Hjælpemenu

Hovedmenu

Kopi SAU: svar på Spm. 2 om oversendelse af talepapir brugt ved besvarelsen af samrådsspørgsmål O, jf. 2001-02, 2. samling alm.

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 52)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 15 (Løbenr. 592)

Folketingets Skatteudvalg

Folketinget – Christiansborg

Finansministeren

Christiansborg Slotsplads 1

DK-1218 København K

Tlf. (+45) 33 92 33 33

Fax (+45) 33 32 80 30

E-post fm@fm.dk

 

 

Hermed fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende samrådet i Folketingets Skatteudvalg den 2. oktober 2002, samrådsspørgsmål O, jf. 2001-02, 2. samling alm. del - bilag 496).

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Thor Pedersen

 

4. oktober 2002

Besvarelse af spørgsmål 2 (alm. Del – bilag 4) stillet af Folketingets Skatteudvalg den 30. maj 2002

Ad samrådet den 2. oktober 2002 om samrådsspørgsmål O (ECOFIN-rådsmødet den 8. oktober 2002, jf. 2001-02, 2. samling alm. del - bilag 496).

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet.

 

Svar

Talegrundlaget følger nedenfor.

Finansministerens talepunkt til brug for samråd i Folketingets Skatteudvalg den 2. oktober 2002: samråd vedrørende de punkter på dagsordenen for ECOFIN den 8. oktober 2002, som er relevante for Skatteudvalget

  1. Der er en to skattesager på dagsordenen for ECOFIN den 8. oktober 2002. Det drejer sig om de to store sager, som der skal findes en løsning på ind en udgangen af det danske formandskab, nemlig skattepakken og energibeskatning.
  2. Rentebeskatningsdirektivet

  3. ECOFIN skal den 8. oktober modtage en redegørelse fra Kommissionen om, hvorledes forhandlingerne med Schweiz, USA og andre centrale tredjelande går.
  4.  

  5. Jeg regner med, at Kommissionen - vedrørende forhandlingerne med Schweiz - må konstatere, at det fortsat går trægt. Schweiz vil alene sikre beskatningen af rentebetalinger fra Schweiz til personer i EU-lande ved at opkræve en kildeskat af disse betalinger. Schweiz vil deltage i informationsudveksling i straffesager om skattesvig, men kun under betingelse af dobbelt strafbarhed, således at der også skal være tale om skattesvig efter schweizisk lovgivning. Schweiz har samtidig en meget snæver definition af skattesvig. Schweiz vil sål edes ikke give oplysninger i en sag, hvor en person i et EU-land har unddraget sig beskatning ved ikke at oplyse de hjemlige skattemyndigheder om sine renteindtægter fra Schweiz.
  6. I modsætning til forhandlingerne med Schweiz har EU haft konstruktive forhandlinger om udveksling af oplysninger med USA, der traditionelt er tilhænger af informationsudveksling.
  7. De andre tredjelande (Liechtenstein, Monaco, Andorra og San Marino) vil kun gå med til den løsning, som Schweiz accepterer.
  8. De fleste EU-lande ventes fortsat at lægge vægt på, at Schweiz og de andre tredjelande skal deltage i udveksling af oplysninger i civile sk attesager. Der holdes altså fast i mandatet om, at udveksling af oplysninger på det bredest mulige grundlag er EU’s endelige mål å se, hvad yderligere forhandlinger kan resultere i.
  9. Energibeskatning

  10. ECOFIN skal den 8. oktober have en drøftelse af energibeskatning. Der arbejdes som bekendt på at få vedtaget et direktiv, der indebærer dels en forhøjelse af de eksisterende minimumsafgifter på mineralolieprodukter (benzin, diesel m.v.) og dels indførelse af m inimumsafgifter på andre energikilder, herunder el og gas samt kul.
  11. Det danske formandskab har i sit arbejde med energibeskatning taget udgangspunkt i det forslag til retningslinjer for energibeskatning, som blev drøftet under det spanske formandskab. I forlængelse heraf har det danske formandskab fre mlagt et forslag til et konsolideret energibeskatningsdirektiv, som i øjeblikket er genstand for tekniske drøftelser. Formandskabet har endvidere netop fremlagt et kompromisforslag vedrrende de vanskelige udestående politi ske spørgsmål. På det kommende møde i ECOFIN ventes alene en drøftelse af de udestående spørgsmål.
  12. De store udestående spørgsmål drejer sig primært om
  13. Medlemslandenes mulighed for i visse tilfælde at gå under de nye minimumsafgifter
  14. Afgifter på diesel til kommerciel vejtransport
  15. For så vidt angår spørgsmålet om afgift sreduktioner under minimumssatserne foreslås det, at landene kan gå under minimumsafgifterne for energiintensive virksomheder, hvis disse virksomheder indgår aftaler med myndighederne, der fører til opfyldelse af miljømæssige målsætninger eller øget energieffektivitet. Sådanne virksomheder vil altså kunne gå under minimumsafgifterne, der for virksomheder f.eks. er 15 euro pe r 1000 kilo tung brændselsolie, 0,15 euro per gigajoule naturgas og 0,5 euro per megawattime elektricitet. Det nuværende danske system vil være omfattet af dette forslag, som man fra dansk side bør støtte.
  16. Formandskabet er endvidere kommet med et kompromisforslag til en fælles definition af energiintensive virksomheder. Det er en virksomhed, hvor omkostningen til køb af energiprodukter er mindst 3 procent af virksomhedens produktionsværdi, eller en virksomhed, hvor den nationale energiafgift, som skal betales, overstiger 0,5 procent af virksomhedens værditilvækst. Danmark vil med denne definition kunne opretholde sit nuv ærende afgiftssystem, og fra dansk side bør vi støtte definitionen.
  17. Efter mødet i den særlige højniveaugruppe for energibeskatning den 30. september ventes der at kunne opnås enighed om forslaget til definition af energiintensiv virksomhed i ECOFIN.
  18. Afgifter på diesel til kommerciel vejtransport er det vanskeligste spørgsmål. Situationen er den, at nogle lande ikke kan leve med de overgangsperioder og særordninger for visse landes vejtransportsektorer, som blev lagt op til i det spanske formandskabs forslag til retningslinjer.
  19. Kommissionen har også været stærkt imod de hidtidige forslag på dieselområdet. Kommissionen har fremlagt et særskilt direktivforslag, der lægger op til en gradvis afgiftsindsnævring frem mod en fælles afgift på kommerciel diesel i 2010. Kommissionens forslag er dog blevet afvist af et bredt flertal af medlemslandene.
  20. Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag til en samlet løsning af dieselspørgsmålet. Det foresl ås, at minimumsafgiften på diesel fastsættes til 302 euro per
  21. 1000 liter. Den nuværende sats er 245 euro per 1000 liter. Det foreslås endvidere, at minimumsafgiften forøges til 330 euro per 1000 liter i 2010. Disse afgifter g& aelig;lder for såvel kommerciel som privat diesel.
  22. Kompromisforslaget har ikke betydning for det danske afgiftssystem, idet den danske dieselafgift svarer til ca. 367 euro per 1000 liter.
  23. Formandskabet har for at fremme en aftale foreslået forskellige overgangsperioder samt særordninger for visse landes vejtransportsektorer.
  24. Det foreslås endvidere, at landene gives en generel mulighed for at differentiere mellem kommerciel og ikke-kommerciel diesel, så længe det enkelte land ikke anvender en afgift på kommerciel diesel, der er lavere end den nye fælles minimumssats eller den nuværende nationale sats i det pågældende land.
  25. Det er formandskabets håb, at vi med dette samlede kompromisforslag kan nå en enighed på det vanskelige dieselområde. Fra dansk side bør vi støtte forslaget.
  26. Formandskabet vil i lyset af medlemslandenes reaktioner på det kommende ECOFIN-møde arbejde videre med henblik på at opnå politisk enighed på ECOFIN den 5. november.