Rådsmøde (alm. anl. og ekst.forb.) 21-22/10 02 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 54)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. oktober 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
UDENRIGSMINISTERIET EU-sekr., j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 10. oktober 2002
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21. - 22. oktober 2002
Aktuelt notat
- Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 3)
- Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles: (side 3)
- Udvidelsen
- Kaliningrad
- Juridisk grundlag
- Interinstitutionel aftale
- Mandat til Kommissionen til forhandlinger om Stabiliserings- og Associeringsaftale
- Udvidelsen
- Kaliningrad
- Juridisk grundlag
- Interinstitutionel aftale
3. Oversvømmelser (side 5)
4. Terrorisme: Opfølgning på handlingsplanen (side 10)
5. Mellemøsten (side 11)
6. Det vestlige Balkan (side 12)
med den Albanske Republik (side 13)
8. Kimberley-processen (side 13)
9. Forbindelserne med Rusland (side 14)
- Forberedelse af EU-Rusland topmødet den 11. november 2002
10. Iran: Menneskerettigheder. Rådsbeslutning om etablering af en menneske-
rettighedsdialog med Iran (side 15)
11. EU’s årsrapport om menneskerettigheder 2002 (side 16)
12. Burma (side 16)
- Forlængelse af den fælles holdning
13. Finansielt bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland
(2003-2004) (side 17)
14. Israel: Fastlæggelse af EU’s holdning med henblik på mødet i Associeringsrådet (side 18)
15. Årsrapport vedr. gennemførelsen af fælles EU-aktion om EU’s bidrag til
bekæmpelse af den destabiliserende ophobning og spredning af håndvåben
og lette våben (2002/589/CFSP) og EU-programmet vedr. illegal handel med konventionelle våben (side 19)
16. Fælles holdning vedr. præcisering af våbenembargo mod det tidligere Zaïre
fra 7. april 1993 (side 19)
17. Forberedelse af 18. samling i EØS-rådet den 22. oktober 2002 (side 20)
18. (Evt.) Drøftelse af situationen i Elfenbenskysten (side 20)
19. Eventuelt
1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer
Nyt notat.
Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Der vil siden sidste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) være afholdt rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 3.-4. oktober, rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugeranliggender) den 7.-8. oktober, rådsmøde (ECOFIN) den 8. oktober, rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14.-16. oktober samt rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2002. Formandskabets initiativ, der er blevet videreført fra først det belgiske formandskab og senest det spanske, er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder og har til hensigt at medvirke til kontinuitet i arbejdet mellem Rådets forskellige for mationer.
Overvejelser vedr. proportionalitets- og nærhedsprincippet er ikke skønnet relevante forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september – 1. oktober 2002.
2. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles:
Nyt notat.
Formandskabet forventes at redegøre for status for forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002. Formandskabet har ønsket at koncentrere drøftelserne om to emner: Udvidelsen og Kaliningrad, jf. notat fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. september 2002. Det kan dog ikke udelukkes, at yderligere emner kan komme på dagsordenen. Endvidere ventes en mundtlig rapport om forlø ;bet af drøftelserne i Konventet aflagt af formanden for konventet Giscard d’Estaing.
Udvidelsen
Nyt notat.
Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Bruxelles ventes der på rådsmødet den 21.-22. oktober en drøftelse af Kommissionens strategipapir for den samlede udvidelse og de årlige fremskridtsrapporter for de enkelte kandidatlande, der blev fremlagt den 9. oktober 2002.
Kommissionen konkluderer i sit strategipapir, at alle 12 lande, der har indledt forhandlinger, fortsat opfylder det politiske Københavnskriterium. De har over de sidste 5 år gjort betydelige fremskridt i retning af konsolidering af demokratiet, efterlevelse af menneskerettighederne og beskyttelse af mindretal. Den offentlige administration og retsvæsenet er blevet styrket, men der er brug for en fortsat indsats på dette område. Også indsatsen fo r ligestilling af kønnene og integration af roma-mindretal bør fortsættes.
Det økonomiske Københavnskriterium består af kravet om en fungerende markedsøkonomi og kravet om at kunne modstå konkurrencepresset i det indre marked. Ligesom i 2001 opfylder alene Cypern og Malta begge krav. For Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn konkluderes, at de fortsat er fungerende markedsøkonomier, og at de vil kunne modstå konkurrencepresset i EU ved tiltrædelse n, hvis de nuværende reformtiltag fortsættes. For første gang konkluderes, at Bulgarien er en fungerende markedsøkonomi. Fortsættes de nuværende reformprogrammer, vil Bulgarien kunne modstå konkurrencepresset i EU på mellemlangt sigt. Rumæniens udsigt til at blive en fungerende markedsøkonomi er forbedret. Hvis reformplanerne fortsættes og implementeres fuldt ud, vil Rumænien kunne modstå konkurrencepresset i EU p å mellemlangt sigt.
Også i år konstaterer Kommissionen betydelige fremskridt i kandidatlandenes tilpasning af den nationale lovgivning til EU’s acquis. Der er gjort yderligere fremskridt i opbygningen af den nødvendige juridiske og administrative kapacitet. Det konkluderes, at de 10 Laeken-lande er nået så langt i overtagelsen af EU’s acquis, at de vil kunne påtage sig forpligtelserne ved medlemskab ved tiltrædelsen. Fremskridtsrapporterne r dog enkelte områder, hvor der er et særligt behov for handling. Bulgarien og Rumænien opfylder endnu ikke kravet om at kunne påtage sig forpligtelserne ved medlemskab.
Kommissionen vil fortsætte sin monitorering af kandidatlandenes opfyldelse af Københavnskriterierne og de i forhandlingerne påtagede forpligtelser frem til tiltrædelsen. Dette vil ske via eksisterende instrumenter. Som ved tidligere udvidelser vil tiltrædelsestraktaten skulle indeholde en generel økonomisk safeguard mekanisme, som kan bringes i anvendelse efter tiltrædelsen, såfremt udvidelsen fører til alvorlige vanskeligheder eller økonomi ske forringelser i en given sektor i et nuværende eller nyt medlemsland. Kommissionen foreslår, at den generelle safeguard mekanisme skal gælde i to år efter tiltrædelsen, samt at denne suppleres med en specifik safeguard mekanisme, som vil gøre det muligt for Kommissionen at gribe til handling, hvis der er en alvorlig trussel mod funktionen af det indre marked.
Bulgarien og Rumænien har gjort fortsatte fremskridt i opfyldelsen af Københavnskriterierne. Kommissionen vil støtte de to lande i at nå deres egen måldato for medlemskab, som er 2007. Med henblik på at Det Europæiske Råd i København kan træffe beslutning om den videre tiltrædelsesproces for Bulgarien og Rumænien vil Kommissionen fremlægge opdaterede "road maps" for tiltrædelsesprocesse n. Kommissionen anbefaler, at førtiltrædelsesbistanden til Bulgarien og Rumænien gradvist øges betydeligt efter de første landes tiltrædelse.
Kommissionen konstaterer, at Tyrkiet har foretaget gode fremskridt hen imod opfyldelse af det politiske Københavnskriterium. Udviklingen beskrives som et gennembrud i tyrkisk politisk sammenhæng.
Det fremhæves samtidig, at Tyrkiet ikke fuldt ud lever op til det politiske Københavnskriterium. Kommissionen understreger, at reformerne fortsat indeholder en række begrænsninger, der berører fundamentale rettigheder og friheder. Der peges på, at en stor del af reformerne afhænger af vedtagelsen af nødvendig følgelovgivning og effektiv implementering i praksis.
På baggrund af det seneste års reformer i Tyrkiet, herunder i særdeleshed reformerne vedtaget i august 2002, anbefaler Kommissionen, at EU’s tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet revideres. Kommissionen foreslår, at før-tiltrædelsesbistanden til Tyrkiet øges med henblik på en fordobling af midlerne i 2006, ligesom det anbefales at toldunionen mellem EU og Tyrkiet styrkes yderligere.
Herudover vil rådsmødet fortsætte forberedelsen af Det Europæiske Råd i Bruxelles for så vidt angår de udestående finansielle og institutionelle spørgsmål i udvidelsesforhandlingerne.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forbindelse med denne rådsdrøftelse.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om EU’s udvidelse forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september – 1. oktober 2002.
Nyt notat.
På rådsmødet vil formandskabet og Kommissionen redegøre for udviklingen siden rådsmødet den 30. september 2002, hvor formandskabet og Kommissionen fik i opdrag at drøfte sagen med de relevant kandidatlande, herunder Litauen, og at fortsætte drøftelserne med Rusland.
Rådet vil på dette grundlag drøfte, hvordan sagen videre skal håndteres frem til Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober og EU-Rusland topmødet den 11. november 2002.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevante for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002 samt rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni, den 11.-12. marts og den 28.-29. januar 2002.
3. Oversvømmelser
Revideret udgave af aktuelt notat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002. Nye afsnit er markeret med fed.
KOM (2002) 481
KOM (2002) 514
SEC (2002) 960
Kommissionens forslag om etablering af en EU-solidaritetsfond er sat på dagsordenen for rådsmødet den 21.-22. oktober med henblik på endelig vedtagelse.
Baggrund
Centraleuropa blev medio august 2002 udsat for enorme oversvømmelser. Det gik særligt hårdt ud over Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Slovakiet. Forbundskansler Gerhard Schröder indkaldte søndag den 18. august 2002 EU-kommissionens formand og EU-kommissærerne Verheugen, Barnier og Schreyer samt stats- og udenrigsministrene fra Østrig, Tjekkiet og Slovakiet til et møde i Berlin. Udenrigsministerie ts direktør deltog i udenrigsministerens sted som repræsentant for Formandskabet. Efter dette møde blev der den 21. august afsendt et fællesbrev fra EU-kommissionens formand, Østrigs kansler Schüssel og Tysklands kansler Schröder, som opregner en række af de muligheder EU havde for at handle. Formandskabet har desuden haft en række bilaterale samtaler med kommissionsformand Prodi samt regeringscheferne og udenrigsministrene fra de berørte lande.
Kommissionen fremlagde den 28. august en meddelelse, som gennemgår EU's reaktionsmuligheder i forhold til katastrofen, herunder muligheden for at etablere en EU-katastrofefond. Kommissionen meddelelse beskriver desuden en række tiltag, som allerede er gennemført – eller som kan gennemføres inden for rammerne af eksisterende programmer – eksempelvis reallokering af strukturfondsmidler og landbrugsstøtte. Disse tiltag forudsætter ikke R&ari irken. Det drejer sig om følgende:
Finansielle foranstaltninger for medlemslandene
Strukturfondene: Eksisterende Fællesskabskreditter, som allerede er allokeret til de berørte medlemslande og regioner kan reallokeres til oversvømmelsesrelaterede foranstaltninger. Medlemslandene har tre optioner:
1. I tilfælde, hvor det inden for rammerne af eksisterende programmer er muligt at yde støtte til oversvømmelsesrelaterede opgaver i de ramte regioner fokuseres aktiviteter mod disse.
2. I forbindelse med projektering af nye aktiviteter i de ramte regioner åbnes mulighed for støtte til oversvømmelsesrelaterede opgaver, herunder særligt genopbygning af infrastruktur og støtte til investerings-, uddannelses- og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
3. Såfremt det måtte være nødvendigt reallokeres i de ramte regioner midler fra eksisterende programmer til aktiviteter under ovennævnte pkt. 1 og 2, herunder om nødvendigt reallokering mellem forskellige formål (fonde).
Skal der ske indholdsmæssige ændringer i programmerne eller skal der flyttes penge fra en fond til en anden, kræver det en beslutning fra Kommissionen.
Det er i tilfælde af naturkatastrofer muligt at se bort fra den såkaldte n+2 regel, som automatisk lader forpligtelsesbevillinger bortfalde i situationer, hvor medlemslande ikke kan fremvise gyldig betalingsanmodning ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret (heraf n+2). Uanvendte midler direkte forårsaget af katastrofen kan således ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret på ny stilles til rådighed for de ramte regioner.
Herudover overvejer Kommissionen om resultatreserven (4% af strukturfondsmidlerne) kan bringes i anvendelse.
Transeuropæiske Netværk: Ikke allokerede midler vil kunne omallokeres internt i medlemslandene. Konkrete anmodninger herom vil blive behandlet af Kommissionen. Det overvejes endvidere om 11 meuro fra TEN transport-budgettet og 5,9 meuro fra TEN energi-budgettet skal frigøres og anvendes til udbedring af skader på transeuropæiske netværk i Tyskland og Østrig. Dette vil kræve en Kommissionsbeslutnin g.
EIB-lånefacilitet: EIB er i færd med at undersøge, hvordan en oversvømmelseskatastrofeplan kan gennemføres i henhold til følgende retningslinier. Banken stiller 1 mia euro til rådighed af egne midler i en lånefacilitet. Lån får en løbetid på op til 30 år. I visse tilfælde kan op til 100 procent af projektomkostninger finansieres via lån. Lån til små og mellemstore virksomheder vil være en del af programmet. EIBs bestyrelse vil skulle tage stilling til forslaget på sit møde den 19. september.
Landbrug
Anvendelse af braklagte arealer til afgræsning: Med hensyn til at tillade husdyrs afgræsning på braklagte arealer afgav forvaltningskomitéen for korn og andre markafgrøder på sit møde den 8. august 2002 en positiv udtalelse om et forslag for visse nærmere fastsatte regioner i Irland, Tyskland, Østrig og Storbritannien. Det indebærer, at udtagne arealer i produktionsåret 2002/2003 kan udnyttes til anbringelse og fodring af husdyr i de fastsatte regioner såfremt mindst 33 pct. af bedriftens foderarealer har været oversvømmet. De i Tyskland og Østrig af oversvømmelsen berørte regioner vil være omfattet af dette tiltag. Forslaget blev vedtaget ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1518/2002 af 23. august 2002.
Tidligere udbetaling af hektarstøtte: Kommissionen fremsatte den 22. august 2002 i forvaltningskomitéen for korn og andre markafgrøder et forslag om at tillade tidligere udbetaling af 0,5 mia. euro i hektarstøtte til visse nærmere fastlagte regioner i Tyskland. Forslaget opnåede en positiv udtalelse i komitéen. Forslaget blev vedtaget ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1535/2002 af 28. august 2002.
Salg af korn fra interventionslagre til en gunstigere pris: Forvaltningskomitéen for korn og andre markafgrøder afgav den 29. august 2002 en positiv udtalelse om et forslag om at tillade billigt salg af korn fra interventionslagre i Østrig (ca. 32.000 tons). Forslaget blev vedtaget ved Kommissionsforordning (EF) nr. 1583/2002 af 5. september 2002.
Foranstaltninger under landdistriktsprogrammerne: Østrig og Tyskland har endvidere mulighed for at etablere foranstaltninger under landdistriktsprogrammerne, der tager sigte på genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale, som er blevet beskadiget ved naturkatastrofer. Der er umiddelbart ingen konsekvenser for EU's landbrugsbudget ved etableringen af sådanne foranstaltninger, da de vil skulle finansieres af medlemsstaternes andel af landdistriktsudviklingsbudgettet samt nationale mid ler. Der er mulighed for en omprioritering inden for programmerne og mulighed for omfordeling i mellem delstater. Kommissionen ventes at vedtage en mere fleksibel procedure for vedtagelse af modifikationer - f.eks. forhøjelse af fællesskabets medfinansieringsrate.
Retlige foranstaltninger
Statsstøtte: I henhold til traktaten er det foreneligt med fællesmarkedet at yde statsstøtte på op til 100 procents dækning af materielle skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder. Det er på tilsvarende vis i tilfælde hvor en klar sammenhæng kan påvises muligt at yde fuld kompensation for skader af mere indirekte karakter. En oversvømmelse som den aktuelle er at betegne som en naturkatastrofe. Kommissionen skal have tilsendt individuelle ansøgninger fra de berørte medlemslande.
Offentlige udbud: Kommissionen påpeger, at det er muligt at anvende reglerne om offentlig udbud mere fleksibelt end normalt i forbindelse med naturkatastrofer. Enten kan udbudsprocedurerne accellereres (tidsfristerne forkortes), eller man kan anvende udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse i EF-tidende. Anvendelse af udbudsreglerne på denne måde vil være underlagt mulighed for Kommissionens efterfø lgende stillingtagen sag for sag.
Koordinations- og forebyggende foranstaltninger
Civilbeskyttelse: Kommissionens overvågnings- og informationscenter har samlet information fra medlemslandene og kandidatlandene og holder sig løbende ajour med situationen. I henhold til Seveso-direktivet er kemiske fabrikker i Tyskland og Tjekkiet blevet overvåget. Kommissionen vil i henhold til sit 2002-arbejdsprogram anbefale en integreret EU-strategi om forebyggelse, beredskab og reaktioner i forbindelse med naturlige, menneskeskabte og andre risici.
Et europæisk varslingssystem i forbindelse med oversvømmelser: Kommissionen har udviklet et oversvømmelses simulationssystem (LISFLOOD), som muliggør varslinger på mellem 2 og 10 dage frem. Kommissionen vil stille videnskabelig støtte til rådighed for etablering af et europæisk oversvømmelses-varslingssystem, som indeholder information om de europæiske flodsystemer.
Finansielle foranstaltninger for berørte kandidatlande
ISPA (program til større infrastrukturprojekter i kandidatlandene rettet mod miljø og transport): Kommissionen har fundet 48 meuro i ISPA-midler til Tjekkiet, ligesom man anslår det muligt at reallokere flere meuro i ISPA-midler til Slovakiet. Kommissionen vil i løbet af den anden uge af september stille midler til rådighed for Tjekkiet og Slovakiet til dækning af omkostninger ifm. vurdering af skadernes omfang og projektering af aktiviteter med henblik på at fremme udbetalingerne. De første projekter ventes at kunne påbegyndes i løbet af 4. kvartal 2002.
PHARE (program til opbygning af administrativ kapacitet mhp fremtidig varetagelse af EU-medlemskab): Kommissionen har fundet 9,75 meuro til Tjekkiet fra 2003-reserven.
SAPARD(program til investeringer i landbruget og udvikling af landdistrikter i kandidatlandene som en forløber for EU's kommende landdistriktsstøtte efter medlemskab): Kommissionen har af SAPARD-midlerne forudbetalt 5,5 meuro til Tjekkiet og 4,6 meuro til Slovakiet. Kommissionen er parat til om nødvendigt at fordoble disse forudbetalinger.
Kommissionen er parat til at anse aktioner, som har til formål at genopbygge landbrugsområder efter oversvømmelserne som en aktivitet, der falder ind under programmets målsætning om "at løse prioritets- og særlige problemer vedr. den bæredygtige tilpasning af landbrugssektoren og landområder i kandidatlandene". Kommissionen er endvidere villig til at anvende reglerne for implementering af SAPARD-aktiviteter fleksibelt i ber ørte områder.
Hertil kommer, at Kommissionen den 3. oktober 2002 har fremlagt et forslag om at ændre rådsforordning 1268/1999 så lofterne sættes op for bistandsintensitet til 75% og for Fællesskabets bidrag til 85% for relevante projekter i områder der er påvirkede af exceptionelle naturkatastrofer.
Kommissionens forslag af 18. september 2002 om etablering af en EU-solidaritetsfond er fremsat under henvisning til Traktatens art. 159 og art. 308.
Ifølge Kommissionens forslag skal Solidaritetsfonden komme berørte regioner i medlemslandene og lande med hvilke man forhandler om tiltrædelse til hjælp i tilfælde af større naturkatastrofer, teknologiske katastrofer og miljøkatastrofer. Som større katastrofe betragtes enhver katastrofe, der forvolder skader på over 1 mia. euro eller udgør over 0,5% af statens BNP. Herudover vil der være mulighed f or at katastrofer, som rammer en væsentlig del af regionens eller statens befolkning, i særlige tilfælde, kan dækkes af fondens midler. Kommissionen foreslår, at det højeste årlige beløb, der vil kunne stilles til rådighed gennem fonden, er 1 mia. euro, gældende for 2002-2006.
Fonden skal gøre det muligt at yde hurtig finansiel bistand for at hjælpe folk, regioner og lande med hurtigst muligt at vende tilbage til normale levevilkår. Dens mål bliver derfor begrænset til de mest presserende behov. EU-støtte bliver et supplement til de berørte landes indsats. Fonden vil yde støtte til:
- umiddelbar udbedring af infrastruktur og faciliteter på energi-, vandforsynings-, spildevands-, telekommunikations-, transport-, sundheds- og undervisningsområdet
- midlertidig indkvartering og nødhjælp for at opfylde befolkningens umiddelbare behov
- at sikre forebyggende infrastruktur, såsom dæmninger
- at rense ødelagte naturområder
- Forlængelse af den fælles holdning
Støtte skal kunne ydes på anmodning fra en medlemsstat på basis af en aftale mellem Kommissionen, medlemsstaten og den berørte region. Eksistensen af en katastrofe og midlerne til rådighed afgøres af budgetmyndigheden på basis af et forslag fra Kommissionen.
Kommissionens forslag indebærer oprettelse af en katastrofefond via et såkaldt "nyt fleksibilitetsinstrument". Den interinstitutionelle aftale indgået mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet, som udmønter dagsorden 2000-aftalen om EU-budgettets finansielle rammer, tillader anvendelse af 200 mio. euro årligt ud over lofterne fastsat ved de finansielle perspektiver. Fleksibilitetsinstrumentet skal anvendes til forhold, der ikke kan fin ansieres inden for de eksisterende rammer. Kommissionen foreslår oprettelse af en katastrofefond via et tilsvarende fleksibilitetsinstrument til anvendelse i force-majeure-situationer. Fonden giver mulighed for anvendelse af midler ud over de enkelte udgiftskategoriers lofter fastlagt ved de finansielle perspektiver. Fonden kan gælde allerede fra 2002.
Dette vil alene kræve en revision af den interinstitutionelle aftale (IIA’en). En ændring af IIAen, herunder ændring af de finansielle perspektiver på under 0,03 pct. af EU's BNP (dvs. under 2,6 mia. euro i 2002), sker i henhold til de almindelige budgetprocedurer. Dette indebærer, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet med halvdelen af dets medlemmer og 3/5 af de afgivne stemmer. Afgørelse ka elig;ffes på kort tid. Kommissionen fremlagde den 11. september et forslag til IIA. Et trialog-møde på ministerniveau ventes afholdt den 9. oktober.
Kommissionens forslag om etablering af en katastrofefond skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet den fungerer som et supplement til nationale foranstaltninger og de nationale forsikringsindustrier.
Forslaget om oprettelse af en katastrofefond berører ikke gældende dansk
Oprettelsen af en fond giver mulighed for anvendelse af midler ud over de enkelte udgiftskategoriers lofter fastlagt ved de finansielle perspektiver. Forslaget skønnes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningerne på EU-budgettet.
Forslaget kan gennemføres uden lovændring og vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Der har ikke været foretaget ekstern høring i sagen.
Tidligere forelæggelse
4. Terrorisme: Opfølgning på handlingsplanen
Nyt notat.
Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) at blive gjort status for opfølgningen på EU’s handlingsplan af den 21. september 2001. Udgangspunktet herfor vil være den køreplan (road map), der løbende opdateres, og som viser status på de enkelte indsatsområder.
Hidtil har fokus i EU’s opfølgning navnlig været på EU’s interne foranstaltninger (særligt EU’s implementering af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1373). Med udgangspunkt i DER/Sevilla og EU’s handlingsplan er det nu sigtet at lægge vægten på følgende to områder: 1) EU’s internationale rolle i kampen mod terrorisme, herunder navnlig konkrete foranstaltninger o d relevante internationale organisationer; 2) Sikre bedre intern koordination i EU og sammenhæng mellem de mange initiativer og fora, der er involveret i kampen mod terrorisme.
Der er ikke særlige hensyn at tage til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøder (udenrigsministre) den 8.-9. oktober 2001, den 17.-18. oktober 2001, den 29.-30. oktober 2001, den 19.-20. november 2001, den 10.-11. december 2001, den 16.-17. april 2002 samt den 22.-23. juli 2002.
5. Mellemøsten
Nyt notat.
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at bedre situationen, fremskynde den palæstinensiske reformproces og sikre fremdrift i fredsprocessen.
Situationen i Mellemøsten er fortsat spændt. Situationen efter den delvise israelske tilbagetrækning fra Arafats hovedkvarter, der skete efter massivt amerikansk pres, blev forværret af den voldsomme israelske aktion mod et beboelsesområde i Gaza den 7. oktober. Mindst 12 civile palæstinensere blev dræbt og over 100 såret. Angrebet fandt sted efter et angiveligt palæstinensisk mortérangreb på en nærliggende israelsk bosættelse.
Det danske formandskab fordømte i en erklæring det israelske angreb mod civile, der kun vil forstærke det gensidige had og underminere bestræbelserne på at opnå en fredelig løsning på konflikten.
De israelske aktioner har været et hårdt slag mod den palæstinensiske reformproces og processen hen mod genoptagelse af politiske forhandlinger. Aktionerne har ført til en stærk stigning i Arafats popularitet, der i månederne forinden var svundet ind med folkelige krav om mere demokrati og åbenhed og stigende utilfredshed med korrupte palæstinensiske ministre. Den palæstinensiske befolknings krav om reformer er trådt i baggrunde n og er afløst af fuldtonet opbakning til Arafat, som nationalt symbol på modstanden over for den israelske besættelsesmagt. Som følge af den nye situation er det folkelige pres på Arafat, herunder fra egne Fatah-rækker, for at udnævne et nyt kabinet og en premierminister mindsket.
I opfølgning på Kvartettens møde den 17. september er drøftelserne mellem det danske formandskab og USA om en fælles køreplan for oprettelsen af en palæstinensisk stat i 2005 på grundlag af EU’s udspil endnu ikke tilendebragt. På det kommende møde i Kvartettens Task Force vedr. palæstinensiske reformer, som det danske formandskab vil indkalde til, vil hovedemnet være hvilke konkrete skridt Israel må t r at bringe reformprocessen videre og for at forbedre den alvorlige humanitære situation i de palæstinensiske områder.
Det danske formandskab arbejder i overensstemmelse med beslutningen fra Kvartettens møde den 17. september fortsat på at afholde en AHLC-donorkonference i København sidst på året som skridt på vejen mod en international Mellemøst-fredskonference. Det er forventningen, at der sideløbende med konferencen kan afholdes møde i Mellemøst-kvartetten på udenrigsministerniveau.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september - 1. oktober 2002.
6. Det vestlige Balkan
Nyt notat.
Forbundsrepublikken Jugoslavien: Serbien og Montenegro
Rådet ventes at drøfte og vurdere præsidentvalget, hvis anden runde finder sted den 13. oktober 2002 mellem præsident Kostunica og vicepremierminister Labus. Gennemførelsen af aftalen mellem Serbien og Montenegro om et nyt forfatningscharter har ligget stille under valgkampen. Parlamentsvalget i Montenegro er udskudt til den 20. oktober 2002.
Kosovo
Kommissær Patten og Den Høje Repræsentant Solana ventes at redegøre for udsigterne for lokalvalgene i Kosovo den 26. oktober 2002.
Bosnien-Herzegovina
Den Høje Repræsentant, Solana, ventes at redegøre for sin vurdering af valgene den 5. oktober 2002, som var et tilbageslag for regeringspartierne og som gav fremgang for nationalisterne. Regeringsdannelsen efter valgene ventes at trække ud.
Makedonien (FYROM)
Der ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Makedonien (FYROM) med særlig vægt på forhandlinger om regeringsdannelsen efter valget den 15. september 2002. Rådet ventes at opfordre den kommende regering til at fortsætte reformprocessen og gennemføre alle aspekter af Ohrid-rammeaftalen fra august 2001. Der kan herudover blive tale om en drøftelse af EU’s mulige overtagelse af NATO’ g;roperation i Makedonien (FYROM), Taks Force Fox.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002.
7. Mandat til Kommissionen til forhandlinger om Stabiliserings- og Associeringsaftale med den Albanske Republik
Nyt notat.
De tekniske forberedelser til et forhandlingsmandat til Kommissionen er netop afsluttet, således, at mandatet kan vedtages på rådsmødet. EU har under Stabiliserings- og Associeringsprocessen for Vestlige Balkan tidligere indgået Stabiliserings- og Associeringsaftaler med henholdsvis Makedonien (FYROM) og Kroatien. Mandatet indeholder retningsliner for forhandlinger om politisk dialog og om regionalt samarbejde, samt forhandlinger sigtende mod frihandel efter en overgangsperiode. Desuden forhandlinger om social sikring og ikke-diskrimination af arbejdskraft samt i forbindelse med retlige og indre anliggender, forhindring og kontrol med illegal indvandring, indsats mod hvidvaskning af penge, og mod narkotikahandel og smugleri. Endvidere forhandlinger om mestbegunstigelse i forbindelse med etablering, liberalisering af handel med tjenesteydelser og kapitalbevægelser. Endelig forhandlinger om tilnærmelse af lovgivning, hvorunder også forbrugerbes kyttelse og samarbejdspolitikker på en lang række konkrete erhvervsområder, blandt andet små og mellemstore virksomheder, landbrug, turisme, undervisning, kultur, miljø og bankvæsen. Til mandatet er knyttet erklæringer som især har til formål at sikre løbende tilsyn med Albaniens fortsatte fremskridt i retning af de nødvendige reformer for at kunne indgå i samarbejdet med EU.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet vurderes ikke at være relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.juni 2002.
8. Kimberley-processen
Nyt notat.
På rådsmødet den 21. – 22. oktober 2002 forventes vedtaget et forslag til rådsforordning vedr. et certificeringssystem for rå-diamanter baseret på TEF art. 133. Rådsforordningen er blevet udarbejdet i lyset af forhandlingerne under Kimberley-processen.
Kimberley-processen er betegnelsen på de igangværende internationale forhandlinger om regulering af handel med rå-diamanter, herunder muligheden for at indføre et internationalt certificeringssystem for diamanter. Ønsket om at sikre en øget kontrol med strømmen af rå-diamanter er fremkommet på baggrund af de seneste års voldelige konflikter i Afrika, hvor salg af diamanter gør det muligt for oprørsbevægels er at finansiere illegale våbenindkøb. De relativt frie muligheder for at markedsføre de såkaldte konfliktdiamanter skaber det finansielle grundlag for, at konflikterne bliver trukket i langdrag. Den 29. november 2001 blev første del af forhandlingerne afsluttet, idet der blev opnået enighed om en række standarder for et internationalt certificeringssystem. Deltagerstaterne har efterfølgende fokuseret på at implementere systemet nationalt. Det forven tes, at et internationalt certificeringssystem vil blive fuldt operationelt fra januar 2003.
Kommissionens forslag til rådsforordning indfører certificeringssystemet for handel med rå-diamanter i EU. Formålet med systemet er at skabe et effektivt forbud mod import og eksport af konfliktdiamanter for på den måde at fratage oprørsbevægelser i lande som f.eks. Demokratisk Republik Congo (DRC), Angola eller Sierra Leone deres mulighed for at finansiere illegale våbenindkøb. Endvidere har systemet også til formå ;l at beskytte den lovlige diamantindustri.
Systemet indebærer, at diamantproducenter skal kontrollere produktion og transport af rå-diamanter fra mine til sted for eksport. Forsendelser vil blive forseglet, og et oprindelsescertifikat vil blive udstedt for hver forsendelse. Rå-diamanter uden det fornødne certifikat vil blive afvist af import-landene, ligesom eksport til lande, der ikke deltager i Kimberley-processen, vil blive forbudt. Hver medlemsstat skal udpege en egnet myndighed til at implementere de relevante bestemmelser i rådsforordningen. Denne myndighed skal på månedsbasis informere Kommissionen om antallet af udstedte og kontrollerede certifikater. Rådsforordningen indeholder også et kapitel om selvregulering inden for diamantindustrien. Det er planen, at rådsforordningen skal vedtages, før deltagelse i det internationale certificeringssystem under Kimberley-processen bliver en lovligt bindende forpligtelse forventeligt fra januar 2003.
Rådsforordningen, der er baseret på TEF art. 133, vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29. – 30. oktober 2001.
9. Forbindelserne med Rusland
- Forberedelse af EU-Rusland topmødet den 11. november 2002
Genoptryk af aktuelt notat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september 2002.
Formandskabet vil orientere Rådet om de foreløbige overvejelser om dagsordenen for og mulige resultater af næste topmøde EU-Rusland, der afholdes i København den 11. november 2002. Formandskabet vil herunder fremhæve, at situationen i Tjetjenien vil blive drøftet på topmødet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincipperne er ikke skønnet relevant for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september – 1. oktober 2002.
10. Iran: Menneskerettigheder. Rådsbeslutning om etablering af en menneskerettighedsdialog med Iran
Nyt notat.
Rådet forventes at træffe beslutning om etablering af en menneskerettighedsdialog med Iran i overensstemmelse med Rådets retningslinier for menneskerettighedsdialoger med tredjelande.
EU’s udenrigsministerråd besluttede i juni i år, at der kan indledes forhandlinger med Iran om indgåelse af en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran. Rådet besluttede ved samme lejlighed, at der i tæt tilknytning til en sådan hovedsageligt økonomisk og kommercielt orienteret aftale skulle fastlægges politiske instrumenter, der skulle etablere en formel politisk dialog og et samarbejde med Iran om emner, som navnlig bekymrer E neskerettigheder, terrorismebekæmpelse, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, Mellemøsten-konflikten m.v. Fremskridt på de kommercielle områder skulle modsvares af fremskridt på de politiske områder. Forhandlingerne indledes den 29. oktober 2002 i Bruxelles.
I maj 2002 blev et EU-resolutionsforslag om den kritisable menneskerettighedssituation i Iran for første gang ikke vedtaget i FN’s Menneskerettighedskommission (der manglede én stemme). Denne begivenhed gav anledning til et iransk forslag om etablering af en menneskerettighedsdialog mellem EU og Iran til afløsning for de traditionelle menneskerettighedsresolutioner i Menneskerettighedskommissionen og i FN’s Generalforsamling. Der var imidlertid fra EU{{PU2 m, at man ikke ville acceptere nogen forhåndsbetingelser for en menneskerettighedsdialog, herunder heller ikke noget tilsagn til Iran om at ville afstå fra at fremlægge resolutioner i fremtiden.
På det halvårlige politiske dialogmøde mellem EU-trojkaen og Iran i Teheran den 10. september i år opnåedes politisk forståelse om etablering af en menneskerettighedsdialog mellem EU og Iran uden forhåndsbetingelser. EU gav således ikke afkald på sin ret til at fremlægge kritiske resolutioner i FN-sammenhæng, hvis situationen tilsagde det.
På initiativ af det danske EU-formandskab og med opbakning fra de øvrige EU-lande aflagde en EU-undersøgelsesmission besøg i Teheran den 30. september – 2. oktober 2002. Missionen havde til formål at undersøge konkrete muligheder for en menneskerettighedsdialog i lyset af EU’s retningslinier for menneskerettighedsdialoger med tredjelande, som blev godkendt af Rådet i december sidste år.
Undersøgelsesmissionen anbefaler i sin rapport om besøget, at EU indleder en menneskerettighedsdialog med Iran. I rapporten lægger missionen vægt på den enighed, der under besøget blev opnået med Iran om, at en dialog skulle være uden forhåndsbetingelser, at alle menneskerettighedsspørgsmål kan rejses, at det er nødvendigt at opstille konkrete krav ("benchmarks") med henblik på ; at kunne måle fremskridt i dialogen, at der under dialogen vil være mulighed for at rejse individuelle menneskerettighedssager overfor de iranske samtalepartnere samt, at det står begge parter frit for at indstille dialogen når som helst.
Dialogen forudses at blive ledet af regeringsrepræsentanter, men herudover at omfatte repræsentanter fra civilsamfundet, nationale menneskerettighedsinstitutioner, domstolene og det akademiske liv samt for Irans vedkommende tillige repræsentanter fra ressortministerier og medlemmer af parlamentet.
Det er hensigten, at det første rundbordsmøde under en EU-Iran menneskerettighedsdialog skal finde sted i Teheran inden udløbet af det danske EU-formandskab.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til etableringen af en menneskerettighedsdialog.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
11. EU’s årsrapport om menneskerettigheder 2002
Nyt notat.
Rådet forventes at vedtage EU’s årsrapport om menneskerettigheder 2002. Rapporten, som dækker perioden 1. juli 2001 – 30. juni 2002, er den fjerde i rækken. Det er formandskabets ansvar at forestå udarbejdelsen af rapporten, der bygger på oplæg fra alle medlemslande.
Rapporten indeholder en bred fremstilling af EU’s menneskerettighedspolitik og gennemgår EU’s initiativer på bl.a. på FN’s Generalforsamling og i FN’s Menneskerettighedskommission vedrørende emner som dødsstraf, tortur, kvinder, børn og racisme.
I dette års rapport har man fra formandskabets side opnået tilslutning til at introducere nogle nye elementer i forhold til tidligere. Nyt er således bl.a., at rapporten i år indeholder vurderinger af en række forskellige EU-tiltag på menneskerettighedsområdet frem for udelukkende at være af beskrivende karakter. Nyt er ligeledes, at rapportens omtale af menneskerettighederne internt i EU er udbygget sammenlignet med tidligere rapporter. I begge henseender er der tale om nyskabelser, som også imødekommer henstillinger fra civilsamfundet i EU-landene.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsbetragtninger er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
12. Burma
Nyt notat.
Rådet ventes at træffe beslutning om at forlænge gyldigheden af EU’s Fælles Holdning vedrørende Burma med yderligere et halvt år uden ændringer, men med ajourføring af visumforbudslisten. Den Fælles Holdning blev senest forlænget på rådsmødet (landbrugsministre) den 22. april 2002.
Den Fælles Holdning indebærer bl.a. suspension af ikke-humanitær bistand og indrejseforbud i EU for medlemmer af militærregimet, ligesom Burma er afskåret fra GSP-adgang til EU’s marked. Siden april 2000, hvor et britisk/dansk initiativ ledte til en stramning af Den Fælles Holdning, omfatter den endvidere forbud mod salg af våbenrelateret materiale til Burma samt fastfrysning af burmesiske finansielle indeståender i EU tilhørende personer omfat visumforbudslisten. I oktober 2001 blev EU’s visumforbud justeret, således at højtstående burmesiske embedsmænd kan få visum for deltagelse i møder i FN-regi i EU-landene.
Samtidig med forlængelsen af Den Fælles Holdning forventes Rådet at beklage, at regimet endnu ikke har indfriet løfte om at igangsætte dialog med oppositionslederen Aung San Suu Kyi, der blev løsladt fra husarrest den 6. maj 2002, med henblik på national forsoning og demokratisering. Rådet ventes at ville markere EU’s vilje til fortsat at justere sin politik proportionalt med udviklingen i Burma, hvad enten den er iv eller positiv.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen senest forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 15. april 2002.
13. Finansielt bidrag fra Fællesskabet til Den Internationale Fond for Irland (2003-2004)
Nyt notat.
KOM (2002) 472KOM (2002) 472
Kommissionens forslag af 22. august 2002 til Rådets forordning om finansielle bidrag til Den Internationale Fond for Irland er fremsat under henvisning til Traktatens art. 308.
Den Internationale Fond for Irland, der blev oprettet i 1987, har til formål at bidrage til opfyldelsen af den engelsk-irske aftale af 15. november 1985, hvori det fastsættes, at "de to regeringer skal fremme den økonomiske og sociale udvikling i de områder i begge dele af Irland, som har været hårdest ramt af konsekvenserne af de seneste års ustabile forhold, og at de skal undersøge mulighederne for at sikre international støt te til dette arbejde".
Fonden er et praktisk eksempel på engelsk-irsk samarbejde om at fremme forsoningen mellem de to befolkningsgrupper og styrke den økonomiske og sociale udvikling. Fonden har siden grundlæggelsen støttet projekter til fordel for begge befolkningsgrupper. EU, USA, Canada, New Zealand og Australien yder bidrag til fonden. Fællesskabet har årligt støttet fonden med følgende beløb: 15 mio. euro (1989-1994), 20 mio. euro (1995-1997), 17 mio. euro (1998-1999) og 15 mio. euro (2000-2002).
Formålet med forslaget er at fremme kontakt, dialog og forsoning mellem nationalister og unionister i hele Irland gennem økonomisk og social udvikling i de to befolkningsgrupper.
Fonden skal først og fremmest benytte EU-bidraget til projekter, der gennemføres på tværs af grænsen og af de to befolkningsgrupper. Bidraget skal anvendes således, at det får en reel supplerende virkning i de pågældende områder og bør derfor ikke træde i stedet for andre offentlige eller private midler.
Der er i årenes løb sket en udvikling i den politiske baggrund i regionen. I 1994 bebudede de vigtigste paramilitære grupper våbenhvile. I april 1998 blev der ved Belfast-aftalen fastlagt en politisk ordning for en fredsproces, herunder overdragelse af beføjelser til et nordirsk parlament og en nordirsk regering, der oprettedes ved udgangen af 1999. Situationen er imidlertid fortsat præget af vold og splittelse. De gentagne suspensioner af de nye inst itutioner viser, at fredsprocessen i regionen fortsat er usikker.
På den baggrund er økonomisk og social udvikling til støtte for fred og forsoning en langsigtet proces. Som et instrument rettet mod dette mål supplerer den Internationale Fond for Irland indsatsen inden for EU-programmerne for fred og forsoning i Nordirland og grænseregionerne i Irland ("PEACE I" 1995-1999 og "PEACE II" 2000-2004).
I forbindelse med den igangværende bidragsrunde har Kommissionen forelagt budget-myndigheden en vurdering af aktiviteterne under den Internationale Fond for Irland. Det vurderes, at fonden yder en meget værdifuld og positiv indsats for fred og forsoning i regionen og dermed opfylder sit formål.
På baggrund heraf foreslår Kommissionen, at Rådet godkender:
· at EU’s årlige bidrag til den Internationale Fond for Irland på 15 mio. euro videreføres i en periode på yderligere to år. Den foreslåede nye periode slutter således i 2004, dvs. samtidig med PEACE II-programmet.
· at synergien øges mellem målene for den Internationale Fond for Irland og strukturfondsinterventionerne, navnlig det særlige program for fred og forsoning i Nordirland og grænseområderne i Irland (PEACE-programmet).
Kommissionen begrunder ikke forslaget i henhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at fællesskabet aktivt støtter fred og forsoning i regionen, som vil være hele fællesskabet til gavn. I lyset heraf skønnes forslaget at være i overensstemmelse med principperne om nærhed og proportionalitet.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14. Israel: Fastlæggelse af EU’s holdning med henblik på mødet i Associeringsrådet
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til det tredje møde i Associeringsrådet med Israel, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.
Associeringsrådet ventes at drøfte politiske og økonomiske spørgsmål. Et hovedemne vil være den aktuelle situation i den mellemøstlige konflikt, hvor man fra EU’s side vil give udtryk for sin holdning til den aktuelle situation samt rammerne for kommende fredsdrøftelser. På det økonomiske område vil udviklingen i samhandlen mellem EU og Israel blive taget op, herunder hvad angår Associeringsaftalens bestem om varers oprindelse.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.
15. Årsrapport vedr. gennemførelsen af fælles EU-aktion om EU’s bidrag til bekæmpelse af den destabiliserende ophobning og spredning af håndvåben og lette våben (2002/589/CFSP) og EU-programmet vedr. illegal handel med konventionelle våben
Nyt notat.
Rådet vil på mødet den 21.-22. oktober 2002 notere sig årsrapporten for gennemførelsen af EU’s Fælles Aktion om håndvåben og programmet om illegal handel med konventionelle våben.
Den Fælles Aktion om håndvåben blev vedtaget i 1999 og revideret i 2002. I henhold hertil forpligter EU-landene sig til at arbejde for at bekæmpe den ukontrollerede ophobning og spredning af håndvåben, for at reducere eksisterende ophobninger samt for at afhjælpe problemer forårsaget af sådanne ophobninger. Dette sker dels ved nationale tiltag, såsom eksportkontrol, dels ved en international indsats, hvor der ved bidrag til inter nationale organisationer og konkrete projekter ydes hjælp til tredjelandes bestræbelser på at afhjælpe problemet. EU-programmet om illegal handel med konventionelle våben blev vedtaget i 1999. Programmet tilskynder til øget samarbejde og informationsudveksling mellem medlemsstaternes myndigheder og til, at disse yder assistance til berørte tredjelande.
Rapporten redegør for, hvilke tiltag EU og de enkelte medlemsstater har iværksat som led i gennemførelse af Den Fælles Aktion og EU-programmet.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
16. Fælles holdning vedr. præcisering af våbenembargo mod det tidligere Zaïre fra 7. april 1993
Nyt notat.
På rådsmødet den 21. – 22. oktober 2002 forventes vedtaget et forslag til fælles holdning vedr. en præcisering af EU´s våbenembargo mod det tidligere Zaïre (nu Den Demokratiske Republik Congo) vedtaget den 7. april 1993 i form af en erklæring under det daværende Europæiske Politiske Samarbejde. Embargoen fra 1993, der fortsat er gyldig, forbyder salg af våben til den daværende regering. <
Udkastet til fælles holdning er baseret på TEU art. 15. Formålet med den Fælles Holdning er at præcisere dels, hvad der er omfattet af embargoen - leverancer og salg af våben – dels, hvad der er undtaget fra embargoen - udstyr til humanitært brug, herunder udstyr til brug for rydning og destruktion af anti-personelminer og udstyr til beskyttelse af FN-observatører og humanitære hjælpearbejdere. Ordlyden af udkastet til f&a les holdning er baseret på EU´s Adfærdskodeks for Våbeneksport.
Den Fælles Holdning vurderes at være i overensstemmelse med traktatens bestemmelser for anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
17. Forberedelse af 18. samling i EØS-rådet den 22. oktober 2002
Nyt notat.
Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til den 18. samling i EØS-rådet, som vil blive afholdt i forlængelse af rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002.
EØS-rådsmødet forudses at omfatte dels en uformel politisk dialog (Mellemøst-konflikten, Irak, Sri Lanka og Den Internationale straffedomstol, samt relationerne med Rusland inden for rammerne af den politiske dialog), dels et formelt EØS-rådsmøde.
Under det formelle EØS-rådsmøde vil man bl.a. have en generel drøftelse af EØS-aftalens funktion. Endvidere vil man behandle udvidelsen af EØS-aftalen.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
18. (Evt.) Drøftelse af situationen i Elfenbenskysten
Nyt notat.
På rådsmødet den 21. – 22. oktober 2002 forventes situationen i Elfenbenskysten drøftet. Den 19. september 2002 angreb oprørere fra Elfenbenskystens militær landets tre største byer. Oprøret blev hurtigt nedkæmpet i landets største by Abidjan, men oprørerne holder fast i den nordlige del af landet hvor der siden den 6. oktober har været kampe omkring landets næststørste by Bouká. Frankrig, der har ng 1000 soldater i landet, har evakueret udlændinge fra kampområderne. De Vestafrikanske staters økonomiske fællesskab (ECOWAS) har søgt at mægle i konflikten og har hidtil uden held søgt at opnå en våbenhvile. EU-landene lægger stor vægt på, at der via ECOWAS søges opnået en fredelig løsning på konflikten, således at denne ikke får vidtrækkende negative konsekvenser for stabiliteten i Elfe nbenskysten og i regionen. EU har overfor ECOWAS udtrykt sin støtte, samt overfor regeringen i Abijan lagt pres på en forsoningslinje og hurtig indgåelse af våbenhvile. Situationen udvikler sig time for time. Drøftelserne på rådsmødet vil ske på baggrund af den seneste udvikling.
Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.