Hjælpemenu

Hovedmenu

svar på spm. om euro, indførelse, til udenrigsministeren kopi til økonomiministeren

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 165)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

12. november 2001

 

 

 

Under henvisning til Europaudvalget skrivelse af 23. oktober 2001 (Alm. del – bilag 95) vedlægges Økonomiministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 2.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 2 stillet af Folketingets Europaudvalg den 23. oktober 2001

Spørgsmål 2

Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgsmødet den 12. oktober 2001 - udarbejde et notat vedrørende anvendelsen af euro i lande uden for euroområdet i forbindelse med den fysiske introduktion af eurosedler og euromønter.

Svar

Brugen af euroen i Danmark uden for euroen blev behandlet i Økonomiministeriets rapport "Danmark uden for euroen" fra 1998. I rapporten konkluderes det, at erfaringer fra andre lande tilsiger, at euroen ikke kan forventes at blive anvendt som parallelvaluta i Danmark, andet end i turist- og grænseområder. Det er vurderingen, at denne konklusion stadigvæk holder.

Vedrørende brugen af euroen i andre lande uden for euroområdet er det vurderingen, at euroen vil overtage den rolle som tyske mark har i dag. Det vil sige, at den ventes i høj grad at blive anvendt i lande som Kosovo, Bosnien m.fl, men at den i øvrigt ikke ventes at fungere som en parallel valuta i andre tredjelande.

Danmarks Nationalbank har oplyst, at man ikke ligger inde med statistikker over brugen af eurolandenes nationale valutaer i Danmark, eller brugen af fremmed valuta i andre lande uden for euroområdet. Man er heller ikke bekendt med, at ECB skulle ligge inde med sådanne oplysninger.

Det bør nævnes, at små nationer og territorier, såsom San Marino, Monaco, Vatikanstaten samt visse oversøiske områder, også vil anvende euroen som følge af deres hidtidige valutaarrangementer med f.eks. Italien og Frankrig.

For så vidt angår omvekslingen til eurosedler og euromønter i landene uden for euroen vil denne hovedsageligt ske i form af omveksling i private pengeinstitutter og vekselkontorer, samt formentlig i mindre omfang i forbindelse med rejser til eurolandene.

I flere lande både i og uden for euroområdet er udfasningen af de gamle nationale valutaer (som er en del af euroen) allerede i gang. Udfasningen sker f.eks. ved, at der åbnes konti i euro – og i landene uden for euroen i landenes egen valuta - men hvor indbetalinger sker i de gamle nationale valutaer fra eurolandene. Der findes dog heller ikke statistikker der kan belyse omfanget heraf.