Beretning om økonomiske konsekvenser af 11. september 2001

Den Europæiske Union har efter de tragiske begivenheder den 11. september handlet hurtigt og beslutsomt både internt og internationalt. EU har vist solidaritet med USA's regering og befolkning og har understreget sin støtte til den igangværende militære aktion. Alle tretten kandidatlande var hurtigt ude med støtte til den holdning, EU havde givet udtryk for.

Kommissionen og Rådet har arbejdet intensivt med at udforme en reaktion, som udgør et samlet hele, på den diplomatiske, den økonomiske, den finansielle, den politiske og den sikkerhedsmæssige front. Der har været afholdt møder på ministerplan med USA og et topmøde med Rusland. Kommissionens formand Romano Prodi og premierminister Guy Verhofstadt har været i Washington efter Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 21. september.

EU-trojkaen har været i Pakistan, Iran, Saudi-Arabien, Egypten og Syrien som led i en samordnet indsats fra EU's side og sideløbende med medlemsstaternes egen indsats for at opbygge den internationale koalition mod terrorisme.

Europa-Parlamentet har to gange drøftet situationens udvikling og har også ved konkret handling vist sin politiske solidaritet. Det godkendte således blot to dage efter Kommissionens vedtagelse forordningsforslaget om indefrysning af midler, der indehaves af organisationer og enkeltpersoner, der er mistænkt for at støtte eller finansiere terroristvirksomhed.

Samtlige aktioner, der er iværksat, og deres omfang fremgår af den plan for EU's reaktion på begivenheder den 11. september, som Rådet (almindelige anliggender) har vedtaget. Planen er et levende dokument, som ajourføres løbende.

EU har reageret på disse begivenheder med stor beslutsomhed. Ved et tæt samarbejde og ved at udforme én sammenhængende reaktion, der omfatter en lang række foranstaltninger, har EU været med til at forme den nye internationale dagsorden. Ved at tage hånd om bekymringen hos borgerne i såvel nuværende som kommende EU-medlemsstater er EU's indsats med til at genopbygge tilliden og mindske den økonomiske uro.

Sikring af vitale infrastrukturer og forsyninger

Begivenhederne den 11. september omdefinerer det udenrigspolitiske verdensbillede og stiller EU over for nye udfordringer. Rådet (almindelige anliggender) har allerede taget fat på spørgsmålene. Der er straks blevet truffet foranstaltninger med hensyn til krisen i Afghanistan og nabolandene, også på multilateralt plan. Kommissionen har fremlagt nogle indledende elementer til bredere anlagte overvejelser om hensigtsmæssige reaktioner p&arin g; mellemlang og lang sigt for så vidt angår de eksterne forbindelser, som formandskabet har iværksat.

Dette har vidtrækkende konsekvenser for prioriteringen af indsatsen og ressourcerne på EU-plan. Følgende elementer kan nævnes:

På den baggrund fokuserer dette arbejdsdokument nu på de mulige økonomiske konsekvenser af begivenhederne, og der fremsættes nogle anbefalinger vedrørende indsatsen fremover. Det udgør en første rapport om opfølgningen på den 11. september. Kommissionen vil fortsat holde øje med situationen og fremsætte relevante anbefalinger.

Før de dramatiske begivenheder den 11. september var der i alle vigtige områder i verden en afmatning. Afmatningen skyldtes for det første stigningen i oliepriserne i 1999/2000, der satte gang i inflationen, som centralbankerne reagerede på ved at hæve rentesatserne. For det andet brast dot.com-boblen og medførte dramatiske fald i aktiekurserne. Det resulterede tilsammen i afmatningen i den internationale samhandel, der steg 13 % sidste &ari ng;r, men kun er steget 2 % i år.

Disse rystelser har meget hurtigt forplantet sig som følge af globaliseringen af de finansielle markeder og erhvervslivets internationalisering.

På trods af sunde nøgletal havde EU derfor ikke kunnet undgå afmatningen. Navnlig stigningen i oliepriserne, som euroens svaghed forværrede, og den pludselige stigning i de europæiske fødevarepriser gik ud over den disponible realindkomst og privatforbruget i EU. BNP ophørte næsten med at vokse i andet kvartal i år.

Afmatningens konsekvenser for beskæftigelsen kunne allerede mærkes i anden halvdel af 2000 i nogle medlemsstater og i varierende omfang i de forskellige økonomiske sektorer. Arbejdsløsheden holdt op med at falde i foråret 2001 og er siden begyndt at stige. Den forventes også at stige i 2002. Væksten i beskæftigelsen forventes at stagnere eller endda falde i 2001 og det meste af 2002.

Begivenhederne den 11. september og den efterfølgende politiske udvikling forstærker den usikkerhed, der i forvejen kunne spores hos markederne, virksomhederne og forbrugerne.

Angrebenes direkte skade på USA's infrastruktur er begrænset, når man tager størrelsen af USA's økonomi i betragtning. Mange mennesker mistede imidlertid livet, hvilket sammen med den igangværende militære aktion skaber en følelse af usikkerhed, ikke kun i USA, men i hele verden. Der er øget modvilje mod at tage risici, og tilliden er mindsket. De fleste observatører regner i deres prognoser for USA med en konjunkturnedgang i 6-9 måneder fra tredje kvartal i år.

Japan, der i forvejen har lidt under deflation og strukturproblemer, forventes at stagnere i en længere periode.

I EU's økonomi er der ikke nogen væsentlige ubalancer, og strukturreformer har gjort økonomien mere fleksibel. Væksten i EU forventes imidlertid nu at blive på ca. 1,5 % i år, og et midlertidigt fald i BNP kan ikke udelukkes.

Fleksibiliteten i EU's økonomi ses af, at erhvervslivets og forbrugernes tillid ganske vist er faldet drastisk, men niveauet er stadig højere end det, der er set under tidligere lavkonjunkturer.

For de finansielle markeder var der en mærkbar, men midlertidig, afbrydelse, som resulterede i mindre risikovillige investorer og potentielt mindre markedslikviditet og højere spreads. Som reaktion på begivenhederne nedsatte centralbanker overalt i verden rentesatserne, f.eks. nedsatte USA's centralbank og ECB dem med en halv procent, og USA's renteniveau nedsattes den 1. oktober til det laveste niveau siden 1962. Der er ikke desto mindre ny frygt for indtjen ingen, og lavere aktiekurser kan få stor betydning for forbrugernes købelyst.

Der har også været konsekvenser for forsikrings- og genforsikringssektoren. De samlede erstatningskrav forventes at udgøre 20-80 mia. USD. De konkrete erstatningskrav som følge af angrebene forventes generelt ikke at skabe store problemer for den pågældende sektors økonomiske situation, men virkningerne af de faldende værdipapirkurser er af større betydning. Dette forårsagede allerede problemer før den 11. septe mber (værdipapirer udgør ca. 30 % af forsikringsselskabernes investeringer).

I luftfartssektoren er passagertallet faldet med 10 % i Europa, og flykapaciteten er blevet reduceret med 5 % siden den 11. september. Det har alvorlige følger for de europæiske luftfartsselskaber, der allerede før angrebene i USA stod over for alvorlige problemer. Det faldende passagertal og den reducerede flykapacitet vil sandsynligvis kunne mærkes i andre tilknyttede sektorer, men det afhænger af afmatningens længde og den overordn ede politiske situation, hvilke virkninger det konkret vil få.

Såvel turismesektoren og turistdestinationerne forventes at blive påvirket, men med varierende effekt. Rejsearrangører og rejsebureauer, der sælger ferierejser til oversøiske destinationer, der er berørt af begivenhederne, flybilletter til fjerne destinationer og dyre storbyhoteller rammes hårdest. Det er dog vanskeligt at spå om de nøjagtige virkninger af begivenhederne, ligesom man heller ikke kan sige noget om, i hvilket omfang europæerne i 2002 hellere vil rejse inden for EU fremfor at holde ferie længere væk.

De sunde økonomiske nøgletal, der i vidt omfang skyldes indsatsen i forbindelse med Den Økonomiske og Monetære Union og indførelsen af euroen, betyder, at forudsætningerne for en bedring i 2002 er til stede.

Medlemsstaternes offentlige finanser er i en sådan tilstand, at der er plads til en vis fleksibilitet, og betalingsbalancen er for øjeblikket i ligevægt. I forhold til USA har de private husholdninger mindre gæld og større opsparing. Overinvesteringen i IKT-sektoren var mindre betydelig, hvilket betyder, at Europa i de øvrige sektorer har været mindre udsat for uroen i Internet- og IKT-sektoren. Efter faldet forventes det at blive muligt for vi rksomhederne at genopbygge deres lagre i forventning om en kommende stærkere efterspørgsel.

Endvidere har den makroøkonomiske stabilitet fået inflationen til at falde hurtigt: fra det højeste punkt på 3,4 % i maj faldt den til 2,5 % i september i euroområdet. Inflationen forventes fortsat at falde. Stigningen i arbejdsløsheden forventes at stagnere i 2002 som følge af udsigterne til et opsving.

Set i lyset heraf forventes det, at der på ny kommer gang i privatpersoners og husholdningers forbrug godt hjulpet af de skattenedsættelser, som mange medlemsstater har indført eller bebudet i det seneste år. Da der fortsat kun er begrænset økonomisk kapacitet tilovers, og da renten er lav for tiden, forventes det, at der atter kommer gang i investeringerne, når efterspørgslen kommer tilbage. Vækstraten i 2002 forventes derfor at li gge på omkring samme niveau som i 2001.

Baggrunden for den forsigtige optimisme skal ses i nøje sammenhæng med udviklingen i de politiske begivenheder og deres betydning for erhvervslivets og forbrugernes tillid. Hvis privatforbruget i USA falder kraftigt, vil perspektiverne for EU være meget mere dystre, og væksten kan blive endnu lavere.

Indsatsen bør dog tage udgangspunkt i det mere sandsynlige scenario, nemlig at der kommer en økonomisk opgang i anden halvdel af næste år og en årlig vækstrate på niveau med vækstraten i 2001.

På grundlag af denne korte analyse er Kommissionen af den opfattelse, at det har afgørende betydning, at EU gør noget ved de økonomiske og politiske konsekvenser af angrebene i USA, primært ved en indsats, der fokuserer på at genoprette forbrugernes tillid og intensivt forfølger EU's langsigtede økonomiske mål.

ECB øgede i lighed med andre centralbanker straks likviditeten for at stabilisere markedet og nedsatte den 17. september de vigtigste rentesatser med 0,5 procentpoint til 3,75 %. Pengemarkedsforholdene i euroområdet synes rimelige under de givne omstændigheder. Hvis inflationen fortsat falder og lønaftalerne fører til moderate stigninger (der er planlagt omfattende lønforhandlinger i starten af næste år), vil det sandsynligvis & oslash;ge spillerummet for pengepolitikken yderligere.

Skattepolitikken bidrager allerede til at stabilisere økonomien. Takket være stabilitets- og vækstpagten giver den hidtidige indsats mulighed for et vist finanspolitisk spillerum, uden at det går ud over målet på mellemlang sigt om, at statsfinanserne skal være i balance eller give overskud. Det er et afgørende led i indsatsen mod nedgangen at fastholde dette mål på mellemlang sigt. I modsat fald risikerer langtidsrenten at sti ge.

Adskillige medlemsstater gennemførte i starten af 2001 omfattende skattelettelser, som i alt udgjorde 0,5 % af BNP for EU som helhed. For første gang siden 1993 var der samlet en vis skattepolitisk lempelse i EU's økonomi, der udgjorde ca. 0,3 %.

Dertil kommer den måde, de såkaldte automatiske stabilisatorer fungerer på. Lavere vækst medfører mindre skatteprovenu og større udgifter for det offentlige (f.eks. arbejdsløshedsunderstøttelse). De seneste skøn viser et underskud på de offentlige finanser på 1 % af BNP i euroområdet i 2001 og 0,5 % af BNP i EU15, hvilket er 0,3-0,4 % af BNP lavere end niveauet i sidste års ajourførte stabilitets- og konvergensprogrammer.

Afmatningens budgetmæssige virkninger vil også kunne mærkes i 2002. Afhængigt af hvor længe væksten er om at komme i gang i 2002, vil de automatiske stabilisatorer atter fungere med varierende effekt i de forskellige lande.

Som led i en finanspolitisk konsolidering er det vigtigt at investere i menneskelig og social kapital for at øge EU's vækstpotentiale. Hvis afmatningen trækker længere ud, bør skattepolitikkerne give plads til øget finansiering af udfarende politikker, navnlig dem, der hurtigere kan føre til opfyldelse af målene i Lissabon-strategien. En sådan udvikling kan kun forekomme inden for rammer, alle er enige om, og på en måde , der til fulde overholder stabilitets- og vækstpagten.

Lissabon-strategien lægger vægt på det positive, gensidigt forstærkende samspil mellem økonomi-, beskæftigelses- og socialpolitikken. Strategien er fortsat gyldig, da den fokuserer på at skabe en konkurrencedygtig, dynamisk og sammenhængende vidensbaseret økonomi.

De økonomiske reformer, reformerne af arbejdsmarkedet og moderniseringen af socialpolitikken er allerede med til at forbedre den måde, EU's økonomi og arbejdsmarkeder fungerer på. Det er så meget mere vigtigt at fortsætte med reformerne, nu hvor EU står over for økonomiske vilkår, som er meget forskellige fra dem, der var fremherskende, da Lissabon-strategien blev søsat.

Strukturreformer. Man har alt for ofte set, at sådanne reformer på mellemlang sigt i økonomisk betrængte perioder med urette opfattes som en supplerende byrde fremfor som et led i løsningen af de aktuelle problemer. Erhvervslivet har udtryk tvivl om, hvorvidt der på baggrund af afmatningen i USA og kortsigtede valgspekulationer er vilje til at presse på for at gennemføre centrale reformer, der fuldfører det indre marked, bl. a. vedrørende energi, transport og finansielle tjenesteydelser samt forenkling af administrationen.

Der er mere end nogen sinde behov for strukturreformer. Navnlig vil effektive finansielle markeder, der understøttes af et håndfast tilsyn, kunne hjælpe EU med at genfinde stabiliteten. Det vil styrke EU's evne til at reagere over for anslag udefra. EU vil kunne få fuldt udbytte af euroen. Robuste og stabile retlige rammer er også af overordentlig betydning, når det gælder om at imødegå trusler mod stabiliteten, som kan opstå e fter udvidelsen af EU.

Der er dog opstået tvivl, som er blevet bestyrket af sendrægtigheden i arbejdet med centrale forslag, som er under behandling i Rådet og Europa-Parlamentet, og af den forskelligartede kvalitet, hvormed de foranstaltninger, der allerede er opnået enighed om, gennemføres.

Som situationen nu er, skal EU vedkende sig sin forpligtelse vedrørende sit langsigtede mål og de fornødne strukturreformer. Dette vil understøtte skatte- og pengepolitikken og give mere spillerum.

For at dette kan blive til virkelighed, bør Det Europæiske Råd bekræfte sit engagement i at gennemføre Lissabon-strategien efter den tidsplan, der allerede er aftalt. Men engagementet skal følges op af troværdige handlinger, f.eks. hurtige fremskridt vedrørende centrale foranstaltninger inden Det Europæiske Råds møde i Barcelona næste forår.

For at give et håndfast og troværdigt signal om EU's vilje til forandring bør Det Europæiske Råd anmode Rådet om at fremskynde arbejdet med inden Barcelona-topmødet at nå til endelig enighed om telekommunikationspakken, EF-patentet og, vedrørende finansielle tjenesteydelser, UCITS-direktivet (investeringsinstitutter), regler om betalinger på tværs af grænserne og markedsmisbrugsdirektivet.

Endvidere bør der inden Barcelona-topmødet opnås politisk enighed om pakken vedrørende det fælles europæiske luftrum, pensionsfondedirektivet, de nye regler for transeuropæiske net og den foreslåede pakke vedrørende offentlige aftaler.

Dertil kommer, at medlemsstaterne skal øge tilliden ved i praksis at anvende de EU-regler, der er opnået enighed om, f.eks. de regler om at indføre mere konkurrence på de lokale telekommunikationsmarkeder, som trådte i kraft i januar i år, eller de nye regler om e-handel, som skal anvendes fra januar 2002. Hvis disse regler blev anvendt konsekvent i alle medlemsstater, ville det sætte gang i udviklingen af en vidensbaseret økonomi.

Indsatsen for at fuldføre det indre marked bør ses i nøje sammenhæng med indsatsen for at forbedre kvaliteten over for offentligheden af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, som for en dels vedkommende får større betydning i økonomiske nedgangstider.

Den Europæiske Investeringsbank kan også i høj grad bidrage til at støtte Lissabon-strategien (jf. punkt IV.4).

Beskæftigelse. Lissabon-strategien udstikker de grundlæggende retningslinjer, som medlemsstaterne bør følge for at nå beskæftigelsesmålene og imødegå de beskæftigelsesmæssige følger af den aktuelle afmatning. De arbejdsmarkedsreformer, der skal gennemføres ifølge Lissabon-strategien og de efterfølgende retningslinjer for 2002, skal videreføres uden tøven.

Ved sådanne reformer bør indsatsen tage sigte på, at der ved ændringerne tages hensyn til balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed. Kommissionen vil desuden inden årets udgang iværksætte et yderligere initiativ, der har til formål at forbedre arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne i tilfælde af fusioner og omstrukturering af virksomheder.

Der skal fortsat gennemføres reformer af skatteordninger og sociale ordninger, føres en aktiv beskæftigelsespolitik, tilskyndes til mobilitet og investeres i menneskelig kapital, navnlig via livslang læring. Der bør i særdeleshed lægges vægt på at gennemføre konkrete foranstaltninger, der kan sikre, at indsatsen fører til de forventede resultater med hensyn til øget deltagelse og erhvervsfrekvens. Medlemsstatern e bør ikke anvende ordningerne med førtidspensioner og lignende for at bekæmpe stigende arbejdsløshed.

EU skal endvidere sikre, at forpligtelsen fra Lissabon om at bekæmpe social udstødelse og sikre alle adgang til arbejdsmarkedet og til samfundet som helhed videreføres - uanset afmatningen - for at fremme den sociale samhørighed. Der skal samtidig tages hensyn til behovet for økonomisk bæredygtighed.

Endelig kan øgede investeringer i livslang læring og i social- og sundhedstjenester, ud over at bidrage til alles deltagelse i samfundslivet, også medvirke til at skabe nye beskæftigelsesmuligheder i sektorer, hvor stigningen i beskæftigelsen har været særligt lav i nogle medlemsstater.

Hvis medlemsstaterne og EU følger disse retningslinjer, som de bl.a. kommer til udtryk i retningslinjerne for beskæftigelsen for 2002, vil det være med til at underbygge forventningerne og begrænse stigningen i arbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden, mens arbejdsstyrken forberedes til det næste opsving. Det vil medvirke til at tilpasse arbejdsmarkedspolitikkerne i EU.

Det står klart, at en række sektorer, der i forvejen mærkede virkningerne af den økonomiske afmatning inden den 11. september, er blevet alvorligt berørt af disse begivenheder. EU skal være åben over for fleksible metoder til at hjælpe de pågældende sektorer og yde enhver form for bistand, der er i overensstemmelse med EF-traktaten.

Kommissionen har for så vidt angår luftfartssektoren sagt, at den vil se positivt på støtte fra medlemsstaterne, der skal kompensere for tabene i de fire dages lukning af USA's luftrum og den deraf følgende direkte indvirkning på passagerernes tillid. Kommissionen vil også overveje at tillade fortsat støtte til forsikringsudgifterne ud over de 30 dage, der indtil videre er blevet tilladt, eller resten af året, hvis forholdene p&arin g; forsikringsmarkedet tilsiger det. Endvidere vil Kommissionen i hvert enkelt tilfælde se nærmere på behandlingen af øget samarbejde mellem luftfartsselskaber, der går ud på at fastholde regelmæssig beflyvning af mindre anvendte ruter eller at koordinere afgangstider uden for de travleste tidspunkter.

De nylige begivenheder må dog ikke bruges som en undskyldning for foranstaltninger på nationalt plan, der undergraver konkurrenceevnen for EU og EU's erhvervsliv. For luftfartssektorens vedkommende bør der f.eks. ikke sættes spørgsmålstegn ved grundlaget for tilladelsen til den seneste omgang statsstøtte til sektoren. Samtidig følges der nøje med i forholdene for den europæiske luftfartssektor i det nuværende klima. Al le andre fremgangsmåder ville ganske enkelt bremse den konsolideringsproces, der er nødvendig for en række centrale erhvervsgrene. Et sådan konsolidering er vigtig, hvis virksomhederne, de ansatte og forbrugerne skal kunne få fuld gavn af det indre marked og de igangværende strukturreformer.

Endelig bliver det vigtigt, at der i reaktionen på krisens økonomiske virkninger på specifikke sektorer holdes øje med indsatsen andre steder i verden. Det er af afgørende betydning med en koordinering, bl.a. med USA, af eventuelle reaktioner for at sikre, at EU-virksomheder ikke udsættes for diskrimination, eller der opstår fordrejning af den internationale konkurrence. I første omgang kunne sådanne rammer udmønte sig i en adfærdskodeks.

EIB er EU's vigtigste kilde til langsigtet finansiering. Den kanaliserer opsparing over til investering i nøglesektorer i økonomien, herunder investeringer til fordel for små og mellemstore virksomheder. Kommissionen opfordrer EIB til at intensivere sine aktiviteter til støtte for EU's indsats for at understøtte økonomisk aktivitet i Europa. Der bør især fokuseres på at skaffe finansiering af infrastrukturprojekter, at st&osl ash;tte den vidensbaserede økonomi og at hjælpe med at stabilisere langsigtede investeringer i sektorer, der er særlig hårdt ramt af afmatningen.

EIB bør fremskynde gennemførelsen af infrastrukturprojekter og fastholde en proaktiv holdning til at yde lån til sektorer, der i særlig grad er ramt af nedgangen, f.eks. telekommunikationssektoren og luftfartssektoren. EIB bør også fremskynde mobiliseringen af instrumenter, der skal finansiere mere risikobetonede aktiviteter, bl.a. støtte til EU's indsats for et vidensbaseret samfund. Ved at tage risici sideløbende med den private banks ektor ville EIB bidrage til at opretholde tilliden i finanssektoren.

Udvidelse uden tøven. Udvidelsen af EU er et kraftfuldt redskab til at skabe et område med stabilitet, sikkerhed og velfærd i Europa. Kandidatlandenes og medlemsstaternes indsats for at udvide EU skal fremmes, såvel ved forhandlingerne som i forbindelse med førtiltrædelsesindsatsen. Kandidatlandenes solidaritet med EU i kølvandet for angrebene på USA har vist, at de er parat til at deltage i samarbejdet om den internationale in dsats mod terrorisme.

Iværksættelse af en ny handelsrunde. Et vellykket startskud for en ny handelsrunde i november bliver også en vigtig brik i opbygning af tilliden, ikke kun for virksomheder overalt i verden, men også for i- og ulande i hele verden. Den nuværende økonomiske usikkerhed betyder, at liberaliseringen af samhandelen kombineret med en reel udviklingsdimension er vigtigere end nogen sinde både økonomisk og politisk.

EU skal bekræfte sit ønske om, at der hurtigt iværksættes en ny runde, og indtage en endnu mere udfarende holdning, der fokuserer på multilateralisme, samtidig med at der også skal pustes nyt liv i regionale ordninger, navnlig Barcelona-processen, der vedrører EU's naboer i Middelhavslandene.

Udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Alle politiske eller militære reaktioner på begivenhederne den 11. september skal knytte an til indsatsen for at gøre noget ved begivenhedernes økonomiske og sociale virkninger. Koalitionen mod terrorisme skal suppleres af en koalition for udvikling. Denne sammenkobling indgår i forvejen i EU's politik for fred og forebyggelse af konflikter. Udviklingssamarbejdet er med til at mindske etniske, sociale og regio nale spændinger.

Virkningerne af begivenhederne er ganske vist betydelige i EU, men de kan være meget mere markante uden for EU og navnlig i udviklingslandene. Lavere global vækst, mindre private investeringsstrømme på internationalt plan og risikoen for, at ressourcer omlægges fra udviklingsbistand til andre prioriteringer, vækker med god grund bekymring.

Denne kombination af begivenheder understreger behovet for, at EU reagerer på en måde, der kan hjælpe de pågældende lande og sikre, at globalisering bidrager til vækst og social retfærdighed i hele verden. EU skal

Internationalt retligt og politimæssigt samarbejde. De nylige begivenheder har føjet en ny "sikkerhedsdimension" til EU's internationale perspektiv. EU bør gå i spidsen og ikke blot tænke på den nærmeste fremtid, men prøve at udvikle redskaber, der bringer et effektivt samarbejde mellem politi- og retsmyndigheder på det internationale plan. En sådan udvikling vil være med til at bekæmpe terrorisme såve l i EU som i resten af verden. Den vil også bidrage til, at alle lande integreres i et globalt system med sikkerhed, velfærd og bedre udsigter for investeringer og udvikling.

Umiddelbart efter Det Europæiske Råds møde i Gent afholdes der en udvidet europæisk konference, der samler udenrigsministrene fra EU, de associerede lande, EFTA-landene og de lande, der er involveret i stabiliserings- og associeringsprocessen. Her vil man drøfte nogle af spørgsmålene vedrørende et sikkerhedsmæssigt og retligt samarbejde set i lyset af kampen mod terrorisme. Desuden er Rusland, Ukraine og Moldova blevet inviteret me d til den efterfølgende arbejdsfrokost, hvor man vil drøfte de samme emner.

Humanitær bistand. Hvad angår situationen i Afghanistan har EU mobiliseret over 310 mio. EUR (over 100 mio. EUR fra Kommissionen) for at imødegå den humanitære krise, der berører den afghanske civilbefolkning. Bevillingerne vil sammen med bevillingerne fra USA og andre lande sikre en rimelig støtte i de kommende måneder til den humanitære indsats, som FN, Røde Kors/Røde Halvmåne og ngo'er har planlagt, ogs å for det værst tænkelige scenario (op til 1,5 mio. flygtninge fra Afghanistan). EU skal hurtigt lade bevillinger komme til konkret udbetaling for i rette tid at støtte den humanitære indsats.

EU's humanitære indsats skal fortsat udelukkende være styret af de grundlæggende humanitære principper om neutralitet, åbenhed og upartiskhed. Det er af afgørende betydning for, at der kan skabes adgang og sikkerhed for hjælpearbejdere og den befolkning, der skal modtage hjælpen.

Afhængigt af hvordan situationen udvikler sig, ikke kun i Afghanistan, men i hele regionen, bør EU være parat til at bidrage med yderligere støtte, bl.a. ved at tillade, at Kommissionen kan hente ekstra midler fra nødhjælpsreserven på EU-budgettet.

Endelig skal EU fortsat være opmærksom på de potentielle humanitære konsekvenser af angrebene i USA for andre "følsomme" steder i verden. Det gælder navnlig lande, hvor der i forvejen er en problematisk politisk og humanitær situation, eller hvor der forekommer voldshandlinger blandt civilbefolkningen. Sådanne omstændigheder danner grobund for terroristaktiviteter, og de kan bidrage til yderligere destabilisering. Hvis sådanne s ituationer skulle forekomme, er det nødvendigt, at EU viser samme beslutsomhed og energi, også på det humanitære område, som for øjeblikket i forbindelse med Afghanistan-krisen.

EU har reageret effektivt over for de direkte konsekvenser af begivenheder den 11. september. Nu gælder det om, at EU's indsats ikke taber fart, og at der udformes en strategi over for de kommende politiske og økonomiske udfordringer på mellemlang og lang sigt.

De aktuelle økonomiske forhold, og navnlig den hidtil usete usikkerhed, er alvorlige. Det er derfor vigtigt, at EU reagerer på grundlag af visse centrale budskaber:

Kommissionen vil fortsat holde øje med og rapportere om, hvordan situationen udvikler sig, og fremsætte relevante anbefalinger på grundlag af vurderingen. Den årlige økonomiske beretning og efterårsprognoserne senere på året giver endnu en anledning til at vurdere den økonomiske udvikling, når der foreligger mere håndgribelige oplysninger om markedernes, erhvervslivets og befolkningens reaktion i kølvandet på ; den 11. september.