Grundnotat om sikring af en reel beskatning af renteindtægter fra opsparing

Kommissionen har fremsat et nyt direktivforslag til sikring af beskatningen af renter, som en person i et EU-land modtager fra et andet EU-land. Det ny forslag svarer i princippet til et forslag, som Kommissionen fremsatte i foråret 1998, med de ændringer, der er nødvendige som følge af ECOFIN’s konklusioner fra juni og november 2000 til forslaget. Den vigtigste ændring i forhold til 1998-forslaget angår den met om EU-landene skal anvende til at sikre beskatningen. Efter 1998-forslaget kunne landene vælge mellem indberetning og videresendelse af oplysninger om rentebetalinger og opkrævning af kildeskat af rentebetalinger. Efter det ny forslag skal landene anvende det førstnævnte informationssystem, men tre lande kan dog anvende kildeskattesystemet i de første 7 år. For Danmark medfører det ny forslag ikke principielle ændringer i forhold til 1998-forslaget, idet D anmark ville gennemføre dette forslag ved at anvende informationssystemet for rentebetalinger fra Danmark til personer i andre EU-lande.

Direktivforslaget påvirker altså ikke selve beskatningen af renter, som personer, der er hjemmehørende her i landet og dermed fuldt skattepligtige, modtager fra udlandet, eller af renter, som betales her fra landet til personer, der er hjemmehørende i udlandet.

Direktivforslaget medfører derimod, at de danske skattemyndigheder får oplysninger fra andre EU-lande, som sikrer beskatningen af fuldt skattepligtige personers renteindtægter fra disse lande, ligesom myndighederne skal indsamle oplysninger om rentebetalinger her fra landet til personer i andre EU-lande og videregive oplysningerne til disse lande.

Direktivet vil medføre, at de nuværende regler i skattekontrolloven skal tilpasses det ny informationssystem efter direktivet.

ECOFIN vedtog den 1. december 1997 konklusioner om skattepakken, dvs. direktiv-forslagene om rentebeskatning og beskatning af renter/royalties samt adfærdskodeksen. Skattepakken hænger sammen, så de enkelte elementer skal gennemføres samlet.

Kommissionen fremsatte den 20. maj 1998 det første rentebeskatningsforslag (KOM(1998)295), som gik ud på, at et EU-land kunne vælge at sikre beskatningen af private rentebetalinger efter enten et informationssystem eller et kildeskattesystem.

Der er redegjort for 1998-forslaget i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.

ECOFIN besluttede i juni 2000, at det langsigtede mål er informationssystemet, men at tre EU-lande kan vælge at bruge kildeskattesystemet i en overgangsperiode på 7 år. Rådet traf i november 2000 en række andre konklusioner om indholdet af informationssystemet og kildeskattesystemet.

Kommissionen har den 18. juli 2001 fremsat forslag til Rådets direktiv om sikring af en reel beskatning af renteindtægter fra opsparing i Fællesskabet (KOM(2001)400). Samtidig har Kommissionen trukket 1998-forslaget tilbage. Det ny forslag svarer til 1998-forslaget med de ændringer, som ECOFIN besluttede i juni og november 2000.

Retsgrundlaget er Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig art. 94.

Direktivet går ud på, at myndighederne i et EU-land skal indsamle oplysninger om renter, som betales fra dette land til en person i et andet EU-land, og sende oplysningerne til myndighederne i rentemodtagers bopælsland (informationssystemet). I de første 7 år kan Belgien, Luxembourg og Østrig dog opfylde direktivet ved at opkræve kildeskat af renten og overføre en del til bopælslandet (kildeskattesy stemet).

Det er den såkaldte betalingsagent, som skal foretage indberetning til sine skattemyndigheder om betaling (herunder godskrivning) af renter til en person. Betalingsagenten skal tilsvarende opkræve kildeskat af renter i overgangsperioden.

Betalingsagenten er den økonomiske operatør, som betaler renter umiddelbart til den retmæssige ejer, uanset om agenten er skyldner eller er pålagt af skyldner eller ejer at foretage betalingen. I praksis er det især pengeinstitutter, der vil være betalingsagenter.

Direktivet har regler, som definerer begrebet den retmæssige ejer af en rente. Begrebet omfatter kun fysiske personer, så direktivet ikke omfatter betalinger til selskaber mv.

Efter direktivet skal hvert EU-land have visse mindstekrav om, at deres betalingsagenter skal fastslå identifikation og adresse for retmæssige ejere af rentebetalinger. Reglerne følger EU’s pengevaskdirektivs såkaldte "kend din kunde regler" så pengeinstitutter mv. kræver legitimation ved et retskraftigt dokument fra ny kunder og opbevarer kopi heraf.

Betalingsagenten skal fastslå den retmæssige ejers identitet og adresse på grundlag af de oplysninger, som han allerede har, for så vidt angår eksisterende kontraktsforhold. For ny kontraktsforhold skal agenten indsamle oplysninger om ejerens navn og identitetsnummer, eller hvis et sådant nummer ikke findes, ejernes fødselsdato og –sted.

Betalingsagenten skal fastslå den retmæssige ejers hjemsted (bopælsland). For kontraktsforhold, indgået før 1.januar 2001, skal agenten fastslå hjemstedet ud fra de oplysninger, som han allerede har. For kontraktsforhold, indgået fra 1. januar 2001, antages hjemstedet at være det land, hvor ejeren har sin adresse. Hvis en person, som har pas eller et lignende officielt dokument udstedt af et EU-land, oplyser at have adresse i et land uden f or EU, anses han alene at have hjemsted i dette land, hvis han foreviser en attest fra dette lands kompetente myndigheder om, at han er fuld skattepligtig dér.

Direktivet har regler, som afgrænser de rentebetalinger, som det omfatter,

Hvis en betalingsagent ikke kan fastslå, hvor stor en del af indkomsten fra et investeringsinstitut, der hidrører fra renter, skal han anse den samlede indkomst som hidrørende fra renter. Hvis han ikke kan fastslå, om et investeringsinstitut overskrider 15 og 40 pct.’s tærsklerne, skal han gå ud fra, at andelen er større end disse satser.

Direktivet fastsætter de mindste oplysninger, som et EU-land (bortset fra Belgien, Østrig og Luxembourg i overgangsperioden) skal indsamle fra dets betalingsagenter vedr. beløb, som de betaler til en person i et andet EU-land. Et EU-land skal pålægge dets betalingsagenter at indberette ejerens identitet og adresse, agentens eget navn og adresse, kontonummer eller identifikation af fordring samt oplysning om rentebetalingen. For indkomst fra afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af fordringer, indkomst fra andele i investeringsinstitutter og indkomst fra afståelse, indfrielse eller tilbagekøb af sådanne andele, kan et land selv bestemme, om indberetningen skal omfatte den del af indkomsten, der hidrører fra renter, eller det fulde beløb.

Myndighederne i betalingsagentens land skal sende de indsamlede oplysninger videre til myndighederne i ejernes bopælslande inden 6 måneder efter årets udløb.

Belgien, Luxembourg og Østrig kan i en overgangsperiode på de første 7 år opkræve kildeskat af rentebetalinger fra disse lande. Kildeskatten skal være mindst 15 pct. de første tre år og mindst 20 pct. de sidste 4 år og beregnes af stort set samme beløb, som er dækket af informationssystemet. 75 pct. af skatten skal afregnes til ejerens bopælsland. De tre lande vil modtage oplysninger fra de andre 12 EU-lande

Den retmæssige ejer kan undgå opkrævning af kildeskat ved at anmode betalingsagenten om at anvende informationssystemet, eller ved at give sine skattemyndigheder oplysning om betalingen, hvorefter de udsteder en attest, som fritager for opkrævning af kildeskat.

Direktivet har en udtrykkelig regel, hvorefter det forhold, at der er opkrævet kildeskat af en rentebetaling, ikke forhindrer ejerens bopælsland i at beskatte beløbet. Men bopælslandet skal ophæve dobbeltbeskatning ved at nedsætte dets skat med den opkrævede kildeskat og eventuelt tilbagebetale det overskydende beløb.

Direktivet omfatter ikke renter af obligationer i overgangsperioden på 7 år, dog kun for så vidt angår obligationer, der er udstedt før den 1. marts 2001. Hvis en stat har udstedt en obligationsserie før 1. marts 2001 og senere udvider denne, bliver hele serien omfattet af direktivet. Hvis en anden emittent, som har udstedt en obligationsserie før 1. marts 2001, senere udvider denne, bliver den efterfølgende emission omfattet af direkti vet, mens den oprindelige emission forbliver omfattet af undtagelsen.

Efter forslagets regel om gennemførelse skal EU-landene senest den 1. januar 2004 sætte de love og regler i kraft, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.

Kommissionen nævner, at direktivets formål, en reel beskatning af grænseoverskridende indtægter fra opsparing i Fællesskabet, ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af EU-landene som følge af mangel på koordination af de nationale ordninger til beskatning af indtægter fra opsparing og bedre kan opfyldes på fællesskabsplan. Derfor kan fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidaritetsprinc ippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, begrænser dette direktiv sig til det nødvendige for at opfylde formålet og går ikke længere end det, der er nødvendigt i dette øjemed.

a) Danske pengeinstitutter m.fl. skal indberette rentebetalinger til danske skattemyndigheder, uanset om ejeren af renterne er bosat her i landet eller i udlandet.

b) En person, der er fuldt skattepligtig til Danmark og modtager rente fra en skyldner eller en betalingsagent i udlandet, er skattepligtig af renten på samme måde, som hvis han havde modtaget renten her fra landet. Hvis det land, hvor skyldner er hjemmehørende, har beskattet renten, nedsættes den danske skat af renten med denne udenlandske skat. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med det andet land, er nedsættelsen begrænset til den skat, so m dette land må opkræve efter aftalen.

Hvis en fuldt skattepligtig person åbner en konto i et pengeinstitut i et andet land, skal den pågældende afgive erklæring til de danske skattemyndigheder om dispositionen med oplysning om ejerens navn, adresse og CPR-nummer, kontoførerens navn og adresse samt oplysninger til identifikation af kontoen. Personen skal endvidere give de danske skattemyndigheder fuldmagt til at få indsigt i kontoen hos den udenlandske kontofører og erklæring f ra denne om, at den påtager sig at give de danske skattemyndigheder oplysninger om størrelsen af ydede renter. Der er tilsvarende regler for en person, der er fuldt skattepligtig her til landet og ejer værdipapirer, som er deponeret i et udenlandsk pengeinstitut. Der er dog undtagelser fra denne oplysningspligt.

b) En person, der er bosat i et andet land og modtager rente fra en skyldner her i landet, er kun skattepligtig til Danmark af renten, hvis den pågældende tidligere har været fuldt skattepligtig i en eller flere perioder på mindst 5 år ud af de seneste 10 år for ophør af den fulde skattepligt. Skatten beregnes til 30 pct. af renten. Danmark undlader dog at beskatte eller nedsætter skatten, hvis Danmark efter en dobbeltbeskatningsaftale med det andet land ikke kan beskatte eller skal nedsætte skatten.

Når danske pengeinstitutter mv. giver danske myndigheder indberetning om rentebetaling til en person i et andet land, sendes de indsamlede oplysninger kun videre til dette lands myndigheder, hvis det er aftalt mellem Danmark og det andet land. Danske myndigheder foretager kun automatisk videresendelse af indsamlede renteoplysninger til skattemyndighederne i de andre nordiske lande. Indsamlede oplysninger videregives efter anmodning til myndighederne i et land uden for Norden, hvis d ette land vil give danske myndigheder oplysninger om modsatrettede betalinger.

Direktivet ændrer ikke ved fordelingen af retten til at beskatte renter mellem det land, hvorfra renten betales og det land, hvor rentemodtager er bosat.

Direktivet ændrer altså ikke de danske regler om beskatning af personer, der er hjemmehørende her i landet og modtager renter fra andre EU-lande, og af renter, som betales her fra landet til personer, der er hjemmehørende i andre EU-lande.

Direktivet medfører derimod, at danske skattemyndigheder skal indsamle oplysninger fra danske pengeinstitutter m.fl. om deres betaling af renter til personer, der er hjemmehørende i et andet EU-land.

Danske pengeinstitutter m.fl. foretager allerede efter de gældende regler i skattekontrolloven indberetning af betalinger til udenlandske kunder. Men direktivets regler om indberetningspligt svarer ikke helt til de nuværende danske regler.

De nuværende regler i skattekontrolloven må derfor tilpasses, for så vidt angår rentebetalinger til personer i udlandet, og der skal indsættes regler om videresendelse af oplysningerne til udlandet.

Selve gennemførelsen af direktivet vil ikke medføre provenumæssige virkninger af nævneværdigt omfang.

Direktivforslaget har været udsendt i skriftlig høring til Finansrådet, Realkreditrådet, InvesteringsForeningsRådet, Værdipaircentralen og Danmarks Nationalbank.