Hjælpemenu

Hovedmenu

Kopi EPU: svar på spørgsmål 343 om det er i strid med EU's principper om erhvervsstøtte at betegne Høvsøreprojektet som en prøvestation for store vindmøller

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 72)
energiministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
EPU, Alm. del - bilag 12 (Løbenr. 311)

 

 

Den 4. oktober 2001

Under henvisning til udvalgets skrivelse af følger vedlagt i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. (Alm. del – bilag ).

 

 

 

 

Svend Auken Knud Pedersen

 

 

 

MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

DEPARTEMENTET

 

J.nr. ENS 501-0094

 

 

Den 4. oktober 2001

 

Miljø- og energiministerens besvarelse af spørgsmål nr. 343 - 348 stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg (Alm. del - bilag 807).

Spørgsmål nr. 343:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere, jf. alm. del - bilag 799. Ministeren bedes herunder oplyse, om det er i strid med EU's principper om erhvervsstøtte at betegne Høvsøreprojektet som en prøvestation for store vindmøller, eller om netop denne betegnelse gør, at projektet ikke anses for at være konkurrenceforvridende i EU sammen-hæng."

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

"Elektricitet produceret på Prøvestationen for Store Vindmøller ved Høvsøre afregnes som al anden electricitet produceret på nye vindmøller. Prisafregningen fremgår af vindmøllebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001, der p.t. er under revision. Elektricitet produceret af vindmøller opstillet på prøvestationen skal fremover, ligesom andre nye vindmøller, have den afregning, som blev aftalt i forbindelse med elreformen, og som nu er godkendt af EU-Kommissionen.

Det vil typisk være vindmøllefabrikanter, som lejer prøvestandene og ejer de vindmøller, som ønskes afprøvet, men alle kan i princippet leje en stand og eje den vindmølle, som placeres på standen.

Således vurderes hverken prisafregningen for elektriciteten eller adgangen til prøvestationen at kunne være konkurrenceforvridende eller i strid med EU’s principper for erhvervsstøtte."

Spørgsmål nr. 344:

"Er det vindmølleindustrien, der får fortjenesten ved salg af de store mængder el med pristilskud, der produceres af vindmøllerne ved Høvsøre, som får en yderst fordelagtig placering vindmæssigt?"

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

"Formålet med opstilling af vindmøller ved Høvsøre er at afprøve dem. De udstyres med måleudstyr og driftsforhold mv. undersøges. De foretagne undersøgelser forventes at begrænse driftstiden betydeligt, således at produktionen bliver på linie med en typisk landplaceret vindmølle med et årlig fuldlasttimetal på ca. 2.000. Vindmølleejeren får en indtægt ved salg af elektricitet efter de i svar et på spørgsmål 343 angivne regler, men betaler RISØ for afprøvningen. Herudover har vindmølleejer-en udgifter til leje af standen, udgifter til opsætning og nedtagning af fundament, vindmølle mv. "

Spørgsmål nr. 345:

"Kan denne fortjeneste betegnes som skjult erhvervsstøtte til vindmøllefabrikanterne, da man må gå ud fra, at den producerede el ikke skal sælges til rene markedspriser, da der ydes et pristillæg?"

Svar:

Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 343 og 344.

Spørgsmål nr. 346:

"Resulterer den forventede elproduktion i en øget overproduktion af vindmølle-el, der skal sælges til de lave markedspriser til vore nabolande?"

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

"Elektricitet fra vindmøller opstillet i 2002 skal som aftalt i elreformen afregnes med 33 øre/kWh, mens elektricitet fra vindmøller opstillet efter 1. januar 2003 skal afregnes på markedsvilkår. Da der

er et fælles elmarked i Danmark og i de andre nordiske lande, vil prisen på elektricitet fra vindmøller opstillet efter 1. januar 2003 være nogenlunde den samme uanset om den sælges i nabolandene eller i Danmark. Herudover vil der kunne opnås en ekstra indtjening ved salg af VE-beviser."

Spørgsmål nr. 347:

"Hvor store omkostninger til netforstærkninger og nyanlæg af kabler medfører Høvsøreprojektet, som skal betales af forbrugerne?"

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

"Forskningscenter RISØ har oplyst over for Energistyrelsen, at ifølge det økonomiske overslag, som forskningscenteret har modtaget fra Nordvestjysk Elforsyning i juni 2000, vil netudbygningen og netforstærkningen beløbe sig til 22,7 mio. kr. ved en udbygning af nettet til en kapacitet på 15 MW, som planlægges at ske i 2002. Når nettet skal udvides til en kapacitet på 40 MW, skal der investeres yderligere 13,3 mio. kr."

Spørgsmål nr. 348:

"Giver elproduktionen fra Høvsøremøllerne anledning til yderligere balanceproblemer for den systemansvarlige virksomhed?"

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

"For Høvsøremøller opstillet i 2002 er electricitetet aftagepligtig. Dette giver ikke anledning til særlige problemer, da produktionen er meget begrænset i forhold til den øvrige aftagepligtige produktion, som den systemansvarlige virksomhed håndterer. Det forventes, at ejere af vindmøller, som tilsluttes efter 1. januar 2003, enten selv eller via anden markedsaktør skal forestå balancering mv. Den systemansvarlige virksomhed bliver s åledes ikke påvirket heraf.

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 346."