Hjælpemenu

Hovedmenu

Vandrende arbejdstagere

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 139)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 28. oktober 2002

Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens
besvarelse af følgende spørgsmål:

12. Hvilke grundregler skal en vandrende arbejdstager i EU opfylde med hensyn til arbejds- og opholdstilladelse for at tage et job i et andet EU-land. Her ønskes oplyst, hvilke fælles regler, der gælder, jf. forordning 1408. Samtidig ønskes oplyst, hvordan dette håndhæves i landene, bl.a. i form af ID-kort eller lignende til dokumentation overfor arbejdsgivere, myndigheder og de faglige organisationer.

13. Hvilke fælles regler gælder med hensyn til aflønning og sociale ordninger for vandrende arbejdstagere, jf. vedtagne EU-direktiver og forordninger?

14. Hvilke fælles regler gælder i EU-landene i forhold til illegale arbejdere i landene (EU-borgere og tredjelandsborgere)?

15. Er det regeringens opfattelse, at kontanthjælpssystemet kan udnyttes af arbejdkraft, som midlertidigt får en arbejds- og opholdstilladelse, og som efter kort tid alligevel mister deres arbejde, eller kan de da blot sendes hjem? Hvilke regler gælder på området?

16. Hvilke green card-ordninger eksisterer i EU-landene, herunder ønskes oplyst, hvilke vilkår overenskomstmæssigt og socialt ordningerne er omfattet af?

P.u.v.

Claus Larsen-Jensen,
formand.

Til
udenrigsministeren
Kopi til beskæftigelsesministeren (Løbenr. 1998)