uddannelser som f&osl ash;lge af Europas forringede tiltrækningskraft med hensyn til de bedste akademikere, løses ved at etablere en studiestipendieordning under Det Europæiske Fællesskab, der skal tiltrække de bedste og dygtigste blandt tredjelandsstuderende på det postgraduate niveau, der ønsker en international uddannelse.
- Risikoen for at gøre kløften i den mellemfolkelige forståelse dybere mellem den europæiske og andre kulturer løses ved at fremme udveksling af studerende og akademikere mellem Europa og resten af verden.
- Den utilstrækkelige udvikling af strukturelle ordninger, der skal fremme brobygning mellem europæiske netværk og videregående uddannelsesekspertise i tredjelande, og den utilstrækkelige udvikling af mobilitet ud over Europas grænser for europæiske studerende og akademikere som led i et europæisk studieforløb løses ved at støtte struktureret samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og i tredjelande.
- Manglen på koordineret handling på EU-plan, der skal gøre Europa mere attraktivt, herunder manglen på mekanismer, der skal sørge for internationalt samarbejde om sikring af kvaliteten og tjenester for studerende, hvilket medfører risici for studerende som forbrugere af internationale mobilitetsprodukter, løses ved at støtte samarbejde mellem organisationer, der er kompetente og/eller aktive på disse områder.
Programmets overordnede mål følgende:
- at bidrage til et højt uddannelsesniveau i Den Europæiske Union, især ved at fremme samarbejdet med tredjelande. Den langsigtede indvirkning, som ønskes med dette forslag, er for det første at forberede borgerne i Europa, men også i andre partnerlande, på at bo og arbejde i et globalt og videnbaseret samfund.
- at sikre Europas position som ekspertisecenter for videregående uddannelser og dermed sikre, at de videregående uddannelser i Europa bliver gjort mere attraktive over hele verden.
- gennem udvekslinger af personer og strukturelt samarbejde, der fokuserer på unge med potentiale inden for fremtidige lederevner i samfundet, at forbedre den gensidige forståelse mellem befolkninger og kulturer og således bidrage til verdensfreden og stabiliteten og til Europas berettigede forventninger om at spille en rolle som hovedaktør i international sammenhæng. I bestræbelserne for at opnå dette mål skal Fællesskabet ogs&arin g; søge at forbedre forbindelserne mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.
Programmets overordnede og konkrete målsætninger foreslås opnået gennem følgende aktioner:
A. Den Europæiske Unions Masteruddannelser
Det konkrete formål med denne aktion vil være at udpege en gruppe af europæiske postgraduate (master)uddannelser og tildele disse en udmærkelse (gennem en europæisk betegnelse) med henblik på at styrke den attraktive profil for uddannelser i Europa og gøre disse synlige, samt opfordre europæiske højere læreanstalter til i fællesskab at udnytte deres forholdsmæssige fordele.
B. Stipendiemidler
Fællesskabet vil etablere en enkelt global ordning for studiestipendier, der er knyttet til Den Europæiske Unions masteruddannelser, og som skal henvende sig til de bedst kvalificerede tredjelandsstuderende med en akademisk grad og akademikere.
C. Partnerskaber med videregående uddannelsesinstitutioner fra tredjelande
Partnerskaberne med videregående uddannelsesinstitutioner fra tredjelande har til formål at gøre de videregående uddannelser i Europa mere åbne og styrke Europas tilstedeværelse internationalt set. Det vil ske gennem etableringen af strukturerede relationer mellem institutionerne. Ved at opfordre til gensidig dialog og aftaler om emner som gensidig anerkendelse og akkreditering vil sådanne strukturerede relationer skabe varige forbindelser fo r kulturelle og uddannelsesmæssige udvekslinger og tjene som model for indarbejdelsen af uddannelsesklausuler i associeringsaftaler, politiske erklæringer eller handlingsplaner.
D. Styrkelse af den attraktive profil
Gennem denne aktion støtter Fællesskabet aktiviteter, der skal styrke profilen og øge synligheden med hensyn til uddannelse i Europa samt adgangen hertil. Fællesskabet støtter også supplerende aktiviteter, der bidrager til dette programs målsætninger.
E. Tekniske støtteforanstaltninger
Kommissionen vil ved gennemførelsen af programmet tage behørigt hensyn til de vejledende principper om forenkling, subsidiaritet og stordriftsfordele. Den vil så vidt muligt prøve at fremme samarbejde og synergieffekter med eksisterende strukturer, der vedrører medlemsstaternes forbindelser til videregående uddannelser i tredjelande. Mens Kommissionen nødvendigvis har adgang til et centralt forvaltningsorgan for at sikre tilstrækkel ig støtte i EU og den europæiske dimension af programmet, vil den derfor bestræbe sig på at sikre, at organet samarbejder med og udnytter de allerede eksisterende strukturer og kontorer i medlemsstaterne mest muligt.
Kommissionen anfører, at der skal sikres komplementaritet og synergi med andre fællesskabsforanstaltninger, herunder eksisterende eksterne samarbejdsprogrammer inden for videregående uddannelse og det sjette rammeprogram for forskning.
Det påpeges endvidere, at Kommissionen vil behandle emnet hjerneflugt inden gennemførelsen og under forvaltningen af programmet. I den forbindelse vil Kommissionen udpege passende ledsageforanstaltninger, støttekriterier og -indikatorer, og vil etablere de nødvendige tilsynsmekanismer.
Programmet skal efter Kommissionens opfattelse ses som et internt politisk redskab, hvorfor aktionerne i programmet vil blive finansieret over kapitel tre i Fællesskabets budget. Det foreslås, at der anvendes 200 mio. euro til gennemførelse af programmet for perioden 2004 – 2008.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
For så vidt angår nærhedsprincippet anfører Kommissionen i forslaget, at dette er i overensstemmelse med dette princip, da målene for de foreslåede aktioner ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af medlemsstaterne, bl.a. på grund af behovet for multilateralt partnerskab og mobilitet samt udvekslinger af oplysninger mellem Fællesskabet og tredjelande, og derfor bedre kan opfyldes af Fællesskabet som følge af den tv ærnationale dimension. For så vidt angår proportionalitetsprincippet går forslaget ikke udover, hvad der er nødvendigt for at opnå disse mål, anfører Kommissionen.
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovgivning. Det må forudses, at gennemførelsen af programmet vil medføre udgifter til medfinansiering af gennemførelsen af aktionerne.
D Høring
På EU-specialudvalgets møde den 28. oktober 2002 var der generel opbakning for forslaget. GL ville vide, om ERASMUS World var et offentligt finansieret program. Dansk Industri spurgte, om man havde fokus på særlige uddannelser og særlige tredjelande.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
10. Formandskabsaktiviteter på uddannelsesområdet
- information fra formandskabet
A. Baggrund og indhold
Formandskabet ønsker at orienterer Rådet om bl.a. følgende forhold:
- Ministerkonferencen om et forstærket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse i København den 29. – 30. november 2002
- Vedtagelse den 14. oktober 2002 af den fælles holdning fastlagt af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske År for Uddannelse gennem Idræt 2004
- Enighed med Parlamentet og forslag til tekniske ændringer vedrørende Sokrates-programmet
- Aktiviteter på ungdomsområdet, herunder Youth2002
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelser er orienteringen i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Orienteringen vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D Høring
EU-specialudvalget vedrørende uddannelse havde på mødet den 28. oktober 2002 ingen bemærkninger til dette punkt.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
11. Information fra Kommissionen
- meddelelse om benchmarking i forbindelse med læring
- rapport om gennemførelsen og resultaterne af Det Europæiske Sprogår 2001
A. Baggrund og indhold
Kommissionen agter at give Rådet en orientering om nylige initiativer og meddelelser. Indholdet af disse kendes ikke på nuværende tidspunkt.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om en orientering, hvor der ikke er redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Orienteringen vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
På mødet i EU-specialudvalget den 28. oktober 2002 gav FTF og AC udtryk for, at de gerne ville kende til indholdet af Kommissionens meddelelser, når de forelå.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.