Rådsmøde økonomi- og finansministre 6/11 01 tillæg til samlenotat bilag
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 121)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
30. oktober 2001 |
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 6. november 2001 – vedlægges Økonomiministeriets supplerende og reviderede notat vedrørende dagsordenspunkterne 3, 4, 5 og 7.
29. oktober 2001
Eksp. nr. 00143866
NTI/
Supplerende og revideret aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2001 vedr. ECOFIN den 6. november 2001
- Drøftelse af rapport fra EPC om metoder til evaluering af budgetpolitik og variation i produktionen (output gaps) (revideret notat, s. 2-3)
- Kommissionens meddelelse om handlingsplan for risikovillig kapital (revideret notat, s. 4-5)
- Rapport om ØMU-statistik (nyt notat, s. 6-7)
- Meddelelse vedrørende selskabsbeskatning (revideret notat, s. 8-9)
- Irland: Opfølgning på henstillingen fra den 12. februar 2001 (nyt notat, følger)
- Beskatning af audiovisuelle- og musikprodukter (nyt notat, følger)
29. oktober 2001
Eksp. nr. 00143589
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. november vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 6. november 2001
Dagsordenspunkt 3: Drøftelse af rapport fra EPC om metoder til evaluering af budgetpolitik og variation i produktionen (output gaps)
Revideret aktuelt notat (revidering er markeret med kursiv)
Baggrund
En arbejdsgruppe under EPC har gennemgået og vurderet forskellige metoder til estimation af forskellen mellem faktisk og mulig produktion. Mulig eller potentiel produktion/BNP defineres som den produktion økonomien kan bære uden, at der sker en vækst i inflationsraten. Output gap’et er forskellen mellem denne potentielle produktion og den faktiske produktion i økonomien.
Output gap’et benyttes blandt andet som input i forbindelse med evalueringen af medlemslandenes finanspolitikker i forhold til stabilitets- og vækstpagten. De offentlige budgetter påvirkes af størrelsen af BNP, f.eks. påvirkes skatteindtægterne positivt og dagpengeudbetalinger negativt af en øget BNP vækst. Dermed kan en del af underskuddet på de offentlige finanser tilskrives økonomiens position i konjunkturcyklen. For bedre ne vurdere den finanspolitiske situation søger man derfor at rense budgettet for konjunkturpåvirkningen.
Gruppens resultater og konklusioner er samlet i en rapport, som fremlægges på ECOFIN mødet den 6. november 2001.
Indhold
Rapporten beskriver to metoder til at opgøre output gap. Den ene, anvendes p.t. af Kommissionen, og er rent statistisk baseret (HP-filtrering), og den anden har en mere økonomisk tilgangsvinkel og benyttes bl.a. af OECD (Produktionsfunktionsmetoden).
I forbindelse med gruppens arbejde har Kommissionen udviklet en metode til beregning af output gap’et som ligger tæt op ad den benyttet i OECD. Ved afprøvningen af denne metode blev Kommissionens nationale eksperter taget med på råd i forbindelse med fastlæggelse af landespecifikke forhold, hvilket var et nyt tiltag.
Den nuværende metode og den nyudviklede metode giver for mange medlemslande ganske ens resultater. Metoden blev desuden afprøvet med hensyn til en teknisk mellemfristet fremskrivning, hvilket gav genkendelige resultater for de fleste lande men også ganske store afvigelser for enkelte lande.
Rapporten bekræfter, at de konjunkturrensede budgetter og den årlige ændring i disse er brugbare men noget usikre indikatorer for den finanspolitiske situation. Gruppens medlemmer var enige om, at der ved vurderingen af den finanspolitiske situation er det anbefalelsesværdigt at supplere de konjunkturrensede saldi med ekstra information.
Konkluderende anbefaler rapporten, at vurderingen af de kommende stabilitets- og konvergensprogrammer forsat baseres på den nuværende metode. Først når den nye metode yderligere er blevet forbedret og afprøvet vil man søge at benytte den i vurderingen af stabilitets- konvergensprogrammerne.
Den nye metode åbner muligheder for de enkelte lande at bidrage med information om og generelt diskutere de bagvedliggende antagelser i beregningen, som Kommissionens nationale eksperter gjorde det ved den første afprøvning af metoden. Det anbefales fra gruppens side, at der opstilles en code of conduct omkring denne proces, som helt klart definerer hvornår og hvad de enkelte landes eksperter kan påvirke i processen. Specielt skal eksperterne kun ne bidrage med kommentarer og forslag til antagelserne, men de skal ikke kunne ændre på de endelige estimater.
Til sidst nævnes det, at Kommissionen skal distribuere metodens beregningsmoduler og de bagvedliggende data til alle medlemslande.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af rapporten.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Rapporten kan bidrage til evalueringen af medlemslandenes finanspolitiske linje i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten, som indenfor rammerne af traktaten er de enkelte landes eget ansvar.
Forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
29. oktober 2001
Eksp. nr. 00143692
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2001 vedr. ECOFIN den 6. november 2001.
Dagsordenspunkt 4: Kommissionens meddelelse om handlingsplan for risikovillig kapital
Revideret notat (revideringer er markeret med kursiv)
Baggrund
På Det Europæiske Råds møde i Cardiff juni 1998 fremsatte Kommissionen en handlingsplan for risikovillig kapital, Risk Capital Action Plan. Handlingsplanen rummer initiativer til fremme af iværksættere i EU-landene samt integration af de europæiske markeder for risikovillig kapital. Planen skal efter målsætningen være fuldt implementeret i de nationale lovgivninger i 2003.
Indhold
Kommissionens meddelelse med en ny fremskridtsrapport skildrer udviklingen på de europæiske venturekapitalmarkeder i løbet af det seneste år og indeholder en analyse af barrierne for venturekapital.
EU's ventureinvesteringer er steget med 96 pct. fra 1999 til 2000 og er siden handlingsplanens vedtagelse i 1998 tredoblet. Væksten har været særlig stærk for kapital indsat i de tidlige faser (seed- og start-up-kapital). Disse områder, der hidtil har vokset svagest, har fra 1999 til 2000 udvist en vækst på på 115 pct.
De fleste ventureinvesteringer afhændes ved en aktieintroduktion. Aktiemarkederne for højvækstvirksomheder udartede i løbet af andet halvår af 2000 til skade for ventureselskabernes exit-muligheder.
Trods den massive vækst har de europæiske ventureinvesteringer igen i år ikke kunnet følge med den amerikanske udvikling. De amerikanske ventureinvesteringer var i 1998 dobbelt så store som de europæiske, tredobbelte i 1999 og firdobbelte i 2000.
Der foreslås større fokus på efterspørgselssiden. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkeligt med entreprenører i EU til at sikre et tilstrækkeligt flow af innovative højkvalitetsprojekter. Der foreslås derfor i højere grad at målrette indsatsen mod forskning og udvikling.
Der eksisterer også fortsat nationale barrierer for etableringen af et sammenhængende indre EU-marked for risikokapital, herunder forskelle i beskatningen i de enkelte medlemslande. Kommissionen har indledt en undersøgelse af fiskale incitamenter med henblik på at opmuntre af forskning og udvikling.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Handlingsplanen sigter både på, at medlemslandene kan benchmarke sig mod hinanden og på at fremme et fælles europæisk marked for risikokapital.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.
29. oktober 2001
Eksp. nr. 00143828
Aktuelt notat til brug for møde i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2001 vedr. ECOFIN den 6. november 2001
Dagsordenspunkt: ØMU-statistik
Nyt notat
Baggrund og indhold
ECOFIN-rådet godkendte den 18. januar 1999 en rapport om informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase, som en arbejdsgruppe under Den Økonomiske og Finansielle Komité, EFC, havde udarbejdet. Rapporten indeholdt en række anbefalinger til udformning af statistikker, der er værdifulde for et velfungerende indre marked og ØMU.
EFC fremlagde den anden fremskridtsrapport til mødet i ECOFIN-rådet den 5. juni 2000 om gennemførelsen af disse anbefalinger. På baggrund af rapportens vurdering besluttede ECOFIN-rådet at anmode landene om en status for deres fremskridt og planer på hvert af de statistikområder, som er nævnt i fremskridtsrapporten. Fra dansk side er der fremsendt en handlingsplan, der redegør for, hvorledes man konkret vil imødekomme anbefal ingerne for så vidt angår Danmark.
I forlængelse heraf blev der udarbejdet en handlingsplan, som afdækker de mest påtrængende behov for fremskridt i de enkelte landes statistikker. Handlingsplanen godkendtes af ECOFIN-rådet den 29. september 2000.
Handlingsplanen viste, at ingen EU-lande fuldt ud lever op til anbefalingerne i udkastet til handlingsplanen. Der var primært behov for forbedringer i form af, at nogle af de eksisterende statistikker udarbejdedes hurtigere end hidtil. For Danmark drejede det sig om kvartalsvise nationalregnskabstal, arbejdsmarkedsdata og hovedtal for udenrigshandelsstatistikken. Endvidere var der en række statistikker, som ikke udarbejdedes af alle lande, eller hvor der var behov for fæ lles retningslinier.
EFC fremlægger nu den fjerde fremskridts-rapport til mødet i ECOFIN-rådet den 6. november 2001. Rapporten fokuserer på gennemførelsen af den godkendte handlingsplan og på behovet for yderligere forbedringer. Der er tale om forbedringer, som er omfattet af den oprindelige rapport fra den Økonomiske og Finansielle Komite.
Endvidere nævnes behovet for en hurtig tilpasning af landenes indsamling af betalingsbalanceoplysninger i lyset af forslaget til en forordning om betalinger mellem landene i euro. Bankernes indberetningsforpligtelse for disse betalinger vil i givet fald blive radikalt reduceret, men indebærer samtidig behov for etablering af ny og meget omkostningskrævende indsamling af oplysninger.
En del af handlingsplanens punkter er nu opfyldt, og der noteres fremskridt på de fleste områder. Rapporten nævner dog en række lande, som må gøre en større indsats for at leve op til handlingsplanens målsætninger. Danmark er ikke nævnt blandt disse lande.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
De landespecifikke krav i den godkendte handlingsplan fra 29. september 1999 kan for så vidt angår Danmark efterkommes inden for de givne danske budgetrammer. En fuld efterlevelse af anbefalingerne fra EFC ville stille større ressourcekrav i Danmarks Statistik.
Ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende sagen forud for ECOFIN-rådsmøderne den 18. januar 1999, 12. juli 1999, 5. juni 2000, 29. september 2000 og 19. januar 2001 til orientering.
19. november 2001 J. nr. 10 01-622-45
10. kontor
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2001 vedr. ECOFIN den 6. november 2001
Dagsordenspunkt 7: Kommissionens meddelelse om selskabsbeskatning
Revideret notat (revideringer er markeret med kursiv)
1. Baggrund og indhold
Kommissionen vil den 6. november 2001 præsentere en meddelelse om selskabsbeskatning. Meddelelsen har ikke konkrete forslag, men indeholder Kommissionens idéer til initiativer på kort og mellemlangt sigt samt mere ambitiøse overvejelser på langt sigt.
Baggrunden for Kommissionens meddelelse er ECOFIN’s anmodning fra 1999 til Kommissionen om at undersøge EU-landenes selskabsbeskatning. Undersøgelsen skulle analyse forskelle i det faktiske selskabsbeskatningsniveau i EU-landene, ligesom den skulle identificere de vigtigste skatteregler, som hæmmer selskabernes økonomiske aktivitet på tværs af landegrænserne i det indre marked.
På kort sigt vil Kommissionen foreslå nogle ændringer af moder/datterselskabsdirektivet og fusionsskattedirektivet. Formålet er blandt andet at undgå dobbeltbeskatning af udbyttebetalinger fra et datterselskab i et EU-land til moderselskab i et andet EU-land samt at fjerne skattemæssige hindringer for selskabsfusioner mv. over landegrænserne.
Kommissionen mener, at de gældende direktiver har for lille et anvendelsesområde, og EU-landene har ikke gennemført direktiverne på en ensartet måde, hvilket nedsætter deres effektivitet.
Kommissionen lægger også op til, at den og EU-landene skal drøfte mulighederne for fælles regler, hvorefter et selskab i et EU-land kan få fradrag ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst for underskud i filialer og datterselskaber i andre EU-lande. Begrundelsen er, at flere EU-lande har væsentlige begrænsninger i adgangen til, at selskaber i de pågældende lande kan få fradrag for underskud ved virksomhed gennem en filial eller et datterselskab i andre lande. Dette kan medføre økonomisk dobbeltbeskatning.
Kommissionen vil endvidere foreslå et forbedret samarbejde om beskatning ved transaktioner mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen vil f.eks. foreslå at ændre den nuværende voldgiftskonvention til et direktiv. Formålet er at forhindre dobbeltbeskatning som følge af uenighed mellem skattemyndighederne om korrekt fastsættelse af afregningspriserne ved intern samhandel mellem forbundne selskaber i de to lande, fordi det ene l ands myndigheder forhøjer den skattepligtige fortjeneste for selskabet i dette land, uden at myndighederne i det andet land vil foretage en tilsvarende nedsættelse af den skattepligtige fortjeneste for selskabet i det andet land.
Kommissionen vil i de kommende år indkalde til tekniske møder om disse initiativer, inden den fremsætter konkrete forslag.
Kommissionen overvejer muligheden for på langt sigt at indføre en samlet (konsolideret) skattebase for selskabers aktiviteter i hele EU. Det vil indebære fælles regler for, hvorledes EU-landene opgør den skattepligtige indkomst for et selskab, og regler for hvorledes den skattepligtige indkomst fordeles mellem de EU-lande, hvor selskabet har aktivitet. EU-landene skal derimod kunne fastsætte satsen for deres selskabsskat.
Det medfører, at er selskab fra et EU-land, som har aktiviteter i flere EU-lande, kan opgøre en samlet skattepligtig indkomst for hele denne virksomhed, og denne indkomst skal så fordeles mellem de EU-lande, hvor selskabet har aktivitet. Kommissionen siger ikke, hvorledes denne fordeling skal ske. Hvert land kan så selv bestemme, med hvilken skattesats denne del af indkomsten skal beskattes.
2. Europaparlamentets holdning
Europaparlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
3. Høring
Der er ikke sket høring i sagen.
4. Nærheds- og proportionalitet
Der er ikke oplysninger, om Kommissionen har taget stilling hertil.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle virkninger
Der er ikke tale om konkrete forslag, som medfører ændringer af dansk lovgivning og dermed statsfinansielle virkninger.
6. Samfundsøkonomiske virkninger
Der er ikke tale om konkrete forslag, som har samfundsøkonomiske virkninger.
7. Tidligere forelæggelse
Den ny meddelelse er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens meddelelse af 23. maj 2001 om "Skattepolitik i EU – prioriteringen for de kommende år" blev forelagt udvalget den 6. juli 2001.