Rådsmøde retlige og indre anliggender 27-28/9-01 Redegørelse
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 52)
rådsmødereferater
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27.-28. september 2001.
Indenrigsministeriet Dato: 5. oktober 2001
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2001/7360-421
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg vedrørende indenrigsministerens dagsordenspunkter på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 27. – 28. september 2001
Dagsordenspunkt 17): Rådets direktiv om ret til familiesammenføring, KOM (1999) 638 endelig og KOM (2000) 624 endelig
Der blev udvekslet holdninger til en række overordnede spørgsmål, herunder i hvilket omfang ugifte samlevende skal kunne familiesammenføres med referencepersonen. Der blev ikke opnået enighed om, hvilken aldersgrænse der skal gælde for familiesammenføring med mindreårige, og om det skal være en betingelse for familiesammenføringen, at ægteskabet er indgået forud for reference personens indrejse på medlemsstaternes område. Endelig blev der ikke opnået enighed om tidsfristerne i relation til rettigheder og pligter, herunder vedrørende adgangen til arbejdsmarkedet.
Dagsordenspunkt 18): Kommissionens forslag til Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus, KOM (2000) 578 endelig
Der var generel støtte til forslagets struktur, herunder anvendelsen af den åbenbart grundløse procedure. Der blev desuden fra formandskabets og Kommissionens side åbnet op for en mere fleksibel tilgang til spørgsmålet om klagesystemet, idet medlemslandenes systemer er meget forskellige. I relation til detaljeringsgraden var der bred enighed om, at en række af direktivets bestemmelser bør være mindr e detaljerede. Medlemslandene drøftede endelig, hvorvidt andre former for beskyttelse end efter Geneve-konventionen skal være omfattet af anvendelsesområdet for direktivforslaget.
Dagsordenspunkt 19): Beretning fra Kommissionen til Rådet om rumænske statsborgeres fritagelse fra visumkrav, (KOM (2001) 361 endelig
Punktet blev taget af dagsordenen.