Hjælpemenu

Hovedmenu

Amerikansk forslag til samarbejde om terrorbekæmpelse mellem USA og EU

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 150)
udenrigsministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

8. november 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i fortsættelse af drøftelsen på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. oktober 2001 notat om amerikanske forslag til samarbejde om terrorbekæmpelse mellem EU og USA.

 

 

 

 

 

 

Oversigt over EU’s foranstaltninger vedr. terrorbekæmpelse er ikke produceret i Centraladministrationen og forefindes derfor ikke i elektronisk form

 

 


 

 

 

 

 

 

NOTAT

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

5.T.104

Bilag:

- Notits: EU’s foranstaltninger vedrørende terrorbekæmpelse

- Erklæring fra Den Europæiske Konference den 20. oktober 2001

- FN-sikkerhedsrådsresolutioner nr. 1333 og 1373

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

8. november 2001

Emne:

Amerikanske forslag om EU/USA-samarbejde om terrorbekæmpelse

I opfølgning af premierminister Verhofstadts besøg i USA den 27. september 2001 fremsendte formandskabet den 16. oktober 2001 til medlemslandene en fra USA modtaget konsolideret liste over amerikanske ønsker og forslag til EU vedrørende terrorbekæmpelse. Som det fremgår af vedlagte oversigt over EU’s igangværende indsats vedrørende terrorbekæmpelse, er der for en stor del af forslagenes vedkommende tale om foranstaltninger, lerede er forventet som led i opfølgning af terrorangrebet på USA den 11. september 2001.

I erklæringen fra Det Europæiske Råds møde i Gent den 19. oktober 2001 blev det om de amerikanske forslag konstateret, at "Den tekniske gennemgang af disse forslag er allerede påbegyndt, og de er nu ved at blive drøftet mellem de amerikanske myndigheder og den operative trojka i Washington. De fleste af forslagene indgår allerede i Den Europæiske Unions handlingsplan. EU er desuden rede til sammen med USA at deltage i gensidige initia tiver såsom:

  1. Lettelse af den gensidige retshjælp mellem USA's og medlemsstaternes kompetente myndigheder samt af udlevering for så vidt angår terrorisme i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser
  1. styrkelse af den fælles indsats inden for ikke-spredning og kontrol med eksport af såvel våben som kemiske og bakteriologiske stoffer samt nukleare materialer, der kan anvendes til terroristformål
  2. intensivering af vort samarbejde med henblik på pas- og visumsikkerhed og bekæmpelse af falske dokumenter."

Såfremt den tekniske gennemgang og de løbende drøftelser med de amerikanske myndigheder giver anledning til forslag om nye tiltag i EU-regi, vil disse blive forelagt de kompetente institutioner og den danske EU-beslutningsprocedure i nøje overensstemmelse med gældende retningslinier.

For så vidt angår de 47 konkrete forslag i den amerikanske liste, kan følgende oplyses:

Bekæmpelse af finansiering af terrorisme:

Fra amerikansk side ønskes:

  1. Udveksling af information vedrørende finansielle aktiviteter og konti for terrorister mellem USA, EU’s medlemslande og EU-kandidatlandene via etablerede finansielle, efterretnings- og politimyndigheder
  2. Udvidelse af FATF's (Financial Action Task Force) og Egmont-gruppens arbejde om finansielle efterretningsenheder til at inkludere finansstrømme til terrorister. (FATF er en særlig gruppe af 29 lande (USA, EU-landene og andre), der samarbejder om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Egmont-gruppen er et forum for udveksling af oplysninger og anden bistand mellem de enheder af p.t. 58 deltagende landes efterretningstjenester, der beskæftiger sig med bekæmp else af hvidvaskning af penge).
  3. Fuld implementering af FN's sikkerhedsrådsresolution nr. 1333 (vedlagt) rettet mod Taleban og FN's sikkerhedsrådsresolution nr. 1373 (vedlagt)
  4. Ratifikation af FN-konventionen om bekæmpelse af finansiering af terrorisme
  5. Vedtagelse af direktivudkast om bekæmpelse af hvidvask (Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om denne sag forud for Rådsmødet (økonomiministre) den 16. oktober 2001) og rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning af aktiver eller beviser (hvis rækkevidde bør udvides til terrorist-relaterede forbrydelser)
  6. Blokere for aktiviteter knyttet til terrorisme indenfor EU’s direktivudkast vedrørende insiderhandel (grundnotat oversendt Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2001), som for nærværende bliver drøftet i Rådet
  7. Styrke udvekslingen af informationer mellem nationale finansielle tilsynsmyndigheder i EU-medlemslande med henblik på at fremme muligheden for at foretage forebyggende tiltag mod terrorisme
  8. Anmode EU-kandidatlandene, lande med EU-associeringsaftaler samt andre om at gennemføre ovenstående foranstaltninger nu
  9. Give assistance til EU-kandidatlandene til at oprette finasielle kontrol- og sporingssystemer med henblik på implementering af disse foranstaltninger

På ECOFIN- og RIA-rådsmødet den 16. oktober 2001 blev der opnået enighed om en række tiltag med henblik på bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, herunder hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, styrkelse af informationsudvekslingen mellem de finansielle efterretningstjenester samt udvidelse af FATF’s arbejde til også at omfatte finansielle bevægelser for terrorister.

For så vidt angår ønsket om at udvide arbejdsområdet for FATF, er dette imødekommet gennem beslutninger fra FATF’s ekstraordinære plenarmøde den 29.-30. oktober 2001 i Washington.

EU har på Det Europæiske Råds møder i Bruxelles den 14. september 2001 og i Gent den 19. oktober 2001 samt på det fælles rådsmøde ECOFIN-RIA den 16. oktober 2001 støttet processen.

For så vidt angår vedtagelsen af EU’s direktiv mod hvidvaskning af penge og udvidelsen af dette til at omfatte finansiering af terrorisme, er der politisk enighed om en direktivtekst. Rådet og Kommissionen har erklæret, at de betragter finansiering som en ’serious crime’ i direktivets forstand.

Kandidatlandenes gennemførelse af de i EU besluttede foranstaltninger, som nævnes fra amerikansk side, blev drøftet på Den Europæiske Konference den 20. oktober 2001, hvor kandidatlandene tilkendegav en positiv holdning, og hvor mange af dem kunne oplyse, at de allerede var langt fremme med dette arbejde. Erklæringen fra Den Europæiske Konference vedlægges til orientering.

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde

Fra amerikansk side ønskes:

  1. Bemyndigelse og opmuntring til politimyndigheder og lokale myndigheder i EU-medlemslandene og EU-kandidatlandene til at samarbejde direkte med amerikanske politimyndigheder.
  2. Revision af EU’s udkast til rammeafgørelse om anerkendelse af arrestordrer med henblik på at eliminere diskrimination af anmodninger om udlevering fra USA og tredjelande
  3. Mulighed for EU-udlevering af statsborgere for terroristforbrydelser og tilskyndelse til EU-medlemslande og EU-kandidatlande til at fjerne resterende hindringer i form af politiske hensyn med henblik på at sikre udlevering i terrorismesager
  4. Overveje alternativer til udlevering, herunder udvisning og udsendelse, hvor juridisk muligt og mere effektivt

Drøftelser om de pågældende forslag er indledt i RIA-regi. Der henvises til materiale fremsendt forud for det ekstraordinære RIA-rådsmøde den 20. september 2001 og det ekstraordinære RIA-rådsmøde den 16. oktober 2001.

Gensidig retshjælp

På dette område ønskes fra amerikansk side:

  1. Hurtig adgang til vigtige bankoplysninger og andre finansielle oplysninger i EU-medlemslande
  2. Når som helst det er muligt, at tillade at hastende retsanmodninger kan foretages mundtligt med opfølgning af formelle skriftlige anmodninger
  3. Overvinde forhindringer for ydelsen af gensidig retshjælp i forbindelse med dobbelt strafbarhed

Protokollen til konventionen af 29. maj 2001 om gensidig retshjælp i straffesager, der blev vedtaget og undertegnet på det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. oktober 2001 indeholder bestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til hurtigt at kunne fremskaffe oplysninger om bankkonti. Danmark har allerede et system, der indebærer, at den danske anklagemyndighed i overensstemmelse med retsplejelov ens regler meget hurtigt fra pengeinstitutterne kan få sådanne oplysninger.

Databeskyttelse

Fra amerikansk side ønskes:

  1. At databeskyttelsesaspekter vurderes i et terrorbekæmpelsesperspektiv
  2. At der etableres tilstrækkelig mulighed for at efterforske terrorismesager, som involverer brugen af internettet
  3. Revision af udkastet til direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, således at krav om obligatorisk sletning af data ikke hindrer bibeholdelse af kritiske data i en rimelig tidsperiode. (Folketingets Europaudvalg blev første gang orienteret om udkastet ved grundnotat af 20. september 2000 og senest ved notat af 3. oktober 2001).

På rådsmødet (transport og telekommunikation) den 15.-16. oktober 2001 blev det besluttet, at det bør undersøges, om der er eventuelle behov for justeringer på dette punkt.

Europol

Fra amerikansk side har man foreslået:

  1. Al information, herunder personoplysninger som Europol måtte have om relevante terroristsager, stilles til rådighed for USA. Efterfølgende udbredelse af samarbejdet til andre kriminalsager
  2. Tilskynde til udveksling af information på både bilateralt som Europol-niveau

Drøftelser om de amerikanske forslag er indledt i RIA-regi.

Eurojust

Fra amerikansk side har man foreslået:

  1. Dele med amerikanske myndigheder oversigter over terrorismesager, som ligger indenfor den midlertidige Eurojust-enheds område, samt opdateringer heraf
  2. Drøftelser om det amerikanske forslag er indledt i RIA-regi.

    Eksportkontrol/ikke-spredning

    Fra amerikansk side ønskes:

  3. Sikre at EU-kandidatlandene opretter og håndhæver effektive eksportkontrolsystemer
  4. Forbedret opsporing og retsforfølgelse af firmaer og andre stråmænd involveret i eksport eller omladning undervejs af følsomme produkter til lande, programmer og slutbrugere, som kan give anledning til bekymring, samt blokering af relaterede mæglingsaktiviteter
  5. Oprette catch-all kontroller for at forhindre eksport af dual-use udstyr til slutbrugere i lande, som huser terrorister
  6. Koordinere tættere med USA om eksportkontrolassistance til leverandørlande, vigtige omladningslande og lande i det tidligere Sovjetunionen
  7. Sammen med USA deltage i et program til styrkelse af eksport- og grænsekontrol i Centralasien
  8. Øget EU’s assistance til Rusland, SNG-landene og andre relevante lande for at kontrollere, beskytte og redegøre for følsomme kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare faciliteter og materiale
  9. Øget frivilligt bidrag fra EU til det Internationale Atomenergi Agenturs (IAEA) programmer vedrørende nukleare sikkerhedsforanstaltninger og materialebeskyttelse.
  10. Udvikle USA/EU samarbejde om foranstaltninger med henblik på at komme immaterielle overførsler af teknologi og ekspertise (utilsigtet overførsel af våbenrelateret viden gennem uddannelse, konferencer, udvekslinger m.v.) i forkøbet.

På de fleste områder samarbejdes der allerede mellem EU-landene og USA. Det gælder både bilateralt, i eksportkontrolregimerne og i EU-regi.

Grænsekontrol

På dette område ønsker man fra amerikansk side:

  1. Etablere procedurer for udveksling af information vedrørende personer med forbindelse til terroristorganisationer
  2. Undersøge veje til at styrke transitprocedurer med henblik på bekæmpelse af terrorisme
  3. Koordinere eksterne USA/EU-samarbejdsprojekter på området for grænsekontrol
  4. Koordinere amerikanske og EU-tiltag til at tilskynde andre nationer til at benytte sikre maskinlæsbare pas og visa og undersøge yderligere brug af biometrik
  5. Informere USA og andre nøglepartnere om opdagelse af brud på pas- og visumsikkerheden (særligt når uudfyldte pas er mistet)
  6. Koordinere tiltag til uddannelse af luftfarts- eller andet relevant personale om falske dokumenter
  7. Forbedre samarbejdet om håndtering af bl.a. kriminelle og afviselige personer

USA er allerede i forbindelse med et møde med eksperter i EU fremkommet med tilsvarende

forslag. De amerikanske forslag vedrørende grænsekontrol indgår derfor allerede på nuværende tidspunkt som et led i det iværksatte arbejde med henblik på at træffe de fornødne foranstaltninger til opretholdelse af den højeste grad af sikkerhed og til bekæmpelse af terrorisme. Muligheden for at gennemføre de amerikanske forslag vil blive vurderet nærmere af de relevante arbejdsgrupper i EU.

 

Luftfart, transportsikkerhed

Fra amerikansk side har man fremsat følgende forslag:

  1. Sikre implementeringen af internationale luftfartssikkerhedstiltag indført i USA efter den 11. september
  2. Støtte ICAO’s resolution om luftfartssikkerhed, herunder en effektiv handlingsplan til forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af denne nye trussel mod civil luftfart
  3. Arbejde med USA i ICAO om måder til at styrke luftfartssikkerhed og anti-terrorismetiltag i luftfart
  4. Undersøge andre områder for drøftelse og samarbejde i ICAO som: a) en gennemgang af Anneks 17 i Chicago Konventionen, b) cockpitsikkerhed, c) uddannelse af og teknikker for lufthavnspersonel involveret i sikkerhedscheck, d) forbedrede tekniske screeningssystemer samt e) forbedret screening af lufthavnspersonel, herunder sikkerhed i forbindelse med lufthavnsidentifikationskort

Forslagene er genstand for drøftelse i transportministerrådet.

Multilateral og diplomatisk støtte

Fra amerikansk side har man ønske om:

  1. Sammen med USA tage del i samlet finansiel, økonomisk og politisk isolering af stater, som fortsat huser terrorister
  2. Støtte amerikanske position ved FN’s generalforsamlings plenumdebat om terrorisme og medvirke til at undgå en diskussion om definitionen på terrorisme, der kan afspore debatten
  3. Tage skridt, herunder etablering af en FN sikkerhedsrådskomité, til at sikre global implementering af FN’s sikkerhedsrådsresolution nr. 1373’s krav
  4. Ratificere alle FN-konventioner om terrorisme. Medlemslande bør overveje, om de kan påbegynde implementering allerede inden ratifikation
  5. Yde humanitær bistand til afghanske flygtninge, herunder gennem relevante FN-organisationer
  6. Yde specifik diplomatisk støtte, herunder i forbindelse med de lande, hvormed USA ikke har direkte diplomatiske relationer

For så vidt angår global gennemførelse af Sikkerhedsrådsresolution 1373 bemærkes, at FN’s sikkerhedsråd allerede har taget skridt til nedsættelse af en komité – UN Counter Terrorism Committee (CTC) under britisk formandskab og med deltagelse af Sikkerhedsrådets medlemmer.

Danmark har ratificeret alle FN-konventioner vedrørende terrorisme med undtagelse af FN’s konvention af 9. december 1999 om finansiering af terrorisme, som Danmark undertegnede den 25. september 2001.

 

* * *

 

Humanitær bistand til Afghanistan

I 2001 er der fra dansk side indtil nu givet tilsagn om en samlet dansk bistand på knap 190 mio. kr. (60 mio. kr. før den 11. september 2001, 15 mio. kr. bevilget af udviklingsministeren den 26. september 2001 og 110 mio. kr. tiltrådt af Finansudvalget den 10. oktober 2001). Heraf er 154 mio. kr. udbetalt. Bistanden er kanaliseret gennem FN (UNHCR, WFP, UNICEF og FN’s humanitære koordinationskontor, OCHA), NGO’er (Den danske komité for hjæ nske flygtninge, DACAAR og Danish Demining Group, DDG) samt Røde Kors Bevægelsen. Desuden har Dansk Flygtningehjælp fået ekstra ca. 4 mio. kr. over IHB-rammen til udsendelse af yderligere logistikpersonel mm.

EU-landenes og Kommissionens samlede bistand til afghanske flygtninge og fordrevne hidtil i 2001 er opgjort til mere end 320 mio. euro (ca. 2,4 mia. kr.).

 

Diplomatiske aktiviteter

Siden den 11. september har der fra EU’s side været udfoldet stor diplomatisk aktivitet i forhold til landene i Afghanistans nærområde og lande i Mellemøsten med henblik på at sikre fortsat opbakning bag den globale koalition mod terror. EU’s udenrigsministertrojka aflagde besøg i Iran, Syrien, Saudi Arabien, Egypten og Pakistan ultimo september 2001.

 

Herudover har en række EU-lande på regeringschef- eller udenrigsministerniveau aflagt besøg i Indien, Pakistan, Egypten, Iran, Syrien, Saudi Arabien, Jordan, de palæstinensiske selvstyreområder og Israel.

EU’s formandskab har desuden afholdt flere møder på højt niveau med USA siden den 11. september 2001. Den 27. september 2001 mødtes premierminister Verhofstadt således med præsident Bush, og trojkaen af EU’s udenrigsministre mødtes med udenrigsminister Powell den 20. september 2001. EU’s trojka af justitsministre mødtes med deres amerikanske modpart den 18. oktober 2001.

Udenrigsministeriet, den 8. november 2001

 

 

 

NOTITS

Til:

Folketingets Europaudvalg

J.nr.:

5.T.104

Bilag:

- Oversigt (road map)

Fra:

Udenrigsministeriet

Dato:

8. november 2001

Emne:

EU’s foranstaltninger vedrørende terrorbekæmpelse

Det Europæiske Råd (DER) besluttede på sit ekstraordinære møde den 21. september, at bekæmpelse af terrorisme fremover mere end nogen sinde skal være et højt prioriteret mål for Den Europæiske Union. DER vedtog på mødet en handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme, der har været retningsgivende for EU’s opfølgning. Rådet (udenrigsministre) fik til opgave at varetage opgaven som ko katalysator i bekæmpelse af terrorisme. Fagrådene blev pålagt en række detaljerede opgaver, som bl.a. omfatter følgende:

Rådet (udenrigsministre)

Rådets (udenrigsministre) foranstaltninger fokuserer primært på EU’s internationale engagement. Foranstaltningerne har bl.a. til formål at udbygge den internationale anti-terrorkoalition og gøre denne mere effektiv gennem politisk dialog og besøg. Et andet mål er styrkelse af partnerskabet med USA via diverse kontakter på alle niveauer. Det er ligeledes en prioritet at styrke EU’s forbindelser med lande i Asien, der er s&ae rørt af den nuværende situation. Det gælder særligt Pakistan, Iran, landene i Centralasien samt Indien. Herudover er det målet at øge den humanitære bistand i Afghanistan og dets nabolande samt at yde politisk støtte i forbindelse med genopbygningsprocessen i Afghanistan.

Endvidere vil foranstaltningerne vedrøre samarbejdet i FN. Det er bl.a. målet at sikre opfølgningen af sikkerhedsrådsresolution 1373, indefrysning af talebanernes aktiver, indgåelse af en FN-konvention til bekæmpelse af terrorisme, herunder finansiering, samt undertegnelse og ratificering af relevante internationale konventioner.

Endelig omfatter foranstaltningerne bekæmpelse af enhver form for finansiering af terrorisme, en systematisk evaluering af EU’s forbindelser med tredjelande med fokus på disses eventuelle støtte til terrorisme samt en eventuel tilpasning af EU’s politikker vedrørende ikke-spredning og nedrustning.

Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse)

Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) har vedtaget en række konklusioner vedrørende initiativer som led i en styrkelse af indsatsen på området. Konklusionerne vedrører bl.a. en styrkelse af det operative politisamarbejde om bekæmpelse af terrorisme, herunder fuld udnyttelse af Europols kapacitet. Herudover har Kommissionen fremsat forslag til rammeafgørelse om strafferetlige foranstaltninger med henblik på b ekæmpelse af terrorisme, ligesom Kommissionen har fremsat forslag til rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem medlemsstaterne. Rådet er enige om at fremskynde forhandlingerne om forslagene mest muligt.

Herudover er der iværksat en række yderligere initiativer, som skal sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgning af terrorister, herunder bl.a. gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse i forhold til indefrysning (beslaglæggelse) af aktiver og bevismidler og ratifikation og gennemførelse af EU-udleveringskonventionerne og EU-konventionen om gensidig retshjælp i straffesager.

 

Operationelle foranstaltninger

De operationelle foranstaltninger består i at udarbejde en liste over terrororganisationer samt at videregive oplysninger vedrørende terrorisme til Europol med henblik på at foretage en systematisk kriminalitetsanalyse og trusselsvurdering. Endvidere omfatter foranstaltningerne et tættere samarbejde mellem EU-landenes myndigheder med ansvar for bekæmpelse af terrorisme. Der skal tillige etableres en specialenhed under Europol vedrørende terrorisme samt etableres fælles efterforskningshold. Dertil kommer udarbejdelse af en åben rapport om terrorismesituationen i EU. Herudover skal der skabes et tættere samarbejde mellem Europol, den midlertidige Eurojust-enhed og Task Forcen af Europæiske Politichefer. Endelig skal mulighederne for at udvide adgangen til Schengen-informationssystemet (SIS) undersøges.

 

Rådet (ECOFIN)

Rådet er blevet pålagt at fokusere på foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge, der bl.a. skal ske gennem en udvidelse af FATF’s (Financial Action Task Force) mandat. Endvidere skal det forhindres, at banksystemer anvendes til finansiering af terrorisme. Herudover skal udveksling af oplysninger mellem de finansielle efterretningsenheder styrkes. Endelig omfatter foranstaltningerne tiltag, der skal modvirke ulovlig insiderhandel.<

Rådet (transport)

Rådet blev pålagt at gennemføre en række foranstaltninger, der skal bidrage til at styrke luftfartssikkerheden. Disse skal bl.a. omhandle følgende:

Udarbejdelse af standardregler for, hvilke våben og genstande passagerer må og ikke må tage med i kabinen. Bedre uddannelse af flybesætninger, bl.a. med hensyn til brug af radiokommunikation i kabinen og med jorden. Bedre kontrol af og opsyn med bagage i forbindelse med indcheckning i lufthavne og lastning af fly. Sikring af dørene mellem kabinen og cockpittet for at forhindre, at passagerer kan få direkte adgang til piloterne. Aftaler om fælles kontrol med medlemslandenes nationale sikkerhedsforanstaltninger og deres overholdelse.

(Der henvises i øvrigt til vedlagte oversigt (road map), som er oversendt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2001).

 

Udenrigsministeriet, den 8. november 2001

 

 

Declaration

European Conference, Brussels 20 October 2001

 

At their meeting in Brussels on 20 October 2001, the countries of the European Conference and Russia, Ukraine and Moldova, condemned the terrorist attacks in New York and Washington of 11 September and extended their deepest sympathy to the victims and their families. They also expressed their strong solidarity with the United States in the fight against terrorism, and supported the measures taken, including wholehearted support for the action in the framework of legitimate defence and in accordan ce with the UN Charter and UN Security Council Resolution 1368.

In order to strengthen their efforts to curb terrorism, the countries of the European Conference and Russia, Ukraine and Moldova agreed to:

- Strive, under the aegis of the United Nations, to strengthen the international coalition against terrorism. They will act with determination within the United Nations and other international for a to promote the fight against terrorism and will spare no effort to achieve the signature, ratification as well as complete and rapid implementation of all relevant international conventions in the field of terrorism. They also welcome Security Council Resolution 1373 and will undertake to implement the required measures as soon as possible. Equally, they will strive to complete the negotiations for the general convention on terrorism presented by India in the context of the United Nations.

- Develop and implement national programmes of specific measures against terrorism inspired by the European Union action plan. In this context, they will intensify their coordination which will also involve the pooling of expertise.

- Act resolutely to combat the financing of terrorism and money laundering, inter alia by taking the necessary measures to freeze the assets of the persons identified by the Sanctions Committee set up under Security Council Resolution 1267 and promoting the implementation and enforcement of the UN Convention for the Suppression of the Financing of Terrorism. They will encourage the progress of ongoing work of FATF and will implement its requirements. They will also intensify the exchange of information i n these fields.

- Ensure that the fight against terrorism is conducted in observance of human rights and the rule of law, which it aims to safeguard and strengthen. They will also step up their humanitarian assistance to Afghanistan and the countries in the region and will improve its coordination.

Furthermore, the countries of the European Conference and Russia, Ukraine and Moldova agreed to study the conditions and arrangements for an exchange of information on:

- the activities and movements of individuals or groups belonging to terrorist networks or linked to them;

- deliveries of weapons, explosives and dual-use goods;

- new forms of terrorist activities, including the chemical, biological and nuclear threats.

The countries of the European Conference, Russia Ukraine and Moldova also invite all other regional groupings to follow their example by forming effective regional coalitions for the fight against terrorism.

 

Hent hele bilaget (pdf)