Rådsmøde retlige og indre anliggender 14.-15/10 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 20)
retlige og indre
anliggender ministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UUI, Alm. del - bilag 13
(Løbenr. 517)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. oktober 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14.-15. oktober 2002 – vedlægges Integrationsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
mINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 3. oktober 2002
INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2002/4050-228
Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002
Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002 *
Dagsordenspunkt 23 a): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus KOM (2002) 326 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 23 b): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier eller andre formål *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 24): Opfølgning på planen for en integreret styring af de ydre grænser og planen til bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i Den Europæiske Union *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 25): Tilbagetagelsesaftaler *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 26): Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne ("Dublin II") KOM (2001) 447 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 27): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse (KOM (2001) 510 endelig) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 28): Rådets direktiv om minimumsstandarder for modtagelsesforhold for asylansøgere KOM (2001) 181 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 29): Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding KOM (2001) 127 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 30): Integration af tredjelandsstatsborgere *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 31): Styrkelse af procedurerne for paskontrol ved Schengen-områdets indrejsesteder *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 32): Asylansøgninger indgivet af statsborgere fra EU kandidatlande. *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 33): Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, KOM (2001) 157 endelig *
Dagsordenspunkt 34): Udkast til EU Plan for udsendelse til Afghanistan *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 35): Sikre tredjelande *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 36): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Bulgarien *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 37): Rådets direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold (EFT 2000/C 253/01) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 23 a): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus KOM (2002) 326 endelig *
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra d. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000.
Forslaget blevendvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. september 2001, samt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. – 7. december 2001, hvor der blev vedtaget konklusioner vedrørende direktivets struktur, beslutningsprocessens kvalitet, normal- og hasteprocedurer samt opsættende virkning.
På baggrund af forhandlingsituationen opfordrede Det Europæiske Råd på sit møde i Laeken den 14.-15. december 2001 Kommissionen til senest den 30. april 2002 at fremsætte et revideret direktivforslag om asylprocedurer.
Det fremgår af konklusionerne fra DER Sevilla fra juni 2002, at Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at godkende det reviderede direktivforslag inden juni 2003.
Kommissionen fremsatte det reviderede forslag til Rådets direktiv om asylprocedurer (KOM (2002) 326 endelig) den 19. juni 2002.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I henhold til artikel 8, stk. 3, i Rådets forretningsorden skal Rådet holde mindst en åben debat om væsentlige nye lovgivningsforslag ud over dem, som er nævnt i artikel 8, stk. 1 (retsakter underlagt fælles beslutningstagen). I henhold til artikel 8, stk. 3, kan formandskabet, Rådets medlemmer eller Kommissionen stille forslag om spørgsmål eller specifikke emner for sådanne debatter. Debatterne transmitteres til offentligheden via audiovisuelle medier.
På rådsmødet (generelle anliggender) den 22. juli 2002 blev der vedtaget en liste over, hvilke emner der skal drøftes på de åbne debatter under dansk formandskab. På Kommissionens initiativ er det reviderede forslag om asylprocedurer inkluderet på denne liste.
På rådsmødet den 14. – 15. september 2002 vil der være en åben debat om Kommissionens reviderede forslag om asylprocedurer.
Direktivforslaget fastlægger blandt andet minimumsgarantier for asylproceduren, herunder at afgørelser skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og at negative afgørelser skal begrundes. Herudover fastlægger direktivforslaget fælles standarder for anvendelse af begreberne "uantagelige ansøgninger", "åbenbart grundløse ansøgninger" og "første asylland". Endvidere indehold er direktivforslaget fælles standarder for "sikkert oprindelsesland" og "sikkert tredjeland". Det er fakultativt for medlemsstaterne at anvende de sidstnævnte begreber, men såfremt de vælger at anvende dem, skal anvendelsen følge de fælles rammer.
Direktivforslaget indeholder her ud over bestemmelser vedrørende påklage og opsættende virkning.
Sammenlignet med det tidligere direktivforslag indeholder det reviderede direktivforslag blandt andet følgende ændringer: De i kapitel II indeholdte minimumsgarantier for asylproceduren er næsten alle blevet ændret enten for at tage hensyn til gældende national praksis eller for at fastlægge bestemmelser vedrørende for eksempel bekæmpelse af misbrug af asylsystemet. Det reviderede forslag indeholder endvidere en procedure for ansø ;gninger indgivet ved grænsen og en procedure til vurdering af behovet for at indlede en ny procedure ved gentagne ansøgninger. Endvidere er listen over uantagelige ansøgninger blevet udvidet, og sager, hvor der kan påvises misbrug, kan efter det nye direktivforslag behandles i hasteproceduren.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 11. september 2000, den 5. september 2001, den 13. november 2001 og den 24. september 2002.
Europa-Parlamentet godkendte den 20. september 2001 med en række ændringsforslag Kommissionens oprindelige forslag til direktiv om asylprocedurer.
Europa-Parlamentet har oplyst, at de med ændringsforslagene har ønsket at styrke asylansøgernes status og sikre medlemsstaternes efterlevelse af Flygtningekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Forslagene indeholder bestemmelser vedrørende forbedret adgang til juridisk assistance under asylsagen, forbedret information af asylansøgeren og dennes juridiske rådgiver, krav på en personlig samtale om asylmotivet, en begrænsning af kriterierne for at frihedsberøve asylansøgere, en begrænsning af mulighederne for at afvise asylansøgninger som ubegrundede, skærpede betingelser for at udpege et land som et sikkert tredjelan d samt en udvidelse af anvendelsen af opsættende virkning af påklage.
På baggrund af blandt andet Europa-Parlamentets ændringsforslag fastlægger det reviderede direktivforslag om asylprocedurer på visse områder et højere niveau af minimumsgarantier for asylproceduren.
Da det reviderede direktivforslag har taget Europa-Parlamentets bemærkninger i betragtning, vil en fornyet høring af Europa-Parlamentet ikke finde sted.
Kommissionen har i det oprindelige direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at situationen med hensyn til proceduregarantier for asylansøgere, kravene til beslutningstagning og standarderne for anvendelse af begreber og praksis, for eksempel fremskyndede procedurer, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fælle sskabsplan vil være medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser som følge af forskellige procedurer i medlemsstaterne.
Kommissionen har ikke gentaget begrundelsen for fremsættelsen af forslaget i det reviderede direktivforslag, hvorfor det antages, at ovennævnte begrundelse fortsat er gældende.
Danmark skønner, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det reviderede forslag til direktiv om asylprocedurer har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingeloven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000, den 27. – 28. september 2001 og 6. – 7. december 2001.
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag til Rådet direktiv om asylprocedurer blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 18. juni 2001.
Dagsordenspunkt 23 b): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier eller andre formål *
Nyt notat.
Kommissionen forventes primo oktober 2002 at fremsætte et forslag til rådsdirektiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier eller andre formål.
Kommissionens direktivforslag vil blive fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr. 3, litra a, og artikel 63, stk. 1, nr. 4. Direktivet skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I henhold til artikel 8, stk. 3, i Rådets forretningsorden skal Rådet holde mindst en åben debat om væsentlige nye lovgivningsforslag ud over dem, som er nævnt i artikel 8, stk. 1 (retsakter underlagt fælles beslutningstagen). I henhold til artikel 8, stk. 3, kan formandskabet, Rådets medlemmer eller Kommissionen stille forslag om spørgsmål eller specifikke emner for sådanne debatter. Debatterne transmitteres til offentli gheden via audiovisuelle medier.
På rådsmødet (generelle anliggender) den 22. juli 2002 blev der vedtaget en liste over, hvilke emner der skal drøftes under de åbne debatter under dansk formandskab. På Kommissionens initiativ er direktivforslaget om studerende og andre formål inkluderet på denne liste.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. –15. oktober 2002 forventes en åben debat om Kommissionens direktivforslag om indrejse og ophold med henblik på studier eller andre formål på baggrund af Kommissionens præsentation af forslaget.
Kommissionens kommende direktivforslag om tredjelandsstatsborgeres adgang til indrejse og ophold med henblik på studier eller andre formål skal ses i forlængelse af Kommissionens forslag til Rådets direktiv om betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtager og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed af 11. juli 2001 (Kom(2001) 386 endelig).< /P>
Der er tale om to forbundne forslag, der skal supplere hinanden med henblik på fastlæggelse af en række rammeprincipper i EU for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på henholdsvis arbejde, selvstændig erhvervsvirksomhed, studier eller andre formål.
Kommissionens kommende forslag om studerende forventes at fastlægge, hvilke personer der kan opnå opholdstilladelse som studerende samt at angive, hvilke typer af studier, der kan danne baggrund for en sådan tilladelse. Hovedreglen forventes at blive, at den pågældende skal være optaget på en anerkendt, højere videregående uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, der udgør et fuldtidsstudium.
Endvidere forventes forslaget at indeholde en opregning af de betingelser, der kan stilles for meddelelse af opholdstilladelse med henblik på studier, herunder krav om, at personen skal råde over en sygeforsikring samt stabile og tilstrækkelige midler.
Det forventes, at der vil blive lagt op til, at der kan gives tilladelse for mindst et år ad gangen, dog ikke for mere end studiets forventede længde. Tilladelsen forventes at skulle forlænges for et år ad gangen, og den pågældende vil ved hver fornyelse skulle opfylde de nævnte betingelser.
Forslaget forventes tillige at indeholde en fastlæggelse af, hvilke typer af andre formål, der kan begrunde opholdstilladelse efter direktivet, herunder primært i tilfælde hvor den pågældende kan dokumentere at råde over tilstrækkelige midler. Der forventes ikke at være adgang til arbejdsmarkedet for denne persongruppe.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002.
Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet vedrørende direktivforslaget.
Direktivforslaget er endnu ikke modtaget, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere direktivforslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til direktiv forventes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, forventes det, at det formentlig vil kræve ændringer i udlændingeloven og uddannelseslovgivningen, ligesom en gennemførelse i dansk ret formentlig vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Nyt notat
Under det spanske formandskab i første halvår af 2002 vedtog Rådet to handlingsplaner vedrørende henholdsvis bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i Den Europæiske Union og en plan for forvaltning af de ydre grænser.
Formandskabet vil på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. - 15. oktober 2002 orientere om status på opfølgningen af disse to handlingsplaner. I den forbindelse vil formandskabet fremlægge en skriftlig statusrapport for Rådet.
For så vidt angår handlingsplanen om bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel i Den Europæiske Union vil formandskabets orientering om status på opfølgningen af handlingsplanen fokusere på en række af de særligt prioriterede målsætninger, herunder indførelse af et fælles system for udveksling af visumoplysninger (den såkaldte visumdatabase), indgåelsen af tilbagetagelsesaftale r, herunder godkendelse af forhandlingsmandater med henblik på indgåelse af nye tilbagetagelsesaftaler, samt udbygning af udsendelses- og tilbagetagelsespolitikkerne.
For så vidt angår planen for forvaltning af de ydre grænser vil formandskabets redegørelse særligt hæfte sig ved, at det danske formandskab har afholdt de første møder i den Strategiske Komité for Indvandring, Grænser og Asyl med deltagelse af grænsekontrolcheferne (SCIFA+) samt i overensstemmelse med punkt 32 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla har godkendt og iværksat en la ng række projekter, der vil styrke grænsekontrollen ved de fælles ydre grænser, både i lufthavne, ved landegrænserne og ved søgrænserne. Herudover arbejdes der på at styrke samarbejdet mellem forbindelsesofficerer i tredjelande og på at udarbejde et fælles grundlæggende curriculum til brug for uddannelsen af grænsebetjente.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002
Europa-Parlamentet skal ikke høres vedrørende sagen.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 25): Tilbagetagelsesaftaler
Nyt notat.
På Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. - 22. juni 2002 opfordrede medlemsstaternes stats- og regeringschefer Rådet til at fremskynde indgåelsen af de tilbagetagelsesaftaler, der er ved at blive forhandlet, og godkendelse af nye mandater med henblik på forhandling af de tilbagetagelsesaftaler, som Rådet allerede har udpeget.
Forhandlingsmandater for Kina, Tyrkiet, Algeriet og Albanien forventes vedtaget på et rådsmøde (retlige og indre anliggender) i oktober eller november 2002.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002 forventes Kommissionen at fremlægge en rapport om status og forslag til det videre forløb i forbindelse med de tilbagetagelsesaftaler, der for tiden forhandles mellem Fællesskabet og en række tredjelande.
Afgørelser om forhandlingsmandater vedrørende tilbagetagelsesaftaler samt undertegnelse og indgåelse heraf har hjemmel i TEF, afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra b), samt artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Vedtagelse af forhandlingsmandater vedrørende tilbagetagelsesaftaler samt indgåelse heraf er derfor ikke bindende for Danmark.
På rådsmødet forventes Kommissionen at redegøre for status på forhandlingerne ved fremlæggelse af en rapport herom, som Rådet forventes at notere sig. Rapporten har ikke form af en retsakt, og den skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund kan rapporten ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
Kommissionens statusrapport forventes at indeholde en redegørelse for status på forhandlingerne om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med en række tredjelande (Hongkong, Macao, Rusland, Pakistan, Marokko, Sri Lanka og Ukraine), for hvilke der er vedtaget forhandlingsmandater samt status på udarbejdelsen af udkast til de fire nye forhandlingsmandater vedrørende Kina, Tyrkiet, Algeriet og Albanien, der blev udpeget i Rådets konklusione r fra Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. april 2002.
Rapporten forventes endvidere at indeholde forslag til det videre forløb.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Europaparlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rapporten har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af udkastet til forordning.
Det fremgår af punkt 37 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla, at Dublin II-forordningen skal være vedtaget i december 2002.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. - 15. oktober 2002 forventes Rådet at nå til politisk enighed om dele af forslaget til forordning.
Forordningens bestemmelser er opdelt i syv kapitler.
Artikel 1 - 2 omhandler formål og definitioner. I artikel 1 beskrives således, at formålet med forordningen er at fastsætte kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, mens de forskellige begreber og udtryk, der anvendes i forordningen defineres i artikel 2.
Artikel 3 - 4 indeholder de almindelige principper for anvendelsen af forordningen.
Hovedprincippet er, at ansøgningen om asyl kun skal behandles af én medlemsstat, som identificeres ud fra objektive kriterier.
Den ansvarlige medlemsstat skal behandle ansøgningen efter sin nationale lovgivning.
En medlemsstat kan dog selvstændigt ud fra politiske, humanitære eller praktiske overvejelser beslutte at behandle en asylansøgning, selvom den ikke er ansvarlig efter forordningens kriterier.
Artikel 5 fastslår, at kriterierne, efter hvilke en medlemsstat ifalder ansvar i artikel 6 - 15, anvendes i prioriteret rækkefølge. Fastlæggelsen af den ansvarlige medlemsstat sker på grundlag af situationen på det tidspunkt, da asylansøgeren for første gang indgav en ansøgning i en medlemsstat.
Artikel 6 fastslår, at er asylansøgeren en uledsaget mindreårig, er den medlemsstat, hvor et medlem af hans familie, der kan tage ansvaret for ham, opholder sig lovligt, ansvarlig, hvis det er i overensstemmelse med barnets tarv.
Artikel 7 fastslår, at en medlemsstat er ansvarlig, hvis et medlem af asylansøgerens familie opholder sig lovligt dér som anerkendt flygtning efter FN's Flygtningekonvention, og asylansøgeren og det pågældende familiemedlem ønsker det.
Artikel 8 omhandler ansvarsfastsættelsen i den situation, hvor asylansøgeren har familiemedlemmer i en anden medlemsstat, der ligeledes har indgivet ansøgninger om asyl, som den pågældende medlemsstat ikke har taget stilling til endnu.
Artikel 9 fastlægger hvilken medlemsstat, der er ansvarlig, såfremt der er udstedt visum eller opholdstilladelse til asylansøgeren.
Artikel 10 fastslår, at har asylansøgeren ulovligt overskredet grænsen til en medlemsstat ad land- sø- eller luftvejen fra en ikke-medlemsstat, og kan den ulovlige grænseoverskridelse påvises, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen. Medlemsstatens ansvar ophører dog, såfremt det kan påvises, at asylansøgeren har opholdt sig i mindst seks måneder forud for indgivels en af sin asylansøgning i den medlemsstat, hvor han har indgivet en ansøgning om asyl. Sidstnævnte medlemsstat bliver da ansvarlig for behandlingen af asylsagen.
Artikel 11 omhandler ansvaret for visumfritagne tredjelandsstatsborgeres asylansøgninger og spørgsmålet om ansøgninger om asyl, der indgives under transit i en lufthavn.
Efter artikel 12 ifalder en medlemsstat ansvaret for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en anden medlemsstat, hvis det kan bevises, at ansøgeren i mindst to måneder har opholdt sig ulovligt på den ansvarlige medlemsstats område og medlemsstaten har været bekendt med og tolereret dette.
Efter artikel 13 ifalder en medlemsstat ansvar, hvis det kan bevises, at en asylansøger i mere end seks måneder har opholdt sig ulovligt på dens område.
Artikel 14 fastslår princippet om, at såfremt det ikke kan afgøres på baggrund af kriterierne i forordningen, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, anses den første medlemsstat, som ansøgningen er indgivet til, for ansvarlig.
Artikel 15 indeholder kriterier for fastsættelse af den ansvarlige medlemsstat i tilfælde, hvor flere medlemmer af den samme familie har indgivet ansøgninger om asyl på forskellige tidspunkter i samme medlemsstat.
Artikel 16 indeholder den såkaldte humanitære klausul, der gør det muligt for medlemsstaterne af humanitære grunde, navnlig af familiemæssige eller kulturelle grunde, at behandle en ansøgning om asyl, selvom den ikke er ansvarlig efter forordningen.
Reglerne vedrørende fremsættelse af anmodning om overtagelse og tilbagetagelse af asylansøgere samt fristerne for gennemførelse heraf er fastlagt i artikel 17 - 21, mens administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne er reguleret i artikel 22 - 24. Endelig indeholder artikel 25 - 31 bestemmelser, der vedrører overgangen fra anvendelsen af Dublin-konventionen til anvendelsen af forordningen, samt afsluttende bestemmelser.
Forslaget til forordning er i alt væsentligt opbygget efter samme systematik og med samme indhold som Dublin-konventionen (1990), som forordningen skal træde i stedet for.
På en række punkter indeholder forslaget til forordning imidlertid nyskabelser i forhold til Dublin-konventionen, navnlig i relation til opretholdelsen af familiens enhed i præasylfasen, ansvaret for behandlingen af asylansøgninger indgivet af mindreårige, statuering af ansvar i forbindelse med tolereret ulovligt ophold, kortere sagsbehandlingsfrister, adgang til domstolsprøvelse og administrativt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigh eder.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 27. maj og den 24. september 2002.
Forslaget til forordning er sendt i høring hos Europa-Parlamentet, der den 20. marts 2002 har afgivet bemærkninger hertil.
Europa-Parlamentet kan overordnet støtte Kommissionens forslag til Rådets forordning.
Kommissionen finder, at forslaget sigter mod i fællesskabsretten at fastsætte kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, som skaber gensidige rettigheder og pligter medlemsstaterne imellem. Det er indlysende, at sådanne rettigheder og pligter i sagens natur ikke kan opfyldes af medlemsstaterne enkeltvis, og at de på grund af den påt&aeli g;nkte handlings omfang eller virkning kun kan gennemføres på fællesskabsplan.
Danmark kan tilslutte sig Kommissionens vurdering vedrørende nærhedsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændring af udlændingelovens bestemmelser om anvendelsen af Dublin-konventionen.
Gennemførelsen i dansk ret af tilsvarende regler skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002.
Nyt notat
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra a. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det fremgår af konklusionerne fra DER Sevilla fra juni 2002, at Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at godkende direktivforslaget inden juni 2003.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002 forventes sagen drøftet med henblik på opnåelse af politisk enighed om nogle af de mest centrale artikler i direktivforslaget.
Direktivforslaget angiver, hvilke kriterier en person skal opfylde for at kunne anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse.
Herudover indeholder direktivet en række kriterier, der indgår i vurderingen af, hvorvidt den enkelte asylansøger kan anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse, herunder bestemmelser om hvilke aktører der kan udøve forfølgelse eller anden uberettiget overlast samt nærmere kriterier for vurderingen af, om der foreligger et internt flugtalternativ.
Direktivet angiver endvidere, hvilke rettigheder der ydes til de to persongrupper, herunder bestemmelser vedrørende udstedelse af opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og adgang til undervisning. Visse rettigheder er differentierede, således at personer, der er ydet subsidiær beskyttelse, først får adgang til den pågældende rettighed efter en vis periode.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002.
Europa-Parlamentet forventes snarest at afgive høringssvar om direktivforslaget.
Kommissionen har i sit direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at der eksisterer divergerende beskyttelsesordninger i medlemsstaterne, og at etableringen af ensartede beskyttelsesordninger vil reducere de sekundære bevægelser.
Kommissionen har endvidere anført, at den fortsatte mangel på tilnærmede regler for anerkendelse af flygtninge og personer, der af anden grund har brug for international beskyttelse, vil have en negativ indvirkning på andre asylinstrumenters effektivitet.
Forslaget vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, antages dette ikke at ville kræve ændringer i udlændingeloven eller at ville medføre statsfinansielle konsekvenser. En nærmere vurdering heraf vil blive foretaget, når det endelige forslag foreligger.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 28): Rådets direktiv om minimumsstandarder for modtagelsesforhold for asylansøgere KOM (2001) 181 endelig*
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Kommissionen forelagde den 18. maj 2001 forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne.
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV, artikel 63, nr. 1, litra b. Direktivforslaget skal i henhold til TEF, artikel 67, stk. 1, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 25. – 26. april 2002 blev der opnået politisk enighed om forslaget.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002 forventes en endelig afklaring af hjemmelsgrundlaget for forslagets artikel 11 med henblik på vedtagelse af forslaget.
Forslaget indeholder bestemmelser vedrørende de modtagelsesforhold, der skal gælde under alle faser af asylprocedurerne. Der er blandt andet bestemmelser om adgang til information om rettigheder og pligter i forbindelse med modtagelsesforhold, bestemmelser om udstedelse af dokumenter, der bekræfter ansøgerens status som asylansøger, samt bestemmelser vedrørende retten til at færdes frit og mulige begrænsninger heri, indkvarter ing, skolegang og adgangen til arbejdsmarkedet. Endvidere indeholder forslaget minimumsstandarder for adgangen til lægebehandling og bestemmelser vedrørende behandlingen af mindreårige.
Det anføres endvidere i forslaget, under hvilke betingelser modtagelsesforholdene kan indskrænkes eller inddrages. Desuden indeholder forslaget bestemmelser vedrørende klageadgang.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 9. april og den 24. september 2002.
Europa-Parlamentet har den 9. april 2002 afgivet en udtalelse til forslaget. Det fremgår heraf, at det er parlamentets opfattelse, at forslaget tillige skal omfatte subsidiær beskyttelse. Europa-Parlamentet anbefaler endvidere, at forslaget skal hæve niveauet for modtagelsesvilkår. Europa-Parlamentets bemærkninger, der fremkom umiddelbart før, der blev opnået politisk enighed om forslaget, er til en vis grad afspejlet i direktivteks ten.
Kommissionen har i direktivforslaget som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at fastsættelsen af minimumsstandarder for modtagelsesforhold for asylansøgere på fællesskabsplan vil gøre det muligt at begrænse sekundære bevægelser, der skyldes forskelle i modtagelsesforholdene i medlemsstaterne.
Efter dansk opfattelse vil direktivforslaget kunne bidrage til en vis mindskning af de såkaldte sekundære asylstrømme, som henset til EU-landenes forskellige modtagelsesforhold næppe ville kunne opnås på andre måder.
Direktivforslaget findes derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til direktiv om modtagelsesforhold for asylansøgere har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingelovgivningen, ligesom en gennemførelse i dansk ret eventuelt vil kunne medføre visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
Grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets direktiv om modtagelsesforhold blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg henholdsvis den 15. august og den 16. august 2001.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. april 2002.
Nyt notat.
Kommissionen fremsatte den 25. april 2001 forslag til Rådets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding. Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, artikel 63, nr. 3, litra a, samt artikel 63, nr. 4. Direktivforslaget skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Direktivforslaget indeholder bestemmelser om forslagets anvendelsesområde, betingelserne for at opnå status som fastboende udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Endvidere indeholder direktivforslaget bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger til at opholde sig i en anden medlemsstat, kriterierne herfor, samt hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at opholde sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
Direktivforslaget finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område med de undtagelser, der følger af forslaget.
Direktivforslaget finder herefter ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse på baggrund af midlertidig beskyttelse, som har tilladelse til ophold i medfør af en eller anden form for subsidiær beskyttelse, asylansøgere eller tredjelandsstatsborgere, der har taget ophold med henblik på erhvervsuddannelse eller studier, som au-pair-person, sæsonarbejder eller som tjenesteyder.
Efter forslaget skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende udlænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for, ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Efter forslaget skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Medlemsstaterne kan nægte en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding, hvis den pågældendes personlige optræden udgør en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002.
Europa-Parlamentet fremsatte sin udtalelse om direktivforslaget den 5. februar 2002.
Det fremgår blandt andet af Europa-Parlamentets udtalelse, at et af de væsentligste forslag til ændringer af Kommissionens forslag er, at der udover hovedkriteriet for meddelelse af status som fastboende udlænding, som er varigheden af opholdet på medlemsstatens område, også bør tages hensyn til integrationsfremskridt i form af tilegnelse af et af den pågældende medlemsstats sprog.
Det fremgår af Kommissionens begrundelse for direktivforslaget, at målet med direktivet er at fastsætte en nærmere defineret status som fastboende udlænding efter kriterier, der er fælles for alle medlemsstater. Dette er nødvendigt i forbindelse med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der i overenstemmelse med TEF afsnit IV indebærer vedtagelse af fælles regler p å indvandringsområdet. Fastsættelsen af fælles kriterier kan kun ske på fællesskabsplan.
Det fremgår videre af begrundelsen, at direktivet også fastsætter betingelserne, hvorunder fastboende udlændinge kan udøve deres ret til ophold i en anden medlemsstat. Sådanne regler kan kun fastsættes på fællesskabsplan.
Forslaget findes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU indebærer, at der skal vedtages fælles regler vedrørende indvandringspolitikken.
Kommissionens forslag indfører en status som fastboende udlænding, hvis tilknyttede rettigheder kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstaterne, idet reglerne for tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding på nuværende tidspunkt varierer fra den ene medlemsstat til den anden. Dette kan kun ske på EU-plan.
Det fremgår af direktivforslaget, at forslaget fastsætter en række grundlæggende principper for opnåelse af den status som fastboende udlænding, der får virkning på EU-plan, idet den giver indehaveren ret til at opholde sig på de andre medlemsstaters område. Derimod overlades det til medlemsstaterne at vælge den form og de midler, der er mest hensigtsmæssige, når principperne skal gennemføres inden for de nationale retlige rammer og i den nationale kontekst.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det navnlig kunne kræve ændringer i udlændingeloven, lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg er den 1. august 2001 blevet tilsendt et grundnotat om direktivforslaget.
Dagsordenspunkt 30): Integration af tredjelandsstatsborgere
Nyt notat.
Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder behandlet spørgsmålet om integration af tredjelandsstatsborgere. Der kan herved primært henvises til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tammerfors, Nice og Sevilla.
Med henblik på at sætte fokus på vigtigheden af integration af tredjelandsstatsborgere afholdt det danske formandskab den 4. – 5. juli 2002 i København en konference om succesfuld integration på arbejdsmarkedet. Konferencen havde blandt andet deltagelse af repræsentanter fra medlemsstaterne, kandidatlandene, regionale og lokale myndigheder samt NGO´er.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i oktober 1999 i Tammerfors blev det understreget, at en mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme tredjelandsstatsborgere rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere. Det blev anført, at denne politik også bør fremme ikke-forskelsbehandling i det økonomiske, sociale og kulturelle liv og udform e foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Nice i december 2000 den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, hvoraf fremgår, at en politik til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse må ledsages af handlinger, der sikrer lige behandling af alle tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på EU´s område. Det fremgår videre af dagsordenen, at der skal udvikles udveksling af erfaringer med de integrationspolitikker, der føres på nationalt plan.
Endvidere fremgår det af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2002 i Sevilla, at en fælles håndtering af migrationsstrømmene skal sikre en rimelig balance mellem på den ene side en integrationspolitik for de indvandrere, der har bosat sig lovligt, og en asylpolitik, der overholder de internationale konventioner, først og fremmest Genéve-konventionen af 1951, og på den anden side en resolut bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel. Det fremgår videre, at integrationen af lovligt bosatte immigranter omhandler såvel rettigheder som pligter set i forhold til de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt inden for EU.
På denne baggrund foreslåes, at der oprettes nationale kontaktpunkter, således at man hurtigt landene imellem kan finde frem til de myndigheder eller personer, der beskæftiger sig med integration. Det er endvidere foreslået, at der sker en øget informationsudveksling om integration.
Der lægges ikke op til indførelse af EU-regler om integration, men alene til øget samarbejde og erfaringsudveksling på europæisk plan.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Et øget samarbejde og erfaringsudveksling mellem medlemslandene skønnes ikke at have relevans for nærhedsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Europaudvalget.
Dagsordenspunkt 31): Styrkelse af procedurerne for paskontrol ved Schengen-områdets indrejsesteder
Nyt notat.
- Indledning
- Indhold
Visse Schengen-lande har igennem længere tid oplevet, at statsborgere fra lande, der kan rejse visumfrit ind i Schengen-området, ikke har fået deres pas stemplet ved indrejse. Dette har betydning for beregninger af den visumfri periode på tre måneder.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. – 14. september 2002 var der enighed om, at en styrkelse af procedurerne for paskontrol ved Schengen-områdets indrejsesteder skal drøftes nærmere på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002.
På rådsmødet forventes en kort drøftelse af medlemsstaternes forpligtelse til at passtemple ved indrejse i Schengen-området.
Det forventes, at drøftelsen vil indeholde en påmindelse til medlemslandene om de gældende regler for så vidt angår indrejse i Schengen-området, herunder særligt at medlemslandenes pasmyndigheder skal stemple i indrejsendes pas.
Det forventes endvidere, at Rådet vil henvises spørgsmålet til en teknisk opfølgning på embedsmandsniveau.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres vedrørende sagen.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forlagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 32): Asylansøgninger indgivet af statsborgere fra EU kandidatlande.
Nyt notat.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 13. – 14. september 2002 blev der enighed om, at man på RIA-rådsmødet den 14. – 15. oktober 2002 ønsker en drøftelse af, på hvilket tidspunkt asylprotokollen vil gælde for de 10 kandidatlande, der nu er tæt på at opfylde betingelserne for EU-medlemskab og eventuelt for de øvrige kandidatlande. Som en opfølgning p&arin oslash;ftelser vil der blive vedtaget en erklæring.
Erklæringen har ikke form af en retsakt, og skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund kan erklæringen ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
I medfør af Protokol om asyl for statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, anses medlemsstaterne som udgangspunkt som sikre oprindelseslande i relation til hinanden i alle retlige og praktiske spørgsmål i forbindelse med asyl.
Spørgsmålet er, om protokollen eller principperne heri gælder for kandidatlandenne.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-samarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende spørgsmål.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller Folketingets Europaudvalg.
Punktet er taget af dagsordenen.
Dagsordenspunkt 34): Udkast til EU Plan for udsendelse til Afghanistan
Nyt notat.
På Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. - 22. juni 2002 opfordrede medlemsstaternes stats- og regeringschefer til, at der inden udgangen af 2002 vedtages elementerne til et repatrieringsprogram på grundlag af Kommissionens Grønbog, herunder elementer til fremskyndet tilbagevenden til Afghanistan.
Formandskabet har udarbejdet et udkast til en plan for tilbagevenden til Afghanistan.
Der henvises ikke i udkastet til planen til hjemmelsbestemmelser i traktaterne.
Da der ikke er tale om en retsakt, og da det drejer sig om retningslinjer, der ikke er af juridisk bindende karakter, er planen ikke omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002 forventes en foreløbig politisk drøftelse af udkastet. Det er hensigten, at planen skal vedtages på Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. november 2002.
Udkastet til en EU Plan for udsendelse til Afghanistan indeholder en række retningslinjer for en fælles koordineret indsats for en fremskyndet tilbagevenden af afghanske statsborgere til Afghanistan.
Der lægges i udkastet op til, at fællesskabsindsatsen hovedsagelig bliver af koordinerende karakter og koncentreret om modtagelsesfasen i Afghanistan. Udkastet omfatter såvel frivillig som tvangsmæssig udsendelse, idet det fremgår, at frivillig udsendelse så vidt muligt foretrækkes. Fællesskabsindsatsen forudses baseret på en såkaldt "added value" model, hvorved forstås, at der kun foretages fælles tiltag, h vor sådanne vil være bedre og mere effektive end de tiltag, medlemslandene selv kan foretage. Udkastet indeholder forslag til en indsats finansieret helt eller delvis af fællesskabsmidler vedrørende en række elementer, herunder følgende:
- kontakten til de afghanske myndigheder
- flyvninger til Afghanistan
- transitarrangementer
- modtagelsesforhold og transport i Afghanistan efter ankomst
- oplysning og rådgivning af tilbagevendte afghanere
- støtte til træning af tilbagevendte afghanere i erhvervsmæssige færdigheder
Der lægges endvidere op til, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for blandt andet inden for de midler, der allerede er bevilget til indsats i Afghanistan, at tilvejebringe økonomisk dækning for fællesskabsindsatsen.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Europaparlamentet skal ikke høres.
Idet der ifølge udkastet er tale om en plan, hvor der kun foretages fælles tiltag, hvor sådanne vil være bedre og mere effektive end de tiltag, medlemslandene selv kan foretage, skønnes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Idet der ikke er tale om en bindende retsakt, men en plan, der omhandler retningslinjer og procedurer for udsendelser, som medlemsstaterne kan vælge at følge på frivillig basis, skønnes forslaget ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 35): Sikre tredjelande
Nyt notat.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. – 15. oktober 2002 forventes en drøftelse af spørgsmålet om sikre tredjelande i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger. Fra enkelte lande har det været anført, at der bør udarbejdes en fælles EU-liste over de såkaldt sikre tredjelande.
Der forventes endvidere en drøftelse af eventuelle videre skridt i sagen.
Der forventes en drøftelse af spørgsmålet om sikre tredjelande i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger. Det afgørende for den generelle vurdering af, om et givet land kan tjene som sikkert tredjeland, er, om det pågældende land har tiltrådt flygtningekonventionen og faktisk optræder i overensstemmelse med flygtningekonventionens bestemmelser om non-refoulement. Det er således afgørende, at det p&ar ing;gældende land ikke sender asylansøgere til hjemlandet, uden at det efter en forsvarlig asylprocedure har kunnet lægges til grund, at de pågældende ikke vil være i risiko for forfølgelse af de i flygtningekonventionen nævnte grunde.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende spørgsmål.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 36): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Bulgarien
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Rådet vedtog den 29. juni 1998 en fælles aktion om en mekanisme for kollektiv evaluering af kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender.
Den pågældende mekanisme er nærmere beskrevet i det aktuelle notat, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. maj 1998.
Ekspertgruppen, der er nævnt i artikel 2 i den fælles aktion, blev nedsat den 10. juli 1998. Gruppen har til opgave at forberede og ajourføre kollektive evalueringer af kandidatlandene på området for retlige og indre anliggender. Ekspertgruppen afholder jævnlige møder.
Artikel 4 i den fælles aktion indeholder en bestemmelse, hvorefter Rådet skal orienteres om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. maj 1999 godkendte Rådet en rapport om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.
Der er udarbejdet landerapporter fra ekspertgruppen vedrørende samtlige kandidatlande, og disse landerapporter er taget til efterretning af Rådet. Ekspertgruppen foretager nu en revision af samtlige rapporter, og Rådet har indtil videre taget reviderede rapporter om Polen, Estland, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Cypern og Rumænien til efterretning.
På et snarligt rådsmøde forventes en revideret rapport om ansøgerlandet Bulgarien forelagt med henblik på, at Rådet tager rapporten til efterretning.
Rapporterne indeholder information om og status på kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender opdelt i fem hovedområder: grænsekontrol, asyl, migration, politi- og toldsamarbejdet og retligt samarbejde samt menneskerettigheder og korruption.
Rapporten vedrørende Bulgarien er en revideret rapport i forhold til den tidligere rapport, som Rådet tog til efterretning den 22. december 2000. Revisionen af rapporten er et led i den løbende vurdering af, hvor langt kandidatlandene er kommet i deres tilpasning til EU-regelsættet på området for retlige og indre anliggender.
Af konklusionerne i rapporten fremgår blandt andet, at Bulgarien har gjort mange fremskridt siden sidste rapport. På flere områder lever Bulgarien op til acquiset, men der er stadig problemer. Således er koordinationen mellem de relevante myndigheder og ressourcestyringen på området for grænsekontrol ikke optimal. På asylområdet er det problematisk, at det er politiet, der alene træffer afgørelse i sager i hasteprocedure, ligesom der er problemer med adgangen til juridisk bistand og domstolsprøvelse i forbindelse med udsendelsessager. I forhold til indvandringspolitikken er adgangen til familiesammenføring endnu ikke tilstrækkeligt sikret i lovgivningen. Der er behov for en større indsats for uddannelse af politipersonalet, og der skal sættes mere effektivt ind mod korruption, navnlig i forhold til toldpersonalet. Administrativt fungerer retsvæsenet endnu ikke fuldt ud, og der er fortsa t mangel på udstyr og ressourcer, men under den nuværende bulgarske regering har der været mange fremskridt. Der er fortsat visse tvivlsspørgsmål, navnlig for så vidt angår overfyldte fængsler, forholdene for mentalt handicappede børn og social diskrimination af Roma befolkningen, men udviklingen går i den rigtige retning.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002.
Europa-Parlamentet skal ikke høres vedrørende sagen.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. maj 1999, den 4. oktober 1999, den 27. marts 2000, den 29. maj 2000, den 28. september 2000, den 9. november 2000, den 15. – 16. marts 2001, den 28. – 29. maj 2001, den 21 – 22. februar 2002 og den 25. – 26. april 2002. Forud for rådsm& 2002 blev Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg orienteret om sagen.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
Det franske formandskab har den 3. august 2000 fremsat et forslag til direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold og et udkast til rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold.
Forslaget til direktiv fastlægger således, hvilke handlinger medlemsstaterne skal kriminalisere, mens forslaget til rammeafgørelse vedrører de strafferetlige sanktioner i forbindelse med menneskesmugling.
Forslaget til direktiv har hjemmel i afsnit IV, artikel 61, litra a, og artikel 63, nr. 3, litra b, i EF-traktaten og skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter vedtagelsen afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige deltagende medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et direktivforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
Danmark deltager i vedtagelsen af den tilhørende rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold. Rammeafgørelsen, der har hjemmel i søjle tre i artikel 29, artikel 31, litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b, i EU-traktaten, skal vedtages af Rådet med enstemmighed.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. – 29. maj 2001 blev der opnået politisk enighed om forslaget.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. -15. oktober 2002 forventes forslaget vedtaget som a-punkt.
Menneskesmugling defineres i direktivet som hjælp, der ydes forsætligt, eller forsøg på at hjælpe en udlænding, der ikke er statsborger i en EU-medlemsstat eller i Norge eller Island, til at trænge ind eller rejse gennem en medlemsstats eller Norges eller Islands område og derved overtræde den pågældende stats lovgivning vedrørende udlændinges indrejse eller gennemrejse.
Direktivet indeholder i modsætning til Schengen-konventionens artikel 27, stk. 1, ikke et krav om berigelsesforsæt i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse.
Baggrunden for ikke at fastsætte krav om berigelsesforsæt er at lette bevisbyrden for medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med straffesager mod personer, der er tiltalt for menneskesmugling.
Direktivet pålægger medlemsstaterne at iværksætte passende sanktioner over for enhver, som med vinding for øje forsætligthjælper eller forsøger at hjælpe en udlænding, der ikke er statsborger i en EU-medlemsstat eller i Norge eller Island, med at opholde sig på en medlemsstats eller Norges eller Islands område og derved overtræde den pågældende stats lovgivning vedrørende udlæn dinges ophold.
Baggrunden for at fastsætte krav om berigelsesforsæt i forbindelse med hjælp til ulovligt ophold skal søges i ønsket om at holde nære slægtninge til den pågældende tredjelandsstatsborger eller organisationer med et humanitært sigte uden for direktivets anvendelsesområde.
Der er endvidere indsat en såkaldt humanitær klausul i direktivet, der overlader det til medlemsstaterne at træffe beslutning om ikke at straffe overtrædelser af direktivet for så vidt angår hjælp til ulovlig indrejse og transit, hvis overtrædelsen er begrundet i et ønske om at yde humanitær hjælp til den pågældende tredjelandsstatsborger.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 24. september 2002.
Udkastet til direktiv er forelagt for Europa-Parlamentet, der den 15. februar 2001 efter at have vedtaget en række ændringsforslag forkastede det franske initiativ.
Som de væsentligste af disse ændringsforslag kan anføres:
- Indføjelse af en ny bestemmelse, der gør det muligt at pålægge arbejdsgivere, der ulovligt beskæftiger udlændinge, administrative eller strafferetlige sanktioner
- Fritagelse for sanktioner for fysiske og juridiske personer, der krænker direktivet i humanitært øjemed.
- Indførelse af en økonomisk udligningsordning mellem medlemsstaterne indbyrdes, således at de medlemsstater, der på grund af deres geografiske beliggenhed og beskaffenhed er særligt hårdt ramt af ulovlig indvandring, kompenseres økonomisk.
Forslaget til direktiv er ikke undergivet samarbejdsproceduren i TEF artikel 251, jf. TEF, afsnit IV, artikel 67, hvorfor Europa-Parlamentet alene høres over forslaget.
Europa-Parlamentets udtalelse vedrørende direktivforslaget har endnu ikke været undergivet behandling i rådsregi.
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Direktivet er et led i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Hensynet til gennemførelsen af ensartede regler i medlemsstaterne på dette område gør, at rent nationale tiltag må anses for utilstrækkelige. Forslaget findes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Hvis forslaget til direktivet vedtages, vil dette som følge af Danmarks forbehold over for samarbejdet i søjle 1 vedrørende retlige og indre anliggender ikke være bindende for Danmark.
Det fremgår af forslagets præambel, at direktivet er en udbygning af Schengen-reglerne.
Danmark kan således ifølge Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget direktivforslaget, træffe afgørelse om at gennemføre direktivet i national lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at direktivets bestemmelser er gennemført i dansk ret ved Folketingets vedtagelse af lovforslag L 182 den 31. maj 2002, som stadfæstet i Statsrådet den 6. juni 2002.
Forslagets gennemførelse i dansk ret skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Sagen er tidligere blevet forelagt for Folketingets Rets- og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. november – den 1. december 2000 og rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. – 16. marts 2001, samt rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. - 29. maj 2001.