Rådsmøde udenrigsministre 8-9/10 01 Pressemeddelelse

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 192)
  rådsmødereferater
 (Offentligt)

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde ALMINDELIGE ANLIGGENDER d. 8. og 9. okt. 2001

 Dette rådsmøde 2372 (12330/01 Presse 337) blev behandlet af Europaudvalget på mødet
 den 2. oktober 2001. Dansk delegationsleder: Udenrigsminister Mogens LYKKETOFT og
 Statssekretær for udenrigsspørgsmål Friis Arne PETERSEN
 

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

TILTAG SOM FØLGE AF ATTENTATERNE I USA *

-AKTION MOD TALIBANERNE – RÅDETS ERKLÆRING: EU erklærer sig fuldt ud solidarisk med USA og vil helhjertet
støtte den aktion, som er blevet iværksat i nødværge og i overensstemmelse med FN-pagten og FN's Sikkerhedsråds resolution 1368 *

-DEN EUROPÆISKE UNIONS TILTAG – RÅDETS KONKLUSIONER: Se tekst *

FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN – RÅDETS ERKLÆRING: Den Europæiske Union er stærkt bekymret over, at
situationen i Mellemøsten igen er blevet forværret *

TYRKIET: Uder frokosten gjorde ministrene status over forbindelserne med Tyrkiet *

DET VESTLIGE BALKAN – RÅDETS KONKLUSIONER: Begivenhederne den 11. september 2001 og deres udløbere gør
det mere nødvendigt end nogensinde før, at landene i regionen løser alle endnu udestående spørgsmål ad demokratisk vej *

FORBINDELSERNE MELLEM EU-AFRIKA: MINISTERKONFERENCEN DEN 11. OKTOBER - EU's HOLDNING: Rådet
gjorde status over forberedelserne til ministerkonferencen mellem EU og Afrika den 11. oktober 2001 i Bruxelles *

DE STORE SØERS OMRÅDE - RÅDETS KONKLUSIONER: Se tekst *

DEN EUROPÆISKE UNION's FREMTID (FO): På grundlag af et oplæg fra formandskabet havde Rådet en grundig drøftelse af en
række spørgsmål i forbindelse med forberedelsen af Laeken-erklæringen om Europas fremtid *

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER: Rådet noterede sig et dokument fra formandskabet,
der afspejlede situationen med hensyn til de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket drøftes i Rådets øvrige sammensætninger *

UDVIDELSEN: Rådet noterede sig kommissær VERHEUGENS fremlæggelse af en orienterende note fra Kommissionen, der drejede
sig om en midtvejsvurdering af anvendelsen af udvidelsesstrategien *

WTO: Rådet drøftede på grundlag af et mundtligt oplæg fra kommissær LAMY den aktuelle situation med hensyn til forberedelsen af 4.
WTO-Ministerkonference *

FREMME AF GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER OG FORBEDRING AF DE SOCIALE
STYRINGSSYSTEMER: Se tekst *

VÆRFTSINDUSTRIEN: Rådet drøftede spørgsmålet om værftsindustrien og navnlig forslaget til forordning om en midlertidig
forsvarsmekanisme *

EVENTUELT *

-ERITREA - RÅDETS KONKLUSIONER: Rådet udtrykte sin bekymring over den autoritære udvikling i Eritrea *

-FAO-KONFERENCEN: Rådet noterede sig en erklæring fra den italienske delegation, der henledte Rådets opmærksomhed på
betydningen af den FAO-konference *

-UNDTAGELSE FOR DANMARK PÅ FORSVARSOMRÅDET: Rådet noterede sig en erklæring fra den danske delegation om
Danmarks særlige stilling for så vidt angår spørgsmål, der har indvirkning på forsvarsområdet, navnlig med henblik på forvaltningen af
det danske formandskab for Rådet i 2002. *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

  FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØE-LANDE *

Polen - Deltagelse i Kultur 2000-programmet: Se tekst *

Den Slovakiske Republik - Deltagelse i Kultur 2000-programmet: Se tekst *

Bulgarien - Deltagelse i Fællesskabets program for unge: Se tekst *

Bulgarien - Deltagelse i Kultur 2000-programmet: Se tekst *

  FUSP *

EU's årsberetning om menneskerettigheder: Rådet godkendte den 3. årsberetning, som omhandler EU's indsats for at
fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder både uden for og inden for EU *

Forlængelse af det moratorium, som Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowa) havde indført - Rådets
konklusioner: Se tekst *

Burma/Myanmar - Rådets konklusioner: Den Europæiske Union har længe indtrængende opfordret til genindførelse af
demokrati, til bestræbelser på at opnå national forsoning og til beskyttelse af menneskerettighederne i Burma/Myanmar *

FRJ - våbeneksport til Forbundsrepublikken Jugoslavien: Rådet vedtog en fælles holdning, der har til formål at ophæve det
forbud, der var indført mod at levere materiel til Forbundsrepublikken Jugoslavien *

  EKSTERNE FORBINDELSER *

Forbindelserne med Marokko - 2. samling i associeringsrådet den 9. oktober 2001: Rådet godkendte EU's fælles holdning
med henblik på 2. samling i associeringsrådet med Marokko den 9.oktober 2001 *

  DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE *

16. møde i EØS-Rådet den 9. oktober 2001: Rådet godkendte EU's fælles holdning med henblik på 16. møde i
EØS-Rådet den 9. oktober 2001, (se pressemeddelelse EØS 1610/01). *

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag I (dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen: Rådet
godkendte et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg *

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag IV (energi) til EØS-aftalen: Rådet godkendte et udkast
til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg *

Ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen: Rådet godkendte et udkast til
afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg *

  UDNÆVNELSER *

Rådet *

Regionsudvalget *

 

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Ingen

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. almindelige anliggender behandlet på andre rådsmøder siden det foregående
Udenrigsministerrådsmøde den 16. juli 2001:

Rådsmøde Budget d. 20. juli 2001 (alm. del – bilag Endnu ikke udgivet)

Europæisk sikkerheds og forsvarspolitik: Rådet vedtog to fælles aktioner om oprettelse af et satellitcenter og et institut for
sikkerhedsstudier.

Rådsmøde Landbrug d. 23. juli 2001 ( Alm. del - bilag Endnu ikke udgivet)

-WTO Antidumping- og antisubsidieforanstaltninger i Fællesskabet.

-Tekstilvarer: Aftale mellem EF og Estland

-Ballistiske missiler: rådet vedtog fælles holdning om bekæmpelse af spredning af ballistiske missiler

-Associeringen med Slovenien: Rådet vedtog afgørelsen om fastlæggelse af den holdning, Fællesskabet skal indtage i
associeringsrådet EU-Slovenien

-Forbindelserne med de associerede CØE-lande

Rådsmøde Retlige- og Indre anliggender samt Civilbeskyttelse d. 27.-28. september 2001 ( Alm. del - bilag Endnu ikke udgivet )

-Den internationale kakaooverenskomst

-Samarbejdet EU-Mercosur, Chile og Bolivia

-Forbindelserne med Japan

-Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

-Forbindelserne med de associerede CØE-lande - Litauen: KULTUR 2000-programmet

-Associeringen med Polen og Den Tjekkiske Republik - nedsættelse af rådgivende paritetiske udvalg

-Associeringen med Letland

-Import af fiberplader (hardboard) fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland

-Import af fjernsynskamerasystemer med oprindelse i Japan

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 4. udg.:

Argumentationsoversigt i forhold til anti-globaliseringsbevægelsen.

Forslag til forordning om bistand til hjemstedsfordrevne i ALA-udviklingslandene.

Bruxelles, den 5. november 2001

 

 Med venlig hilsen

 Morten Knudsen
 

 

 

 

 

 

 

 

 12330/01 (Presse 337)
 (OR. fr)
 

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

 2372. samling i Rådet

- ALMINDELIGE ANLIGGENDER -

den 8. og 9. oktober 2001 i Luxembourg
 

 

 

 

 Formand:
 Louis MICHEL

  Kongeriget Belgiens vicepremierminister
 og udenrigsminister
 

 

 

 

 INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

TILTAG SOM FØLGE AF ATTENTATERNE I USA *

- AKTION MOD TALIBANERNE – RÅDETS ERKLÆRING *

- DEN EUROPÆISKE UNIONS TILTAG – RÅDETS KONKLUSIONER *

FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN – RÅDETS ERKLÆRING *

TYRKIET *

DET VESTLIGE BALKAN – RÅDETS KONKLUSIONER *

FORBINDELSERNE MELLEM EU-AFRIKA: MINISTERKONFERENCEN DEN 11. OKTOBER - EU's HOLDNING *

DE STORE SØERS OMRÅDE - RÅDETS KONKLUSIONER *

DEN EUROPÆISKE UNION's FREMTID *

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER *

UDVIDELSEN *

WTO *

FREMME AF GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER OG FORBEDRING AF DE SOCIALE
STYRINGSSYSTEMER *

VÆRFTSINDUSTRIEN *

EVENTUELT *

- ERITREA - RÅDETS KONKLUSIONER *

- FAO-KONFERENCEN *

- UNDTAGELSE FOR DANMARK PÅ FORSVARSOMRÅDET *

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

  FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØE-LANDE *

Polen - Deltagelse i Kultur 2000-programmet *

Den Slovakiske Republik - Deltagelse i Kultur 2000-programmet *

Bulgarien - Deltagelse i Fællesskabets program for unge *

Bulgarien - Deltagelse i Kultur 2000-programmet *

 

  FUSP *

EU's årsberetning om menneskerettigheder *

Forlængelse af det moratorium, som Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowa) havde indført - Rådets
konklusioner *

Burma/Myanmar - Rådets konklusioner *

FRJ - våbeneksport til Forbundsrepublikken Jugoslavien *

  EKSTERNE FORBINDELSER *

Forbindelserne med Marokko - 2. samling i associeringsrådet den 9. oktober 2001 *

  DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE *

16. møde i EØS-Rådet den 9. oktober 2001 *

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag I (dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen *

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag IV (energi) til EØS-aftalen *

Ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen *

  UDNÆVNELSER *

Rådet *

Regionsudvalget *

_________________

Yderligere oplysninger: tlf. 02/285 64 23 - 02 285 87 04 - 02 285 82 39 - 02 285 63 19

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

 Belgien:
 Louis MICHEL
Vicepremierminister og udenrigsminister
 Annemie NEYTS
Viceminister under udenrigsministeren
 Danmark:
 Mogens LYKKETOFT
Udenrigsminister
 Friis Arne PETERSEN
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
 Tyskland:
 Joschka FISCHER
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende
forbundskansler
 Axel GERLACH
Statssekretær, Forbundsministeriet for Økonomi og
Teknologi
 Grækenland:
 George PAPANDREOU
Udenrigsminister
 Spanien:
 Josep PIQUÉ I CAMPS
Udenrigsminister
 Ramón DE MIGUEL
Statssekretær for Europaspørgsmål
 Frankrig:
 Hubert VEDRINE
Udenrigsminister
 Pierre MOSCOVICI
Viceminister under udenrigsministeren, med ansvar
for Europaspørgsmål
 François HUWART
Statssekretær under økonomi-, finans- og
industriministeren med ansvar for udenrigshandel
 Irland:
 Brian COWEN
Udenrigsminister
 Italien:
 Renato RUGGIERO
Udenrigsminister
 Roberto ANTONIONE
Statssekretær for udenrigsspørgsmål
 Adolfo URSO
Viceerhvervsminister
 Luxembourg:
 Lydie POLFER
Udenrigsminister
 Nederlandene:
 Jozias VAN AARTSEN
Udenrigsminister
 Gerrit YBEMA
Statssekretær for økonomiske spørgsmål
 Østrig:
 Benita FERRERO-WALDNER
Udenrigsminister
 Portugal:
 Jaime GAMA
Udenrigsminister
 Teresa MOURA
Statssekretær for Europaspørgsmål
 Finland:
 Erkki TUOMIOJA
Udenrigsminister
 Kimmo SASI
Minister for udenrigshandel og Europaminister
 Sverige:
 Anna LINDH
Udenrigsminister
 Lotta FOGDE
Statssekretær, Udenrigsministeriet, med ansvar for
handel
 Det Forenede Kongerige:
 Jack STRAW
Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål
 Kommissionen:
 Romano PRODI
Formand
 Michel BARNIER
Medlem
 Anna DIAMANTOPOULOU
Medlem
 Pascal LAMY
Medlem
 Mario MONTI
Medlem
 Chris PATTEN
Medlem
 Günter VERHEUGEN
Medlem
 Generalsekretariatet for Rådet:
 Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående repræsentant for FUSP
 

 

TILTAG SOM FØLGE AF ATTENTATERNE I USA

AKTION MOD TALIBANERNE – RÅDETS ERKLÆRING

EU erklærer sig fuldt ud solidarisk med USA og vil helhjertet støtte den aktion, som er blevet iværksat i nødværge og i overensstemmelse med
FN-pagten og FN's Sikkerhedsråds resolution 1368. Terrorangrebene den 11. september er et angreb på vore åbne, demokratiske, tolerante
og multikulturelle samfund og betragtes af FN's Sikkerhedsråd som en trussel mod den internationale fred og sikkerhed. Den 21. september
tilkendegav EU's stats- og reger ingschefer klart, at et modangreb ville være legitimt på baggrund af disse barbariske handlinger.
Medlemsstaterne har bekræftet at de er parat til at handle med de midler, de hver især har til rådighed. EU har løbende nære konsultationer
med De Forenede Stater.

Samtlige oplysninger tyder klart og overbevisende på, at Osama Ben Laden og Al Qaida-netværket er ansvarlige for angrebene den 11.
september. Efter en måned og trods vedholdende pres har Taliban-styret nægtet at påtage sig ansvaret for at udlevere de mistænkte, så de kan
blive stillet for en domstol. Al Qaida-netværket og det styre, der støtter det og giver det husly, er nu stillet over for konsekvenserne af deres
handlinger.

Den Europæiske Union understreger, at den omhyggeligt målrettede aktion, som blev iværksat den 7. oktober, ikke er et angreb på Islam eller
på Afghanistans befolkning, som EU er fast besluttet på at støtte og bistå. Den Europæiske Union og dens medlemsstater har reageret
omgående på den humanitære krise i og omkring Afghanistan og har allerede besluttet at stille 316 mio. EUR til rådighed. Det afghanske folk
fortjene r en regering, der er repræsentativ, og som imødekommer dets behov og forhåbninger. EU vil være parat til at samarbejde med en
sådan regering. EU mener, at FN's rolle er af afgørende betydning i denne sammenhæng.

Den iværksatte militære aktion indgår som led i en bredere mulilateral strategi, som Den Europæiske Union har givet tilsagn om at medvirke til.
Dette indebærer et alt omfattende angreb på de organisationer og finansielle strukturer, der understøtter terrorisme.

EU vil opretholde sine tætte kontakter med landene i regionen og andre samarbejdspartnere.

De central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den Europæiske Union, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,
Slovakiet, Slovenien, Den Tjekkiske Republik og Ungarn, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet samt de EFTA-lande, der er medlem
af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Island, Liechtenstein og Norge, tilslutter sig denne erklæring.

DEN EUROPÆISKE UNIONS TILTAG – RÅDETS KONKLUSIONER

  1. Rådet bekræfter på ny, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er fast besluttet på fuldt ud og på samordnet måde at
  deltage i den globale koalition imod terrorisme under De Forenede Nationers auspicier. Terrorismen er en reel udfordring for
  Europa og verdenen, og udgør en trussel mod vor sikkerhed og stabilitet.

  2. Unionen vil fortsat styrke partnerskabet med USA på grundlag af øget samarbejde og samordning i henhold til den fælles
  ministererklæring af 20. september og i lyset af de seneste kontakter, som Rådets og Kommissionens formænd havde i
  Washington den 28. september.

  3. Unionen har taget en række initiativer med henblik på at udbygge koalitionen imod terrorisme og gøre den effektiv. Den
  understreger betydningen af sine forbindelser med de arabiske og muslimske partnere. Trojkaen aflagde den 24.-28. september
  besøg i Pakistan, Iran, Saudi-Arabien, Syrien og Egypten, hvor den også havde drøftelser med de ansvarlige for Den Arabiske
  Liga, ikke mindst for at understrege, at Den Europæiske Union udtrykkeligt fork aster ethvert forsøg på at sætte lighedstegn
  mellem fanatiske terrorgrupper og den arabiske og muslimske verden. Der fandt særlige konsultationer sted med Rusland under
  topmødet mellem EU og Rusland den 3. oktober i Bruxelles. I fortsættelse af den fælles erklæring, der blev vedtaget på dette
  topmøde, understregede Rådet behovet for at intensivere og styrke dialogen med Rusland, navnlig for så vidt angår bekæmpelse
  af ter rorisme.

  4. Rådet hilser med tilfredshed FN's Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1373 (2001) og nedsættelsen af den komité, som er
  omhandlet i denne resolution. Det erindrer om, at Unionen og dens medlemsstater har forpligtet sig til hurtigt at træffe de
  nødvendige foranstaltninger, så resolutionen fuldt ud kan blive sat i kraft.

  5. Rådet erindrer om, at EU er fast besluttet på i snævert samråd med USA at tage fat på terrorismens finansieringskilder. Det
  noterer sig, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at indefryse aktiver tilhørende personer, som
  den sanktionskomité, der blev nedsat i henhold til resolution 1267, har identificeret.

  6. Unionen vil fortsat føre en tæt dialog med sine partnere i Barcelona-processen, især på ministermødet den 6. november, samt
  med Golfstaterne. Den vil støtte de afrikanske partneres fortsæt om at udarbejde et udkast til initiativ imod terrorisme på
  ministermødet mellem EU og Afrika den 11. oktober. Der vil den 20. oktober under Europakonferencen blive afholdt et møde på
  ministerplan om bekæmpelse af terrori sme. Dette møde vil gøre det muligt i højere grad at inddrage kandidatlandene og for første
  gang at indbyde Rusland, Ukraine og Moldavien som "særlige gæster". De Forenede Nationer, og navnlig den 56.
  generalforsamling, bliver et afgørende forum til at forfølge Unionens mål.

7. For så vidt angår Afghanistan:

  -har Rådet vedtaget en særskilt erklæring på baggrund af modangrebet i Afghanistan.

  -vil Unionen og dens medlemsstater sætte alt ind på at undgå en humanitær tragedie i Afghanistan og nabolandene. Dette bør ske i
  tæt samarbejde med De Forenede Nationer, UNHCR, og de øvrige særorganisationer, ICRC, USA, nabolandene og andre
  partnere inden for multilaterale organisationer. Med hensyn hertil hilser Rådet med tilfredshed de første foranstaltninger,
  Kommissionen har truffet for at komme flygtningene til undsætning, og opfor drer den til omgående at forelægge nye
  foranstaltninger.

  -agter EU at holde sig beredt til, når tiden er inde, at støtte en politisk proces i Afghanistan, der iværksættes med FN's støtte, samt
  at bidrage til genopbygning, modernisering, udvikling og åbning af landet.

8. Rådet har vedtaget følgende retningslinjer

  Unionen og dens medlemsstater vil inden for en multilateral og bilateral ramme arbejde på at fremme undertegnelse, ratifikation og
  hurtig iværksættelse af alle eksisterende internationale konventioner om bekæmpelse af terrorisme samt afslutning af
  forhandlingerne om udkastet til international konvention om terrorisme.
  Der vil blive udarbejdet en referenceramme med henblik på at foretage en systematisk evaluering af EU's forbindelser med
  tredjelande afhængig af deres eventuelle støtte til terrorisme. I den forbindelse noterer Rådet sig, at Kommissionen til sin tid agter
  at fremsætte forslag vedrørende de forbindelser, der varetages inden for rammerne af Fællesskabet.
Under de aktuelle omstændigheder må EU's forbindelser med visse lande tages op til fornyet overvejelse:

-Den dialog med Pakistan, der blev indledt under trojkadelegationens besøg, vil blive videreført og udbygget. Rådet
opfordrer i øvrigt Kommissionen til at undersøge mulighederne for at øge Fællesskabets bistand til Islamabad, især ved at
overveje at undertegne tredjegenerationssamarbejdsaftalen med Pakistan.

-Konsultationerne med Iran vil blive styrket med henblik på forhandling af en handels- og samarbejdsaftale med dette land.

-EU vil med henblik på andet topmøde med Indien indkredse, hvordan samarbejdet med dette land kan styrkes.

-Det er også vigtigt, at EU styrker sine forpligtelser over for og forbindelser med landene i Centralasien. Rådet opfordrer
sine kompetente organer og Kommissionen til at forelægge det forslag med henblik herpå. Der vil blive ydet et betydeligt
bidrag fra EU med henblik på konferencen i Bisjkek den 13.-14. december, som bl.a. skal behandle spørgsmålet om
bekæmpelse af terrorisme.

  9. Unionen bekræfter på ny, at den vil fortsætte sin indsats for ikke-spredning og nedrustning, samt sin vilje til at fortsætte de
  bestræbelser, der allerede er indledt med henblik på at forebygge og stabilisere regionale konflikter.

  10. Rådet bekræfter på ny behovet for at vende tilbage til en virkelig politisk proces til løsning af konflikten i Mellemøsten. Det
  erindrer om sine tilsagn i den forbindelse og opfordrer den højtstående repræsentant til at videreføre sine bestræbelser.

  11. Rådet (almindelige anliggender) vil på sin næste samling gennemgå de fremskridt, der er gjort.

FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN – RÅDETS ERKLÆRING

Den Europæiske Union er stærkt bekymret over, at situationen i Mellemøsten igen er blevet forværret. Den beklager, at antallet af ofre er
stærkt forøget som følge af sammenstød, terror, provokationer og voldshandlinger. Den støtter uden forbehold dialogen mellem Shimon Peres
og Yasser Arafat, der bør føre til en varig politisk løsning.

Den appellerer til parterne om i god tro at efterleve de tilsagn, de har givet inden for rammerne af våbenhvilen, og om at indlede den direkte
dialog, som bør iværksættes ifølge Mitchell-rapportens henstillinger med henblik på hurtigst muligt at bane vej for en politisk løsning.

I den forbindelse anmoder Den Europæiske Union parterne om at nå til enighed om en upartisk overvågningsmekanisme, der kan hjælpe dem
med at overkomme deres uoverensstemmelser og de forhindringer, som de støder på i deres forsoningsbestræbelser. EU er rede til at bidrage
til en sådan mekanisme.

For øvrigt glæder Den Europæiske Union sig over præsident Bush's erklæring, hvori han anerkender palæstinensernes ret til en levedygtig stat,
forudsat at Israels ret til at eksistere garanteres. Dette har længe været EU's holdning.

Med henblik herpå understreger EU, at en styrket dialog mellem EU og USA er af den allerstørste betydning. Den Europæiske Union opfordrer
USA til at gøre hele sin indflydelse gældende for at nå frem til en løsning på konflikten i Mellemøsten.

TYRKIET

Uder frokosten gjorde ministrene status over forbindelserne med Tyrkiet, navnlig vedrørende FUSP/ESFP, Cypern-spørgsmålet,
tiltrædelsesprocessen samt de forfatningsmæssige demokratiske reformer, som det tyrkiske parlament har vedtaget for nylig.

DET VESTLIGE BALKAN – RÅDETS KONKLUSIONER

Begivenhederne den 11. september 2001 og deres udløbere gør det mere nødvendigt end nogensinde før, at landene i regionen løser alle endnu
udestående spørgsmål ad demokratisk vej. Dette vil gøre det muligt for EU yderligere at fremskynde stabiliseringen og integrationen af regionen
i de europæiske strukturer.

Rådet tilkendegav sin bekymring over, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kun har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til
gennemførelse af rammeaftalen af 13. august. Rådet understregede, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af denne rammeaftale med
deltagelse af samtlige berørte parter er den eneste garanti for tilbagevenden til fred og stabilitet i landet og for national forsoning mellem alle
samfundene med respekt for landets territor iale integritet og enhed. Såfremt rammeaftalen ikke bliver iværksat, vil tilnærmelsen til Den
Europæiske Union blive bragt i fare. Rådet forventer derfor, at alle de demokratiske kræfter i landet fortsat engagerer sig fuldt og konstruktivt i
denne parlamentariske proces. Det appellerer til parlamentet om snarest muligt at godkende alle rammeaftalens forfatnings- og
lovgivningsmæssige bestemmelser som godkendt af parterne og dermed bane vejen for dens fuldstænd ige gennemførelse. Rådet forventer
endvidere, at regeringen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien hurtigt træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at
finde en effektiv løsning på problemet med amnesti til oprørerne, og at sikkerhedsstyrkernes tilbagevenden vil blive koordineret med det
internationale samfunds repræsentanter.

Rådet gentog, at Den Europæiske Union fortsat er fast besluttet på at spille en aktiv rolle i aftalens gennemførelse. Det noterede sig i denne
forbindelse Kommissionens forslag om at udvide Det Europæiske Genopbygningsagenturs geografiske kompetenceområde til at omfatte Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og blev enigt om snarest at træffe afgørelse om dette forslag. Det understregede imidlertid, at EU's
bistand til de reformer, der forest&arin g;s af myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er forbundet med, at den
parlamentariske proces med forfatningsændringer afsluttes med et tilfredsstillende resultat. I den forbindelse konstaterer Rådet, at betingelserne
for at indkalde en donorkonference endnu ikke er opfyldt.

Rådet udtrykte anerkendelse af, at FN's Sikkerhedsråd har udtrykt sin kraftige støtte til oprettelsen af en multinational tilstedeværelse med
henblik på sikkerhed i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på anmodning af regeringen i Skopje. Rådet udtrykte tilfredshed med
Det Nordatlantiske Råds beslutning om at udsende en styrke under betegnelsen "Renard Roux" med henblik på at sikre denne tilstedeværelse
og bidrage til sikre forhold fo r de internationale observatører udsendt af OSCE og EU, hvis antal i øvrigt vil blive øget.

Rådet udtrykte også tilfredshed med det glimrende arbejde, som Den Europæiske Unions særlige repræsentant, François Léotard, har udført
med referat til den højtstående repræsentant, Javier Solana, i forbindelse med indgåelsen af rammeaftalen den 13. august 2001 i tæt samarbejde
med den særlige udsending for USA's præsident, James Pardew. Det udtrykte ligeledes tilfredshed med François Léotards rolle i forbindelse
med den stedlige koordination af aftalens gennemførelse.

Rådet mindede om, at Den Europæiske Union lægger stor vægt på, at alle samfundsgrupper i Kosovo deltager massivt i valget den 17.
november 2001, så de sikres en passende og effektiv repræsentation i de nye demokratisk valgte institutioner. Dette vil gøre det muligt for
Kosovos befolkningsgrupper at samarbejde med henblik på at skabe et stabilt, demokratisk og multietnisk Kosovo. Rådet udtrykte i denne
forbindelse tilfredshed med, at et stort an tal serbiske vælgere i Kosovo i de seneste uger har ladet sig registrere. Rådet tilskyndede Beograds
myndigheder til fortsat at udvise samarbejdsvilje, og herunder navnlig at give udtryk for deres officielle støtte til kosovoserbernes deltagelse i
valget og at styrke samarbejdet med UNMIK og KFOR.

Rådet erindrede om betydningen af en fuldstændig gennemførelse af Kovic-planen for det sydlige Serbien, herunder iværksættelse af
tillidsskabende foranstaltninger.

Rådet mindede om sine tidligere konklusioner, navnlig konklusionerne af 22. januar 2001, og understregede betydningen af en konstruktiv og
substantiel dialog inden for en samlet føderal ramme mellem myndighederne i Beograd og Podgorica med henblik på at træffe afgørelse om nye
forfatningsmæssige ordninger med hensyn til forbindelserne mellem føderationens kræfter, der er acceptable for alle parter. Dette ville ligeledes
have en gavnlig virkning på Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i stabiliserings- og associeringsprocessen.

Rådet udtrykte tilfredshed med, at stabilitetspagtens anden regionale konference vil blive afholdt den 25. og 26. oktober 2001 i Bukarest, og
det afventer et positivt politisk signal herfra til de sydøsteuropæiske lande om at fortsætte reformerne og det regionale samarbejde.

Rådet glædede sig over, at fem lande i det vestlige Balkan for første gang deltager i Europakonferencen, hvis næste møde, der afholdes den
20. oktober 2001 i Bruxelles, vil dreje sig om bekæmpelse af terrorisme.

I overensstemmelse med sine konklusioner af 11. juni 2001 stadfæstede Rådet (uden debat) Den Rådgivende Taskforce EU-Albaniens
mandat, jf. bilaget, og udtrykte tilfredshed med den snarlige afholdelse af det første møde.

 

Bilag: Albanien – Den Fælles Rådgivende Taskforce – Rådets konklusioner

Den politiske baggrund

EUs stabiliserings- og associeringsproces udgør den overordnede ramme for at hjælpe Albanien med at udvikle et tættere forhold til EU. Den
bedste metode for Albanien til at fremme sit mål om integration i Europa er i denne sammenhæng at opretholde fremdriften imod nye politiske
og økonomiske reformer og samtidig styrke landets administrative kapacitet. Yderligere fremskridt med hensyn til de henstillinger, der er
indeholdt i Kommissionens rapport om det arbejde, som Styringsgruppen på Højt Plan EU-Albanien har udført, vil hjælpe Albanien med at
opfylde målsætningen om at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale.

For at støtte den igangværende reformproces i Albanien og med henblik på forberedelserne af de kommende forhandlinger om en stabiliserings-
og associeringsaftale vedtog Rådet (almindelige anliggender) på samlingen den 11. juni 2001, at der snarest muligt skal oprettes en fælles
rådgivende taskforce med Albanien.

 

Mål

Den Rådgivende Taskforce EU-Albanien skal stille ekspertise, teknisk bistand og politisk vejledning til rådighed for Albanien med henblik på at
bistå landet med forberedelserne af forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale. Ved at formidle råd og vejledning vil Den
Rådgivende Taskforce EU-Albanien bidrage til opbygning af institutioner og gennemførelse af administrative reformer samt øge forståelsen
inden for administrationen a f de principper og mål, der ligger bag den europæiske politik og praksis på de områder, der drøftes.

 

Aktivitetsområder og støtteformer

Den Rådgivende Taskforce EU-Albanien vil bidrage til at styrke de aftalemæssige forbindelser mellem EU og Albanien som led i EU's
stabiliserings- og associeringsproces.

Uden at dette berører eksisterende institutionelle ordninger vil den rådgivende taskforce fokusere på de områder, der er relevante for en
hensigtsmæssig gennemførelse af en stabiliserings- og associeringsaftale. De konkrete aktivitetsområder skal aftales mellem deltagerne.

Der kan nævnes forskellige mulige støtteformer:

-Formidling af råd og vejledning om udvikling af politikker og lovgivning til at løse konkrete problemer i forbindelse med reformprocessen

-Formidling af råd og vejledning om, hvordan national lovgivning og praksis kan bringes i overensstemmelse med gældende fællesskabsret

 

Den Rådgivende Taskforce EU-Albanien skal udgøre et forum for vurdering af Albaniens fremskridt inden for stabiliserings- og
associeringsprocessen, navnlig på de områder, der lægges vægt på i Kommissionens rapport om det arbejde, som Styringsgruppen på Højt
Plan EU-Albanien har udført, og af Rådet i sine vurderinger af stabiliserings- og associeringsprocessen.

 

Repræsentation

Den Rådgivende Taskforce EU-Albanien skal være et midlertidigt teknisk arbejdsorgan på ekspertniveau, der tager sig af enkeltsager på
forskellige områder.

EU vil blive repræsenteret af formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union og af Kommissionen i givet fald bistået af medlemsstater.

Albanien vil sørge for en passende repræsentation under hensyn til de sager, der drøftes.

 

Arbejdsmetoder

Møderne i Den Rådgivende Taskforce EU-Albanien vil blive afholdt med regelmæssige mellemrum, normalt i Albanien.

Kommissionen vil i samråd med de albanske myndigheder foreslå en dagsorden for møderne, der vil være koncentreret om et begrænset antal
emner hver gang (f.eks. 3 - 4) og kræve deltagelse af et begrænset antal eksperter.

Med udgangspunkt i de positive erfaringer fra Styringsgruppen på Højt Plan EU-Albanien vil den albanske samarbejdspartner blive opfordret til
at forelægge skriftlige bidrag i god tid inden møderne.

Den Rådgivende Taskforce EU-Albanien vil fremsætte fælles henstillinger med henblik på aktioner. EU vil imidlertid bevare muligheden for at
fremsætte ensidige henstillinger.

Kommissionen vil regelmæssigt aflægge rapport til de relevante organer i Rådet om aktiviteterne i Den Rådgivende Taskforce EU-Albanien.

FORBINDELSERNE MELLEM EU-AFRIKA: MINISTERKONFERENCEN DEN 11. OKTOBER - EU's HOLDNING

Rådet gjorde status over forberedelserne til ministerkonferencen mellem EU og Afrika den 11. oktober 2001 i Bruxelles. Denne
ministerkonference som er et led i den proces, der blev indledt på topmødet mellem EU og Afrika i april 2000 i Cairo vil være en vigtig etape
på vej imod det næste topmøde mellem EU og Afrika i 2003 i Lissabon.

DE STORE SØERS OMRÅDE - RÅDETS KONKLUSIONER

I forlængelse af den fælles holdning vedrørende forebyggelse, styring og løsning af konflikter i Afrika og konklusionerne af 14. maj noterede
Rådet sig de arbejdsplaner, som formandskabet har fremlagt og gennemgået i Rådets instanser med henblik på at fastlægge en politik for De
Store Søers Område, som navnlig sigter mod en bedre koordinering af de instrumenter, som EU har til rådighed, og mod at skabe større
konsek vens i dens indsats. Det drejer sig om et langvarigt projekt, der kræver aktioner på kort og mellemlang sigt, men hvis succes dog
hovedsagelig vil afhænge af viljen til fred hos parterne i fredsprocessen.

Rådet glædede sig over den udvikling, der er registreret i de to fredsprocesser i de sidste to måneder, og som vækker nyt håb.

Den Demokratiske Republik Congo (Lusaka-processen). Det vellykkede møde i Gaborone, der blev afholdt under ledelse af mægleren
Ketumile Masire i slutningen af august, baner vej for den dialog mellem de congolesiske parter, der skal finde sted den 15. oktober i Addis
Abeba, og som EU ønsker vil munde ud i en bredt favnende og demokratisk overgangsperiode. Det drejer sig om et politisk projekt, der er
vigtigt for Den Demokratiske Republik Congos fremtid og for stabiliteten i områd et. Problematikken med afvæbning, demobilisering og
reintegration af de kæmpende i de såkaldt "negative" styrker, har været genstand for forskellige initiativer, som er taget i Kinshasa og Kigali.
Rådet opfordrer indtrængende de ansvarlige internationale organisationer (FN bl.a., UNDP og Verdensbanken) til omgående at fortsætte
udarbejdelsen af de nødvendige programmer for afvæbning, demobilisering og reintegration. Den politiske komité und er Lusaka-aftalen
noterede sig i midten af september, at signatarstaterne agter at trække de udenlandske tropper tilbage og har appelleret om, at man fortsætter
etableringen af MONUC (FN's mission i Den Demokratiske Republik Congo). Rådet understreger, at det nu haster med at få de stater, der har
undertegnet Lusaka-aftalen, og de øvrige parter i aftalen til at vise, at de har tilstrækkelig politisk vilje til at standse støtten til de negative styrker,
og at det v il bruge sin indflydelse til at fortsætte etableringen af MONUC inden for det nuværende mandat.

Burundi (Arusha-processen). På samme måde åbner den aftale, der kom i stand i slutningen af juli om lederskabet under overgangsperioden i
Burundi under ledelse af mægleren Nelson Mandela, ligeledes et nyt perspektiv, som dog endnu er skrøbeligt, eftersom der ikke er indgået
nogen våbenhvile.

I begge tilfælde skal Den Europæiske Union i tæt samråd med De Forenede Nationer men også med Den Afrikanske Enhedsorganisation og de
andre involverede internationale aktører bekræfte sin politiske og finansielle støtte til de to fredsprocesser, som er i gang. Det er ud fra denne
synsvinkel, at Rådet er nået til enighed om visse støtteaktioner til fordel for fredsprocesserne, og at det har bifaldet, at en ministertrojka snart
foretager en mission til området under ledelse af formanden for Rådet. Denne ministermission har navnlig til formål at bekræfte EU's tilsagn, at
drage fordel af den dynamik, der er blevet skabt efter, at man er kommet ud af krisen, og som stadig er til stede, ved sammen med parterne at
undersøge de fremskridt, der er nødvendige på kort sigt, og orientere dem om de støtteaktioner, som EU overvejer på kort sigt i denne
forbindelse.

 

Lusaka-processen - Den Demokratiske Republik Congo

Rådet besluttede,

  – at det navnlig med EU's særlige repræsentant, Aldo Ajello, som mellemmand vil se positivt på anmodningerne om
  finansiel støtte fra mægleren med henblik på en gnidningsløs afvikling af den dialog mellem de congolesiske parter, der begynder i
  Addis Abeba, og som EU er indbudt til at deltage i som observatør;

  – at det sammen med De Forenede Nationers generalsekretær vil undersøge mulighederne for finansiel støtte fra EU som
  led i et samordnet program for afvæbning, demobilisering og reintegration i Den Demokratiske Republik Congo, som vil ligge i
  forlængelse af den holdning, som det snart vil indtage til spørgsmålet; dette program kan kræve en omstrukturering af MONUC;

  – at det vil undersøge muligheden for at bidrage til at flytte den fælles militærkommission under Lusaka-aftalen til Kinshasa,
  hvilket skulle gøre det muligt at arbejde tættere sammen med MONUC.

Rådet ser med tilfredshed på, at Kommissionen en af de kommende dage agter at undertegne det nationale vejledende program (under 8.
EUF), hvilket sender et stærkt signal om EU's engagement for congoleserne på hele Den Demokratiske Republik Congos område.
Udbetalingerne vil naturligvis finde sted gradvist og tage hensyn til de fremskridt, der noteres i fredsprocessen.

Rådet glæder sig ligeledes over, at Verdensbanken for nylig er vendt tilbage til Den Demokratiske Republik Congo, hvilket, når tiden er inde,
kan bane vej for, at der hos de internationale finansieringsinstitutter lægges nye planer for Den Demokratiske Republik Congo.

 

Arusha-processen - Burundi

Rådet besluttede,

  – at pålægge den særlige repræsentant, Aldo Ajello, i samarbejde med mægleren, Nelson Mandela, at undersøge den
  støtte, som EU kan yde til mæglingen, herunder oprettelse af et permanent EU-kontor i Bujumbura og styrkelse af ekspertholdet;

  – at det i samråd med De Forenede Nationer positivt vil overveje den støtte, som mægleren og parterne i Arusha-aftalen
  har anmodet om, med henblik på at oprette en særlig beskyttelsesenhed som fastsat i aftalen om overgangsperioden af 23. juli;

  – at det vil bidrage til finansieringen af Arusha-overvågningsudvalgets tilbagevenden til Burundi og oprettelsen af de nye
  institutioner, der er fastsat i Arusha-aftalen.

I forbindelse med opfølgningen af de forpligtelser, der blev indgået på donorkonferencen vedrørende Burundi, glæder Rådet sig over den
igangværende styrkelse af EF-samarbejdet i dette land, der viser sig ved, at der nu er udsigt til, at det vejledende nationale program (under 8.
EUF) snart vil blive undertegnet.

Rådet pålægger sine relevante instanser straks at undersøge de budgetposter, der kan tages i anvendelse, samt hvordan finansieringen konkret
kan gennemføres.

Rådet ønsker, at de overvejelser, der er indledt i dets instanser om styrkelsen af konsekvensen i støtten fra Den Europæiske Union til landene i
De Store Søers Område, fortsættes, navnlig på grundlag af den oversigt over donorer, der vil blive suppleret og ajourført regelmæssigt.

 

Zimbabwe - Rådets konklusioner

Rådet udtrykte atter bekymring over situationen i Zimbabwe, navnlig over at der ikke er sket fremskridt på de fem områder, der blev nævnt på
samlingen i Rådet den 25. juni 2001. Det noterede sig, at der er planlagt et ministermøde mellem EU og Zimbabwe i nær fremtid og besluttede
at drøfte spørgsmålet på den næste samling i Rådet (almindelige anliggender) den 29. oktober med henblik på at træffe eve ntuelle yderligere
foranstaltninger.

DEN EUROPÆISKE UNION's FREMTID

På grundlag af et oplæg fra formandskabet havde Rådet en grundig drøftelse af en række spørgsmål i forbindelse med forberedelsen af
Laeken-erklæringen om Europas fremtid, med henblik på de drøftelser som stats- og regeringscheferne skal have herom på det uformelle
Europæiske Råd i Gent den 19. oktober.

Drøftelserne gav for det første lejlighed til at bekræfte - og uddybe - det brede sammenfald i synspunkterne, der allerede var blevet konstateret
på det uformelle ministermøde den 4. september i Genval for så vidt angår:

  – princippet om at indkalde et konvent til forberedelse af den næste regeringskonference i 2004

  – deltagelse i konventet af repræsentanter for de nationale regeringer (15), de nationale parlamenter (30),
  Europa-Parlamentet (16) og Kommissionen (1) samt repræsentanter fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
  som observatører

  – udpegelse af en formand på Det Europæiske Råds møde i Laeken. Formanden skal bistås af et præsidium bestående af
  mindst et medlem fra hvert af de elementer, der er repræsenteret i konventet, og et sekretariat, der findes i Rådssekretariatets regi

  – konventets mandat, der vil gå ud på at opstille valgmuligheder med henblik på næste regeringskonference i 2004

  – konventets tidsplan: arbejdet skal indledes snarest muligt under det spanske formandskab (første halvår 2002) og vare
  ca. et år, og derefter skal der gå en vis tid, inden regeringskonferencen indledes.

Rådet nåede frem til fælles retningslinjer vedrørende:

  - kandidatlandenes status; kandidatlandene skal knyttes tæt til konventets drøftelser, og deres repræsentation tilpasses efter de
  faktiske medlemsstaters repræsentation;

  – det civile samfund skal knyttes til processen ved hjælp af et net af organisationer, der repræsenterer det civile samfund på
  europæisk eller nationalt plan, og som vil blive hørt af konventet efter retningslinjer, der skal fastlægges nærmere.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke emner konventet vil skulle drøfte, gik Rådet ind for en fremgangsmåde, der går ud på, at de emner og
mål, der er nævnt i Nice-erklæringen, udmøntes i en række spørgsmål; dette har to formål: dels at sætte EU i stand til bedre at leve op til
borgernes forventninger, dels at fungere mere effektivt.

Rådet opfordrede formanden til at videreformidle disse punkter, hvorom der er enighed, til det uformelle møde i Gent.

STATUS OVER DRØFTELSERNE I ANDRE RÅDSSAMMENSÆTNINGER

Rådet noterede sig et dokument fra formandskabet, der afspejlede situationen med hensyn til de vigtigste spørgsmål, der i øjeblikket drøftes i
Rådets øvrige sammensætninger. Det blev fastslået, at ingen af disse spørgsmål i den nuværende situation kræver drøftelser i Rådet.

I denne forbindelse noterede Rådet sig Kommissionens oplysning om, at den, hvad angår den "makrofinansielle bistand til Forbundsrepublikken
Jugoslavien", er villig til at indlede proceduren med henblik på, i overensstemmelse med Rådets erklæring af 16. juli 2001, at foretage en
ændring af Rådets afgørelse af juli 2001, således at beløbet til denne hjælp forhøjes fra 300 til 345 mio. EUR.

UDVIDELSEN

Rådet noterede sig kommissær VERHEUGENS fremlæggelse af en orienterende note fra Kommissionen, der drejede sig om en
midtvejsvurdering af anvendelsen af udvidelsesstrategien. Noten er udarbejdet med henblik på det uformelle møde i Det Europæiske Råd i
Gent.

Rådet anmodede Kommissionen om i det kommende arbejde at tage hensyn til delegationernes bemærkninger.

WTO

Rådet drøftede på grundlag af et mundtligt oplæg fra kommissær LAMY den aktuelle situation med hensyn til forberedelsen af 4.
WTO-Ministerkonference.

Rådet erindrede om, at EU's holdning stadig var den, Rådet havde fastlagt i oktober 1999.

Rådet opfordrede Kommissionen til fortsat at arbejde på, at det udkast til erklæring, der bliver forelagt på ministerkonferencen i november,
opfylder EU's ønsker og behov.

Rådet vedtog, at det på den næste samling den 29.- 30. oktober vil fortsætte arbejdet med at forberede 4. WTO-Ministerkonference.

FREMME AF GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER OG FORBED

RING AF DE SOCIALE STYRINGSSYSTEMER

Rådet påhørte en forelæggelse ved kommissærerne Pascal LAMY og Anna DIAMANTOPOULOU af Kommissionens meddelelse til Rådet,
Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og forbedring af de
sociale styringssystemer i en globaliseret økonomi".

Rådet så positivt på denne meddelelse og besluttede at opfordre De Faste Repræsentanters Komité til at behandle meddelelsen.

VÆRFTSINDUSTRIEN

Rådet drøftede spørgsmålet om værftsindustrien og navnlig forslaget til forordning om en midlertidig forsvarsmekanisme. Rådet pålagde De
Faste Repræsentanters Komité at fortsætte arbejdet med denne sag og vedtog at vende tilbage til spørgsmålet på næste samling.

EVENTUELT

- ERITREA - RÅDETS KONKLUSIONER

Rådet udtrykte sin bekymring over den autoritære udvikling i Eritrea på baggrund af anholdelsen af politiske personligheder, undertrykkelsen af
den uafhængige presse og udvisningen af repræsentanten i Asmara for EU's formandskab.

Rådet var enigt om, at det var hensigtsmæssigt omgående at tilbagekalde EU's missionschefer i Eritrea til konsultationer. Rådet gav de relevante
organer i Rådet samt Kommissionen mandat til at undersøge andre foranstaltninger, som EU kunne træffe.

Rådet bekræftede EU's vilje til at fremme udviklingen, bekæmpelse af fattigdom, indførelse af demokratiske institutioner og retssamfundet i
Eritrea samt fremme af fred, stabilitet og samarbejde på Afrikas Horn. Det udtrykte ønske om, at der snarest kan indledes en konstruktiv dialog
herom med regeringen.

FAO-KONFERENCEN

Rådet noterede sig en erklæring fra den italienske delegation, der henledte Rådets opmærksomhed på betydningen af den FAO-konference,
der skal afholdes fra den 2.-10. november i Italien. Hovedformålet med konferencen er at oprette en trustfond på 600 mio. $, der skal bidrage
til at sikre fødevaresikkerheden for millioner af mennesker i udviklingslandene.

Italien, som vil yde et væsentligt bidrag til denne fond, henstillede til EU og dens medlemsstater om at bidrage til den kollektive indsats for et så
vigtigt humanitært spørgsmål. Formandskabet tilsluttede sig denne opfordring.

UNDTAGELSE FOR DANMARK PÅ FORSVARSOMRÅDET

Rådet noterede sig en erklæring fra den danske delegation om Danmarks særlige stilling for så vidt angår spørgsmål, der har indvirkning på
forsvarsområdet, navnlig med henblik på forvaltningen af det danske formandskab for Rådet i 2002.

Ifølge erklæringen og i overensstemmelse med afgørelsen fra Edinburgh i 1992 vil Danmark give afkald på sin ret til at udøve formandskabet for
EU i tilfælde, der vedrører udarbejdelse og gennemførelse af afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int. Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er
fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan
fås ved henvendelse til Pressetjenesten.

FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE CØE-LANDE

Polen - Deltagelse i Kultur 2000-programmet

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Polen træffer en afgørelse, der giver Polen adgang til at deltage i det nye EF-program
"Kultur 2000" (der omfatter tidsrummet 2000-2004), og som fastlægger vilkårene og betingelserne for denne deltagelse. (dok. UE-PL
1408/01)

Den Slovakiske Republik - Deltagelse i Kultur 2000-programmet

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Den Slovakiske Republik træffer en afgørelse, der giver Den Slovakiske Republik adgang
til at deltage i det nye EF-program "Kultur 2000" (der omfatter tidsrummet 2000-2004), og som fastlægger vilkårene og betingelserne for
denne deltagelse. (dok. UE-SK 2009/01)

Bulgarien - Deltagelse i Fællesskabets program for unge

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Bulgarien træffer en afgørelse, der giver Bulgarien adgang til at deltage i det nye
EF-program for unge (der omfatter tidsrummet 2000-2004), og som fastlægger vilkårene og betingelserne for denne deltagelse. (dok. UE-BG
1905/01)

Bulgarien - Deltagelse i Kultur 2000-programmet

Rådet gav sin tilslutning til, at Associeringsrådet EU-Bulgarien træffer en afgørelse, der giver Bulgarien adgang til at deltage i det nye
EF-program "Kultur 2000" (der omfatter tidsrummet 2000-2004), og som fastlægger vilkårene og betingelserne for denne deltagelse. (dok.
UE-BG 1904/01)

FUSP

EU's årsberetning om menneskerettigheder

Rådet godkendte den 3. årsberetning (omfattende tidsrummet juli 2000 - juni 2001), som omhandler EU's indsats for at fremme
menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder både uden for og inden for EU. Disse rapporter har udgangspunkt i den
erklæring, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Wien i anledning af 50-årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder.

Rapporten fokuserer på EU's eksterne forbindelser på menneskerettighedsområdet og på EU's indsats på den internationale scene:

  - instrumenter og initiativer over for tredjelande, herunder fælles aktioner, fælles holdninger, demarcher og politisk dialog;

  - projekter, der er finansieret i henhold til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder;

- EU's aktioner i internationale fora, navnlig FN;

  - tematiske emner af særlig stor betydning for EU (f.eks. ophævelse af dødsstraffen, afskaffelse af tortur, børns rettigheder,
  bekæmpelse af racisme og fremmedhad).

Beretningen indeholder også et afsnit, der drejer sig om menneskerettighederne i EU, navnlig om de aktioner, de femten lande har iværksat på
prioriterede områder som bekæmpelse af racisme, asyl og indvandring, menneskehandel samt området menneskerettigheder og erhvervslivet.

En af beretningens målsætninger er at danne udgangspunkt for en bred diskussion om måder og midler til at gøre EU's
menneskerettighedspolitik stadig mere sammenhængende og effektiv. Overvejelserne herom vil især finde sted på den næste samling i EU's
menneskerettighedsforum den 21.-22. november 2001 i Bruxelles med deltagelse af EU's institutioner, repræsentanter fra universitetsverdenen
og ngo'er.

Årsberetningen er tilgængelig på Rådets internetsted (dok. 12141/01)

Forlængelse af det moratorium, som Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowa) havde indført - Rådets
konklusioner

 

EU glæder sig over, at statscheferne i Ecowas medlemslande har forlænget det moratorium for import, eksport og fremstilling af håndvåben og
lette våben, der skulle være udløbet med udgangen af oktober 2001.

Tre år efter indførelsen har moratoriet, der er udtryk for en forbilledlig national og regional politisk vilje til at få styr på håndvåben og lette
våben, stadig en afgørende betydning og fortjener absolut at blive forlænget.

EU forpligter sig til nøje at overholde moratoriet og opfordrer de andre lande til at gøre det samme.

Burma/Myanmar - Rådets konklusioner

Den Europæiske Union har længe indtrængende opfordret til genindførelse af demokrati, til bestræbelser på at opnå national forsoning og til
beskyttelse af menneskerettighederne i Burma/Myanmar af hensyn til alle landets befolkningsgrupper. Den Europæiske Union har opmærksomt
fulgt den seneste udvikling i Burma/Myanmar. Rådet fandt grund til forsigtig optimisme som følge af det forbedrede politiske klima i landet. Det
hilste det velko mmen, at stadig flere politiske fanger løslades, at der er åbnet en række NLD-partikontorer, og at kontakterne med Den
Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er blevet genoptaget. Det udtrykte kraftig støtte til FN's særlige udsending Tan Sri Razali Ismails
bestræbelser på at fremme national forsoning. Rådet erkendte dog samtidig, at disse kontakter og denne positive udvikling kun kan være
indledningen til en bredere og mere dybtgående proces, som efter Rådets opfattelse bør føre til en overgang til civilt, demokratisk styre. Rådet
opfordrede til en fremskyndelse af den igangværende løsladelse af alle tilbageværende politiske fanger, herunder Daw Aung San Suu Kvi.
Rådet understregede endvidere betydningen af bevisligt at bringe anvendelsen af tvangsarbejde til ophør i overensstemmelse med de krav, som
ILO's Generalkonference har fremsat. Myndighederne i Burma/Myanmar bør fuldt ud sa marbejde med ILO og vedvarende give organisationen
adgang til landet. Rådet vil nøje analysere og drage konklusioner af den kommende rapport fra den højtstående ILO-mission i Burma/Myanmar
og ser endvidere med interesse frem til rapporten fra FN's særlige rapportør om menneskerettighederne i Burma/Myanmar.

Rådet vedtog at forlænge gyldigheden af Den Europæiske Unions fælles holdning med yderligere seks måneder indtil den 29. april 2002
samtidig med, at den bliver afpasset efter, at medlemsstaterne i henhold til FN-pagten er forpligtet til at udstede visa med henblik på deltagelse i
de FN-møder eller -konferencer, som afholdes på deres område. Rådet understregede specifikt, at det er rede til at lade intensiveringen af
forsoningsprocessen ledsage af humanitær bistand, hvilket det anser for at være fuldt foreneligt med den fælles holdning. Rådet pegede på en
række positive foranstaltninger, der er udformet med henblik på at anerkende den proces, der er sat i gang i Burma/Myanmar i afventning af en
videre positiv udvikling:

I samråd med alle relevante parter, herunder NLD, er Den Europæiske Union rede til at spille en mere aktiv rolle med hensyn til at
hjælpe Burma/Myanmar med at imødegå hiv/aids–problemet. Rådet vil gerne gøre Burma/Myanmar opmærksom på, at
hiv/aidssituationen efter dets mening er så alvorlig, at der omgående bør træffes målbevidste foranstaltninger. Rådet så derfor med
tilfredshed på, at Kommiss har til hensigt at yde et bidrag på op til 5 mio. EUR til den indsats, der er fastsat som led i den fælles
handlingsplan, som FN's organisationer har udarbejdet for at bekæmpe spredningen af hiv/aids i Burma/Myanmar. Denne bistand vil
blive ydet gennem uafhængige, ikke-statslige organisationer eller internationale organisationer for at nå ud til de samfund, hvor behovet er
størst.

EU's medlemsstater vil også bestræbe sig på at yde væsentlige bidrag til denne FN-indsats;

Den Europæiske Union vil indbyde Burma/Myanmars udenrigsminister til at deltage i det næste ministermøde mellem EU og ASEAN,
der skal afholdes i Europa i 2002. Han vil få udstedt visum med henblik herpå;

De berørte medlemsstater vil støtte Burma/Myanmars ansøgning om medlemskab af Den Internationale Hydrografiske Organisation;

De berørte medlemsstater kan overveje og rådgive myndighederne i Burma/Myanmar om, hvilke skridt Burma/Myanmar er nødt til at
tage for at kunne blive omfattet af bilateral gældslettelse i henhold til IMF/IBRD's gældsinitiativ til fordel for højt forgældede fattige lande;

Den Europæiske Union er rede til at udsende endnu en trojkamission inden årets udgang for at redegøre for disse afgørelser og drøfte
opfølgningen heraf med regeringen, SPDC, NLD og de etniske grupper samt for at sondere mulighederne for yderligere foranstaltninger
som følge af eventuelle hastigere fremskridt i Burma/Myanmars nationale forsoningsproces.

 

Rådet vedtog at tage de foranstaltninger, der blev truffet i dag, samt den fælles holdning op til fornyet overvejelse når som helst, hvis en eventuel
positiv eller negativ udvikling i Burma/Myanmar skulle kræve det.

FRJ - våbeneksport til Forbundsrepublikken Jugoslavien

Rådet vedtog en fælles holdning, der har til formål at ophæve det forbud, der var indført mod at levere materiel til Forbundsrepublikken
Jugoslavien, der kan anvendes til intern undertrykkelse eller terrorisme. Forbuddet var indført med fælles holdning 98/240/FUSP (dok.
11874/1/01 REV 1 COR 1).

EKSTERNE FORBINDELSER

Forbindelserne med Marokko - 2. samling i associeringsrådet den 9. oktober 2001

Rådet godkendte EU's fælles holdning med henblik på 2. samling i associeringsrådet med Marokko den 9.oktober 2001.

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE

16. møde i EØS-Rådet den 9. oktober 2001

Rådet godkendte EU's fælles holdning med henblik på 16. møde i EØS-Rådet den 9. oktober 2001, (se pressemeddelelse EØS 1610/01).

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag I (dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen

Rådet godkendte et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag I (dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen
(Island).

Udkastet til afgørelse fra Det Blandede EØS-Udvalg går ud på at forlænge overgangsperioden for Island indtil den 30. juni 2002 med hensyn til
anvendelse af Rådets direktiv 91/67/EØF (dok. 11421/01).

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag IV (energi) til EØS-aftalen

Rådet godkendte et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag

IV (energi) til EØS-aftalen.

Udkastet til afgørelsen fra Det Blandede EØS-Udvalg går ud på at ændre bilag IV (energi) til EØS-aftalen ved at tilføje de nyligt vedtagne
regler på energiområdet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas
(EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1), ændret ved EFT L 245 af 4.9.1998, s.43) (dok. 11652/01).

Ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

Rådet godkendte et udkast til afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning
og certificering) til EØS-aftalen.

Udkastet til afgørelse fra Det Blandede EØS-Udvalg går ud på at ændre bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til
EØS-aftalen ved at tilføje de nyligt vedtagne regler for tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering. Afgørelsen vedrører følgende
retsakter:

  – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT L 237 af
  10.9.1994, s. 3) ændret ved EFT L 265 af 30.9.1998, s. 35;

  – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler (EFT L 237
  af 10.9.1994, s. 13) ændret ved EFT L 259 af 7.10.1994, s. 33 og EFT L 252 af 4.10. 1996, s. 23;

  – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end
  farvestoffer og sødestoffer (EFT L 61 af 18.3.1995, s. 1) ændret ved EFT L 248 af 14.10.1995, s. 60 (dok. 11449/01).

UDNÆVNELSER

Rådet

Rådet har besluttet at udnævne Pieter Cornelis FEITH til assisterende generaldirektør for politisk-militære spørgsmål (ESFP) i generaldirektorat
E, Udenrigsanliggender, i Generalsekretariatet for Rådet, fra 16.oktober 2001.

Regionsudvalget

Rådet vedtog afgørelsen om udnævnelse af:

Sergio CHIAMPARINO og Guido RODHIO til medlemmer af Regionsudvalget som efterfølger for Valentino CASTELLANI og Giuseppe
TORCHIO for den resterende del af disses mandatperiode, dvs. indtil den 25. januar 2002, og

Giuseppe TORCHIO til suppleant i Regionsudvalget som efterfølger for Antonangelo CASULA for den resterende del dennes mandatperiode,
dvs. indtil den 25. januar 2002.

function MM_openBrWindow(theURL,winName,features) { //v2.0
  window.open(theURL,winName,features);
}