Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe med international dimension

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 138)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

2. november 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges kopi af forslag til Rådets afgørelse om sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe med international dimension samt Justitsministeriets grundnotat om forslaget.

Materialet er oversendt til Folketingets Retsudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et forslag til Rådets afgørelse om sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe med international dimension tillige med et grundnotat om forslaget, idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at materialet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G R U N D N O T A T

vedrørende

forslag til Rådets afgørelse om sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe med international dimension.

  1. Baggrund.
  2. Rådet har vedtaget en række retsakter vedrørende sikkerheden ved fodboldarrangementer.

    Den 22. april 1996 vedtog Rådet således en henstilling om retningslinjer for forebyggelse af uroligheder i forbindelse med fodboldkampe, og den 9. juni 1997 vedtog Rådet en resolution om forebyggelse og bekæmpelse af fodboldvandalisme gennem erfaringsudveksling, stadionforbud og mediepolitik.

    Endelig vedtog Rådet den 21. juni 1999 en resolution vedrørende en håndbog for det internationale politisamarbejde og foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af vold og uroligheder i forbindelse med internationale fodboldkampe.

    Det belgiske formandskab har nu fremsat et forslag til Rådets afgørelse om sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe med international dimension.

    Forslaget har til formål at styrke det politimæssige samarbejde for derved at tage højde for den øgede internationalisering af fodboldbegivenheder som følge af forskellige internationale og europæiske konkurrencer og som følge af fodboldtilhængernes høje rejseaktivitet.

    Forslaget har hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) artikel 30, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2.

  3. Forslagets indhold.
  4.  

    Det følger af forslaget, at hver medlemsstat sørger for at oprette eller udpege et nationalt politifodboldinformationscenter.

    Efter forslagets artikel 1, stk. 3, udgør det nationale politifodboldinformationscenter det eneste, direkte og centrale kontaktpunkt for udveksling af relevante oplysninger og for etablering af et internationalt politisamarbejde i forbindelse med fodboldkampe med international dimension.

    Forslagets artikel 2 fremhæver, at hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det nationale politifodboldinformationscenter kan løse sine opgaver effektivt og hurtigt. Ligeledes fremhæves det, at bemandingen af politifodboldinformationscenteret skal have den nødvendige politimæssige ekspertise.

    Det nationale fodboldinformationscenters opgaver er nærmere opregnet i forslagets artikel 3. Det fremgår heraf bl.a., at centeret er ansvarligt for samordning af den politimæssige informationsudveksling i forbindelse med fodboldkampe med international dimension samt behandlingen af personoplysninger i overensstemmelse med national lovgivning vedrørende tilhængere, der udgør en sikkerhedsrisiko.

    Endvidere har det nationale fodboldinformationscenter til opgave at koordinere og/eller organisere etableringen af det internationale politisamarbejde i forbindelse med fodboldkampe med international dimension, herunder at støtte de kompetente nationale myndigheder.

    Af forslagets artikel 4, stk. 1, fremgår det, at det nationale fodboldinformationscenter sørger for den gensidige udveksling af såvel generelle oplysninger som personoplysninger i tiden før, under og efter fodboldarrangementet.

    De generelle oplysninger omfatter strategisk, operationel og taktisk information.

    Forslagets artikel 4, stk. 3, fremhæver, at udvekslingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med den relevante nationale og internationale lovgivning og sigter på at forberede og træffe passende foranstaltninger til opretholdelse af den offentlige orden i forbindelse med et fodboldarrangement. Der kan bl.a. være tale om oplysninger vedrørende enkeltpersoner, som udgør eller kan udgøre en fare for den offentlige orden, ro eller s ikkerhed.

    Efter forslagets artikel 5 foregår koordineringen af behandlingen af oplysninger via det nationale fodboldinformationscenter. Oplysningerne anvendes af centeret eller videresendes til de berørte myndigheder og politiet. Kontakten mellem politiet i de forskellige lande, der deltager i fodboldarrangementet, koordineres og organiseres om nødvendigt af det nationale fodboldinformationscenter.

    Forslagets artikel 5, stk. 2, bestemmer, at det nationale fodboldinformationscenter i den medlemsstat, der organiserer fodboldarrangementet, under hele arrangementet står i forbindelse med det nationale politi i de deltagende lande. I relevante tilfælde sker dette via den forbindelsesofficer, som det pågældende land har udpeget og stillet til rådighed. Der kan rettes henvendelse til denne forbindelsesofficer vedrørende offentlig orden, fodboldre lateret vold, almindelig kriminalitet og terrorisme.

    Forslagets artikel 5, stk. 3, bestemmer, at de nationale fodboldinformationscentre kommunikerer på en sådan måde, at oplysningernes fortrolige karakter er sikret. De udvekslede oplysninger arkiveres og kan senere anvendes af de andre berørte nationale informationscentre, hvis det nationale fodboldinformationscenter, der afgav disse oplysninger, er indforstået hermed.

    Efter forslagets artikel 6 finder kommunikationen mellem de forskellige nationale fodboldinformationscentre sted på centrenes respektive sprog med en kopi på de berørte parters fælles arbejdssprog, medmindre der er truffet andre aftaler herom mellem de berørte parter.

    Forslagets artikel 7 er en ikrafttrædelsesbestemmelse.

  5. Gældende dansk ret.
  6. Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning af sådanne, jf. retsplejelovens § 108, stk. 1. Politiet løser sine opgaver i overensstemmelse med relevante regler i dansk lovgivning m.v., herunder retsplejeloven.

    De politimæssige foranstaltninger varetages af politimesteren i den relevante politikreds.

     

    I forbindelse med afviklingen af EM- og VM-slutrunder i fodbold er der indgået særlige aftaler mellem danske og udenlandske myndigheder. Dette var bl.a. tilfældet i forbindelse med afholdelsen af europamesterskaberne i fodbold i sommeren 2000.

    Klubberne i Superligaen har hver deres selvstændige sikkerhedsorganisation, som ledes af en sikkerhedschef. De lokale sikkerhedsorganisationer løser visse sikkerhedsmæssige opgaver på stadions og har efter det oplyste et velfungerende samarbejde med de lokale politikredse.

    Dansk Boldspil Union (DBU) har etableret en uddannelse for de lokale klubbers kontrollører. Kurset omfatter bl.a. sikkerhedsspørgsmål.

    DBU afholder et årligt møde med ledelserne i ligaklubberne, de lokale sikkerhedschefer samt repræsentanter for politikredsene. På mødet drøftes bl.a. udviklingen i fodboldvold samt sikkerhedsspørgsmål. Alle ligaklubberne er organiseret i DBU.

    Københavns Politi har desuden nedsat en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter for relevante politikredse. Arbejdsgruppen mødes to gange årligt, og der er i den forbindelse mulighed for at udveksle oplysninger mellem de relevante politikredse.

  7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
  8. Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

    Det bemærkes i den forbindelse særligt, at forslaget ikke indebærer, at der nødvendigvis skal oprettes et nyt fodboldinformationscenter, idet det efter forslaget er tilstrækkeligt at udpege eksisterende organer med uændrede ressourcer til at varetage opgaven.

  9. Høring.

Forslaget til Rådets afgørelse om sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe med international dimension er sendt i høring hos Dansk Boldspil Union (DBU), Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Kulturministeriet, Landsforeningen af beski kkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Skatteministeriet, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde.