Rådsmøde transport- og telekommunikationsministre 12/10-01 - telekomminikationsdelen
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 10)
telekommunikationsministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2001 – dagsordenspunkt rådsmøde (transport- og telekommunikationsministre – telekommunikationsdelen) den 15.-16. oktober 2001 – vedlægges IT- og Forskningsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
|
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15.-16. oktober 2001 |
IT- og Forskningsministeriet FSKT 0094 |
Dagsordenen for Rådsmødet forventes at omfatte:
TELEKOMMUNIKATION
- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget om net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi – KOM(2001) 298
- Orienterende debat s. 2
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor – KOM(2000) 385
- Orientering ved formandskabet s.8
- Telecom-pakke (fælles holdning til "Rammedirektivet" – KOM(2000) 293, "Adgangsdirektivet" - KOM(2000) 384, "Tilladelsesdirektivet" – KOM(2000) 386 og "Forsyningspligtdirektivet" – KOM(2000) 392)
- Orientering ved formandskabet s.11
- Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget om eEurope 2002: Adgang til offentlige websites og disses indhold
- Præsentation ved Kommissionen s.15
- Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om evaluering af Ida II – KOM(2001) 507,
ledsaget af:
- et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1719/1999/EF om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (Ida)
- et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1720/1999/EF om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (Ida)
- Præsentation ved Kommissionen s.17
|
Ad dagsordenens punkt 1 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 3. oktober 2001 |
Kommissionens meddelelse om informations- og netværkssikkerhed
- KOM(2001)298
- Orienterende debat
Resumé: Kommissionen har i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm 23.-24. marts 2001 udarbejdet en meddelelse om netværks- og informationssikkerhed. Meddelelsen er et første skridt i udarbejdelsen af en sammenhængende EU-strategi på området, hvor det offentliges rolle er at supplere markedet, hvor dette ikke måtte fungere optimalt.
Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd i Stockholm 23.-24. marts 2001 pålagde Kommissionen at udarbejde en strategi for netværks- og informationssikkerhed forud for Göteborg-topmødet 15.-16. juni 2001. I den forbindelse offentliggjorde Kommissionen 6. juni 2001 rapporten "Net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi", der er et første skridt i retningen af udarbejdelsen af en EU-strategi på område t.
Kommissionen vurderer i rapporten, at netværks- og informationssikkerhed er en forudsætning for fortsat vækst i såvel e-handel som overordnet økonomisk vækst. Derfor er det vigtigt, at der på EU-niveau tages fat på de forskellige trusler mod sikkerheden, hvilket bl.a. omfatter opsnapning af data, hacking, netværksafbrydelse, virusangreb samt naturlige uheld og katastrofer.
Kommissionen påpeger, at det offentlige bør supplere markedet for telekommunikation og sikkerhed, hvor markedet af forskellige årsager ikke fungerer optimalt. Således foreslår Kommissionen blandt andet, at der sættes ind med oplysningskampagner, at de relevante sikkerhedsorganisationer i de enkelte EU-lande øger samarbejdet, at der anvendes programmidler til forskning i sikkerhedsløsninger, at standardiserings- og certificeringsforanstalt ninger støttes, at det eksisterende lovgrundlag i EU vurderes og udnyttes, at det offentlige går foran i anvendelsen af sikkerhedsløsninger, samt at det globale samarbejde om problemstillingen øges.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen anfører i meddelelsen, at der er tale om en grænseoverskridende problemstilling med implikationer for det indre marked, hvorfor der er behov for tiltag på EU-niveau.
Kommissionens meddelelse vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.
Dansk høring
Kommissionens meddelelse "Net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi" blev sendt i bred dansk høring 9. juli 2001.
Der er indkommet høringssvar fra Dansk Dataforening, Kommunernes Landsforening, IT-Sikkerhedsrådet, Telia, Advokatrådet, Realkreditrådet, TDC, Det Centrale Handicapråd, Forening for Dansk Internet Handel, Post Danmark, Teleklagenævnet, Elinstallatørernes Landsforening, Danske Dagblades Forening, Service 900-nævnet, Dansk Management Råd, Mira Internet og IP Service.
Teleklagenævnet, Elinstallatørernes Landsforening, Danske Dagblades Forening, Service 900-nævnet, Dansk Management Råd, Mira Internet og IP Service havde ikke bemærkninger til meddelelsen.
Generelle bemærkninger
Dansk Dataforening betragter meddelelsen positivt p.g.a. udgangspunktet i infrastrukturelle aspekter og den større helhedsorientering. Dog efterlyses flere forslag til konkrete handlinger.
Kommunernes Landsforening tilslutter sig i hovedsagen Kommissionens analyse og forslag.
IT-Sikkerhedsrådet anser Kommissionens meddelelse for særdeles værdifuld. Meddelelsen adresserer på god og klar vis relevante risikoområder og anviser velegnede metoder til håndtering af disse risici.
Advokatrådet støtter ønsket om at bringe området i fokus og finder, at net- og informationssikkerhed er et emne, der rækker ud over det traditionelle IT-miljø og derfor bør diskuteres i bredere fora.
Realkreditrådet er meget enig i behovet for en øget interesse for de nævnte sikkerhedsproblemer. Endvidere er Realkreditrådet i vid udstrækning enig i betragtningerne om behovet for en offentlig politik.
TDC finder, at der er behov for en europæisk strategi, specielt i relation til det foreslåede udvidede CERT-samarbejde med henblik på etablering af offentlige og private IT-alarmtjenester.
Telia finder generelt meddelelsen meget informativ og støtter en øget opmærksomhed og dialog omkring emnet, samt at der skal være offentlige tiltag på europæisk eller nationalt plan.
Forening for Dansk Internet Handel udtrykker bekymring over de stigende omkostninger den kommercielle udnyttelse af internet bliver pålagt p.g.a. den tilsyneladende stadige stigning i kriminelle eller hærværksprægede angreb på samfundets digitale infrastruktur.
Specifikke bemærkninger
Dansk Dataforening finder, at ordet disponibilitetpå dansk med fordel kan udskiftes med ordet tilgængelighed. Der efterlyses flere eksempler og statistik til belysning af problemstillingerne. Diskussionen om kryptering bør udvides fra kun at dreje sig om Echelon til et bredere og mere nuanceret spørgsmål.
Telia påpeger, at der ikke tages højde for, at mange af de risici og problemer, som korrekt beskrives i meddelelsen, alene eksisterer på det offentlige internet og ikke i net, der er kontrolleret "end-to-end". Desuden er der i meddelelsen en utydelig skelnen mellem IP-net og øvrige nettyper. En forskel der vil være vigtig at understrege i det forestående arbejde.
IT-Sikkerhedsrådet finder, at der i.f.m. nettenes disponibilitet også bør gøres en indsats for øget transparens omkring vilkårene og forudsætningerne for den kommunikationskapacitet, der reelt kan opnås fra teleleverandørerne.
Dansk Dataforening er enig i, at politiske tiltag bør tage udgangspunkt i leverandørernes ansvar, fremfor at pålægge de respektive virksomheder at garantere et givent systems sikkerhedsmæssige forfatning over for kunder. Øget opmærksomhed og udbredelse af nødvendige sikkerhedsmæssige kompetencer via uddannelse- og informationsmæssige tiltag hilses velkommen.
Kommunernes Landsforening bemærker, at forslaget om undervisning i sikkerhedstrusler i folkeskolen vil pålægge folkeskolen nye opgaver og dermed gøre det stadig sværere at løse folkeskolens grundopgaver.
IT-Sikkerhedsrådet støtter forslaget om lanceringen af en offentlig informations- og uddannelseskampagne.
Realkreditrådet vurderer, at der er et behov for en direkte, massiv, målrettet og forståelig information om trusler og risici. Oplysninger bør målrettes til forskellige gruppers behov, f.eks. private borgere, den offentlige sektor og virksomheder.
TDC er enig i, at der findes en kløft mellem den viden og information, som er tilgængelig for IT-sikkerhedsbranchen på den ene side og brugerne af netværkene på den anden side. Denne kløft skyldes ikke kundernes manglende viden, men i højere grad slutbrugernes manglende interesse, hvorfor etablering af nationale CERT-funktioner ikke vil løse problemet. Endvidere er det ikke på sigt holdbart, at der som hovedregel leveres IT- løsninger, som fra starten er usikre. I den forbindelse er det væsentligt, at de foreslåede oplysningskampagner også retter sig mod IT-leverandørerne.
Post Danmark finder, at information om IT-sikkerhed er meget vigtig, men at det samtidigt også er vigtigt at nævne, at 100% sikkerhed er umuligt ved sammenkoblede netværk. Etablering af en egentlig IT-sikkerhedsuddannelse vil forudsætte, at uddannelsen løbende opdateres.
Kommunernes Landsforening finder, at anbefalinger om anvendelse af ISO-standarder bør gives med en vis forsigtighed, da implementeringen ofte er meget ressourcekrævende.
Realkreditrådet finder idéen om et europæisk informations- og varslingssystem rigtig, men det må ikke udvikle sig i overvågnings-øje-med.
TDC finder det i.f.m. med forslaget om etablering af private og offentlige IT-alarmtjenester afgørende, at der ikke lægges hindringer i vejen for eksisterende og fremtidige private initiativer. Med den øgede fokus vil sikkerhed få stigende betydning for konkurrencen om kundernes valg af ydelser, hvorfor CERT-systemer bør etableres i nært samspil med private udbydere af systemer. TDC bemærker desuden, at forslaget om organisering af datai ndsamling, analyse og planlægning af fremsynede reaktioner på trusler fordrer en stramt styret indsats, idet sikkerhedsproblemerne ændrer sig meget hurtigt, hvor et længerevarende projekt hurtigt vil være forældet.
Post Danmark finder, at et europæisk CERT-samarbejde er en god idé, ligesom støtte til tekniske løsninger, der kan bruges på tværs af fabrikater ville være et skub i den rigtige retning.
Realkreditrådet anfører, at der er behov for støtte til frembringelse af flere gratis sikkerhedsprodukter samt uddannelse af forskellige brugergrupper. Endvidere støttes en øget anvendelse af PKI-systemer i befolkningen som helhed.
TDC bemærker, at opfordringen til udbredt anvendelse af kryptering indeholder risici i.f.t. tilgængelighed. Optimal anvendelse af kryptering fordrer disciplin og styring af processerne, ligesom udvikling af softwareprodukter, der understøtter kryptering, bør tilskyndes.
Det Centrale Handicapråd erindrer om, at det i.f.m. elektronisk signatur er vigtigt, at disse udformes på en måde, at de kan betjenes af handicappede.
Telia opfordrer til, at der i højere grad fokuseres på de tjenester, der lægges oven på nettene og kan være med til at skabe den nødvendige sikkerhed, f.eks. asynkron kryptering med offentlige nøgler.
Realkreditrådet støtter, at standardiseringsbestræbelserne fremmes, ligesom mere information om udviklingen på området kunne bruges.
Post Danmark bemærker, at det kan være besværligt at følge ISO-standarder, hvorfor der bør henvises til web-sider, hvor der findes en udgave, som det er muligt at arbejde efter og samtidig lever fuldt op til kravene. Det er af afgørende betydning, at der oprettes en central certificeringsmyndighed, der kan godkende certificeringsbureauer i de enkelte medlemsstater. Samtidig skal det af hensyn til konkurrencen være muligt at benytte et bu reau i et andet land. Som i USA bør der indføres en fælles standard for kryptering, der passende kunne være den samme som i USA. Støtte til teknologisamarbejde mellem de førende inden for branchen ville kunne påvirke udviklingen positivt.
IT-Sikkerhedsrådet finder det væsentligt at inddrage erstatningsretlige sanktioner i drøftelsen om IT-sikkerhed idet sådanne sanktioner i mange tilfælde kan virke motiverende for personer, der har muligheden for at undgå sikkerhedsmæssige trusler. Dog har IT-Sikkerhedsrådet betænkelighed ved at udstrække erstatsningstankegangen til tilfælde, hvor en skade forvoldes ved passiv optræden.
Advokatrådet finder, at en dansk holdning til problemstillingen særligt bør anlægge den vinkel, at varetagelsen af retssikkerhedsmæssige spørgsmål bør veje tungt som en grundlæggende rettesnor for eventuelle reguleringstiltag. Ønsker om at styrke net- og informationssikkerheden, f.eks. gennem øget kontrol, slækkelse af bevis- og dokumentationskrav eller procedurer til bevissikring, ændring af regler om aftalers retskraft o.s.v. bør derfor overvejes nøje under hensyntagen til danske traditioner for retssikkerhed.
Forening for Dansk Internet Handel er af den opfattelse, at der bør ske en harmonisering af reglerne i EU, ligesom der skal lægges op til en stramning (kriminalisering) af strafferammen for sabotage af den digitale infrastruktur. Det anses således ikke for tilstrækkeligt at lære virksomheder og private at sikre sig bedre, forske mere m.v. Med den præcisering støttes de foreslåede tiltag.
Post Danmark anfører, at det er væsentligt, at retsgrundlaget er på plads f.eks. i.f.m. e-handel.
Post Danmark påpeger, at der skal afsættes midler til at opnå et acceptabelt sikkerhedsniveau i det offentlige. Det kræver bl.a., at der er mulighed for at sammenligne virksomheder på tværs af lande, samt at der etableres en standard for vurdering af de risici, virksomheder udsættes for.
Realkreditrådet er enig i fordelene ved øget internationalt samarbejde, ligesom øget åbenhed om dette samarbejde ville være ønskeligt.
Post Danmark anser internationalt samarbejde som helt nødvendigt.
6 Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse har i sig selv hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Tidligere forelæggelser
Kommissionens meddelelse blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 27. og 28. juni 2001.
|
Ad dagsordenens punkt 2 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 3. oktober 2001 |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor
- KOM (2000) 385
- Orientering fra formandskabet
Resumé: Forslaget erstatter det gældende direktiv (97/66/EF) om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Forslaget viderefører stort set de gældende regler, idet anvendelsesområdet dog udvides til at gælde alle elektroniske kommunikationstjenester. Reglerne retter sig således ikke alene imod telesektoren.
Baggrund og indhold
Som led i Kommissionens samlede forslag til regulering af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester har Kommissionen den 12. juli 2000 fremlagt et direktivforslag om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for den elektroniske kommunikationssektor.
Det er hensigten, at dette direktivforslag skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at det nugældende direktiv alene retter sig mod telesektoren, hvilket som følge af den elektroniske og teknologiske udvikling ikke er tilstrækkeligt til opretholdelsen af et højt databeskyttelsesniveau, herund er beskyttelse af privatlivets fred, som er et af Kommissionens erklærede mål. Det er derfor fundet nødvendigt at indføre regler, som omfatter alle elektroniske kommunikationstjenester.
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Hensigten med direktivforslaget er således ikke at gennemføre større ændringer i indholdet af det nugældende regelsæt, men derimod hovedsageligt at opdatere og tilpasse bestemmelserne til den teknologiske udvikling. Et hovedprincip er at indføre regler, som er teknologineutrale, hvorved forstås, at der ikke må ske favorisering af specifikke teknologier, og at forbrugerne og brugerne skal sikres et ensartet beskyttelsesniveau uafh&ae lig;ngig af teknologivalg.
Der indføres en ny bestemmelse, som regulerer det forhold, at det er muligt at lokalisere og følge en mobilbrugers position meget præcist også udover, hvad der er nødvendigt for at transmittere selve kommunikationen ("trafik data"). Disse "lokaliseringsdata" må kun registreres i anonymiseret form eller efter indhentelse af samtykke fra den berørte person. Samtykket kan i øvrigt til enhver tid tilbagekaldes vederlagsf rit.
Bestemmelsen vedrørende abonnementsfortegnelser er udover den naturlige ændring til "elektroniske abonnementsfortegnelser" blevet strammet op derved, at det tilføjes, at der skal oplyses om mulige anvendelser af de givne oplysninger i fortegnelserne baseret på elektroniske søgefunktioner, ligesom det skal være gratis at vælge ikke at få medtaget personlige oplysninger.
Denne ændring skal ligesom den nye bestemmelse ses som et led i Kommissionens grundliggende opfattelse af, at der er behov for en skærpet beskyttelse af brugerne af elektroniske kommunikationstjenester over de åbne netværk så som internet, idet oplysninger spredes hurtigt. Derfor fremhæves det i de indledende bestemmelser, at der indføres en skærpet informationspligt for udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationst jenester.
Nærhed og proportionalitet
En målsætning om at skabe en harmoniseret ramme for databeskyttelse af elektronisk kommunikation kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af de enkelte medlemsstater. Direktivet vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets forventes at afgive sin 1. udtalelse om direktivforslaget på plenarsamlingen den 22.-25. oktober 2001.
Dansk Høring
IT- og Forskningsministeriet sendte forslaget i bred høring den 17. juli 2000, og der indkom høringssvar fra Mobilix, IT-brancheforeningen, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Der var ingen bemærkninger fra Mobilix, Tele2, Tele Danmark, Telia, SONOFON, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund, Danmarks Rederiforening, Post Danmark, Realkreditrådet, Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Dansk Management Råd og Brancheorganisationen for ForbrugerElektronik.
Generelle bemærkninger:
IT-Brancheforeningen forholder sig skeptisk til forslaget og mener, at man bør afvente revisionen af det generelle databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), der efter planen vil finde sted i 2001.
Specifikke bemærkninger:
IT-Brancheforeningen mener, at der er tale om ret vidtgående særregulering for personlige data i forbindelse med elektronisk kommunikation. IT-Brancheforeningen finder i stedet, at kræfterne skal koncentreres om det nuværende, horisontale direktiv (95/46/EF), som regulerer behandlingen af borgeres personlige data. Dette generelle direktiv skal under de normale EU-procedurer revurderes i 2001. Derfor anbefaler IT-Brancheforeninge n, at man benytter revisionen af det generelle databeskyttelsesdirektiv i 2001 til at vurdere, om der fortsat er behov for særlige sektorkrav på IT- og teleområdet, eller om udbyderne af elektroniske tjenester allerede i vid udstrækning af markedsmæssige årsager har implementeret hensigtsmæssige procedurer for behandling af personrelaterede data.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende direktivforslag vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af direktivet vil kræve en ændring af den danske teleregulering om databeskyttelse.
Tidligere forelæggelser
Sagen har været nævnt til orientering i samlenotat af 22. september 2000 forud for rådsmøde 3. oktober 2000 og i samlenotat af 7. december 2000 forud for rådsmøde 22. december 2000.
Endelig blev sagen den 22. juni forelagt for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg ved samlenotat af 15. juni 2001 forud for Rådsmødet (transport og telekommunikation) den 27. – 28. juni 2001.
|
Ad dagsordenens punkt 3 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 3. oktober 2001 |
"Telepakken" (fælles holdning for "rammedirektivet", "adgangsdirektivet", "tilladelsesdirektivet" og "forsyningspligtdirektivet")
- Information ved formandskabet
Resumé: "Telepakken" består af fire direktivforslag. "Telepakken" indeholder en samlet revision af den gældende EU-regulering af teleområdet. Forslag til "rammedirektivet" indeholder nye rammebestemmelser, og fastsætter en række harmoniseringsmekanismer, der kan sikre sammenhængen i lovgivningstiltagene i hele EU. Den mere specifikke regulering placeres særskilt i "adgangsdirektivet", "forsyningspligtdirektivet" og "tilladelsesdirektivet".
Baggrund og indhold
Kommissionen godkendte den 12. juli 2000 en samlet "telepakke" af direktiver om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. "Telepakken" blev præsenteret på Rådsmøde (telekommunikation) den 3. oktober 2000, og der blev vedtaget fælles holdning til "telepakken" den 17. september 2001.
Forslagene i "telepakken" er baseret på Traktatens artikel 95 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
"Telepakken" indeholder følgende forslag:
- Direktivforslag om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester – KOM(2000) 393.
- Direktivforslag om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter - KOM(2000) 384.
- Direktivforslag omtilladelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester – KOM(2000) 386.
- Direktivforslag om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester – KOM(2000) 392.
ad a) Forslaget til rammedirektivet sigter overordnet mod at fastlægge et harmoniseret sæt rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester i hele EU. Forslaget indeholder de fælles definitioner samt de generelle bestemmelser og overordnede politiske målsætninger, der gælder for hele området.
Den mere specifikke regulering (om f.eks. samtrafik, forsyningspligt, tilladelser m.v.) placeres i de særskilte direktiver.
Der er således tale om fastlæggelse af regler, der omfatter alle elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, men ikke tjenester, der består i at levere indhold eller udøve redaktionel kontrol over indhold.
De nye rammebestemmelser indeholder harmoniseringsmekanismer, der kan sikre sammenhængen i lovgivningstiltagene i hele EU.
Et centralt element i forslaget er kravet om gennemførelse af markedsanalysen i medlemsstaterne. Disse skal danne baggrund for den konkrete anvendelse af EU-reglerne i medlemsstaterne.
ad b) Forslaget til adgangsdirektivet pålægger medlemsstaterne at give de nationale tilsynsmyndigheder beføjelse til at pålægge operatører, der har en stærk markedsposition på et bestemt marked en række forpligtelser f.eks. om gennemskuelighed, ikke-diskrimination, regnskabsmæssig adskillelse, priskontrol og omkostningsregnskaber.
De nationale tilsynsmyndigheder skal løbende fremover foretage markedsanalyser for at afgøre, om nævnte forpligtelser bør opretholdes, ændres eller trækkes tilbage. I følge forslaget skal det være muligt at lempe kravene i takt med, at markedet bliver mere konkurrencepræget.
ad c) Forslaget til tilladelsesdirektivet omfatter alle former for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. I forhold til det eksisterende direktiv 97/13/EF på området begrænser forslaget medlemsstaternes adgang til at udstede individuelle tilladelser. Endvidere fastsætter forslaget de vilkår, der kan stilles i forskellige typer tilladelser og bestemmelser om procedurer for udstedelse af tilladelser samt gebyrer og afgifter.
ad d) Forslaget til forsyningspligtdirektivet indeholder en videreførelse og konsolidering af de gældende forskrifter på teleområdet samt en ajourføring af disse i det omfang, hvor det vurderes nødvendigt som følge af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Forslaget indeholder forslag til regulering af forsyningspligten og bruger- og forbrugerrettigheder samt forslag om videreførelse af gældend e regler vedrørende tilrådighedsstillelse af faste kredsløb.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører for de fire direktivforslag, at målsætningerne om at skabe harmoniserede rammer for reguleringen af elektronisk kommunikation, adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester samt forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de e msstater. Direktiverne vurderes at være begrænset til det omfang, som er nødvendigt for at opnå målene.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet vedtog sin 1. udtalelse til direktivforslagene den 1. marts 2001, idet Europa-Parlamentet dog først vedtog sin 1. udtalelse til direktivforslaget om forsyningspligt den 13. juni 2001.
Høring
"Telepakken" blev sendt i bred høring den 17. juli 2000. Der henvises til samlenotater af 21. marts 2001 fremsendt den 22. marts 2001 samt samlenotat af 12. juni 2001 fremsendt den 15. juni 2001.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af "telepakken" vil ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Vedtagelsen af "telepakken" vil kræve en ændring af den danske teleregulering.
Tidligere forelæggelser
"Telepakken" vedrørende forslag til rammedirektivet har været forelagt Europaudvalget den 15. december 2000 til forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (telekommunikation) den 22. december 2000. Notatet blev fremsendt den 8. december 2000.
Forslagene vedrørende samtrafikdirektivet og tilladelsesdirektivet har været forelagt Europaudvalget den 30. marts 2001 til forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 4.-5. april 2001. Notat blev fremsendt 22. marts 2001.
Forslag vedrørende forsyningspligtdirektivet har været forelagt Europaudvalget den 22. juni 2001 til forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 27.-28. juni 2001. Notat blev fremsendt 15. juni 2001.
|
Ad dagsordenens punkt 4 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 3. oktober 2001 |
Kommissionens meddelelse om eEurope 2002: Adgang til offentlige websites og disses indhold
- Præsentation ved Kommissionen
Baggrund og indhold
Kommissionen godkendte den 25. september 2001 meddelelse om eEurope 2001: Adgang til offentlige websites og disses indhold. Kommissionen forventes at præsentere meddelelsen på Rådsmøde (transport og telekommunikation) den 15.-16. oktober 2001.
Meddelelsen er en del af eEurope handlingsplanen, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig ved topmødet i Feira den 19.-20. juni 2000, hvor en af målsætningerne er at sikre, at handicappede drager fuld fordel af ny teknologi og af internettet.
Formålet med meddelelsen er i takt med udviklingen af "Det offentlige på Nettet" at sikre lige adgang for alle i informationssamfundet. I Europa er en række tiltag identificeret, som kan bidrage til at fjerne de barrierer, som hindrer handicappede og den ældre befolkningsgruppe i at anvende internettet på en let tilgængelig måde.
De fleste barrierer kan nemt undgås allerede i web-designfasen ved, at web-designerne følger nogle enkle regler med hensyn til sidens indhold, struktur og koder. Desværre er disse teknikker ikke særligt udbredt og anvendes ikke systematisk af web-designerne.
Med støtte fra 4. forskningsrammeprogram (1994-1998) er der udarbejdet retningslinier (guidelines ) for web-design og struktur af web-sites. Disse retningslinier repræsenterer best practice i universel design for internettet og hjælp til at skabe overensstemmelse mellem tidligere og ny teknologi.
I meddelelsen anbefaler Kommissionen, at medlemsstaterne og de europæiske institutioner godkender retningslinierne for alle websites før udgangen af 2001.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens meddelelsen indeholder intet om nærheds- og proportionalitetsprincippet. Det vurderes imidlertid, at meddelelsen er i overensstemmelse med princippet om nærheds- og proportionalitet, idet evt. foranstaltninger som opfølgning på meddelelsen gennemføres af medlemsstaterne.
Dansk høring
Meddelelsen har ikke været i høring. Sagen har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 2. oktober 2001, hvor der ikke var bemærkninger til meddelelsen.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen i sig selv har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
|
Ad dagsordenens punkt 5 Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg |
IT- og Forskningsministeriet 3. oktober 2001 |
Kommissionens meddelelse om evaluering af IDA II samt
- forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 1719/1999/EF om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (Ida)
- forslag Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1720/1999/EF om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltning med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationer (Ida)
- KOM(2001) 507 endelig
- Præsentation ved Kommissionen
Resumé: Programmet har til formål at fremme udbygningen af IT-systemer til elektronisk udveksling af data mellem medlemsstaternes administrationer og Fællesskabets institutioner. Forslagene indeholder ændringer til det eksisterende program, således at der bl.a. åbnes mulighed for, at ikke EU-medlemsstater kan deltage i programmet, at der skabes finansielt grundlag for en fortsættelse af programmet, samt at anvendel sesområdet for programmet udvides.
Baggrund og indhold
Kommissionen godkendte den 14. september 2001 meddelelsen om IDA II-programmet. Meddelelsen indeholder dels en evaluering af de seneste års udvikling af IDA II programmet og dels forslag til ændringer i det syv-årige IDA II program, der blev besluttet i 1999.
Forslagene er baseret på Traktatens artikel 156 og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
IDA programmet (Interchange of Data between Administrations) har til formål at fremme udbygningen af IT-systemer til elektronisk udveksling af data mellem medlemsstaternes administrationer og med - samt imellem - Fællesskabets institutioner.
Det overordnede mål er at gennemføre aktiviteter, der kan sikre effektiv administration og effektivt administrativt samarbejde omkring realiseringen og den videre udbygning af det indre marked. Dette er udmøntet dels i en række sektorspecifikke projekter og dels gennem en række fælles projekter, der har haft til formål at etablere fælles tjenester, som sektorprojekterne kan drage nytte af.
IDA programmet gennemføres af Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik, der har det overordnede budgetansvar og har ansvar for de fælles projekter. Sektorprojekterne gennemføres af Kommissionens relevante tjenestegrene i samarbejde med repræsentanter for de tilsvarende myndigheder i medlemslandene. Der gennemføres bl.a. projekter indenfor sundhedsområdet, landbrugs- og fiskeriområdet, det sociale område, miljøområd et, statistikområdet og arbejdsmarkedsområdet.
IDA 2 programmet er baseret på to retsakter:
- Europa-Parlamentets og Rådets nr. 1719/1999/EF om en række retningslinjer, herunder fastlæggelse af projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationerne (Ida)
- Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/1999/EF om fastlæggelse af en række aktioner og foranstaltning med henblik på at sikre interoperabilitet mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem administrationer (Ida)
Det fremlagte forslag indholder ændringer til begge retsakter. Ændringerne er begrundet i følgende tre forhold:
- Skabe grundlag for at IDA programmet kan udvides til også at kunne omfatte
Malta, Tyrkiet, ansøgerlandene samt andre ikke EU-medlemslande. Anvendelse af de
fælles IDA faciliteter skal finansieres af landene selv og kræver en række
betingelser opfyldt. Endvidere ønskes udvalgsproceduren tilpasset til den
nuværende praksis for komiteer.
- Der skabes formelt grundlag for finansiering for perioden 2002 - 2004. Den samlede budgetramme i perioden 2002-2004 angives til 74,0 millioner Euro, idet de årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. Tilsvarende var budgetrammen for IDA-II i perioden 1998-2000 angivet til 71,6 millioner Euro.
- Det ønskes, at IDA II programmet også kan omfatte nye initiativer, som bl.a. udspringer af e-Europe handlingsplanen, samt etablering af tjenester til at understøtte samarbejde på det juridiske område samt samarbejde på uddannelses- og kulturområdet.
Kommissionen er ansvarlig for programmet, og TAC komiteen (Telematics between Administrations Committee) med repræsentanter fra alle medlemslande samarbejder med Kommissionen om programmets gennemførelse.
IT- og Forskningsministeriet varetager den danske repræsentation i TAC. Dette sker i samarbejde med en dansk baggrundsgruppe med repræsentanter for de ministerier, der deltager i sektorprojekter.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det vurderes, at ændringerne er i overensstemmelse med princippet om nærheds- og proportionalitet, idet effektiviseringen af informationsudvekslingen mellem medlemsstaternes administrationer og med Fællesskabets institutioner ikke i fuldt omfang kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.
Dansk høring
Meddelelsen har endnu ikke været i høring. Sagen har været forelagt EF-Specialudvalget for IT og Telekommunikation den 2. oktober 2001, hvor der ikke var bemærkninger til meddelelsen.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Hverken selve meddelelsen eller de to forslag til ændring af hhv. beslutning nr. 1719/1999/EF og afgørelse nr. 1720/1999/EF har lovgivningsmæssige eller nye statsfinansielle konsekvenser, idet den samlede bevilling på 74 millioner Euro forudsættes afholdt inden for rammerne af det eksisterende EU-budget.
Tidligere forelæggelser
Meddelelsen samt de to forslag til ændring af hhv. beslutning nr. 1719/1999/EF og afgørelse nr. 1720/1999/EF har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.