Grundnotat vedrørende anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offintlige sektors dokumenter
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 165)
forskningsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings supplerende og revideret grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter, KOM(2002) 207.
|
Supplerende og revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg Ændringer er markeret med streg i marginen. |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter
KOM(2002) 207
Resumé: Den offentlige sektor oparbejder information og viden i elektronisk form, som allerede i dag er tilgængelig for borgerne og virksomhederne. Der er imidlertid ikke på europæisk plan klare og entydige regler for, hvorledes private kan skabe yderligere værditilvækst på baggrund af disse offentlige informationer. Der eksisterer barrierer i form af eksklusivaftaler og uafklarede betalingsvilkår. Kommis sionens direktivforslag skal fastsætte ensartede minimumsregler for adgangen til den offentlige sektors dokumenter på europæisk plan.
Baggrund
Den offentlige sektor oparbejder information og viden, som allerede i dag er tilgængelig for borgerne og virksomhederne. Der er imidlertid ikke på europæisk plan klare og entydige regler for, hvorledes private og virksomheder kan skabe yderligere værditilvækst på baggrund af disse offentlige informationer.
Kommissionen godkendte den 5. juni 2002 forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter. Forslaget indgår som et initiativ i eEurope-handlingsplanen 2002 "Et informationssamfund for alle", KOM(2000) 330 og bidrager til dens målsætninger især inden for eForvaltning og digitalt indhold.
Tidligere har Kommissionens den 20. januar 1999 fremkommet med en grønbog om information i den offentlige sektor KOM(1998) 585, som blev fulgt op af Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2001 eEurope 2002: "Et europæisk retsgrundlag til udnyttelse af offentlig information KOM(2001) 267, som havde til formål at fremlægge en række forslag til en forbedret kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor."
I forlængelse af de ovennævnte initiativer har Kommissionen godkendt direktivforslaget om anvendelse og kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter, hvis formål er at forbedre de retlige vilkår for udnyttelse af information i den offentlige sektor.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Indhold
Direktivforslaget sigter mod at etablere ensartede minimumsregler i EU for adgang til og betaling for kommerciel og ikke-kommerciel udnyttelse af de informationer, som offentlige institutioner har gjort eller gør alment tilgængelige.
Direktivforslaget ændrer ikke ved de eksisterende nationale regler for aktindsigt. Direktivets bestemmelser skal fungere i forlængelse af de nationale regler om aktindsigt, således at i hvert tilfælde, hvor det offentlige vælger at give adgang til kommerciel genanvendelse af dokumenter, skal visse minimumsregler overholdes. Disse minimumsregler omfatter bl.a. tidsfrist for behandling af anmodninger, et prisloft, transparens i prisfastsættelsen og ikke-diskrimination.
Direktivforslaget finder anvendelse på statslige, regionale og lokale offentlige myndigheder og offentligretlige institutioner. Definitionerne af offentlige myndigheder og offentligretlige institutioner er kopieret fra direktiverne om offentlige indkøb, og dækker offentligt finansierede eller –kontrollerede organer med undtagelse af statsejede selskaber.
Offentlige myndigheders dokumenter omfatter alment tilgængelige dokumenter uanset medium, hvor medlemsstaters eksisterende regler om aktindsigt lægges til grund for vurderingen om, hvorvidt et dokument er alment tilgængeligt. Undtaget herfra er dog dokumenter, som ikke er udarbejdet som led i den offentlige myndigheds lovbestemte opgaver. Dette omfatter f.eks. en offentlig myndigheds kommercielle aktiviteter. Her kan nævnes markedsundersøgelser baseret på statistiske data eller særlige vejrudsigter, som udarbejdes med henblik på videresalg.
I tilfælde af indtægtsdækket virksomhed, som falder udenfor direktivets anvendelsesområde, gælder dog, at såfremt der anvendes grunddata, der er indsamles som en del af de lovfastsatte opgaver, og som forædles som led i den indtægtsdækkede virksomhed, skal disse grunddata stilles til rådighed for kommerciel anvendelse på samme betingelser og betalingsvilkår, som gælder for den offentlige myndigheds egen kommercielle virksomhed.
Undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde er endvidere dokumenter, der er omfattet af 3. parts intellektuelle ejendomsret, samt dokumenter, som indeholder persondata, som ikke må gøres offentligt tilgængelige jf. fællesskabslovgivningen og nationale regler om databeskyttelse. Desuden er en række offentlige organer eksplicit undtaget. Disse omfatter public service radio- og tv-virksomhed, samt kultur-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Direktivforslaget fastlægger, at dokumenter skal gøres tilgængelige i allerede-eksisterende formater eller sprog. De offentlige organer forpligtes således ikke til at oprette eller tilpasse dokumenter til et andet format eller sprog. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, skal dokumenter leveres ad elektronisk vej.
I direktivforslaget fastsættes krav og frister for behandling af anmodninger om adgang til dokumenter. Der er krav om en begrundelse ved afslag samt oplysning om klagemulighed. I det tilfælde, hvor der i de nationale regler om aktindsigt er fastsat svarfrister, finder disse svarfrister anvendelse for besvarelse af anmodninger om genanvendelse. Kun i det tilfælde, hvor der ikke er fastsat svarfrister for behandling af anmodninger om aktindsigt, anvendes en svarfrist på 3 uger efte r anmodningens modtagelse.
Gebyrer skal baseres på omkostningsægte priser. Såfremt der opkræves gebyrer, må den samlede indtægt for adgangen til og retten til genbrug af dokumenter ikke overstige omkostningerne til dokumenternes produktion, reproduktion og formidling af disse, samt en rimelig fortjeneste. Der kan sætte lavere priser eller slet intet gebyr for dokumenters genbrug. I tilfælde af tvister, har det offentlige organ bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsægte.
I direktivforslaget fastlægges det, at gebyrer og adgangsbetingelser skal være ikke-diskriminerende, uanset om der er tale om ikke-kommercielle eller kommercielle aktiviteter. Som udgangspunkt indføres der forbud mod offentlige organers mulighed for at indgå eksklusivaftaler om genbrug af offentlig information, hvis sådanne aftaler unødigt begrænser konkurrencen eller begrænser den kommercielle genbrug af informationen. I tilfælde, hvor eksklusivaft aler vurderes at være berettiget, f.eks. for at sikre en offentlig serviceydelse, skal disse eksklusivaftaler revurderes som minimum hvert 3. år. Eksklusivaftaler skal være genstand for offentlig indsigt.
For at øge gennemskueligheden af retstilstanden på området stilles der krav om, at generelle betingelser og prisvilkår for adgang til og genbrug af offentlige dokumenter skal fastlægges på forhånd og offentliggøres, samt at disse skal være klart og tydeligt formuleret. Endvidere stilles der krav om standardlicenser for kommerciel genbrug, som skal være tilgængelige on-line og skal kunne behandles on-line.
Direktiv skal være gennemført i national ret senest den 31. december 2004.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
Nærhedsprincippet og proportionalitets princippet
Det vurderes, at forslaget vil være i overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet om proportionalitet, da der vil være behov for fælleseuropæiske tiltag for at sikre grænseoverskridende udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter for private virksomheder med henblik på værdiforøgende tjenester og produkter, samt sikring mod konkurrenceforvridning på det europæiske marked og endvidere sikring af, at grundlaget for genanvendelse af offentlige information sker i samme tempo i fællesskabet, så der ikke sker en fragmentering i medlemsstaterne. Disse mål kan ikke ske i fuldt omfang, såfremt de gennemføres af medlemsstaterne hver for sig. Direktivet begrænses til den minimale harmonisering, der er nødvendig for at gennemføre målsætningerne.
Gældende dansk ret
Kommerciel udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter er ikke underkastet selvstændig regulering. En række regler, herunder f.eks. offentlighedsloven, fastsætter rammer for videregivelse af informationer, der beror hos offentlige myndigheder.
Høring
Kommissionens direktivforslag blev sendt i bred høring den 4. juli 2002.
Der indkom høringssvar fra Advokatrådet, Amtrådsforeningen, CSC Danmark A/S, Danske Dagblades Forening, Datatilsynet, Den danske Forlæggerforening, KL, Orange A/S, Realkreditrådet og TDC A/S.
Der var ingen bemærkninger fra Realkreditrådet.
Der blev modtaget følgende svar:
Generelle bemærkninger:
Advokatrådet bemærker endvidere, at direktivforslaget så vidt ses opererer med en sondring mellem privates "adgang" til dokumenter fra en offentlig myndighed og privates "brug" af dokumenter, som hidrører fra en offentlig myndighed, og som der er adgang til efter reglerne om offentlighed i forvaltningen.
Advokatrådet kan tiltræde, at spørgsmålet om privates muligheder for at få adgang til dokumenter fra en offentlig myndighed falder uden for direktivforslagets område, jf. det tidligere anførte.
Advokatrådet finder det fundamentalt i et retssamfund, at der ikke gælder begrænsninger i privates brug af dokumenter, som kan tillægges retskildemæssig betydning, og som dermed har en normerende karakter, og som den pågældende har adgang til efter reglerne om offentlighed i forvaltningen.
Dette er en opfattelse, som synes at have været sigtet med undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 9, hvoraf fremgår, at administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Ligeledes fastslås det i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 1, at man kan reproducere ethvert værk i forbindelse med retssager, således at man f.eks. kan kopiere offentlige aktstykker, domme fra UFR (inkl. hovederne, der ellers er ophavs retligt beskyttede) o.s.v. til fremlæggelse i sagen og som bestanddel i juridiske materialesamlinger m.v., der anvendes i retten.
Advokatrådet bemærker, at udgangspunktet efter dansk ret således er, at der er fri adgang til at bruge administrative forskrifter, retsafgørelser og lignende offentlige aktstykker. Så vidt ses er brug af sådanne dokumenter netop hovedområdet for den regulering, der fremgår af direktivforslaget, jf. forslagets artikel 1, stk. 2, a)e.c.
Advokatrådet finder, at direktivforslaget indeholder regler, som forudsætter, at private skal indgive en ansøgning til en offentlig myndighed, om at bruge sådanne dokumenter, som hidrører fra myndigheden (artikel 5), ligesom der efter forslaget kan fastsættes gebyrer for anvendelsen af sådanne dokumenter (artikel 6). Sådanne regler finder Advokatrådet af retssikkerhedsmæssige grunde uacceptable. Advokatrådet finder således ikke, at man fra dansk side bør benytte direktivet som inspiration til at lægge begrænsninger i og kræve gebyrer i forbindelse med brug af offentlige aktstykker m.v.. Idet der så vidt ses er tale om minimumsregler, jf. forslagets artikel 1, dvs. regler der udgør den øvre grænse for, hvilke betingelser, der må knyttes til privates brug af offentlige myndigheders dokumenter, er det imidlertid Advokatrådets opfattelse, at en gennemførelse af direkti vet i den foreliggende form ikke vil have konsekvenser for de nævnte bestemmelser i ophavsretsloven.
CSC Danmark A/S finder, at det foreslåede direktiv er en nødvendig – men ikke en tilstrækkelig – forudsætning for at skabe adgang til offentlige data og dokumenter for at sikre udviklingen af den digitaliserede offentlige sektor.
Danske Dagblades Forening (DDF) konstaterer, at direktivforslaget alene vedrører anvendelse og kommerciel udnyttelse af offentlige myndigheders dokumenter, der er alment tilgængelige, og at forslaget derfor ikke påvirker dagbladenes ophavsretligt beskyttede frembringelser.
Datatilsynet er af den opfattelse, at den i direktivforslaget beskrevne behandling af følsomme personoplysninger vil ske efter reglerne i direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet).
Datatilsynet har noteret sig, at direktivforslaget ikke åbner mulighed for en videre adgang til behandling af personoplysninger, end hvad der følger af databeskyttelsesdirektivets regler samt af national persondatabeskyttelseslovgivning.
Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at reglerne i persondatalovens kapitel 8 om oplysningspligt skal iagttages, hvis en dataansvarlig indsamler oplysninger eksempelvis gennem aktindsigt efter de gældende regler herom. Bestemmelserne i persondatalovens kapitel 8 har baggrund i databeskyttelsesdirektivets artikel 10, 11 og 13.
KL finder det vigtigt, at der er klare retslige vilkår for kommerciel udnyttelse af information i den offentlige sektor. KL ser meget positivt på en bred udnyttelse af offentlig information, og at private virksomheder kan give disse dokumenter en værditilvækst og udvikle nye informationsprodukter og tjenester.
KL finder, at direktivets forskellige bestemmelser er i god overensstemmelse med anden relevant lovgivning, men at der i direktivet mangler nogle bestemmelser, som stiller krav til de kommercielle virksomheders anvendelse. Her tænkes bl.a. på krav om, at de offentlige informationers kvalitet og aktualitet skal bevares, samt at de anvendes korrekt og ikke misfortolkes. Det bør sikres, at informationerne bevarer deres autencitet og ikke anvendes uden en korrekt kildeangivelse.
Orange A/S finder det hensigtsmæssigt, at der gives adgang til brug af offentlige information til videreudvikling af informationsprodukter og services, idet offentlig information vil kunne komme til at udgøre et vigtigt element i elektroniske informationsprodukter til bl.a. det trådløse internet.
Orange A/S finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der indføres harmoniserede minimumsregler for medlemsstaterne vedrørende kommercielle udnyttelse af den offentlige sektors dokumenter. Harmoniserede regler vil ikke alene sikre gennemskuelighed, men vil også virke fremmende på virksomheders brug af offentlig information i informationsprodukter og serviceydelser samt virke fremmende på investeringer og innovation på informationsmarkedet, hvilket vil skabe større vækst og konkurrence indenfor den digitale indholdsindustri.
TDC A/S finder, at det er fornuftigt og konstruktivt at harmonisere reglerne om adgang til offentlige informationer gerne i form af et direktiv. Det generelle udgangspunktet for adgang til kommerciel udnyttelse af offentlige dokumenter bør være, at den er åben, ikke-diskriminatorisk og så vidt mulig gratis. Det skyldes ikke mindst, at offentlige myndigheder ellers vil komme i en dobbelt rolle, hvor de på den ene side kan kr&aeli g;ve afgivelse af informationer fra borgerne og virksomheder samt på den anden side kan udbyde disse informationer på markedsvilkår stort set uden konkurrence.
Specifikke bemærkninger:
Artikel 1: Formål og anvendelsesområde
CSC Danmark A/S mener ikke, at retten til kommerciel udnyttelse af offentlige data alene skal begrænses til EU’s borgere og virksomheder – hvis en tjeneste baseret på offentlige data og som er hjemmehørende i fx Norge eller USA, vil det være uheldigt at man på den måde ikke skaber mest mulig global konkurrence – i tråd med intentionerne i GATS – indenfor IT-serviceområdet.
CSC støtter direktivets forslag om at friholde visse områder. Dog må det fremhæves, at der under pkt. c (der siger, at undtaget er "dokumenter, der indeholder persondata, med mindre anvendelse af sådanne persondata er tilladt i henhold til fælleskabslovgivningen og nationale foranstaltninger om behandling af persondata og privatlivets beskyttelse) skal sikres fokus på, at metadata til persondata (d.v.s. ikke personhenførbare data om p ersondata) ikke friholdes fra potentiel anvendelse i kommerciel sammenhæng. Som et eksempel på en kommerciel tjeneste, der ikke vil kunne realiseres i såfald, er en tjeneste, der sammenholder indkomstprofiler med postnummerområder.
Den danske Forlæggerforening finder, at der er behov for at skride ind over for unfair konkurrence fra offentlige myndigheder og virksomheder, hvilket understreges af, at forlagene i disse år i stigende omfang og navnlig på undervisningsområdet mødes med konkurrence på forlagenes kerneforretningsområder fra offentligt subsidierede virksomheder. Som et eksempel kan nævnes, at Danmarks Radio er i færd med at etablere et selskab, der i konkurrence med forlagene vil udgive såkaldte "online læremidler" til brug for undervisning. Folketinget har bevilget 50 millioner kroner til digitalisering af DR's arkiver, der jo oven i købet i forvejen er finansieret via licensmidler.
Den danske Forlæggerforening finder på denne baggrund ikke, at det forekommer hensigtsmæssigt at undtage dokumenter hos public service radio- og tv-selskaber, uddannelses- og forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner fra direktivets anvendelsesområde, som det er foreslået i direktivforslagets artikel 1, stk. 2, litra d-f. Der synes således ikke at være saglige grunde til at undtage sådanne institutioner, tværtimod.
Den danske Forlæggerforening vil opfordre den danske regering til at arbejde for, at public service radio- og tv-selskaber, uddannelses- og forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner omfattes af direktivets anvendelsesområde.
Artikel 2: Definitioner
CSC Danmark A/S finder det fornuftigt, at de definitioner som direktivforslaget støtter sig på, er så tilpas brede, at der ikke vurderes at være hindringer for en øget kommercialisering af offentlige data og dokumenter.
Danske Dagblades Forening (DDF) har med tilfredshed noteret, at direktivets definition af dokument omfatter alt indhold uanset medium, men finder det derimod problematisk, at statsejede selskaber – og derved deres dokumenter – er undtaget fra direktivets anvendelsesområde, idet disse virksomheder – uanset selskabsformen – reelt er ejet, domineret og/eller finansieret af offentlige midler. Det er derfor Danske Dagblades Forenings opfattelse, at direktivforslaget ligele statsejede selskabers dokumenter, men at der gives mulighed for, at oplysninger om visse drifts- eller forretningsforhold kan undtages fra direktivets anvendelsesområde, såfremt det er af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Undtagelse af visse drifts- eller forretningsforhold fra direktivets anvendelsesområde vil varetage de forretningsmæssige hensyn, som er begrundelsen for undtagelsen, og vil ydermere være i tråd med de danske regler om aktindsigt , samt sikre, at de EU-medlemsstater, hvis nationale regler om aktindsigt ikke beskytter oplysninger af denne karakter, ligeledes opnår den fornødne beskyttelse.
Artikel 3: Generelt princip
Amtsrådsforeningen finder det vigtigt, at frivilligheden mht., hvorvidt en offentlig myndighed tillader kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse, fastholdes.
CSC Danmark A/S finder ikke, at valgfriheden for offentlige myndigheder til at tillade kommercialisering eller ej, er i overensstemmelse med hensigten i direktivet og ej heller befordrende for den nødvendige spredning og genbrug af offentlige data og dokumenter, som er en forudsætning for at skabe et velfungerende IT-servicesamfund. Gennem valgfriheden indføres en de facto risiko for, at offentlige virksomheder, som ligger inde med v ærdifulde – og kommercielt anvendelige data og dokumenter, forfordeles gennem semi-statslige monopoler.
Det er CSC’s holdning, at offentligt tilgængelige data, uanset form, skal kunne gøres til genstand for kommerciel udnyttelse. Offentlige data, som er offentlige, skal være at betragte som et frit gode, hvor alene de ekstraomkostninger, som en offentlig institution har ved at stille dem til rådighed, kan gebyrsættes.
Danske Dagblades Forening (DDF) opfordrer til, at offentlige myndigheder pålægges en reel forpligtelse til at tillade genbrug af offentlige dokumenter, som er alment tilgængelige. Den samlede virkning af et direktiv, hvis gennemslagskraft afhænger af, hvorvidt de enkelte offentlige myndigheder er indstillet på at tillade genbrug af deres informationer, må i høj grad anses som tvivlsom.
Den danske Forlæggerforening er positiv over for forslagets fundamentale princip om, at betingelserne for kommerciel anvendelse og udnyttelse af alment tilgængelige dokumenter hos offentlige myndigheder skal være ikke-diskriminerende.
KL bemærker med tilfredshed, at det er frivilligt om en offentlig myndighed tillader kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse, samt at dokumenter, som indeholder persondata, generelt er undtaget således at man ikke med direktivet risikerer, at der opstår tvivl og usikkerhed om reglerne for persondatabeskyttelse.
Artikel 4: Tilgængelighed
Amtsrådsforeningen finder, at der kan være en modstrid mellem på den ene side, at den offentlige myndighed skal gøre dokumenter tilgængelig i eksisterende formater, og på den anden side, at den offentlige myndighed ikke er forpligtiget til at tilpasse dokumenter. Således mener Amtsrådsforeningen, at det er vigtigt, at dét der vejer tungest er, at den offentlige myndighed ikke er forpligtiget til at tilpasse dokumenter.
CSC Danmark A/S finder forslaget om tilgængelighed fornuftigt. Dog bør det sikres, at offentlige institutioner ikke kan modarbejde intentionen i artikel 3, ved at anvende lidet kendte data-udvekslingsformater eller helt egenudviklede proprioritære formater.
Artikel 5: Frister og krav i tilfælde af en negativ beslutning
Amtsrådsforeningen anser kravet om, at offentlige myndigheder skal behandle anmodninger om anvendelse af dokumenter inden for en frist, der ikke er længere end frister for behandling af aktindsigt (10 dage), som en meget kort tidsfrist, når det handler om adgang til kommerciel eller ikke-kommerciel genanvendelse af den offentlige sektors dokumenter. Amtsrådsforeningen mener, at den offentlige sektor i sin prioritering af arbejdsopgaver bør have mulighed for at prioritere f.eks. borgernes ret til aktindsigt over et privat firmas anmodning om genanvendelse af dokumenter i kommerciel øjemed.
Artikel 6: Principper for gebyropkrævning
Amtsrådsforeningen mener, at det er rimeligt, at indtægten foruden omkostningerne til produktion, reproduktion og formidling også må dække den forbrugte arbejdstid.
CSC Danmark A/S finder, at alene de ekstraomkostninger, som en dataformidler (offentlige virksomhed) har i forbindelse med at stille særlige data tilrådighed, skal gebyrsættes. Dog bør der fastlægges retningslinier for almindelig og kommerciel brug af fx offentlige web-sites for derigennem at sikre, at den almindelige borger ikke unødigt svækkes i sin mulige anvendelse af offentlige tjenester.
Danske Dagblades Forening (DDF) finder, at direktivforslagets gebyrprincipper – navnlig muligheden for at indberegne et rimeligt afkast – er for vidtgående, idet offentlige myndigheder herved får adgang til at fastsætte gebyrer, der er højere end de faktiske omkostninger forbundet med videreformidlingen af informationer. Det er Danske Dagblades Forenings opfattelse, at gebyrer for offentlig information, som er indsamlet som led i offentlige opgaver ret med offentlige midler, højst må udgøre omkostninger forbundet med dokumenternes reproduktion og formidling. Danske Dagblades Forening peger i den forbindelse på, at høje gebyrer alt andet lige vil kunne modvirke en bedre udnyttelse af offentlig information.
Den danske Forlæggerforening støtter princippet om, at gebyrer for adgang til og for anvendelse af offentlige myndigheders dokumenter ikke overstiger omkostningerne til produktion, reproduktion og formidling af disse, foruden et rimeligt afkast, og at bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningseffektive påhviler den offentlige myndighed.
TDC A/S finder, at direktivforslagets artikel 6 indeholder en meget vag regel, der skal sætte en øvre grænse for, hvorledes en offentlig myndighed kan beregne sine priser for at levere oplysninger. Det fremgår af EU Kommissionens begrundelse for forslaget, at analyser viser, at lave gebyrer giver de største samfundsmæssige fordele. TDC er enig i den opfattelse og foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gebyrprincippet baseres på at skulle dække marginalomkostningerne til reproduktion og formidling af de offentlige dokumenter.
TDC A/S mener, at det under alle omstændigheder bør præciseres nøjere, hvilke omkostningselementer, som må indgå i prisfastsættelsen. Forklaringerne/definitionerne i betragtning 12 er næppe tilstrækkelig klare og detaljerede til at sikre imod for høje priser. I det mindste bør disse præciseringer flyttes over i selve direktivteksten som en del af art. 2.
Artikel 7: Ikke-diskriminering
Den danske Forlæggerforening anser bestemmelsen i forslaget til artikel 7, stk. 3, som meget vigtig. Bestemmelsen fastlægger nemlig, at hvis en offentlig myndighed anvender dokumenter til dens kommercielle aktiviteter, skal den være underlagt samme gebyrer og andre betingelser som andre brugere.
Artikel 8: Gennemskuelighed
TDC A/S finder, at formuleringen i art. 8 er uklar, idet formuleringen ikke klart angiver om det afsluttende "såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt" relaterer sig til fastlæggelse af gebyrer på forhånd eller til offentliggørelse ad elektronisk vej. Det centrale må være, at i det omfang der fastsættes gebyrer, skal det ske på forhånd og gøres offentligt tilgængeligt for mulige a ftagere på en hensigtsmæssig måde. Man bør forbedre den retsstilling, aftagere af oplysninger fra det offentlige har, ved at vende formodningen om, således at en myndighed skal fastlægge sine gebyrer, "medmindre dette ikke er muligt eller vil medføre væsentlig ulempe".
TDC A/S finder, at samme ændring af formuleringen kan anvendes i art. 8.2 om øvrige betingelser for dokumenters anvendelse, hvor der ligeledes er forslået en afsluttende lempelsesmulighed om "såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt".
Artikel 10: Forbud mod eksklusivaftaler
CSC Danmark A/S støtter princippet om forbud mod eksklusiv aftaler. Dersom det er nødvendigt, at der indgås eksklusiv aftaler, bør denne aftale være bundet op på et offentlige udbud, således at nepotisme undgås.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en implementeringslovgivning. Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, idet direktivets øvre prisgrænse for genanvendelse af offentlig sektor information ligger højere end det prisloft, som er fastsat i Finansministeriets vejledning om priskalkulation. Direktivforslaget vurderes derfor ikke at få negative konsekvenser for den eksistere nde prisfastsættelsespraksis i Danmark. Forslaget må desuden forventes indirekte at kunne bidrage positivt til øget økonomisk aktivitet og forbedrede vilkår for kommerciel produktion af indhold.
Tidligere forelæggelser
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ved samlenotat af 6. juni forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 17.-18. juni 2002, og Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat (FSKT 0109) fremsendt med brev dateret den 29. august 2002.