Grundnotat om grønbog om virksomheders sociale ansvar
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 101)
arbejds- og
socialministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Socialministeriets grundnotat vedrørende Kommissionens Grønbog om: Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar.
Socialministeriet
22. oktober 2001
Grundnotat til
Folketingets Europa-udvalg
Kommissionens Grønbog om: Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar
Det er ikke blot i Danmark, at spørgsmålet om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) i løbet af de seneste 5-10 år har erobret en fremtrædende plads i erhvervslivet, i politikudvikling og i den offentlige debat. Det er også sket i en række andre europæiske lande.
Internationale organisationer som FN, Verdensbanken, ILO og OECD har igennem nogen tid udviklet særlige programmer og organiseringer på feltet, mens EU-kommissionen ikke hidtil har viet området nogen større, officiel opmærksomhed.
Anledningen til Kommissionens beslutning om at udarbejde en Grønbog var en henvendelse fra 19 europæiske toperhvervsledere til formanden for det portugisiske EU-formandskab, Premierminister António Guterres og hans kolleger i EU, i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000. Henvendelsen var bl.a. underskrevet af 4 danske erhvervsledere: Mads Øvlisen, Palle Simonsen, Lars Kolind og Lars Nørby Johansen. Henvendelsen fremhævede erhvervslivets muligheder for at bidrage til social bæredygtighed og fremdrift i Europa, og stillede 12 forslag til handling ("For an Entrepreneurial and Inclusive Europe – 12 Proposals for Action"). Henvendelsen var organiseret af det europæiske virksomhedsnetværk EBNSC (i dag CSR Europe) og The Copenhagen Centre, der blev oprettet af den danske regering i 1998.
Med støtte fra bl.a. Statsministeren og António Guterres indarbejdede stats- og regeringscheferne på den baggrund en appel i topmødets konklusioner til det europæiske erhvervsliv om at udvise et socialt ansvar.
Kommissionens beslutning om at udarbejde en Grønbog om virksomhedernes sociale ansvar skal ses på denne baggrund. Grønbogen forventes i øvrigt fulgt op af et egentligt kommunike (Hvidbog) under det danske EU-formandskab i 2002.
Grønbogen har foreløbig vakt en betydelig interesse blandt regeringer, organisationer og virksomheder, og er umiddelbart blevet positivt modtaget som et vigtigt signal fra Kommissionen. Ifølge sagens natur udtrykker den ikke direkte prioriteringer eller retningslinier på området, men er i alt væsentligt en beskrivelse og gennemgang af baggrunden for udviklingen og de områder, hvor virksomhedernes sociale ansvar udfolder sig i medlemslandene.
I Grønbogen udtrykkes fra starten begrebets store bredde og mangfoldighed, ligesom frivillighedsprincippet og virksomhedernes egeninteresse understreges. Det er værd at bemærke, at der lægges vægt på at se VSA som en integreret og kommercielt gavnlig del af virksomhedernes forretningsstrategi.
Der henvises til den politiske sammenhæng, navnlig VSA’s positive betydning for Lissabon-målsætningerne om et konkurrencedygtigt, dynamisk og socialt sammenhængende Europa. Nødvendigheden af partnerskaber mellem virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, det offentlige, NGO’er m.fl. fremhæves, og det understreges, at selvom det sociale ansvar udfolder sig i et stort antal virksomheder, er der behov for at støtte en yderligere ud e mindst i de små og mellemstore virksomheder, der har særligt behov for denne støtte.
Iflg. Grønbogen vil en EU-strategis vigtigste bidrag være at supplere eksisterende aktiviteter og give dem øget værdi ved at:
- etablere en overordnet EU-ramme, der sigter mod at fremme kvaliteten og sammenhængen i metoderne for udøvelse af socialt ansvar gennem udvikling af brede principper, metoder og værktøjer og fremme af god praksis og nyskabende ideer,
- støtte metoder baseret på god praksis for omkostningseffektiv evaluering og uafhængig kontrol af virksomhedernes udøvelse af deres sociale ansvar for således at sikre effektivitet og troværdighed.
I Grønbogens afsnit 2 opdeles VSA i hhv. det interne og det eksterne sociale ansvar.
Indenfor virksomheden angår socialt ansvarlig praksis iflg. Grønbogen primært de ansatte og vedrører spørgsmål som investering i menneskelig kapital, sundhed og sikkerhed og styring af forandring, mens miljøansvarlig praksis hovedsagelig vedrører forvaltning af de naturressourcer, der anvendes i produktionen. Den åbner mulighed for at styre forandringer og forene social udvikling med øget konkurrenceevne. Områd et omfatter således iflg.Grønbogen
- Personaleledelse og –udvikling (bl.a. tiltrækkelse og fastholdelse af medarbejdere samt rummelig ansættelsespraksis og uddannelse)
- Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
- Tilpasning til forandringer (omstruktureringer, lukninger, sammenlægninger osv.)
- Forvaltning af virkninger på miljøet og naturressourcer
Den eksterne dimension betyder iflg. Grønbogen, at virksomhedens sociale ansvar ikke er begrænset til selve virksomheden, men rækker ud i lokalsamfundet og involverer en lang række interessenter ud over ansatte og aktionærer: forretningspartnere og leverandører, kunder, offentlige myndigheder og lokale NGO’er, herunder miljøorganisationer. I en verden med multinationale investeringer og globale fors kæder må virksomhedernes sociale ansvar også række ud over Europas grænser. Den hurtige globalisering har fremmet drøftelserne om global styring: udviklingen i antallet af virksomheder, der frivilligt påtager sig et socialt ansvar, herunder overholdelse af menneskerettigheder og globale miljøhensyn, kan ses som et bidrag hertil.
I afsnit 3 beskrives en række områder, der opfattes som elementer i en "holistisk tilgang" til VSA:
- Socialt ansvarlig ledelse
- Socialt ansvar i rapportering og revision (sociale regnskaber, indikatorer, standarder for rapportering, kontrol/revision vedr. troværdighed mv.)
- Kvalitet på arbejdspladsen (bl.a. inddragelse af og investering i medarbejderne, "social dialog")
- Social mærkning og miljømærkning, hvor behovet for uvildig kontrol med troværdigheden samt for mere ensartede kriterier fremhæves. Mærkning har efter alt at dømme høj prioritet i Kommissionens strategiske overvejelser.
- Socialt ansvarlig investering, hvor der bl.a. tales for større konvergens mellem de kriterier, der udvikles af virksomhederne, og på den anden side de kriterier, der anvendes af finansanalytikere og såkaldte screeningsfirmaer, for at vurdere en virksomheds sociale og miljømæssige indsats. Også dette område har erfaringsmæssigt høj prioritet i Kommissionens overvejelser.
2. Gældende dansk ret.
Grønbogen er et politisk instrument og der er derfor ingen umiddelbar relation til gældende dansk ret.
3. Kommissionens høringsproces.
Høringsprocessen fokuserer på partnerskaber: Alle interessenter opfordres til at "fremsætte deres synspunkter om, hvordan der kan opbygges et partnerskab med henblik på at udvikle en ramme for fremme af virksomhedernes sociale ansvar, der tager hensyn til både erhvervslivets og interessenternes interesser". Særligt fremhæves det offentliges rolle: "Virksomhederne må arbejde sammen med de offentlige myndigheder for at finde nyskabende måder at udvikle virksomhedernes sociale ansvar på. Et sådant partnerskab kan yde et betydeligt bidrag til at nå målet om at fremme en model for virksomhedernes sociale ansvar baseret på europæiske værdier".
Der oplistes en lang række spørgsmål, som interessenterne opfordres til at forholde sig til. De omhandler:
- EU’s rolle, dvs. en stillingtagen til de to hovedelementer i en EU-strategi, jf. ovenfor.
- Virksomhederne og det sociale ansvar, herunder især hvordan VSA kan udbredes som en sund forretningsstrategi.
- Vigtige aktører og interessenter, dvs. navnlig hvordan der bedst kan etableres en struktureret dialog mellem virksomhederne og de forskellige interessenter, og hvordan EU kan fremme en sådan dialog.
- Evaluering og effektivitet, dvs. hvordan kan man bedst udvikle, evaluere og sikre effektivitet og pålidelighed i de værktøjer, der bruges til at fremme social ansvarlighed ("Codes of conduct", afrapportering, mærkning osv.).
- Foranstaltninger til støtte for VSA. Hvilke foranstaltninger? Og på hvilket niveau? Støtte til efteruddannelse og omskoling af ledere? Information og erfaringsudveksling? Socialpolitisk analyse og forskning? Analyse af de juridiske rammer?
Frist for høringssvar er 31. december 2001.
4. Høringsparter
Grønbogen vil blive sendt i høring hos følgende parter:
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Center for Ligebehandling af handicappede
Center for små handicapgrupper
Det Centrale Handicapråd
Det Sociale Råd
De Samvirkende Invalideorganisationer
EF-specialudvalget vedr. arbejdsmarked og sociale forhold
Frederiksberg Kommune
Håndværksrådet
Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde
Københavns Kommune
Nævnet for Etnisk Ligestilling
Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede
The Copenhagen Centre
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Grønbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Proportionalitets- og nærhedsprincippet.
Grønbogen indeholder ingen beskrivelse af grønbogens begrundelse i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet, hvilket heller ikke skønnes relevant.
8. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg.
Grønbogen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.