Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde retlige og indre anliggender 14.-15/10 Redegørelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 149)
rådsmødereferater
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

25. oktober 2002

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets redegørelse for rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 14.- 15. oktober 2002 for så vidt angår Justitsministeriets ansvarsområde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære udenrigsminister.

Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes vedlagt en redegørelse for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 14. – 15. oktober 2002 for så vidt angår dagsordenspunkter inden for Justitsministeriets ansvarsområde.

Det bemærkes, at redegørelsen ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

R E D E G Ø R E L S E

for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002.

Henvisningerne til dagsordenspunkterne svarer til den systematik, der er anvendt i de aktuelle notater til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 1: Direktiv om forbedret adgang til domstolsprøvelse i forbindelse med grænseoverskridende sager gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp og andre finansielle aspekter i civile retssager.

Der blev på rådsmødet opnået politisk enighed om udkastet til direktiv.

Dagsordenspunkt 2: Rådets beslutning om bemyndigelse af Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at forhandle en ny protokol om supplering af den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening (1992).

Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.

Dagsordenspunkt 3: Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at undertegne konventionen om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige børn (Haager-konventionen af 1996).

Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.

Dagsordenspunkt 4: Rådets beslutning om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på vedtagelse af en protokol om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel til konventionen om mobilt udstyr under UNIDROIT’s og Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanefordringers (OTIF’s) fælles auspicier.

Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.

Dagsordenspunkt 5: Rådets beslutning om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Fællesskabets vegne om en konvention, der skal erstatte Lugano-konventionen af 16. september 1988 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, samt Rådets beslutning om forelæggelse for EF-domstolen af spørgsmålet om, Fællesskabets kompetence er eksklu siv.

Rådsbeslutningen blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 6: Rådets beslutning om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger med Haagerkonferencen om International Privatret om vilkårene og fremgangsmåderne for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse.

Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.

Dagsordenspunkt 7: Rådsafgørelse om en ordning for evaluering af, hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af terrorisme udmøntes og efterleves i de enkelte medlemsstater.

Der blev opnået politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse, idet enkelte medlemsstater opretholdt parlamentariske forbehold.

Dagsordenspunkt 8: Rådskonklusioner vedrørende elektronisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

Rådskonklusionerne blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 9: Rådets afgørelse om indledning af forhandlinger om videregivelse af personoplysninger fra Europol til Canada, Slovakiet, Litauen og Bulgarien.

Rådsafgørelsen blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 10: Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale.

Der blev opnået politisk enighed om proceduren for udvælgelse af Europols direktion. Forhandlingerne om de øvrige udestående spørgsmål vedrørende ændringen af vedtægten vil blive fortsat med henblik på vedtagelse på rådsmødet (retlige og indre anliggende) den 28. – 29. november 2002.

Dagsordenspunkt 11: Rammeafgørelse om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor.

Der blev bortset fra artikel 2 opnået politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse. Forhandlingerne om artikel 2 vil blive fortsat med henblik på vedtagelse af udkastet til rammeafgørelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. november 2002.

Dagsordenspunkt 12: Rammeafgørelse om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold.

Rådet drøftede en række udestående spørgsmål, herunder udvidet adgang til konfiskation. Forhandlingerne om udkastet til rammeafgørelse vil blive fortsat på arbejdsgruppeniveau.

Dagsordenspunkt 13: Rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.

Der blev opnået politisk enighed om definitionerne i udkastet til rammeafgørelse. Herudover drøftede Rådet en række udestående spørgsmål vedrørende udkastet, herunder anvendelsen af princippet om dobbelt strafbarhed. Forhandlingerne vil blive fortsat med henblik på at opnå politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. novembe .

Dagsordenspunkt 14: Rammeafgørelse om bekæmpelse af alvorlig miljøkriminalitet.

Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.

Dagsordenspunkt 15: Rådets bemyndigelse af formandskabet til at indlede forhandlinger med Norge og Island vedrørende retligt samarbejde i straffesager (revideret forhandlingsmandat).

Sagen var ikke på den endelige dagsorden for rådsmødet.

Dagsordenspunkt 16: Forklarende rapport vedrørende protokollen til 2000-konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

Den forklarende rapport blev godkendt.

Dagsordenspunkt 17: Rådsafgørelse om efterforskning og strafforfølgning af krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Der blev opnået politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse.

Dagsordenspunkt 18: Rammeafgørelse om fastsættelse af mindsteregler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for ulovlig narkotikahandel.

Der blev ikke på rådsmødet opnået samlet politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse. Forhandlingerne vil blive fortsat med henblik på at opnå samlet politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. november 2002.

Dagsordenspunkt 19: Rammeafgørelse om seksuel udnyttelse af børn g børnepornografi.

Der blev opnået politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse, idet bl.a. Danmark opretholdt et parlamentarisk forbehold over for udkastet.

Dagsordenspunkt 20: Rådsafgørelse om afklassificering af visse dele af Sirene-håndbogen.

Rådsafgørelsen blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 21: Årsregnskaber for 2001 vedrørende Sirene-nettet (fase II) og Helpdesk samt SISNET.

Årsregnskaberne blev godkendt.

Dagsordenspunkt 22: Mødet på ministerniveau med kandidatlandene.

Der blev på mødet på ministerniveau med kandidatlandene opnået enighed om en fælles erklæring vedrørende beskyttelse af eksportchauffører mod voldelige overfald.