Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde retlige og indre anlig. 16/11 01 Samlenotat - indenrigs

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 135)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

5. november 2001

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 9. november - dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) samt mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 16. november 2001 – vedlægges Indenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optages på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

Indenrigsministeriet Dato: 2. november 2001

Kontor: Internationalt kontor

J. nr.: 2001/7360-445

 

 

 

 

INM0116

Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) samt mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 16. november 2001

Dagsordenspunkt 15): Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. – 15. december 2001 – opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999 *

1. Indledning *

2. Indhold *

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *

4. Europa-Parlamentet *

5. Nærhedsprincippet *

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg *

Dagsordenspunkt 16): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Tjekkiet *

1. Indledning *

2. Indhold *

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *

4. Nærhedsprincippet *

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *

6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg *

Dagsordenspunkt 17): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring, KOM (1999) 638 endelig og KOM (2000) 624 endelig *

1. Indledning *

2. Indhold *

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *

4. Europa-Parlamentet *

5. Nærhedsprincippet *

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg *

Dagsordenspunkt 18): Forslag til Rådets resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om styrkelse af samarbejdet om uddannelse på civilbeskyttelsesområdet *

1. Indledning *

2. Indhold *

3. Gældende dansk ret *

4. Høring *

5. Europa-Parlamentet *

6. Nærhedsprincippet *

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Kommunaludvalg og Folketingets Europaudvalg *

Dagsordenspunkt 19): Intensivering af samarbejdet mellem CIREFI og Europol vedrørende ulovlig indvandring og tilknyttede spørgsmål *

1. Indledning *

2. Indhold *

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *

4. Europa-Parlamentet *

5. Nærhedsprincippet *

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg *

Dagsordenspunkt 20): Henvendelse til de kinesiske myndigheder om indføjelse af en tilbagetagelsesklausul i de bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Folkerepublikken Kina vedrørende status som anerkendt rejsemål – approved destination status (ADS) *

1. Indledning *

2. Indhold *

3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *

4. Europa-Parlamentet *

5. Nærhedsprincippet *

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *

7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg *

 

Dagsordenspunkt 15): Forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. – 15. december 2001 – opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. – 16. oktober 1999

Nyt notat.

    1. Indledning

      2. På Det Europæiske Råds møde i Wien den 11. - 12. december 1998 blev det besluttet at afholde et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd under det finske formandskab med fokus på retlige og indre anliggender. Mødet fandt sted den 15. - 16. oktober 1999 i Tampere.

      I det daværende finske formandskabs konklusioner fra mødet udstikkes politiske retningslinjer for udmøntning af Amsterdam-traktatens bestemmelser på hele området for retlige og indre anliggender for etablering af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

      Som følge af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender deltager Danmark ikke i vedtagelsen af en lang række af de retsakter, der skal gennemføre målsætningerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og Tampere-konklusionerne, idet disse fremsættes med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV.

      På rådsmødet den 16. november 2001 forventes en drøftelse af status på iværksættelsen af Tampere-konklusionerne og det videre forløb. Denne drøftelse skal tjene som forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14. – 15. december 2001.

      Samtidig forventes en revideret resultattavle fra Kommissionen vedrørende en halvårlig ajourføring vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med "frihed, sikkerhed og retfærdighed" i EU for andet halvår af 2001 drøftet.

      Resultaterne fra Det Europæiske Råds møder den 21. september og 19. oktober 2001 efter begivenhederne i USA den 11. september 2001 forventes tillige at indgå i Rådets drøftelser.

    2. Indhold

Amsterdam-traktaten og Tampere-konklusionerne lægger op til gennemførelse af en lang række retsakter på området for asyl, indvandring, visum og grænsekontrol.

I forbindelse med de foreløbige drøftelser i EU-regi om status på iværksættelsen af Tampere-konklusionerne og det videre forløb er det blandt andet anført, at arbejdet trods den politiske vilje til at opnå fremskridt på dette område går langsommere, end man kunne forvente, hvilket skyldes, at visse af emnerne er teknisk komplicerede, for eksempel direktivforslaget om asylprocedurer, at der er reelle forskelle i medlemsl andenes holdning vedrørende visse forslag, for eksempel direktivforslaget om familiesammenføring, og at landene ikke synes indstillet på at ændre nationale regler.

Det er endvidere blandt andet tilkendegivet,

    • at den ramme, som udgøres af Amsterdamtraktaten, Wien-handlingsplanen og Tampere-konklusionerne, og som er udmøntet i Kommissionens resultattavle, bør forblive rettesnoren for EU’s institutioner og medlemslande i de kommende år,
    • at et tidsbegrænset, nationalt lovgivningsmoratorium vedrørende de emner, som ifølge EF-traktaten skal gøres til genstand for tilnærmelse via EU-retsakter, kunne overvejes,
    • at Rådet kunne foretage en revurdering af visse af de fastsatte tidsfrister. Det er anført, at der for eksempel kunne søges enighed om en særlig tidsplan omfattende vedtagelse af de fire direktiver, som udgør første etape af et fælles europæisk asylsystem; direktivforslagene om modtagelsesforhold, om asylprocedurer og om definitionen af asylstatus og subsidiær beskyttelse samt Dublin-forordningen,
    • at det vil være nødvendigt at supplere rammen omkring asyl og indvandring til EU, specielt med tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring, kontrol ved de ydre grænser, visumpolitikken og udsendelsespolitikken, og
    • at Kommissionens foreslåede "åbne" koordineringsmetode vedrørende indvandring bør vedtages.
    1. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

      2. Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, A rbejdsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).

      Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og Det Danske Center for Menneskerettigheder har oplyst, at det ikke har været muligt at besvare høringen inden for den givne frist.

    2. Europa-Parlamentet

      3. Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

    3. Nærhedsprincippet

      4. Drøftelserne på rådsmødet om forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Laeken har ingen relevans for nærhedsprincippet.

       

    4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

      5. Drøftelserne på rådsmødet om forberedelse af Det Europæiske Råds møde i Laeken medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

      Udmøntningen af resultaterne vil kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser i det omfang, Danmark deltager i disse med respekt af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

      Udmøntningen af resultaterne vil endvidere kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, hvilke det imidlertid ikke er muligt at skønne over, før de konkrete forslag foreligger.

    5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg

Opfølgningen på Tampere har tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 29. oktober 1999, den 2. – 3. december 1999, den 27. marts 2000,den 30. november – 1. december 2000 og den 28. – 29. maj 2001.

 

Dagsordenspunkt 16): Kollektiv evaluering: Udkast til revideret landerapport om Tjekkiet

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

    1. Indledning

      2. Rådet vedtog den 29. juni 1998 en fælles aktion om en mekanisme for kollektiv evaluering af kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender.

      Den pågældende mekanisme er nærmere beskrevet i det aktuelle notat, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. – 29. maj 1998.

      Ekspertgruppen, der er nævnt i artikel 2 i den fælles aktion, blev nedsat den 10. juli 1998. Gruppen har til opgave at forberede og ajourføre kollektive evalueringer af kandidatlandene på området for retlige og indre anliggender. Ekspertgruppen afholder jævnlige møder.

      Artikel 4 i den fælles aktion indeholder en bestemmelse, hvorefter Rådet skal orienteres om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.

      På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. maj 1999 godkendte Rådet en rapport om fremskridtene og resultaterne i forbindelse med de kollektive evalueringer.

      Der er udarbejdet landerapporter fra ekspertgruppen vedrørende samtlige kandidatlande, og disse landerapporter er taget til efterretning af Rådet. Ekspertgruppen foretager nu en revision af samtlige rapporter, og Rådet har indtil videre taget reviderede rapporter om Polen og Estland til efterretning.

      På et snarligt rådsmøde forventes Rådet at få forelagt en revideret rapport om ansøgerlandet Tjekkiet.

    2. Indhold

      3. Rapporterne indeholder information om og status på kandidatlandenes iværksættelse, anvendelse og faktiske gennemførelse af EU’s acquis på området for retlige og indre anliggender opdelt i fem hovedområder: grænsekontrol, asyl, migration, politi- og toldsamarbejdet og retligt samarbejde samt menneskerettigheder og korruption.

      Rapporten vedrørende Tjekkiet er en revideret rapport i forhold til den tidligere rapport, som Rådet godkendte den 27. marts 2000. Revisionen af rapporten er et led i den løbende vurdering af, hvor langt kandidatlandene er kommet i deres tilpasning til EU-regelsættet på området for retlige og indre anliggender.

      Af konklusionerne i rapporten fremgår blandt andet, at Tjekkiet ikke lever op til den fornødne grænsesikkerhed. For så vidt angår indvandring og asyl er lovgivningen på plads, men der er fortsat behov for tilpasning blandt andet inden for familiesammenføring, udsendelse og klageadgangen inden for asyl. Inden for politiets område er der især behov for implementering af lovgivningen, og en øget indsats overfor narkotikakriminial itet, organiseret kriminalitet, herunder særligt menneskesmugling og hvidvaskning af penge samt korruption.

    3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

      4. Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministe riet, Arbejdsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).

      Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og Det Danske Center for Menneskerettigheder har oplyst, at det ikke har været muligt at besvare høringen inden for den givne frist.

    4. Nærhedsprincippet

      5. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

    5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

      6. Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

    6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg

Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. maj 1999, den 4. oktober 1999, den 27. marts 2000, den 29. maj 2000, den 28. september 2000, den 15. – 16. marts 2001 og den 28. – 29. maj 2001.

 

Dagsordenspunkt 17): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring, KOM (1999) 638 endelig og KOM (2000) 624 endelig*

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

    1. Indledning

      2. Kommissionen har den 11. januar 2000 fremsat et forslag til Rådets direktiv om ret til familiesammenføring.

      Kommissionens direktivforslag om ret til familiesammenføring er fremsat med hjemmel i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, nr. 3, litra a. Direktivet skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages med enstemmighed efter høring i Europa-Parlamentet.

      Forslaget blev forud for den officielle fremsættelse præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 2. december 1999.

      Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

      Sagen forventes drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. november 2001 med henblik på afklaring af enkelte af de udestående spørgsmål. Formandskabet har endnu ikke tilkendegivet, hvilke spørgsmål der ønskes drøftet på rådsmødet.

    2. Indhold

      3. Formålet med direktivforslaget om familiesammenføring er at etablere en ret til familiesammenføring for de tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område, samt for de unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri bevægelighed. Målet er, at retten til familiesammenføring kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstater.

      Forslaget indeholder en fastlæggelse af, hvilke referencepersoner der kan opnå familiesammenføring, samt en angivelse af, hvilke familiemedlemmer der kan familiesammenføres.

      Endvidere indeholder forslaget en opregning af de betingelser, der kan stilles for meddelelse af tilladelse til familiesammenføring. Medlemsstaterne kan således som udgangspunkt bl.a. stille krav om, at referencepersonen råder over en passende bolig, en sygeforsikring samt stabile og tilstrækkelige midler. Herudover kan medlemsstaterne som udgangspunkt kræve, at referencepersonen har haft lovligt ophold i medlemsstaten i en periode på op til to å r, inden der kan meddeles familiesammenføring.

      Endvidere indeholder direktivforslaget bestemmelser om procedurerne for indgivelse og behandling af en ansøgning om familiesammenføring, bestemmelser om medlemsstaternes adgang til at meddele afslag på ansøgningen eller inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis det konstateres, at tilladelsen er opnået gennem falske eller misvisende oplysninger, gennem forfalskning af dokumenter, svig, ved anvendelse af andre ulovlige midler, proformaægteskab, proformasamliv eller proformaadoption. Forslaget indeholder desuden bestemmelser om retsmidler i forbindelse med afslag på ansøgningen eller inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse.

      Efter forslaget skal familiesammenførte ægtefæller, samlevere og børn, der er blevet myndige, senest efter fire års ophold, hvis den familiemæssige tilknytning stadig eksisterer, meddeles en selvstændig opholdstilladelse, således at de ikke længere er afhængige af referencepersonens opholdstilladelse.

      Efter direktivforslaget skal de familiesammenførte familiemedlemmer have samme rettigheder som referencepersonen for så vidt angår retten til undervisning, lønnet beskæftigelse, selvstændig erhvervsvirksomhed, erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse og videre- og efteruddannelse.

    3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

      4. Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministe riet, Arbejdsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).

      Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og Det Danske Center for Menneskerettigheder har oplyst, at det ikke har været muligt at besvare høringen inden for den givne frist.

      Udvalgets medlemmer er endvidere skriftligt blevet hørt over forslaget. Høringssvarene blev i forbindelse med fremsendelsen af grundnotatet om direktivforslaget fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 3. april 2000.

    4. Europa-Parlamentet

      5. Europa-Parlamentet fremlagde den 6. september 2000 sin udtalelse om Kommissionens direktivforslag.

      Europa-Parlamentet støtter den generelle fremgangsmåde og hovedlinjerne i Kommissionens forslag, især indførelsen af en ret til familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der allerede har ophold i medlemsstaterne. Europa-Parlamentet vedtog 17 ændringsforslag.

      Kommissionen udarbejdede på baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse et revideret forslag om ret til familiesammenføring, hvori Kommissionen har accepteret de fleste af Europa-Parlamentets ændringsforslag helt eller delvist, i visse tilfælde med forbehold af ændringer i ordlyden.

      Det væsentligste ændringsforslag, Europa-Parlamentet har vedtaget, og som Kommissionen har taget højde for i sit reviderede forslag, sigter på en begrænsning af anvendelsesområdet, idet Europa-Parlamentet finder, at personer, der nyder subsidiær beskyttelse, bør udelukkes fra anvendelsesområdet. Europa-Parlamentet opfordrede samtidig til, at der hurtigt vedtages et forslag om modtagelse af disse personer og deres ophold.

    5. Nærhedsprincippet

      6. Forslaget findes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed indebærer, at der skal vedtages fælles regler vedrørende indvandringspolitikken.

      Det specifikke formål med Kommissionens forslag er at indføre en ret til familiesammenføring, som kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstaterne, idet reglerne for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgeres familiemedlemmer på nuværende tidspunkt varierer fra den ene medlemsstat til den anden.

      Fastsættelsen af fælles kriterier vil kunne begrænse risikoen for, at tredjelandsstatsborgere udelukkende vælger bestemmelsesland afhængigt af, hvor de gunstigste betingelser findes, og de fælles kriterier må således kunne begrænse bevægeligheden af personer mellem medlemsstaterne.

      Det fremgår af direktivforslaget, at forslaget fastsætter en række rammeprincipper, mens det overlades til medlemsstaterne at vælge den form og de midler, der er mest hensigtsmæssige, når principperne skal gennemføres inden for de nationale retlige rammer og i den nationale kontekst.

    6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

      7. Hvis forslaget vedtages, vil direktivet som følge af Danmarks forbehold for samarbejdet om asyl og indvandring i søjle 1 ikke være bindende for Danmark.

      Såfremt Danmark ved en parallel mellemstatslig aftale skulle beslutte at tilslutte sig direktivforslaget, vil gennemførelsen af parallelaftalen i dansk ret nødvendiggøre ændringer i udlændingeloven m.v.

      En eventuel parallel mellemstatslig aftale og gennemførelsen heraf i dansk ret vil endvidere medføre visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.

    7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg

Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 2. december 1999, den 29. maj 2000, den 28. – 29. maj 2001 og den 27. – 28. september 2001.

Herudover er Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg den 3. april 2000 tilsendt et grundnotat om direktivforslaget.

Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg har endvidere den 24. april 2001 modtaget besvarelse af spørgsmål nr. 143 stillet af Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2001.

 

Dagsordenspunkt 18): Forslag til Rådets resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om styrkelse af samarbejdet om uddannelse på civilbeskyttelsesområdet

Nyt notat.

    1. Indledning

      2. Det belgiske formandskab fremsendte den 30. august 2001 et forslag til resolution om styrkelse af samarbejdet om uddannelse på civilbeskyttelsesområdet. Rådets arbejdsgruppe vedrørende civilbeskyttelse opnåede på sit møde den 3. oktober 2001 enighed om udformningen af forslaget.

      Forslaget henviser ikke til traktaten. Det bemærkes, at samarbejde vedrørende civilbeskyttelse henhører under Fællesskabets kompetence, jf. art. 3, litra u i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

      I forslaget henvises til resolutionen af 31. oktober 1994 om styrkelse af EF-samarbejdet inden for civilbeskyttelse, hvor der er udtrykt et ønske om, at der skal udvikles et samarbejde mellem skoler og nationale uddannelsescentre, der er aktive inden for civilbeskyttelse.

      Endvidere henvises i forslaget til resolutionen af 26. februar 2001 om styrkelse af Den Europæiske Unions kapacitet inden for civilbeskyttelse, hvor det er anført, at et sådant samarbejde bør udvikles i et hurtigere tempo.

      I forslaget anføres, at Rådets beslutning af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejdet om indsatser på civilbeskyttelsesområdet forventes at udgøre en ramme, der kan lette oprettelsen af et netværk af skoler og uddannelsescentre.

      Forslaget forventes vedtaget uden drøftelse på et kommende rådsmøde.

    2. Indhold

      3. Formålet med forslaget er at styrke samarbejdet om uddannelse på civilbeskyttelsesområdet.

      I forslaget anføres, at det af effektivitetshensyn er ønskeligt at forbedre samspillet mellem udannelsesprogrammerne og kurserne for de personer, som har med udførelsen af redningstjenesternes indsats at gøre, således at der kan udarbejdes fælles programmer.

      Kommissionen opfordres til at indlede et treårigt pilotprojekt med henblik på at oprette et netværk af eksisterende skoler og uddannelsescentre inden for civilbeskyttelse i medlemsstaterne, hvor der navnlig tages udgangspunkt i erfaringerne, der har fundet sted i forbindelse med EF-handlingsprogrammet for civilbeskyttelse for 1998-1999 og det nugældende EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse for 2000-2004.

      Kommissionen opfordres til at overveje muligheden af finansiel støtte til dette initiativ med udgangspunkt i den finansielle støtte til uddannelsesaktiviteter, der er fastsat i Rådets beslutning af 9. december 1999 om indførelse af et EF-handlingsprogram for civilbeskyttelse for perioden 1. januar 2000 – 31. december 2004 eller i Rådets beslutning af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde dsatser på civilbeskyttelsesområdet.

      Kommissionen opfordres til at inddrage kandidatlandene i arbejdet.

      Kommissionen opfordres til, når pilotfasen udløber og på baggrund af de resultater, der er opnået, at overveje ethvert initiativ, der har til formål at etablere et langsigtet samarbejde om uddannelse inden for civilbeskyttelse. For eksempel gennem oprettelsen af et europæisk akademi for civilbeskyttelse, der vil institutionalisere ovennævnte netværk.

    3. Gældende dansk ret

      4. Med hjemmel i beredskabsloven er der i bekendtgørelse nr. 41 af 21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet fastsat regler om uddannelse af personel i det statslige regionale og i det kommunale redningsberedskab.

    4. Høring

      5. Forslaget har været i høring hos: Beredskabsstyrelsen, Beredskabs-Forbundet, Beredskab Storkøbenhavn, Dansk Brandteknisk Institut, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Førstehjælpsråd, Dansk Røde Kors, Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, Falck Redningskorps A/S, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Brandvæsen, Politidirektøren i København og Rigspolitichefen, der alle har udtalt sig positivt om forslaget.

    5. Europa-Parlamentet

      6. Forslaget har ikke været i høring hos Europa-Parlamentet. Årsagen hertil er, at forslaget gennemfører intentioner i EF-handlingsprogrammet for civilbeskyttelse og Rådets beslutning om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet, der har været i høring hos Europa-Parlamentet.

    6. Nærhedsprincippet
      7.

      Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har således til formål at styrke og effektivisere EU’s og medlemsstaternes uddannelsesniveau med hensyn til civilbeskyttelse, hvilket bedst sikres ved samarbejde på fællesskabsplan.

    7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

      8. Forslaget kræver ikke lovændring. Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

       

    8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Kommunaludvalg og Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kommunaludvalg.


 

 

Dagsordenspunkt 19): Intensivering af samarbejdet mellem CIREFI og Europol vedrørende ulovlig indvandring og tilknyttede spørgsmål

Nyt notat

    1. Indledning

      2. I 1992 besluttede ministrene med ansvar for indvandring at oprette og fastsætte retningslinier for et oplysnings-, analyse- og udvekslingscenter vedrørende indvandring og grænsepassage (CIREFI).

      Både Europols og CIREFI’s opgaver omfatter spørgsmål i forbindelse med bekæmpelse af ulovlig indvandring.

      Mellem CIREFI og Europol sker der allerede et vist samarbejde på området for ulovlig indvandring og beslægtede emner, og der foreligger således allerede visse retningslinier herfor.

      Med henblik på at fremme dette pragmatiske samarbejde er det fundet hensigtsmæssigt at supplere de nuværende retningslinier med yderligere praktiske tiltag.

      Disse praktiske tiltag skal sikre Europols aktive deltagelse i CIREFI’s møder med henblik på udveksling af oplysninger og CIREFI’s deltagelse i Europols årlige møde for strategiske eksperter vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring. Endvidere skal udvekslingen af generelle oplysninger mellem CIREFI og Europol styrkes.

      I udkastet til supplerende retningslinier for samarbejdet mellem CIREFI og Europol henvises der ikke til hjemmelsbestemmelser i traktaterne.

      Danmark deltager i CIREFI’s arbejde og i udvekslingen af generelle informationer om blandt andet ulovlig indvandring.

      De supplerende retningslinier vedrørende samarbejdet mellem CIREFI og Europol forelægges Rådet til godkendelse som et a-punkt på et snarligt rådsmøde, formentlig på et møde i Rådet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 16. november 2001.

    2. Indhold

      3. Siden Europol påbegyndte sine aktiviteter den 1. oktober 1998, er en repræsentant for Europol jævnligt blevet inviteret til at deltage i møder i CIREFI.

      Allerede under det finske formandskab i andet halvår af 1999 blev der fastlagt retningslinier for et intensiveret samarbejde mellem CIREFI og Europol på området for ulovlig indvandring og lignende emner.

      Med henblik på at fremme dette pragmatiske samarbejde er det fundet hensigtsmæssigt at supplere de i 1999 udformede retningslinier med yderligere praktiske tiltag.

      Disse praktiske tiltag skal sikre Europols aktive deltagelse i CIREFI’s møder vedrørende udveksling af oplysninger og CIREFI’s deltagelse i Europols årlige møde for strategiske eksperter vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring. Endvidere skal udvekslingen af informationer mellem CIREFI og Europol styrkes, herunder gennem udveksling af situations- og årsrapporter om ulovlig indvandring, udveksling af strategisk information i ha inddragelse af Europol i informationsudvekslingen i "early warning system" (EWS).

    3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

      4. Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, Arbejdsministeriet, Soc ialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).

      Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og Det Danske Center for Menneskerettigheder har oplyst, at det ikke har været muligt at besvare høringen inden for den givne frist.

    4. Europa-Parlamentet

      5. Europa Parlamentet skal ikke høres.

    5. Nærhedsprincippet

      6. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

    6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

      7. De supplerende retningslinier skønnes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

    7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg.

 

Dagsordenspunkt 20): Henvendelse til de kinesiske myndigheder om indføjelse af en tilbagetagelsesklausul i de bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Folkerepublikken Kina vedrørende status som anerkendt rejsemål – approved destination status (ADS)

Nyt notat

    1. Indledning

      2. Flere medlemsstater forhandler for tiden med Folkerepublikken Kina om indgåelse af bilaterale aftaler med henblik på opnåelse af status som anerkendt rejsemål (ADS-status).

      Medlemsstaterne har på denne baggrund drøftet spørgsmålet om muligheden for at indføje en ensartet tilbagetagelsesklausul i de bilaterale aftaler vedrørende ADS-status, således at de enkelte medlemslande ikke indgår forskellige aftaler med Kina herom.

      Medlemsstaterne er herefter blevet enige om at rette en fælles henvendelse til de kinesiske myndigheder med henblik på at sikre indføjelsen af en enslydende tilbagetagelsesklausul i de bilaterale aftaler mellem de enkelte medlemsstater og Folkerepublikken Kina vedrørende ADS-status.

      Der lægges op til, at Rådet som et a-punkt på et snarligt rådsmøde godkender, at formandskabet på medlemsstaternes vegne retter en sådan henvendelse til de kinesiske myndigheder.

      Det Blandede Udvalg med Norge og Island vil blive orienteret herom.

    2. Indhold

      3. En Approved Destination Status aftale, i det følgende benævnt ADS-aftale, er en aftale, hvorefter Folkerepublikken Kina godkender et land som turistdestination, således at visse udvalgte kinesiske statsborgere kan få tilladelse til at udrejse fra Kina med henblik på at indrejse gruppevis på turistvisum i den stat, der har indgået aftalen med Kina. Personerne i gruppen screenes og godkende s efter nøjere fastlagte kriterier af de kinesiske rejsebureauer, der er autoriseret til at deltage i aftalen, hvorefter der foretages en efterfølgende godkendelse hos den europæiske aftalepartners visummyndigheder.

      Det er fra medlemslandenes side fundet hensigtsmæssigt, at medlemslandenes bilaterale ADS-aftaler med Kina indeholder en entydig tilbagetagelsesklausul, der forpligter Kina til at tage egne statsborgere tilbage, der har deltaget i en turistrejse på grundlag af aftalen, når disse ikke længere opfylder betingelserne for indrejse eller ophold på Schengen-området, uden at der derved fra kinesisk side kan stilles formalitetskrav eller k rav om bevis for identitet.

      Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt, at der foretages en fælles henvendelse til de kinesiske myndigheder vedrørende indholdet af en enslydende tilbagetagelsesklausul, der ønskes indføjet i de kommende bilaterale ADS-aftaler, som Folkerepublikken Kina måtte indgå med de enkelte EU-medlemsstater samt Norge og Island.

    3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

      4. Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS), der er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, By- og Boligministeriet, A rbejdsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Indenrigsministeriet (formand).

      Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og Det Danske Center for Menneskerettigheder har oplyst, at det ikke har været muligt at besvare høringen inden for den givne frist.

    4. Europa-Parlamentet

      5. Europa-Parlamentet skal ikke høres.

    5. Nærhedsprincippet

      6. En fælles henvendelse til de kinesiske myndigheder sikrer indsættelsen af en enslydende og effektiv tilbagetagelsesklausul i de ADS-aftaler, medlemsstaterne måtte indgå med Folkerepublikken Kina.

    6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

      7. Henvendelsen skønnes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

    7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Rets- og Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg.