Vedtægten for Europols personale

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 42)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EU-sekr.	18. juli 2002

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om forslag til Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale.

Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et forslag til Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale tillige med et grundnotat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GRUNDNOTAT

om

forslag til Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale.

1. Baggrund.

Den 26. juli 1995 blev konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) vedtaget af Rådet og undertegnet af medlemslandene.

Konventionen, der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997, trådte i kraft den 1. oktober 1998, og Europol påbegyndte herefter sit virke den 1. juli 1999.

I medfør af artikel 30, stk. 3, i Europol-konventionen fastlægges de nærmere enkeltheder vedrørende Europols personale i en vedtægt, som vedtages af Rådet med enstemmighed efter udtalelse fra Europols Styrelsesråd og efter proceduren i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Vedtægten for Europols personale (personalevedtægten) blev vedtaget ved Rådets retsakt af 3. december 1998 og trådte i kraft den 1. januar 2000. Personalevedtægten er efterfølgende ændret ved Rådets retsakter af henholdsvis 2. december 1999 og 15. marts 2001.

I henhold til Europol-konventionens artikel 29 ledes Europol af en direktør, der efter indstilling fra Europols Styrelsesråd udnævnes af Rådet for en periode på fire år. Direktørens første embedsperiode efter konventionens ikrafttræden er dog fastsat til fem år.

Direktøren bistås af vicedirektører, hvis antal fastsættes af Rådet. Vicedirektørerne udnævnes af Rådet for en periode på fire år, idet der dog er fastsat en særlig regel for den første embedsperiode, hvorefter embedsperioden for den vicedirektør, som står direkte under direktøren, er på fire år, mens den første embedsperiode for den/de øvrige vicedirektører er på tre år.

Europols direktør og fem vicedirektører blev udpeget ved rådsafgørelse af 29. april 1999 med virkning fra den dato, hvor Europol påbegyndte sit arbejde. Antallet af vicedirektører er siden nedbragt til fire.

Den første embedsperiode for Europols nuværende ledelse udløber i de kommende år, og i den anledning har Belgien, Luxembourg og Nederlandene fremsat et forslag til Rådets retsakt om ændring af vedtægten for Europols personale. Forslaget, der indeholder nærmere bestemmelser om udnævnelse af Europols direktør og vicedirektører samt vilkårene for udtrædelse af tjenesten og disciplinære forhold, er fremsat med hjemmel i artikel 30, stk. 3, i Europol-konventionen og artikel 34, stk. 2, litra c, i TEU.

2. Indhold.

Forslaget indebærer, at artikel 1, stk. 2, i personalevedtægten ændres, således at proceduren for udvælgelse af Europols direktør og vicedirektører, deres udtræden af tjenesten og disciplinære forhold fastsættes i et bilag til personalevedtægten.

Det omtalte bilag indeholder bestemmelser vedrørende udvælgelsesprocedure (artikel 1-12) og udtræden af tjenesten (artikel 13-18), herunder afskedigelse efter og uden ansøgning, fritagelse fra stillingen af tjenstlige grunde, fjernelse fra tjenesten og pensionering. Endvidere indeholder bilaget bestemmelser om disciplinærsager og klageadgang (artikel 19-34) samt særlige bestemmelser vedrørende Europols direktør.

Udvælgelsesprocedure.

Forslaget indebærer, at en ledig stilling som direktør eller vicedirektør ved Europol opslås i alle medlemsstater i EF-Tidende og andre medier, som sikrer, at man når ud til et bredt ansøgerfelt. Europol underretter også de nationale Europol-enheder om ledige stillinger som direktør eller vicedirektør, idet de kompetente nationale myndigheder er ansvarlige for, at alle organer og alt relevant personale får kendskab til d en ledige stilling.

Ved enhver besættelse af ledige stillinger tages der hensyn til både interne og eksterne ansøgninger.

Styrelsesrådet nedsætter en udvælgelseskomité, der udarbejder en rapport med en liste over de udvalgte ansøgere, hvor de efter komitéens skøn er opstillet efter egnethed, idet komitéen træffer afgørelse med simpelt flertal. Rapporten sendes til Styrelsesrådet.

På grundlag af rapporten fra udvælgelseskomitéen udarbejder Styrelsesrådet en udtalelse i form af en liste over tre udvalgte ansøgere i rækkefølge efter egnethed. Udtalelsen vedtages med to tredjedeles flertal. Formanden for Styrelsesrådet sender udtalelsen til Rådet, jf. artikel 29, stk. 1, i Europol-konventionen, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.

Hvis direktørens eller vicedirektørens embedsperiode kan forlænges i henhold til artikel 29, stk. 1 og 2, i Europol-konventionen, kan Styrelsesrådet ved flertalsafgørelse beslutte at fravige ovennævnte procedure.

Udtræden af tjenesten.

Direktøren eller en vicedirektør for Europol kan udtræde af tjenesten ved afskedigelse efter ansøgning, afskedigelse uden ansøgning, fritagelse fra stillingen af tjenstlige grunde, fjernelse fra tjenesten, pensionering eller død. I et bilag til personalevedtægten fastsættes nærmere bestemmelser herom.

Ifølge forslaget kan direktøren eller en vicedirektør fritages fra stillingen af tjenstlige grunde ved afgørelse, der træffes af Rådet med to tredjedeles flertal efter udtalelse fra Styrelsesrådet og efter høring af den pågældende. En sådan fritagelse har ikke karakter af en disciplinær foranstaltning. En direktør, der fritages fra tjenesten, har ret til en månedlig godtgørelse frem til det ti dspunkt, hvor hans embedsmandsperiode ophører.

Efter gennemførelsen af en disciplinærsag kan direktøren eller en vicedirektør fjernes fra tjenesten af disciplinære grunde, hvis den pågældende, forsætligt eller uagtsomt, groft har tilsidesat sine pligter. Afgørelse herom træffes af Rådet i henhold til artikel 29, stk. 6, i Europol-konventionen.

Disciplinærsager.

Forslaget indebærer, at der kan iværksættes disciplinære sanktioner over for direktøren eller en vicedirektør, der forsætligt eller uagtsomt undlader at opfylde de pligter, som påhviler den pågældende i henhold til Europol-konventionen eller personalevedtægten.

En sådan undladelse omfatter blandt andet tilfælde, hvor den pågældende forsætligt har afgivet urigtige oplysninger om sine faglige kvalifikationer, hvis de urigtige oplysninger har været afgørende for vedkommendes ansættelse.

De disciplinære sanktioner omfatter skriftlig advarsel, irettesættelse, nedsættelse af den månedlige grundløn med højst 25 % i en periode på højst seks måneder og fjernelse fra tjenesten, i givet fald med reduktion eller frakendelse af retten til alderspension.

Ifølge forslaget opretter Styrelsesrådet et disciplinærråd, der forbereder Styrelsesrådets udtalelse om behovet for disciplinære sanktioner mod direktøren eller en vicedirektør. Udtalelsen forelægges for Rådet i henhold til artikel 29, stk. 6, i Europol-konventionen.

Styrelsesrådet kan dog på eget initiativ give en advarsel eller en irettesættelse til direktøren uden at have indhentet en udtalelse fra disciplinærrådet. Den pågældende skal forinden underrettes skriftligt og høres af Styrelsesrådet. Tilsvarende kan direktøren på eget initiativ give en advarsel eller en irettesættelse til en vicedirektør uden at have indhentet en udtalelse fra disciplinærrå ;det.

Der rejses sag for disciplinærrådet ved forelæggelse af en indberetning fra Styrelsesrådet, som angiver de forhold, der påklages, idet direktøren eller vicedirektøren gøres bekendt med indberetningen samt får mulighed for at udtale sig, indkalde vidner og give møde med en bisidder.

Styrelsesrådet kan imidlertid med to tredjedeles flertal beslutte straks at suspendere direktøren eller en vicedirektør, der påstås at have begået en alvorlig forseelse, hvad enten det drejer sig om et brud på en tjenesteforpligtelse eller en lovovertrædelse.

Hvis de forhold, der lægges den pågældende til last, efter disciplinærrådets opfattelse ikke er tilstrækkeligt belyst, kan der iværksættes en kontradiktorisk undersøgelse. Disciplinærrådet afgiver med stemmeflertal en begrundet udtalelse om sagen til Styrelsesrådet, der - efter høring af den pågældende direktør eller vicedirektør - beslutter, om der skal forelægges en udtalelse for Rådet i henhold til artikel 29, stk. 6, i Europol-konventionen.

Rådet beslutter med to tredjedeles flertal, om der skal anvendes disciplinære sanktioner, efter at den pågældende har haft lejlighed til at fremføre sine synspunkter for Rådet. Beslutningen skal begrundes.

Forslaget indebærer endvidere, at klager omfattet af personalevedtægten alene kan antages til påkendelse ved EF-Domstolen i medfør af artikel 93 i personalevedtægten, hvis der forinden er indbragt en klage for den myndighed, der har truffet den endelige afgørelse i sagen.

Særlige bestemmelser vedrørende direktøren.

Endelig indebærer forslaget, at spørgsmål om direktørens udøvelse af rettigheder i medfør af personalevedtægten kan forelægges for Styrelsesrådet til afgørelse, ligesom forslaget fastlægger bestemmelser for, hvem der udøver direktørens hverv i dennes fravær.

3. Gældende dansk ret.

Ved lov nr. 415 af 10. juni 1997 blev konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) gennemført i dansk ret. Loven bestemmer, at Europol-konventionen gælder her i landet, jf. lovens § 1, stk. 1.

I henhold til lovens § 6 har justitsministeren ved bekendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennemførelse af Europol-konventionen bestemt, at loven trådte i kraft den 1. juli 1999.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom forslaget ikke ses at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring.

Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder og Dansk Told- og Skatteforbund.