Rådsmøde miljøministre 29/10 01 Samlenotat

Hvor A, B og n er konstanterne angivet i tabellen og P er mærkeeffekten i kW. 1 HK= 0.736 kW. Det fremgår af tabellen, at med den opstillede formel for CO og VOC er grænseværdierne højere for store motorer end for små motorer.

Emissionerne skal måles i overensstemmelse med den harmoniserede standard (ISO 8178), men for motorer over 130 kW kan der til måling af emissionen anvendes enten driftcyklus E3 (IMO) eller E5 (motorer for fritidsfartøjer). Motorfabrikanterne er ansvarlige for at grænseværdierne for emissionerne til luften kan overholdes.

For begrænsning af støj fra fritidsbådene er der i direktivet angivet følgende grænseværdier:

Støjmålingen foretages i henhold til ISO 14509. For fartøjer med påhængsmotorer og vandscootere er det motorfabrikanten, der er ansvarlig for at støjgrænsen kan overholdes, mens det for indenbordsmotorer og hækmotorer er bådfabrikanten, der er ansvarlig.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne implementere direktivets bestemmelser senest juni 2003 med virkning fra december 2003. Forslaget indeholder også en overgangsbestemmelse, således, at produkter, der ikke opfylder bestemmelserne i direktivet må markedsføres og tages i brug indtil december 2004 for diesel- og firetaktsmotorer og indtil december 2005 for totaktsmotorer.

I direktivetforslaget er det i en ny artikel, 6a, foreslået, at Kommissionen, bistået af et forskriftsudvalg, skal have beføjelser til at ændre grænseværdierne for emissioner til luften og støjemissionen.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at man kun kan sikre, at det indre marked fungerer korrekt og bidrager til at nedbringe luftforurenings- og støjemissionen, som påvirker miljøet og borgernes sundhed ved hjælp af et direktiv, som harmoniserer kravene til luftforurenings- og støjemission.

Regeringen er enig i Kommisisonens fremstilling.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer er implementeret i dansk ret ved teknisk forskrift nr. 11 af 15. december 1995. Denne forskrift vil skulle revideres i forhold til det ny direktiv.

Herudover vil det evt. være nødvendigt at ændre bekendtgørelse nr. 226 af 3. april 1995 om regulering af sejlads med vandscootere.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Forslaget forventes ikke at få nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Ifølge Kommissionens beregninger vil der være tale om omkostninger dels i forbindelse med produktionsændringer og dels i forbindelse med afprøvningerne for luftforurening og støj. Kommissionen har oplyst, at fabrikanterne i forbindelse med de skærpede krav forventer udgiftsstigninger på op til 30% af detailprisen. Industrien vurderer samtidig at de ikke vil kunne øge deres enhedspris med mere end 2 – 3% af frygt for at ødel& gge markedet.

Forslaget forventes således at få begrænsede økonomiske konsekvenser for forbrugerne.

Der findes efter det oplyste kun en producent af motorer til fritidsfartøjer i Danmark, mens ca 30 fabrikanter af fritidsbåde skønnes at blive berørt af direktivforslaget

Beskyttelsesniveau: Forslaget vil have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Nedbringelsen af forureningen fra motorerne forventes at ligge på mellem 0.4 og 4.0 tons VOC + NOx pr. motor i motorens levetid, ca 10 år eller 350 timer.

5. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 15. januar 2001 til 27 interessenter. Der er modtaget svar fra fire interessenter, der ikke havde nogen bemærkninger. En høringspartner, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, har haft en række bemærkninger, der går på at sikre, at udskiftning af motorer i brugte fritidsfartøjer med motorer fra før ikrafttrædelsen og med motorer, der opfylder de nye bestemmelser, ikke vil pålægge ejerne unødige omkostninger. Disse synspunkter er der taget højde for i forhandlingerne. Hvorvidt det også vil gælde for "mariniserede" industri/bilmotorer har været kort berørt i miljøgruppen. Kommissionens svar var, at dette problem måtte være marginalt og ansvaret må påhvile ombyggerne selv.

Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 14. februar og den 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom bemærkninger.  

Ad punkt 10 - Bæredygtig brug af pesticider

Punkt 10 a - om Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Evaluering af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler

KOM (2001) 444 endelig (samt tilhørende teknisk bilag SANCO 2692/2001)

(nyt notat)

Resumé:

Rapportens formål er at opfylde Kommissionens forpligtigelse efter pestidciddirektivet til at fremsende en rapport om, hvordan arbejdet med at evaluere gamle aktivstoffer forløber. Rapporten gør samtidig opmærksom på nødvendigheden af at forlænge fristen for evaluering af visse af de gamle aktivstoffer fra 2003 til 2008.

Kommissionen anfører endvidere en række forslag til emneområder for ændringer af direktivet, samt en tidsplan for fremsættelse og behandling af et forslag til ændret direktiv.

1. Status

Kommissionen oversendte den 27. juli 2001 ovennævnte evalueringsrapport til Rådet og Europaparlamentet.

Rapporten har hjemmel i artikel 8, stk. 2. i Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler.

Rapporten skal diskuteres på Landbrugsministerrådsmødet den 23. oktober 2001 og Miljøministerrådet (orienterende debat) den 29. oktober 2001 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner på Miljøministerrådsmødet den 12-13. december 2001.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.

Evalueringsrapporten giver bl.a en evaluering af revurderingsprogrammet vedrørende aktivstoffer, jf direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og forslag til revision af direktivet.

Direktivet indeholder et tostrenget vurderingssystem. Aktivstoffer revurderes på EF-plan og optages evt. på direktivets positivliste (bilag 1 til direktivet), mens medlemsstaterne vurderer og godkender plantebeskyttelsesmidler (produkter), der indeholder aktivstoffer optaget på positivlisten.

I direktivet er der fastlagt en overgangsperiode på 10 år med et program for vurdering af de 834 gamle aktivstoffer, der allerede var på markedet i EU i juli 1993, hvor direktivet skulle være implementeret i medlemsstaterne. Direktivet tillader i denne overgangsperiode, at produkter med disse aktivstoffer kan forblive på markedet, indtil Kommissionen kan træffe afgørelse om deres optagelse i bilag I. Efter 10 års perioden, der udløb er sommeren 2003, vil det være en forudsætning for fortsat markedsføring, at aktivstofferne er optaget på positivlisten. I denne overgangsperiode kan medlemsstaterne fortsætte med at anvende deres nationale bestemmelser for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Direktivets artikel 8, stk. 2 fastlægger endvidere, at Kommissionen - under inddragelse af direktivets komiteprocedure - efter oversendelse af evalueringsrapporten til Rådet og Europa-Parlamentet vil kunne vedtage en forlængelse af overgangsperioden.

Der er på nuværende tidspunkt optaget 13 af de gamle aktivstoffer på positivlisten, mens det er vedtaget ikke at optage 16 aktivstoffer. Der mangler således at blive truffet endelig afgørelse for ca. 800 aktivstoffer. Af disse aktivstoffer er vurderingen relativt fremskredet for ca. 60 aktivstoffer, mens vurderingen for de resterende aktivstoffer enten er under de meget indledende faser eller ikke påbegyndt. Det skal dog nævnes, at ca. 300 aktivs toffer vil blive trukket af markedet i 2003, idet der ikke vil være ansøgere, der ønsker at markedsføre disse stoffer. Der vil således skulle foretages en realitetsvurdering på flere hundrede aktivstoffer i de kommende år. Nogle af disse forventes dog at udgå, da de kun bliver brugt som biocider, hvorved de vil være omfattet af biocid-direktivet.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at rapportens formål er:

• at opfylde Kommissionens forpligtigelse efter direktivets art. 8, stk. 2 til at fremsende en rapport om hvordan arbejdet med at evaluere gamle aktivstoffer forløber.
• at gøre opmærksom på nødvendigheden af at forlænge fristen for evaluering af visse af de gamle aktivstoffer fra 2003 til 2008.
• at Rådet og Parlamentet bekræfter at Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse med forlængelsen er forsvarlig.

Rapporten fremhæver endvidere problematiske områder, hvor direktivets virkemåde kan og bør forbedres, samt områder der bør inddrages i en fremtidig ændring af direktivet.

Kommissionen har i et bilag til rapporten anført en række forslag til emneområder for ændringer af direktivet, samt en tidsplan for fremsættelse og behandling af et forslag til ændret direktiv.

Der kan nævnes forslag indenfor følgende emneområder:

• arbejdsmiljø
• definitioner og grænseflader til biocider
• gebyrer
• udvidelse af direktivets område
• anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer og aktivstoffer med lav risiko
• ændring af direktivets bilag
• databeskyttelse og –adgang
• parallelimport
• overvågning og kontrol
• komiteprocedurer
• alternativ vurdering og substitutionsprincippet
• essentielle anvendelser
• procedurer for anvendelse i små afgrøder

I bilaget til rapporten anføres, at et forslag til ændringen af direktivet forventes fremsat under den danske formandsskabsperiode.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er alene tale om en gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.

4. Konsekvenser for Danmark

Under dette punkt foretages der en vurdering af konsekvenserne af dels en forlængelse af evalueringsperioden dels en ændring af direktivet.

Det skal understreges, at der ikke er fremsat et forslag til ændring af direktivet, men alene en række emneområder for eventuelle ændringer, jf. afsnittet om formål og indhold.

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler er i Danmark reguleret af lov om kemiske stoffer og produkter. En forlængelse af evalueringen vil ikke medføre ændring af denne lov.

En ændring af direktivet vil medføre, at der skal ske ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

En udsættelse af evalueringen forventes ikke at få økonomiske konsekvenser for henholdsvis erhvervsliv, forbrugere samt offentlige myndigheder (henholdsvis stat, amter og kommuner).

De økonomiske og administrative omkostninger ved et forslag til ændret direktiv vil ikke kunne vurderes, førend der er fremsat et forslag.

Beskyttelsesniveau:

En accept af forlængelsen af fristen for evaluering af de gamle aktivstoffer vil kunne få negativ betydning for beskyttelsesniveauet i fødevarer, idet forlængelse af evalueringen vil betyde, at der fortsat efter 2003 kan importeres landbrugs- og gartneriprodukter fra andre EU-lande, hvor disse fødevarer indeholder rester fra bekæmpelsesmidler, der ikke længere er tilladt i Danmark udfra sundhedsmæssige betragtninger.

En accept af forlængelsen af fristen for evaluering af de gamle aktivstoffer vurderes derimod ikke at få betydning for beskyttelsen af miljøet i Danmark, idet Danmark i den forlængede periode fortsat vil kunne anvende den danske godkendelsespraksis.

Nogle af de i bilaget til rapporten foreslåede emneområder for en ændring af direktivet, såsom alternativ vurdering og substitutionsniveauet, vil kunne medføre et højere beskyttelsesniveau for miljø og sundhed.

5. Høring

Landboforeningerne støtter den danske holdning om, at fristen for evaluering af de resterende gamle aktivstoffer skal være så kort som muligt. Landboforeningerne tilkendegiver at det er vigtigt for dansk landbrug, at der sker en ensartet godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler i EU og finder det utilfredsstillende, at processen tager så lang tid.

Foreningerne giver udtryk for, at en kommende revision af direktiv 94/414. vil bidrage til, at godkendelsen i EU-landene bliver mere ensartet.

Det Økologiske Råd anbefaler den danske holdning i rammenotatet.

Det Økologiske Råd finder det uheldigt, at EU-revurderingsprogrammet ikke er blevet færdigt til tiden dvs. i 2003, og at det nu først forventes afsluttet i 2008.

Rådet lægger vægt på, at der afsættes de fornødne ressourcer, så revurderingsprogrammet afsluttes hurtigst muligt uden at det går ud over kvaliteten af de miljø- og sundhedsmæssige vurderinger. Det er meget vigtigt, at revurderingsproccessen følges tæt, så der ikke kan opstå risiko for, at tidsfristen skal udsættes på ny.

Det Økologiske Råd anbefaler, at der opkræves betaling for såvel evalueringer under direktivet som for sundhedsvurderinger, idet det vil kunne fjerne en række marginale pesticider fra markedet, som medfører betydelige samfundsmæssige omkostninger både i forbindelse med godkendelsen og efterfølgende i forbindelse med overvågning af bl.a. pesticidrester i grundvand, vandløb, fødevarer m.m.

Rådet er enig i, at der er et stort behov for en ændring af direktivet, og kan helt tilslutte sig de danske ønsker til ændringer af direktivet, som er udover de i bilaget til rappporten nævnte, herunder især at retsgrundlaget flyttes til traktatens artikel 95.

Det Økologiske Råd ser endvidere med stor tilfredshed, at Danmark vil fremlægge en række forslag, der vil kunne medvirke til en øget beskyttelse af miljø og sundhed.

Bryggeriforeningen oplyser, at man ikke kan støtte de danske holdninger, da konsekvenserne af disse synes uoverskuelige – bl.a. p.g.a. den korte høringsfrist.

Danmarks Naturfredningsforening finder det også beklageligt, at det foreslås at forlænge tidsfristen. DN finder det heller ikke sandsynliggjort, at de foreslåede tiltag vil sikre at tidsfristen på 2008 kan holde.

• DN foreslår, at arbejdet med nye stoffer indstilles indtil der er taget stilling til alle de gamle stoffer. På den måde kan der sikres ressourcerne i medlemsstaterne og i kommissionen til at udfase de gamle stoffer. En sådan ændring ville samtidig være et væsentligt incitament til industrien for at få ryddet op i de gamle stoffer.
• DN mener, at der nu bør indføres en simpel og hurtig proces for at udfase de miljø- og sundhedsfarlige pesticider. Stofferne bør vurderes på deres iboende egenskaber, og såfremt et stof er bioakkumulerbart, persistent, carcinogent, reproduktionsskadeligt eller mutagent bør det udfases øjeblikkeligt.
• DN foreslår, at såfremt industrien ikke indenfor den fastsatte tidsfrist har indleveret et komplet dossier udfases stoffet.

DN finder, at disse 3 forslag bør gøre det muligt at færdiggøre evalueringen af de resterende stoffer inden 2006.

Derudover foreslår DN

• At for at begrænse miljø- og sundhedsrisikoen i bl.a. u-landene foreslås det at et stof som ikke kan optages på EU's positivliste umiddelbart er en PIC-kandidat.
• At det sikres at de grønne organisationer får indflydelse på evalueringsprocessen, som i dag foregår i et meget lukket forum med industrien som den eneste, der bliver involveret i processen.

Punkt 10 b – Information fra Kommissionen om en strategi for bæredygtig brug af  pesticider

Punkt 10 c - Information fra Kommissionen om revision af PIC-forordningen og ratifikation af Rotterdam-konventionen

Der er ikke fremkommet dokumenter til punkterne.

Ad punkt 11 - Rådskonklusioner om vedtagelse af et sæt af miljøindikatorer for bæredygtig udvikling til brug for overvågning af fremskridt i implementeringen af EU´s strategi for bæredygtig udvikling

(nyt notat)

Resumé:

Det Europæiske Råd (DER) vedtog i Gøteborg 15-16. juni 2001 rådskonklusioner om EU´s strategi for bæredygtig udvikling. Heraf fremgår, at DER på forårstopmøderne vil foretage en revision af arbejdet med at implementere strategien og at Kommissionen vil evaluere gennemførelsen af strategien i en årlig synteserapport på grundlag af en række nøgle indikatorer - headline indikatorer - som Rå ;det skal fastlægge inden DERs møde i foråret 2002. Til udmøntning heraf har Formandsskabet fremlagt forslag til rådskonklusioner vedlagt dets eget forslag til et sæt miljøindikatorer for bæredygtig udvikling. Kommissionen har oplyst, at den medio/ultimo oktober vil fremlægge sit endelige forslag til miljøindikatorer for bæredygtig udvikling. I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til i den næste synteserapport at inklude re det sæt indikatorer, der er vedlagt rådskonklusionerne og anmoder Kommissionen om i samarbejde med EUROSTAT, EEA og medlemslandene at videreudvikle og raffinere disse indikatorer og forbedre deres databasis og tidsserier med henblik på fremtidige synteserapporter og som del af en løbende vurderingsproces

1. Status

Det Europæiske Råd (DER) vedtog i Gøteborg 15-16. juni 2001 rådskonklusioner om EU´s strategi for bæredygtig udvikling. Det fremgår af rådskonklusionerne, at DER er enige om en strategi for bæredygtig udvikling som komplementerer EU´s politiske tilsagn om økonomisk og social fornyelse (Lissabon-strategien), og som tilføjer en tredje dimension - miljøet ­ til denne strategi, og som indfør er en ny tilgang til politisk beslutningstagen. DER vedtog endvidere i Gøteborg at DER på forårstopmøderne vil foretage en revision af arbejdet med at implementere strategien for bæredygtig udvikling.

Strategien skal gennemføres af Rådet, idet Rådet skal behandle forslagene i Kommissionens Meddelelse om en strategi for bæredygtig udvikling fra maj 2001 samt tage hensyn til 6. miljøhandlingsprogram og sektorstrategierne for miljøintegration.

Det fremgår dernæst at DER - med henblik på at foretage den effektive revision af strategien for bæredygtig udvikling - noterer sig, at Kommissionen vil evaluere gennemførelsen af strategien for bæredygtig udvikling i sin sammenfattende årsrapport (synteserapport) på grundlag af en række nøgle indikatorer - headline indikatorer - som Rådet skal fastlægge inden DERs møde i foråret 2002.

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om miljøindikatorer for bæredygtig udvikling til brug for overvågning af fremskridt i implementeringen af strategien for bæredygtig udvikling. Forslaget er indtil videre vedlagt Formandsskabets forslag til et sæt miljøindikatorer for bæredygtig udvikling til brug for stats- og regeringschefernes årlige vurdering af bæredygtig udvikling på forårstopmøderne. At det er for mandsskabets forslag skyldes, at Kommissionen endnu ikke endeligt har vedtaget et forslag til indikatorer.

Kommissionen har oplyst over for Rådet at den 31 oktober vil den vedtage det endelige forslag til miljøindikatorer for bæredygtig udvikling.

Et udkast til Kommissionens forslag er dog blevet drøftet i kredsen af miljødirektører (EPRG - Environmental Policy Review Group) på et møde den 8.-9. oktober 2001. Udkastet er ligeledes blive drøftet i en ekspertgruppe for indikatorer nedsat af EPRG den 10. oktober 2001.

Grundnotat er ikke tidligere blevet oversendt til Folketingets Europaudvalg, idet et forslag. Fra Kommissionen endnu ikke foreligger.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 29. oktober 2001 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om indikatorer for bæredygtig udvikling og af et forslag (Formandsskabets eller Kommissionens) til et sæt miljøindikatorer for bæredygtig udvikling. Det fremgår endvidere af DER´s konklusioner fra topmødet i Stockholm, at de miljømæssige indikatorer for bæredygtig udvikling skal bek ræftes på Rådsmøde (generelle anliggender), hvilket sker enten den 19.-20. november 2001 eller i december 2001. Rådet (generelle anliggender) er af DER blevet udpeget som overordnet koordinator af arbejdet med strategien for bæredygtig udvikling imellem DER´s møder.

2. Formål og indhold

2.1 Forslag til Rådskonklusioner

I rådskonklusionerne fra Gøteborg, noterer DER sig - med henblik på at foretage en effektiv revision af strategien for bæredygtig udvikling - at Kommissionen vil evaluere gennemførelsen af EU´s strategi for bæredygtig udvikling i sin sammenfattende årsrapport/synteserapport på grundlag af en række overordnede indikatorer, som Rådet skal fastlægge inden DER´s møde i foråret 2002.

Formålet med forslaget er således at miljøministrene vedtager et sådan sæt miljømæssige indikatorer for bæredygtig udvikling som del af det samlede sæt indikatorer for bæredygtig udvikling inden det bekræftes af Rådet (generelle anliggender).

I Formandsskabets forslag til rådskonklusioner om indikatorer henvises der til beslutningerne fra DER i Gøteborg og Stockholm. Der henvises endvidere til at miljøindikatorerne for bæredygtig udvikling skal bygge på og supplere miljøheadline-indikatorerne og indikatorer om miljøtilstand og udvikling i miljøet og integrationsindikatorerne jf. artikel 10 i den fælles holdning til 6. Miljøhandlingsprogram (i forslaget angivet som artikel 9 ).

Endvidere henviser udkastet til rådskonklusioner til arbejdet i de øvrige Råd med udvikling af indikatorer for integration af miljøhensyn i forbindelse med Cardiff-processen (energi, transport, landbrug og fiskeri). På den baggrund opfordres Kommissionen til i den næste synteserapport at inkludere det sæt indikatorer, der er vedlagt rådskonklusionerne og anmoder Kommissionen om i samarbejde med EUROSTAT, EEA og medlemslandene at videreudvikle og raffinere di sse indikatorer og forbedre deres databasis og tidsserier med henblik på fremtidige synteserapporter og som del af en løbende vurderingsproces.

2.2. Formandskabets forslag til et sæt miljøindikatorer for bæredygtig udvikling

Forslaget indeholder forslag til 10 tilgængelige indikatorer og forslag til 16 ideelle indikatorer som endnu kræver udvikling på længere sigt i enkelte, flere eller alle medlemslande. Indikatorerne er udvalgt ud fra bl.a. Kommissionens udkast til miljøheadlineindikatorer, indikatorer udviklet af Miljøagenturet bl.a. til agenturets miljøindikatorrapport "Signals", transport og miljøindikatorerne (TERM), WHO, mv.

Forslag til allerede tilgængelige indikatorer omfatter:

- Udslip af klimagasser (3 gasser nedbrudt på sektorer)
- Økonomiens energiintensitet (fordelt på sektorer)
- Andel af vedvarende energi i elproduktionen
- Transportarbejde (tons og passagerer gange km)
- "Modal split" (passagerer og fragt)
- Gennemsnitlig rejselængde og _tid pr. pers. fordelt på transportmåde og
formål
- Udslip af ozonnedbrydende stoffer, partikler og SOx
- Befolkningens udsathed for luftforurening (antal dage der overskrider
luftkvalitetstandar der)
- Indsamlet husholdningsaffald og andel af husholdningsaffald, der
genbruges, afbrændes og deponeres

Forslag til ideelle indikatorer, der skal udvikles:

- Udslip af klimagasser (6 gasser fordelt på sektorer i absolutter termer og i
forhold til BNP
- Transportvolumen og BNP (køretøjer x km.)
- "Modal split" (køretøjer x km)
- Investering i transportinfrastruktur fordelt på transportform (passager og
gods)
- Internalisering af eksterne omkostninger i transportsektoren
- Befolkningens udsathed over for høje støjniveauer fra transport
- Befolkningens udsathed for giftige kemikalier inkl. pesticider
- Smitsomme sygdomme / antibiotika
- Udvikling af astma og allergi
- Farligt affald
- Europæisk index for vandsystemer (kvælstof og fosfor)
- Ressourceintensitet (BNP i forhold til det totale ressourceforbrug/ "Total
Material Requirement")
- Index for biologisk mangfoldighed
- Andel af beskyttede arealer / arealer med nøglebiotoper
- Udviklingen i arealanvendelse på hovedkategorier
- Forurenet jord

2.3. Kommissionens udkast til forslag til indikatorer for bæredygtig udvikling

Udkastet, der blev diskuteret på EPRG mødet den 8.-9. Oktober 2001 indeholder forslag til 8 tilgængelige indikatorer:

- Udslip af klimagasser ( 3 gasser)
- Energi intensitet i økonomien
- Andel af fornybar energy i elektricitetsproduktion
- Volume af transport og BNP (tons og passagerer x km)
- Modal split af transport
- Befolkningens udsathed for luftforurening
- Indsamlet husholdningsaffald og andel af husholdningsaffald, der
genbruges, afbrændes og deponeres
- Genanvendelsesprocent (glas, pap og papir).

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen/formandsskabet berører ikke disse principper direkte om end formandsskabet i udkastet til rådskonklusioner gør opmærksom på at DER har anmodet Rådet (i dets forskellige formationer) om at udvikle de nødvendige mekanismer til implementering af EU´s strategi for bæredygtig udvikling - herunder indikatorer.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget til rådskonklusioner og indikatorer har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget den 10. oktober 2001, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening støttede den danske holdning og bemærkede især vigtigheden af en tilfredsstillende balance mellem den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling i forhold til de øvrige dimensioner. Greenpeace støttede ligeledes behovet for miljøindikatorer og foreslog at overveje at anvende en indikator for andelen af vedvarende energi i forhold til det samlede energiforbrug, samt efterlyste indikatorer for emission er af NOx , POP¹er og dioxin. Det Økologiske Råd tilsluttede sig DN´s synspunkter vedrørende balance mellem dimensionerne af bæredygtig udvikling. Det Økologiske Råd advarede mod integrerede indikatorer som f.eks. ægte opsparing og fandt, at så længe metodegrundlaget for disse indikatorer ikke er bedre bør man anvende mere simple indikatorer.Kommunernes Landsforening spurgte om man havde overvejet at benytte en indikator fo r virksomhedernes miljøaktivitet. F.eks. antal EMAS registrerede virksomheder. Dansk Industri fandt at der var lagt for meget vægt på miljø i det danske indikatorsæt og at de foreslåede indikatorer i EU-sammenhæng var udtryk for en fornuftig balance. DAKOFA mente at TMR burde indgå i listen over tilgængelige indikatorer og desuden at TMR-indikatoren var bedre end indikatoren for affald.

Ad punkt 12 – Kommissionens præsentation af status for udmøntning af  kemikaliestrategien

Der er ikke fremlagt dokumenter til punktet  

Ad punkt 13 - Præsentation fra Kommissionen af

1. ændring af direktiv 96/82 (SEVESO II)
2. meddelese om strategi vedr. dioxin og PCB

Der er endnu ikke fremlagt dokumenter til ovennævnte punkter.

Ad punkt 13 c – Kommissionens præsentaion af Kommissionens fortolkningsmeddelelse om Fællesskabets bestemmelser om offentlige kontrakter og mulighederne for at integrere miljøhensyn i offentlige kontrakter (KOM(2001) 274 endelig).

(genoptryk)

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketinget d. 20. september 2001.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde sin fortolkningsmeddelelse den 4. juli 2001.

Formålet er at klarlægge de eksisterende muligheder for at tage miljøhensyn ved indgåelse af offentlige kontrakter.

Indførelse af muligheder der går videre, forudsætter, at det gældende regelsæt ændres.

Meddelelsen angiver, hvordan miljøhensyn kan inddrages på hvert stadie af et udbud. I det følgende gennemgås de væsentligste indholdsmæssige elementer i meddelelsen.

Fastlæggelse af kontraktgenstanden:

Offentlige indkøbere kan frit fastlægge, hvilket produkt de vil købe. På dette stadie er der rig lejlighed til at tage hensyn til miljøet og til at vælge en miljømæssig forsvarlig vare eller tjenesteydelse, blot dette ikke fører til diskriminering af mulige leverandører.

Tekniske specifikationer:

Ved specifikationen af kontrakten kan offentlige indkøbere ifølge meddelelsen nu stille krav om anvendelse af særlige materialer og en specifik produktionsproces. Herved kan man lovligt efterspørge f.eks. brug af genbrugsglas, økologisk dyrkede levnedsmidler eller "grøn elektricitet". Krav, der ikke vedrører selve produktionen, men den måde en virksomhed drives på, kan ikke stilles.

Den offentlige indkøber kan tillige udforme miljøkravene til kontraktens tekniske specifikationer i overensstemmelse med kriterierne for et miljømærke i det omfang kriterierne ikke vedrører den måde en virksomhed drives på, som f.eks. kriterier vedrørende miljøledelse samt sociale og etiske hensyn. Som dokumentation herfor kan der henvises til de pågældende miljømærker.

Udvælgelse af leverandører:

De krav den offentlige indkøber kan stille til potentielle leverandørers "tekniske kapacitet" kan i et vist omfang inddrage miljøaspekter. Mulighederne herfor er begrænsede, idet kravene skal have betydning for leverancens kvalitet. Dette indebærer, at man som offentlig indkøber ikke generelt kan lægge vægt på, at leverandøren har et miljøledelsessystem som f.eks. EMAS, da dette indebærer, at v irksomheden systematisk og bevidst inddrager miljøhensyn i driften af virksomheden.

Tildeling af kontrakten:

Ifølge meddelelsen kan en offentlig indkøber ved valget af det økonomisk mest fordelagtige tilbud kun lægge vægt på miljøhensyn, hvis denne kan påvise, at der er en direkte økonomisk fordel forbundet med anvendelsen af et sådant kriterie. Således vil en offentlig indkøber ved køb af f.eks. vaskemaskiner ikke kunne anvende et kriterium som "miljømæssig forsvarlighed", uden at det er yderligere specificeret, mens det omvendt er tilladt at inddrage en vares miljømæssige forsvarlighed, hvis denne er "oversat" til et specifikt, produktrelateret og økonomisk målbart kriterium såsom "energi eller vandforbrug".

2. Nærheds- og proportionalitets princippet

Fortolkningsmeddelelsen har ingen indflydelse på nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Gældende dansk ret

Fortolkningsmeddelelsen vedrører mulighederne for at varetage miljømæssige hensyn ved offentlige indkøb efter Traktaten (og heraf afledte principper) og EUs udbudsdirektiver. Disse er her i landet implementeret ved:

• bekendtgørelse nr. 788 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den Europæiske Union,
• bekendtgørelse nr. 789 af 5. november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af tjenesteydelser i Den Europæiske Union,
• bekendtgørelse nr. 799 af 10. november 1998 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i Den Europæiske Union,
• bekendtgørelse nr. 787 af 5. november 1998 om udbud af indkøb inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i Den Europæiske Union, og
• bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1999 om udbud af bygge- og anlægsarbejder inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i Den Europæiske Union.

4. Høring

Fortolkningsmeddelelsen har ikke været i høring.  

Ad punkt 14 – Kommissionens redegørelse for status for arbejdet med forslag til

1. direktiv om miljøansvar
2. revision af emballagedirektivet
3. direktiv om batterier og akkumulatorer
4. direktiv om tungmetaller i luft

Der er ikke fremkommet dokumenter til punkterne.

Ad punkt 15 – Formandskabets redegørelse for status vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 98/70/EF

KOM(2001) 241

2001/0107 (COD)

(revideret notat)

Resumé:

Formålet med forslaget er at supplere miljøspecifikationerne for benzin og dieselolie i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 98/70. Kommissionen har bl.a. gennemført en vurdering af om der bør ske en yderligere nedsættelse af svovlindholdet, og om der bør tages specielle forholdsregler over for benzinens indhold af MTBE.

Kommissionen foreslår, at markedsføring af svovlfri benzin og diesel bliver obligatorisk fra 1. januar 2005, og at fuldstændig overgang til svovlfri benzin og diesel skal være gennemført senest den 1. januar 2011. Svovlfri brændstof defineres som brændstof med et svovlindhold under 10 ppm.

Kommissionen foreslår endvidere, at der ikke sker nogen ændring af den nuværende specifikation, som tillader tilsætning af op til 15% MTBE til benzin.

1. Status

Kommissionen sendte den 11. maj 2001 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Forslaget er fremsat i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 98/70 hvorefter Kommissionen inden udgangen af 1999 skal fremlægge forslag til brændstofspecifikationer for år 2005 som supplerer de i nævnte direktiv fastsatte specifikationer, og i lyset af rådskonklusionerne som blev vedtaget på rådsmødet den 19. december 2000, især vedrørende indholdet af svovl og MTBE.

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 6. september 2001.

Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets miljøgruppe den 6. november 2001 og i plenum den 29. november 2001.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på redegørelse for status.

2. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

Baggrund

Formålet med forslaget er at supplere miljøspecifikationerne for benzin og dieselolie i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 98/70. Dette direktiv indeholder specifikationer som træder i kraft i to faser. Den første fra 1. januar 2000 og den anden fra 1. januar 2005. Specifikationerne for 2005 er imidlertid ufuldstændige, idet der alene er fastsat værdier for benzinens indhold af svovl (50 ppm) og aromater (35%) og for dieseloliens indhold a f svovl (50 ppm). Kommissionen har i forbindelse med udformningen af det foreliggende forslag gennemført en vurdering af behovet for at indføre ændringer i de øvrige specifikationer i forhold til de værdier der blev indført fra år 2000. Man har endvidere gennemført en vurdering af om der bør ske en yderligere nedsættelse af svovlindholdet, og om der bør tages specielle forholdsregler over for benzinens indhold af MTBE.

Kommissionen har, når det gælder brændstofspecifikationer (bortset fra svovl), baseret sig på resultaterne fra det såkaldte auto/olie II-program, og når det gælder svovlindholdet på de udmeldinger som Kommissionen har modtaget fra involverede parter i forbindelse med en offentlig høring i efteråret 2000. Kommissionens overvejelser omkring behovet for at begrænse anvendelse af MTBE er baseret på et udredningsarbejde g ennemført af konsulentfirmaet Arthur D. Little.

Svovlindhold i benzin og diesel

Kommissionen foreslår at markedsføring af svovlfri benzin og diesel bliver obligatorisk fra 1. januar 2005, og at fuldstændig overgang til svovlfri benzin og diesel skal være gennemført senest den 1. januar 2011. Svovlfri brændstof defineres som brændstof med et svovlindhold under 10 ppm.

For benzin er det Kommissionens opfattelse at de udstødningsnormer som træder i kraft fra 1. januar 2005 for de regulerede stoffer (kulilte, kulbrinter og kvælstofoxider), vil kunne opfyldes med et svovlindhold på 50 ppm. Formålet med direktivet er derfor primært at muliggøre anvendelse af mere avancerede motorteknologier med henblik på forbedring af energieffektiviteten og dermed opnå et lavere udslip af CO₂ fra den frem tidige bilpark. Som sidegevinst opnås en reduktion i udslippet af de regulerede stoffer fra den eksisterende bilpark, idet der vil opnås en større virkningsgrad i de eksisterende katalysatorer.

For diesel anser Kommissionen det for en risiko at det kan blive vanskeligt at opfylde Euro 4-kravene (2005) til lette køretøjer og Euro 4- og Euro 5-kravene (2005/2008) til tunge køretøjer, medmindre der anvendes svovlfri diesel. Man mener i øvrigt at effektiviteten og holdbarheden af det anvendte efterbehandlingsudstyr vil øges såfremt der anvendes svovlfri diesel. Der vil også opnås forbe dret brændstoføkonomi ligesom emissionen af partikler fra den eksisterende bilpark vil mindskes.

Kommissionen anfører at fordelene for luftkvaliteten er mindre for diesel end for benzin, og at dette kunne tale for at svovlfri diesel blot bliver indført i takt med udbredelsen af ny teknologi. Imidlertid er der med den nuværende distributionsinfrastruktur problemer med distribution af mere end én kvalitet af diesel. Dette taler efter Kommissionens opfattelse for at man anvender samme datoer for benzin og diesel. Det vil gøre lovreglerne klarere og begr ænse det tidsrum hvor det er tilladt at markedsføre flere forskellige dieselkvaliteter. Kommissionen vil dog senest i 2006 overveje om der er behov for at ændre tidsfristen for diesel for at sikre at der ikke sker en samlet forøgelse i udslippet af CO₂.

Kommissionen fremhæver at det er vigtigt at nye biler anvender det svovlfri brændstof. Man vil derfor foreslå passende mærkning på tankstationerne, ligesom fabrikanterne skal sikre at køberne af nye biler får de nødvendige oplysninger.

Kommissionen anfører at man med indførelse af svovlfri brændstoffer vil have adgang til bedre brændstoffer end forudsat i aftalen mellem Kommissionen og bilindustrien om nedbringelse af bilernes gennemsnitlige CO₂-udslip til 140 g/km. Kommissionen vil på den baggrund sammen med bilindustrien vurdere mulighederne for yderligere tilsagn i retning af at nå Fællesskabets mål på 120 g/km.

Specifikationer - bortset fra svovl og MTBE

Kommissionen foreslår at man bortset fra de værdier for svovl og aromater som allerede er fastsat for 2005, viderefører 2000-specifikationerne uændret. Kommissionen begrunder det blandt andet med at indførelse af svovlfri brændstof vil forstærke katalysatorernes effekt, og at dette vil have større indflydelse på udslippet af forurenende stoffer end ændringer i de øvrige parametre. Kommissionen anfører i &osla sh;vrigt at de sammenhænge mellem brændstofegenskaber og emissioner som hidtil har været anvendt, er baseret på målinger på Euro 2-biler (1996). Det kan ikke forventes at de samme relationer gælder i en fremtidig situation hvor der anvendes mere avanceret teknologi og svovlfri brændstof.

Kommissionen har gennemført separate vurderinger for PAH-indholdet i diesel. Kommissionen omtaler nyere undersøgelser som viser at brændstoffer med lavt og højt indhold af PAH har samme PAH-indhold i udstødningsgassen. Kommissionen nævner videre at anvendelsen af avanceret efterbehandlingsudstyr og svovlfri brændstof vil have positiv effekt også over for udslippet af PAH.

På baggrund af ovenstående overvejelser er det Kommissionens opfattelse at ændringer i de øvrige brændstofspecifikationer kun vil have begrænset affekt. Fremtidige ændringer vil derfor alene blive vurderet som led i Fællesskabets luftkvalitetspolitik og i forbindelse med overvejelserne om fastsættelses af strengere emissionsnormer.

Kommissionen har i specifikationerne fra 2005 fjernet muligheden for at markedsføre benzin med oktantal under 95.

MTBE

Kommissionen anfører at der i medfør af Rådets forordning nr. 793/93 er gennemført en risikovurdering af anvendelsen af MTBE. En foreløbig konklusion fra denne vurdering opfordrer til at der træffes særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen for forurening af grundvandet med MTBE. Kommissionen er på denne baggrund forpligtet til at udarbejde en strategi til begrænsning af denne risiko. En sådan strategi er vedtaget i Kommissionen i foråret 2001.

Det er Kommissionens opfattelse at selv om der i nogle af medlemsstaterne er fundet MTBE i grundvandet, så er der ikke tale om nogen udbredt forurening. Man refererer i den forbindelse en undersøgelse gennemført af konsulentfirmaet Arthur D. Little hvor det konkluderes at risikoen for forurening med MTBE er usandsynlig såfremt reglerne for anlæg og drift af underjordiske tanke håndhæves strengt. Kommissionen foreslår på den baggrund at der ikke sker nogen ændring af den nuværende specifikation, som tillader tilsætning af op til 15% MTBE til benzin.

Såfremt der er medlemslande hvor forurening af grundvand med MTBE anses at være et problem, er det Kommissionens opfattelse at beskyttelse af grundvand i givet fald bør træffes på grundlag af vandrammedirektivet (2000/60). Af dette direktiv fremgår at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at forhindre tilførsel til grundvandet af "liste I-stoffer", hvortil hører f.eks. benzen og aromater, og at man skal begr&ael ig;nse tilførslen af "liste II-stoffer", som er stoffer der har skadelig indvirkning på grundvandets smag og lugt. Kommissionen peger dog også på medlemsstaternes ret til kræve strengere specifikationer i henhold til traktatens artikel 95, stk. 5 og 6.

CO₂-udslip på raffinaderierne

Kommissionen anfører at 100% produktion af svovlfri benzin og diesel forventes at ville føre til en stigning på 5% i de nuværende CO₂-emissioner på raffinaderierne. Såfremt der indføres ændringer i brændstofparametrene kan det resultere i yderligere udslip. En reduktion af PAH-indholdet til 3% forventes således at medføre en yderligere forøgelse af CO₂-udslippet på raffinaderierne med 1-2%.

Brændstoffer til mobile ikke-vejgående maskiner

Kommissionen anfører at der i dag er nogen usikkerhed omkring det tilladte svovlindhold i diesel der anvendes i arbejdsmaskiner og traktorer. Med det foreliggende forslag præciseres forskellige muligheder. Man kan anvende grænseværdierne for fyringsgasolie som i dag er 2000 ppm, men som fra 2008 skærpes til 1000 ppm, eller man kan anvende en værdi på 500 ppm eller den grænseværdi der indgår i det te brændstofdirektiv.

Revisionsklausul

Kommissionen anfører at der i de kommende år vil blive taget en række initiativer i EU som kan gøre det nødvendigt at tage de foreslåede specifikationer op til revision. Der peges på den vurdering som skal foretages af den tekniske gennemførlighed af Euro 5 for tunge køretøjer (grænseværdi for NOx), på udarbejdelsen af forslag til luftkvalitetsnormer for PAH og på for slag om øget anvendelse af fornybare brændstoffer. Kommissionen foreslår på den baggrund at der gennemføres en revision af forslaget inden udgangen af 2006.

Overvågning og kontrol

Medlemslandene forpligtes til at indføre en overvågningsordning for brændstofkvaliteten og at foretage en indberetning af de målte værdier til Kommissionen. Overvågningen skal gennemføres i overensstemmelse med en ny CEN-standard som er under udarbejdelse. Kommissionen foreslår videre at der indføres en simplificering af bilagene således at der i stedet for at blive refereret til specifikke ana lysemetoder blot foretages en henvisning til relevante CEN-normer. Herved vil man undgå at skulle foretage tidskrævende ændringer i de nationale bestemmelser, hver gang der inden for CEN foretages en opdatering af analysemetoderne.

2.2. Europa-Parlamentet

Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentet den 29. november 2001. Der foreligger et første udkast til ændringsforslag fra Europa-Parlamentets miljøgruppe. Udkastet indeholder 3 væsentlige ændringsforslag. For det første foreslås datoen hvor al benzin og diesel skal være svovlfri, fremrykket fra 2011 til 2008. For det andet foreslås indført en artikel om skatteincitamenter, og for det tredje foreslås at d er fastsættes samme specifikationer for non-road køretøjer som for on-road køretøjer. Der indgår ikke forslag til ændring vedrørende MTBE.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen forholder sig ikke specifikt til disse principper, men anfører at Rådet i sine konklusioner af 19. december 2000 om Kommissionens Meddelelse om auto/olie II tilsluttede sig Kommissionens opfattelse af at der var behov for yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af partikler, kvælstofoxider og troposfærisk ozon, og Rådet opfordrede Kommissionen til snarest muligt at fremsætte forslag til bekræftelse af brændstof specifikationerne for 2005 i direktiv 98/70/EF og fremme en gradvis og harmoniseret indførelse af brændstoffer med det lavest mulige svovlindhold.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. De nye regler kan gennemføres via en ændring af gældende bekendtgørelse om brændstofkvalitet udstedt af Miljø- og Energiministeriet.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget vil medføre stigninger i produktionsprisen for benzin og diesel. Kommissionen anfører at forslaget vil medføre prisstigninger for benzin i området 1-2 øre pr liter og for diesel i området 2-5 øre pr liter. Med det nuværende danske forbrug svarer det til samfundsmæssige omkostninger på 70-160 mio. kr. Den danske oliebranche har oplyst at merprisen vil væ re større på de danske raffinaderier, blandt andet på grund af ønsket om at producere MTBE-fri benzin. De danske meromkostninger kommer efter oliebranchens seneste skøn til at ligge omkring 6-8 øre/l benzin og 12 øre/l diesel. Med det nuværende danske forbrug svarer dette til samfundsmæssige omkostninger i størrelsesorden 450 mio. kr. Det vurderes at direktivet vil medføre en merudgift for staten i brændselsomkostninger i st&osla sh;rrelsesordenen 15 mio. kr. årligt.

Det vurderes, at de samfundsøkonomiske konsekvenser bør vurderes yderligere.

Der skal i øvrigt regnes med udgifter til gennemførelse af kvalitetskontrol af benzin og diesel. Procedurerne er endnu ikke endeligt fastlagt, men såfremt man følger de første forslag fra den europæiske standardiseringsorganisation (CEN) vil det indebære at der årligt skal udtages omkring 400 prøver fra servicestationer i Danmark. Prøverne skal analyseres hos akkrediterede firmaer. Omk ostningerne hertil skønnes at ligge i størrelsesorden 3 mio. kr. pr år. Det vurderes at udgifterne til denne kvalitetskontrol vil blive pålagt producenter og importører af benzin og diesel som til synsudgifter i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter § 47a (lov nr. 256 af 12. april 2000).

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark som følge af en reduktion i udslippet af sundhedsskadelige stoffer i den eksisterende bilpark og i udslippet af CO₂ fra nye biler. Kommissionen har gennemført cost-benefit beregninger baseret på det såkaldte ExternE-program som viser at der for EU som helhed vil være en nettofordel ved indførelsen af forslaget som angivet i nutidsværdi andrager ca. 1,1 mia. Euro (ved en kalkulationsrente på 4%). Kommissionen er ved beregningerne gået ud fra at anvendelsen af svovlfri brændstof vil mindske brændstofforbruget for nye personbiler med 3% for benzin og 2% for diesel. Man er videre gået ud fra at udledningen af kulbrinter og kvælstofoxider fra eksisterende benzinbiler vil blive reduceret med 10%, og at udslippet af partikler fra dieseldrevne køretøjer vil blive reduc eret med 5% (på vægtbasis). Som en ekstra fordel, som ikke er medtaget i beregningerne, anfører Kommissionen at de foreslåede værdier åbner mulighed for en fremtidig yderligere skærpelse af grænseværdierne.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos 30 udvalgte høringspartnere. Der er modtaget svar fra 9 af disse. De væsentligste bemærkninger på de forskellige emneområder fremgår af det følgende:

Svovl

Oliebranchen Fællesrepræsentation (OFR) sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at reducere svovlindholdet til 10 ppm. Man mener at nettoresultatet vil blive et merforbrug af energi, især hvis der sker en fremrykning af indfasningsperioden. Ikke desto mindre giver OFR udtryk for at man ikke vil modarbejde indførelsen af svovlfri brændstoffer som man i praksis anser for vedtaget. OFR fremhæver at omkostningerne pr liter benzin i Danmark vil blive væsentlig højere end i andre europæiske lande. Det skyldes at Danmark samtidig ønsker at udfase brugen af MTBE. Der må derfor i stedet for MTBE importeres dyre højoktane svovlfattige blandekomponenter.

OFR oplyser at svovlfri diesel vil kunne leveres fra det ene danske raffinaderi fra 3-4. kvartal 2002 og fra det andet raffinaderi formentlig fra 1. halvår 2003. Meromkostningerne ved at producere diesel med 10 ppm svovl er skønnet til 5 øre/l (ved en tilbagediskontering over 15 år) såfremt der ikke indføres andre ændringer i specifikationerne. Da det efter branchens opfattelse ikke er realistisk at markedsudviklingen vil tillade så ; lang tilbagebetalingsperiode, skønnes den reelle meromkostning til 12 øre/l. Svovlfri benzin uden MTBE (92 og 95 oktan) vil kunne leveres fra det ene raffinaderi fra primo 2003. Fra det andet raffinaderi vil levering kunne ske fra 2. halvår 2002 såfremt der kan skaffes tilstrækkelige mængder af højoktan alkylat, eller fra begyndelsen af 2005 såfremt det bliver nødvendigt at investere i produktionsomlægning. Meromkostningerne skø ;nnes til 3 øre/l såfremt der ikke er begrænsninger for MTBE. For MTBE-fri benzin er merprisen usikker, idet man ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om prisen på de komponenter der skal erstatte MTBE. Et forsigtigt skøn er efter OFR's opfattelse 6-8 øre/l. Hvis der sker andre ændringer i benzinspecifikationerne bliver merprisen højere. Situationen vil ændres fra 2005, når der indføres nye specifikationer for aromatindh old. Fra dette tidspunkt vil det næppe være muligt at producere MTBE-fri 95 oktan benzin. OFR peger i øvrigt på at der kan blive vanskeligheder ved at levere én svovlfri brændstofkvalitet parallelt med de nuværende kvaliteter.

Københavns Miljøkontrol ser positivt på en reduktion af svovlindholdet i benzin og diesel. Man fremhæver undersøgelser fra DMU som har vist at en reduktion af svovlindholdet fra 500 ppm til 50 ppm har medført en væsentlig reduktion i udslippet af ultrafine partikler. Man vurderer på den baggrund at en fuldstændig indfasning af diesel bør fremrykkes.

Embedslægeinstitutionen kan tilslutte sig synspunktet om hurtigst muligt at søge gennemført fælles krav om svovlfri brændstof. Man har noteret sig at begrundelserne kun i ringe grad indeholder sundhedsfaglige argumenter. Man fremhæver at der på baggrund af de sundhedsmæssige aspekter knyttet til udslippet af "fine partikler" er grund til at reducere svovlindholdet i diesel på et så tidligt tidspunkt som muligt.

NOAH kan fuldt ud tilslutte sig forslaget om at reducere svovlindholdet i benzin og diesel. Man mener ikke der er teknologiske barrierer der berettiger at indfasningen skal strække sig helt frem til 2011. NOAH rejser tvivl om de beregninger der er gennemført over det ekstra CO₂-udslip på raffinaderierne. Efter NOAH's opfattelse kan den konsulent som har gennemført beregningerne for EU-Kommissionen, ikke anses for uafhængig.

FDM mener at indførelse af svovlfri benzin og diesel vil være en gevinst for miljøet, og anbefaler at Danmark gør en indsats for at fremme processen. Man ser ikke nogen grund til at udskyde muligheden for indførelse af svovlfri brændstoffer til 2005. Man anbefaler at introduktionen fremmes via afgiftsdifferentiering.

Advokatrådet har ingen bemærkninger, idet man dog lægger til grund at lavere svovlindhold ikke vil medføre skader på den eksisterende bilpark.

MTBE

OFR bemærker at den skærpelse af kravet til aromatindhold (35%) som indføres fra 2005 må forventes at medføre at det ikke efter dette tidspunkt vil være muligt at producere 95 oktan uden brug af MTBE. Københavns Kommune finder Kommissionens forslag utilstrækkelig og anbefaler udfasning af MTBE fra benzin. Man henviser til at der i 17% af 164 vandværksboringer er fundet spor af MTBE. Embedslægeinstitutionen finder det bekym rende at MTBE i stigende grad findes i grundvandet. På grund af MTBE's mulige kræftfremkaldende egenskaber anbefaler man at Danmark kæmper for udfasning af stoffet som additiv til benzin.

Danmarks Naturfredningsforening finder forslaget alt for slapt, grænsende til uansvarlighed i relation til MTBE. Foreningen opfordrer derfor på det kraftigste Danmark til at arbejde for en total udfasning af MTBE inden udgangen af 2003. Man foreslår videre at benzin der indeholder MTBE, indtil der indføres et forbud, belægges med en mærkbar afgift. NOAH giver udtryk for at MTBE er alt for farligt et stof at slippe løs i naturen.

Mobile ikke-vejgående maskiner

Københavns Kommune mener at svovlindholdet i diesel til mobile ikke-vejgående maskiner bør reduceres mere end foreslået af Kommissionen. Årsagen er blandt andet at kommunen i et vist omfang stiller krav om anvendelse af partikelfiltre på entreprenørmaskiner.

Andet

OFR fremhæver at krav til damptryk (60 kPa) og definition af længden af sommerperioden (1. maj-30. september) indebærer begrænsninger i produktionen af benzin og potentiel risiko for tændingsproblemer og risiko for eksplosionsfarlige blandinger i bilernes tanke i det tidlige forår. Det betyder også efter OFR's opfattelse at ethanol ikke kan anvendes som erstatning for MTBE året rundt. OFR anbefaler derfor at Danmark på linie med f. eks. England og Sverige anvender direktivets muligheder for arktiske områder (70 kPa og 3 måneders sommerperiode).

OFR fremfører endvidere at forbuddet mod at sælge normalbenzin (92 oktan) må bero på en misforståelse. I modsat fald anmodes regeringen om kraftigt at modsætte sig at EU regulerer udbuddet af varer der hverken sundheds- eller miljømæssigt giver anledning til betænkeligheder.

På møde specialudvalget (miljø) den 10. oktober 2001 fremkom følgende bemærkninger: Dansk Transport og Logistik stillede sig undrende overfor at svovlfri diesel (defineret som svovl under 10 ppm) vil føre til mindre CO₂-udslip fra lastbiler. Det økologiske råd bad om en redegørelse for hvorfor svovlfri benzin kun har lille effekt over for den fremtidige bilpark. Desuden ser Det økologiske råd gerne at ind fasningstidspunktet for svovlfri diesel bliver rykket frem, idet det vil gøre det muligt at fremme anvendelsen af partikelfiltre. Sidst anbefaler Det økologiske Råd at Danmark forsøger at at få sig placeret i i en klimatisk koldere zone, således at vi kan hæve damptrykket til 70 kPa. Dette vil muliggøre tilsætning af ethanol til benzin. Landbrugsrådet og Greenpeace støttede ideen om at anvende ethanol i benzinen og henviste bl.a. til nye produktionsmetoder udviklet på Risø. Både det økologiske råd og Greenpeace kunne støtte de danske initiativer i relation til MTBE.

Ad punkt 16 – Eventuelt

16 a - Indlæg fra den græske delegation om harmoniserede regler for biler

16 b – Information fra formandskabet om konference om TBT

Der er ikke fremkommet dokumenter til punkterne.

De 24 ændringsforslag som Parlamentets udvalg for miljø, sundhed og forbrugerpolitik har vedtaget tilføjer følgende aspekter til Kommissionens forslag: beskyttelse af dyrevelfærd, at sammenslutninger og netværk af regional og lokalt tilsnit også kan modtage støtte, at naturalydelser (såsom lån af konferenceværelser, translatører etc.) også er omfattet af støtteberettigede udgifter, krav om begrundelse af afslag , forpligtelse for Kommissionen til at afrapportere om afgiven og kommende støtte og observatørstatus for 2 EP medlemmer i udvælgelseskomiteen for at sikre større gennemsigtighed og kontrol, krav om at støtten skal udbetales straks og sikring af at store NGO´er med relativt flere aktiviteter ikke modtager uforholdsmæssigt mere støtte end mindre NGO´er med relativt færre aktiviteter. Derudover foreslås kravet om, at aktiviteterne skal dække 3 europæiske lande for at være støtteberettiget nedsat til et krav om at dække 2 lande. Såfremt der er tale om en NGO baseret i et kandidatland er opfyldelse af dette krav ønskeligt men ikke essentielt.

Kommissionen redegør ikke for disse principper. Vedtagelsen af rådsafgørelsen om programmet får ingen lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser for Danmark, idet der er tale om en retsakt, der skal administreres på EU niveau af Kommissionen. Forslaget får ingen konsekvenser for myndigheder, erhverv eller borgere.

Forslaget har været udsendt i høring i EF-specialudvalget for miljø den 17. juli 2001.

DN hilser forøgelsen af budgettet velkommen og udtrykker forståelse for ønsket om at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i administrationen af midlerne. DN mener dog, at reglerne for ansøgning, bogføring, dokumentation og kontrol skal tilrettelægges med det forhold for øje, at mange organisationer har en begr&a elig;nset administrativ kapacitet. DN ønsker endvidere, at det skal være muligt at søge om 100% finansiering (i forslaget opereres med en maksimal tilskudsprocent på 70 for organisationer hjemmehørende i EU-lande og 80 for organisationer fra ansøgerlandene og Balkan), og at det bør være muligt at søge midler til projekter, der løber over mere end 1 år. Sagen har været forelagt miljøspecialudvalget den 10. oktober 2001, hvor der ikke fremkom bemærkninger. : : anfører at forslaget er et lilleskridt i den rigtige retning i EU’s regulering af gensplejsede produkter, men at forslaget har klare mangler. Animalske produkter fra dyr fodret med gensplejset foder samt enzymer fremstillet vha. gensplejsede mikroorganismer bør omfattes. Mærkningen skal være tydelig for forbrugerne og skal ske med et tydeligt gen-mærke på forsiden af varen. Virksomheder skal opbevare oplysningerne om GMO’er i aring;r, idet eventuelle skader på naturen kan indtræffe årtier efter afgrøden er introduceret. anfører at mærkningen af produkter indeholdende eller fremstillet af GMO’er skal være tydelig dvs. læsbar for normalt seende. Hvis der er usikkerhed omkring transformationsbegivenhederne, mener Grønne familier, at det kan være vanskeligt at sikre sundhed for mennesker samt placere ansvaret for eventuelle skadevirkninger. Grønne familier finder det desuden væsentligt, at der tages hensyn til det frie for alg, herunder også i forbindelse med animalske produkter, som fx kød fra dyr der er fodret med GM afgrøder. hilser forordningen velkommen men ønsker en skærpelse af teksten således at mærknings- og sporbarhedsordningen kommer til at omfatte animalske produkter fra dyr som har været fodret med genetisk modificerede foderstoffer. GMO-mærkningen skal være på linje med andre miljømærkningsordninger, men med modsat fortegn, hvor forbrugeren bliver i stand til at vælge på baggrund af et pr odukts oprindelse og miljøpåvirkning og ikke blot en mærkning, der vedrører produktets indhold. Vedrørende tærskelværdier anser Danmarks Naturfredningsforening det for naturligt at mærke alle produkter, der indeholder GMO. Det vil sige at undergrænse bliver lig med detektionsgrænsen. anfører at forslaget om sporbarhed og mærkning pålægger industrien et meget omkostningstungt og bureaukratisk system, som på mange måder vil give praktiske problemer.er af den opfattelse at håndteringen af de forslåede sporbarhedsregler kan være et problem for små og mellemstore virksomheder, idet reglerne vil kræve yderligere administration og dertil knyttede omkostninger. støtter forordningsforslaget. støtter forslaget som er en hensigtsmæssig måde at udfylde de rammer om sporbarhed og mærkning som er fastlagt i udsætningsdirektivet. Organisationerne finder det vigtigt at retningslinierne for sporbarhed bliver let administrerbare for både producenter, virksomheder og kontrolmyndigheder. Organisationerne finder ikke der bør stilles krav om mærkning af animalske produkter . mener at nærværende forslag samt forslag til forordning om GM fødevarer og GM foder (KOM (2001)245 endl.) udfra en retlig og reguleringsmæssig synsvinkel bør behandles samlet og vurderes i helhed. Fødevareindustrien anfører at princippet om teknologibaseret mærkning medfører en række problemer af praktisk, kontrolmæssig og retssikkerhedsmæssig karakter som bør undersø ;ges til bunds. Fødevareindustrien opfordrer til at forstærke arbejdet med procedurer for koder, sporbarhed, prøvetagning, analyse mv. i internationalt regi. Fødevareindustrien anfører at de nye krav til sporbarhed og mærkning kræver afprøvning og verificering og vil kræve betydelige ressourcer i virksomhederne og hos de tilsynsførende og stiller sig uforstående overfor, at der ikke er udført grundige beregninger for de meromkost ninger, det vil påføre forbrugerne og fødevareproducenterne i EU. Fødevareindustrien påpeger endvidere at fristelsen for snyd m.h.t identiske varer med og uden GM-oprindelse vil være tilstede til skade for konkurrencen på markedet. Fødevareindustrien anfører at grænseværdier for utilsigtet iblanding er nødvendig ud fra de faktiske forhold og bør fastlægges for alle situationer uanset GMO’ens godkendelsesmæ status. Grænseværdier bør også gælde for utilsigtet tilstedeværelse af GMO materiale i ikke-GM produkter. støtter regulering af sporbarhed og mærkning af GMO, og mener at der bør koordineres med forslaget om GM fødevarer og foder. Mejeriforeningen lægger vægt på at reglerne på området bliver så klare og let administrerbare som muligt. understreger at oprettelse af totale sporbarhedssystemer er meget bekostelige for virksomheder og at det i visse tilfælde næppe vil være muligt at fremskaffe den nødvendige dokumentation, f.eks. når det drejer som om meget sammensatte ingredienser, der importeres fra tredjelande. Danske slagterier mener at i tilfælde hvor det ikke er muligt at have 100% dokumentation bør der indføres en slags tærskelvæ rdi, hvis en producent har gjort alt hvad der står i hans magt for at fremskaffe denne dokumentation og den på trods heraf ikke foreligger. Alternativt kunne der i sådanne tilfælde udføres analyser. På foderstofsiden er det væsentligt, at de krav der stilles til den dokumentation, der påhviler den enkelte landmand, er så ubureaukratisk som muligt. Danske slagterier foreslår, at de eneste oplysninger landmanden skal opbevare i 5 år er oplysni ng om de anvendte batches af foder og at yderligere dokumentation kan opbevares af foderstofleverandøren. er positiv overfor forordningsforslaget som er i tråd med europæiske forbrugeres ønske om klart at kunne identificere fødevarer fremstillet med – og især uden – brug af GMO. Forbrugerrådet understreger at positiv mærkning også bør omfatte animalske produkter hvor dyrene har fået foder fremstillet på grundlag af GMO. Forbrugerrådet advarer at tage det de facto moratorium der e r udsætning af GMO’er op på grundlag af nærværende forslag som ikke vurderes i sig selv at være et tilstrækkeligt belæg. og har umiddelbart ingen bemærkninger til forslaget.Høring af selve forslaget er endnu ikke afsluttet. : : anfører at forslaget er et lille skridt i den rigtige retning i EU’s regulering af gensplejsede produkter, men at forslaget har klare mangler. Animalske produkter fra dyr fodret med gensplejset foder samt enzymer fremstillet vha. gensplejsede mikroorganismer bør omfattes. Mærkningen skal være tydelig for forbrugerne og skal ske med et tydeligt gen-mærke på forsiden af varen. Virksomheder skal opbevare oplysningerne om GMO’er i aring;r, idet eventuelle skader på naturen kan indtræffe årtier efter afgrøden er introduceret. anfører at mærkningen af produkter indeholdende eller fremstillet af GMO’er skal være tydelig dvs. læsbar for normalt seende. Hvis der er usikkerhed omkring transformationsbegivenhederne, mener Grønne familier, at det kan være vanskeligt at sikre sundhed for mennesker samt placere ansvaret for eventuelle skadevirkninger. Grønne familier finder det desuden væsentligt, at der tages hensyn til det frie for alg, herunder også i forbindelse med animalske produkter, som fx kød fra dyr der er fodret med GM afgrøder. hilser forordningen velkommen men ønsker en skærpelse af teksten således at mærknings- og sporbarhedsordningen kommer til at omfatte animalske produkter fra dyr som har været fodret med genetisk modificerede foderstoffer. GMO-mærkningen skal være på linje med andre miljømærkningsordninger, men med modsat fortegn, hvor forbrugeren bliver i stand til at vælge på baggrund af et pr odukts oprindelse og miljøpåvirkning og ikke blot en mærkning, der vedrører produktets indhold. Vedrørende tærskelværdier anser Danmarks Naturfredningsforening det for naturligt at mærke alle produkter, der indeholder GMO. Det vil sige at undergrænse bliver lig med detektionsgrænsen. anfører at forslaget om sporbarhed og mærkning pålægger industrien et meget omkostningstungt og bureaukratisk system, som på mange måder vil give praktiske problemer.er af den opfattelse at håndteringen af de forslåede sporbarhedsregler kan være et problem for små og mellemstore virksomheder, idet reglerne vil kræve yderligere administration og dertil knyttede omkostninger. støtter forordningsforslaget. støtter forslaget som er en hensigtsmæssig måde at udfylde de rammer om sporbarhed og mærkning som er fastlagt i udsætningsdirektivet. Organisationerne finder det vigtigt at retningslinierne for sporbarhed bliver let administrerbare for både producenter, virksomheder og kontrolmyndigheder. Organisationerne finder ikke der bør stilles krav om mærkning af animalske produkter . mener at nærværende forslag samt forslag til forordning om GM fødevarer og GM foder (KOM (2001)245 endl.) udfra en retlig og reguleringsmæssig synsvinkel bør behandles samlet og vurderes i helhed. Fødevareindustrien anfører at princippet om teknologibaseret mærkning medfører en række problemer af praktisk, kontrolmæssig og retssikkerhedsmæssig karakter som bør undersø ;ges til bunds. Fødevareindustrien opfordrer til at forstærke arbejdet med procedurer for koder, sporbarhed, prøvetagning, analyse mv. i internationalt regi. Fødevareindustrien anfører at de nye krav til sporbarhed og mærkning kræver afprøvning og verificering og vil kræve betydelige ressourcer i virksomhederne og hos de tilsynsførende og stiller sig uforstående overfor, at der ikke er udført grundige beregninger for de meromkost ninger, det vil påføre forbrugerne og fødevareproducenterne i EU. Fødevareindustrien påpeger endvidere at fristelsen for snyd m.h.t identiske varer med og uden GM-oprindelse vil være tilstede til skade for konkurrencen på markedet. Fødevareindustrien anfører at grænseværdier for utilsigtet iblanding er nødvendig ud fra de faktiske forhold og bør fastlægges for alle situationer uanset GMO’ens godkendelsesmæ status. Grænseværdier bør også gælde for utilsigtet tilstedeværelse af GMO materiale i ikke-GM produkter. støtter regulering af sporbarhed og mærkning af GMO, og mener at der bør koordineres med forslaget om GM fødevarer og foder. Mejeriforeningen lægger vægt på at reglerne på området bliver så klare og let administrerbare som muligt. understreger at oprettelse af totale sporbarhedssystemer er meget bekostelige for virksomheder og at det i visse tilfælde næppe vil være muligt at fremskaffe den nødvendige dokumentation, f.eks. når det drejer som om meget sammensatte ingredienser, der importeres fra tredjelande. Danske slagterier mener at i tilfælde hvor det ikke er muligt at have 100% dokumentation bør der indføres en slags tærskelvæ rdi, hvis en producent har gjort alt hvad der står i hans magt for at fremskaffe denne dokumentation og den på trods heraf ikke foreligger. Alternativt kunne der i sådanne tilfælde udføres analyser. På foderstofsiden er det væsentligt, at de krav der stilles til den dokumentation, der påhviler den enkelte landmand, er så ubureaukratisk som muligt. Danske slagterier foreslår, at de eneste oplysninger landmanden skal opbevare i 5 år er oplysni ng om de anvendte batches af foder og at yderligere dokumentation kan opbevares af foderstofleverandøren. er positiv overfor forordningsforslaget som er i tråd med europæiske forbrugeres ønske om klart at kunne identificere fødevarer fremstillet med – og især uden – brug af GMO. Forbrugerrådet understreger at positiv mærkning også bør omfatte animalske produkter hvor dyrene har fået foder fremstillet på grundlag af GMO. Forbrugerrådet advarer at tage det de facto moratorium der e r udsætning af GMO’er op på grundlag af nærværende forslag som ikke vurderes i sig selv at være et tilstrækkeligt belæg. og har umiddelbart ingen bemærkninger til forslaget.

Høring af selve forslaget er endnu ikke afsluttet.