Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde økonomi- og finansministre 8/10 Tillæg til samlenotat bilag 2

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 13)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FIU, Alm. del - bilag 5 (Løbenr. 566)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

3. oktober 2002

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 8. oktober 2002 – vedlægges Finansministeriets supplerende notat (a-punkt) om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. oktober 2002

7. kt HKI

 

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. Rådsmødet (Ecofin) den 8. oktober 2002

Ændringsskrivelse nr. 2 til det foreløbige budgetforslag for 2003

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har d. 18. september 2002 fremlagt ændringsskrivelse nr. 2 til det foreløbige budgetforslag for 2003 (SEK(2002)981). Ændringsskrivelsen tager sigte på tre typer af ændringer i Fællesskabernes budget, sektion III, Kommissionen:

1. Oprettelsen af budgetposter for tre administrative kontorer

Kommissionen foreslår at oprette budgetposter i budgettets del A for tre administrative kontorer under Kommissionen med følgende bevillinger for 2003:

A-451 "Udbetalingskontor": 30 646 000 EUR

A-452 "Kontor for infrastruktur og logistik, Bruxelles": 59 546 000 EUR

A-453 "Kontor for infrastruktur og logistik, Luxembourg": 22 789 500 EUR.

Forslaget er budgetneuralt i forhold til det foreløbige budgetforslag for 2003, idet der omprioriteres inden for Kommissionens administrative budget. Bevillingerne kan tilpasses i forbindelse med budgetmyndighedens endelige beslutning om 2003-budgettet.

Ændringsskrivelsen tager desuden sigte på tilføjelse af tre bilag for de tre kontorer med hver deres stillingsfortegnelse og en detaljeret opdeling af indtægter og udgifter.

Kommissionen vil i november 2002 vedtage en formel beslutning om oprettelse af kontorerne og om deres organisation. Da kontorerne imidlertid skal være operationelle allerede fra januar 2003, er det nødvendigt at forelægge nærværende ændringsskrivelse inden dette tidspunkt.

Oprettelsen skal ses i lyset af Kommissionens generelle reformbestræbelse, hvorfor visse løbende administrative forvaltningsopgaver, der i øjeblikket varetages af generaldirektoratet for personale og administration, søges eksternaliseret.

 

2. Oprettelse af nye budgetposter i forbindelse med EU’s solidaritetsfond

Kommissionen foreslår, at der oprettes to nye budgetposter, B2-4 og B7-09, forsynet med et p.m., hvorunder eventuelle bevillinger fra EU's nye solidaritetsfond vil kunne opføres. Der vil først blive tilført midler gennem ændringsbudgetter til det vedtagne 2003-budget, såfremt fonden tages i anvendelse.

 

3. Ændringen af anmærkninger i lyset ny finansforordning

Kommissionen beder i lyset den nye finansforordning, som træder i kraft d. 1. januar 2003, om en forhåndsgodkendelse af en række tekniske ændringer af anmærkninger, som den har til hensigt at foretage. Der foreligger således ikke pt. konkrete forslag til anmærkningsændringer.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, bør forslaget vedtages på fællesskabsniveau.

3. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.