Fastsættelse af grænseværdier for forurenende stoffer i levnedsmidler - Komitésag
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notater om forslag til ændring af Kommissionens forordning 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (patulin), dokument SANCO/10111/2002-rev. 2 (forordning med grænseværdier) og dokument SANCO/0984/2002 (henstilling).
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. oktober 2002.
Notat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til ændring af Kommissionens forordning 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (patulin)
Dok SANCO/10111/2002-rev 2 (forordning med grænseværdier)
Dok SANCO/0984/2002 (henstilling)
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og dyresundhed den 3. oktober 2002.
Forslaget skal behandles i en procedure III i Den stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommis sionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.
Forslaget vedrører patulin i fødevarer – specielt i æbleprodukter. Forslaget indeholder grænseværdier for svampegiften patulin i frugtprodukter specielt af æble. For produkter særligt beregnet til babyer og småbørn sættes grænseværdien til 25 mikrogram pr. kg, mens grænseværdien for produkter i øvrigt sættes til 50 mikrogram pr. kg.
Forslaget vil blive tilknyttet en henstilling fra kommissionen til medlemslandene om at reducere indholdet af patulin forurening i æblejuice og æblejuice-produkter. Det skal tilstræbes at opnå et niveau på 25 µg/kg med en code of practice, dvs. ved at frasortere rådne æbler inden juiceproduktionen.
Vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet for så vidt angår æbleprodukter incl. æblegrød og æblepuré specielt beregnet til babyer og småbørn.
For så vidt angår æblejuice i øvrigt er grænseværdien sat så højt (50 µg/kg), at det ikke er sandsynligt, at nogle produkter vil overskride den – grænseværdien svarer til den europæiske juiceindustris code of practice med en grænseværdi på 50 µg/kg, og beskyttelsesniveauet vil derfor ikke blive påvirket. Almindelig æblejuice indtages i stort omfang af små børn, og forslaget erfor ikke på dette punkt give det ønskede forøgede beskyttelsesniveau.
Regeringen forholder sig principielt positivt til fastlæggelse af en grænseværdi, men lægger afgørende vægt på, at grænseværdien ikke fastsættes højere end 25 µg/kg for juiceprodukter. Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslaget, med mindre det ændres som anført.
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til ændring af Kommissionens forordning 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (patulin)
Dok SANCO/10111/2002-rev 2 (forordning med grænseværdier)
Dok SANCO/0984/2002 (henstilling)
Baggrund
Kommissionen har ved dokument SANCO/10111/2002-rev 2 af 13. juni 2002 fremsendt forslag om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler. Det kan forventes, at forslaget sættes til afstemning på det kommende møde i den Stående Komité for Fødevarekæden og dyresundhed den 3. oktober 2002. Forslaget vedrører patulin i fødevarer – specielt i æbleprodukter. Forslaget bl uppleret af en henstilling om reduktion af patulin (SANCO/0984/2002).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler.
Forslaget skal behandles i en procedure III i Den stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommis sionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Formålet med forslaget er at fastsætte grænseværdier, som har til formål at sikre det indre markeds funktion. Fælles grænseværdier er hensigtsmæssigt i denne forbindelse, og Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Forslaget indeholder grænseværdier for svampegiften patulin i
- Frugtjuice, specielt æblejuice og æblejuice-ingredienser i andre drikkevarer: 50 µg (mikrogram)/kg
- Cider, incl. drikkevarer baseret på cider og æblevin: 50 µg/kg
- Æbleprodukter, incl. æblegrød og æblepuré: 25 µg/kg
- Æblejuice og æbleprodukter incl. æblegrød og æblepuré til babyer og småbørn: 10-25 µg/kg.
Forslaget vil blive tilknyttet en henstilling fra Kommissionen til medlemsstaterne om at reducere indholdet af patulin-forurening i æblejuice og æblejuice-produkter. Det skal tilstræbes at opnå et niveau på 25 µg/kg med en code of practice, dvs. ved at frasortere rådne æbler inden juiceproduktionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Der er ingen specifikke grænseværdier for patulin. Indholdet af patulin i fødevarer reguleres derfor via fødevarelovens § 7, stk 2, hvorefter fødevarer ikke må sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning, eller hvis fødevarerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden grund må anses for at være utjenlige til menneskeføde.
Konsekvenser
Vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet for så vidt angår æbleprodukter incl. æblegrød og æblepuré specielt beregnet til babyer og småbørn.
For så vidt angår æblejuice i øvrigt er grænseværdien sat så højt (50 µg/kg), at det ikke er sandsynligt, at nogle produkter vil overskride den – grænseværdien svarer til den europæiske juiceindustris code of practice med en grænseværdi på 50 µg/kg, og beskyttelsesniveauet vil derfor ikke blive påvirket. Almindelig æblejuice indtages i stort omfang af små børn, og forslaget erfor ikke på dette punkt give det ønskede forøgede beskyttelsesniveau.
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark. Grænseværdierne vil dog blive optrykt i bekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 2002 om visse forureninger i fødevarer.
Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg og § 2-udvalget (frugt og grønt).
FødevarevareIndustrien gentager jf. nedenfor, at man ikke har indvendinger til de foreslåede grænseværdier. Med hensyn til juice har Juiceindustriens Kvalitetskontrol jævnligt undersøgt æblejuice for indhold af patulin og har altid fundet værdier under de foreslåede grænseværdier.
Dansk Erhvervsgartnerforening har ingen bemærkninger til forslaget om fastsættelse af grænseværdier for Patulin.
Økonomaforeningen kan gå ind for forslaget, men opfordrer samtidig til en stramning af kravene vedr. indholdet af patulinforurening i æblejuice og æblejuiceprodukter.
Landbrugsraadet meddeler på egne vegne og på vegne af Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Landboforeningerne og Mejeriforeningen, at man ikke har bemærkninger til forslaget.
COOP Danmark hilser forslaget velkomment. Det må imidlertid stå klart, at de anførte grænseværdier for patulin i frugtjuice mindst bør halveres.
Forbrugerrådet kan ikke støtte de foreslåede værdier på 50 µg/kg for juice og cider, dels fordi det ved sortering af æblerne er muligt at komme væsentligt længere ned, og dels fordi en grænseværdi på 50 µg/kg ikke giver børn en tilstrækkelig beskyttelse.
Forslaget har endvidere i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder.
DSK mener, at grænseværdier for patulin vil fremme fødevaresikkerheden og lette samhandelen inden for EU. Grænseværdierne skal dog gælde for "drikkeklare produkter" i alle kategorier.
Dansk Industri (FødevareIndustrien) har ingen indvendinger til de foreslåede grænseværdier og anfører, at Juiceindustriens Kvalitetskontrol jævnligt har undersøgt æblejuice for indhold af patulin og altid har fundet værdier under de foreslåede grænseværdier. Juiceindustrien i Danmark følger den europæiske juiceindustris code of practice med en grænseværdi på 50 µg/kg. Dansk Ind ustri har efterfølgende telefonisk til Fødevaredirektoratet oplyst, at de ikke vil have problemer med en grænseværdi på 25 µg/kg.
Danske Læskedrik Fabrikanter og Bryggeriforeningen har ingen bemærkninger til grænseværdien på 50 µg/kg i æblejuice og cider. Foreningerne finder det rimeligt, at der fastsættes lavere grænseværdier for patulin i produkter til spædbørn og småbørn, men at aldersgrænser skal tydeliggøres, således at den lavere grænseværdi for patulin i produkter til småbørn ikke kommer til at gælde for alle æblejuiceprodukter.
COOP Danmark hilser forslaget velkomment, men mener, at de anførte grænseværdier for patulin i frugtjuice mindst skal halveres i betragtning af den lave TDI (tolerable daglige indtagelse). Grænseværdien for produkter til spædbørn skal være 10 µg/kg, idet detektionsgrænsen er 3 µg/kg.
SID mener ikke, at der bør forefindes rester af patulin i æblejuice, fordi patulin er skadeligt for mindre børn. Patulin skyldes dårlig sortering hos producenter. Frasorteres dårlige æbler er det muligt helt at undgå patulin i æbleprodukter eller at få koncentrationerne længere ned end de 0,4 g/kg bw.
Forslaget til Kommissionens henstilling er blevet sendt til høringskredsen til orientering.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.