Rådsmøde (konkurrenceevne) 30/9 02 Tillæg til samlenotat bilag 1110
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1145)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. september 2002 – dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. september 2002 – vedlægges Justitsministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 14.
Aktuelt notat
Vedrørende: Tredje fælles holdning fastlagt af Rådet vedrørende forhandlingerne i De Forende Nationer med henblik på udarbejdelse af De Forende Nationers konvention om bekæmpelse af korruption.
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Baggrund.
De Forende Nationers Generalforsamling besluttede ved resolution 55/61, som blev vedtaget i december 2000, at udarbejde et internationalt instrument til bekæmpelse af korruption.
På et ekspertmøde i Wien den 30. juli - 3. august 2001 blev der opnået enighed om, at det kommende FN-instrument skal have karakter af en konvention (FN´s korruptionskonvention).
Forhandlingerne om konventionsteksten blev påbegyndt på et møde i en særlig ad hoc-komité den 4. - 7. december 2001 i Buenos Aires.
I EU-regi er der gennem årene vedtaget en række instrumenter med henblik på bekæmpelse af korruption mv. Der kan henvises til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og de tilhørende tillægsprotokoller af 27. september 1996 og 19. juni 1997, konventionen af 26. maj 1997 om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber e ller i Den Europæiske Unions medlemsstater samt den fælles aktion af 22. december 1998 om bestikkelse i den private sektor.
I november 2001 vedtog Rådet en fælles holdning vedrørende forhandlingerne om udarbejdelse af FN’s korruptionskonvention, der mere generelt beskriver EU-landenes holdning til og forhandlingsposition under FN-forhandlingerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2002 blev anden fælles holdning vedtaget. Denne anden fælles holdning angår spørgsmålet om tilbageførsel fra ét land til et andet af midler, der hidrører fra korruption - et spørgsmål der forventes at blive et af de væsentligste elementer i den kommende FN-konvention.
Det danske formandskab har fundet, at der for så vidt angår konventionens definitioner og kriminaliseringsforpligtelser er behov for yderligere koordination af EU-landenes holdninger forud for den næste FN-session, der finder sted i perioden 30. september – 11. oktober 2002.
Udkastet til fælles holdning forventes forelagt på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. september 2002 med henblik på vedtagelse.
2. Indhold.
Formålet med den fælles holdning er at samordne EU-landenes holdninger under forhandlingerne om en FN-konvention vedrørende korruption for derved at bidrage effektivt til udviklingen af en global strategi for bekæmpelse af korruption, og sikre forenelighed mellem relevante EU-instrumenter og den konvention om bekæmpelse af korruption, der udarbejdes i FN-regi.
Efter udkastet til fælles holdning vil EU-landene støtte, at der indarbejdes definitioner af ordet "embedsmand". For så vidt angår kriminaliseringsforpligtelserne i konventionen skal en sådan definition som minimum omfatte enhver, der er udpeget eller valgt til at bestride et administrativt eller retsligt hverv, og enhver, der udøver et offentligt hverv, herunder for et offentligt kontor eller en offentlig virksomhed.
Ved "udenlandsk embedsmand" skal ifølge udkastet til fælles holdning i relation til kriminaliseringsforpligtelser forstås enhver, der er udpeget eller valgt til at bestride et parlamentarisk, administrativt eller retsligt erhverv i et fremmed land, og enhver, der udøver et offentligt erhverv i et fremmed land, herunder for et offentligt kontor eller en offentlig virksomhed, og enhver embedsmand eller ansat ved en offentlig international organisat ion.
Det følger endvidere af udkastet, at EU-landene under forhandlingerne for så vidt angår kriminalisering af aktiv og passiv korruption af nationale embedsmænd vil arbejde for, at sådanne bestemmelser er overensstemmende med artikel 8, stk. 1, i FN-konventionen om transnational organiseret kriminalitet.
For så vidt angår aktiv og passiv korruption i forbindelse med udenlandske embedsmænd vil EU-landene arbejde for, at sådanne bestemmelser er overensstemmende med artikel 5, 6, 9, 10 og 11 i Europarådets strafferetskonvention om korruption, jf. dog denne konventions betingelser.
Det fremgår af udkastet, at EU-landene under FN-forhandlingerne, hvis underslæb skal omfattes af konventionen, vil gå ind for, at dette omfatter fjernelse eller misbrug af løsøre, fast ejendom, offentlige eller private midler eller værdipapirer, eller enhver anden genstand, der er overdraget embedsmanden i kraft af dennes stilling eller forpligtelser.
I den udstrækning hæleri skal omfattes af konventionen som en selvstændig forbrydelse, fremgår det af udkastet, at EU-landene vil gå ind for en løsning, der tillader deltagerstaterne at implementere denne forbrydelsesbeskrivelse ved at anvende bestemmelser om hvidvaskning.
Af artikel 6 i udkastet fremgår det, at EU-landene ikke vil støtte, at handlinger såsom magtmisbrug, uberettiget berigelse, brug af klassificerede oplysninger og "usømmelige fordele" omfattes af konventionens kriminaliseringsforpligtelse. Hvis disse handlinger alligevel inkluderes i konventionen, skal EU-landene sikre, at dette ikke anfægter de grundlæggende principper, som EU-landenes retssystem bygger på.
For så vidt angår strafbare handlinger i forbindelse med regnskabsføring vil EU-landene under FN-forhandlingerne søge at sikre, at bestemmelser herom er forenelige med artikel 14 i Europarådets strafferetskonvention om korruption.
Vedrørende straffebestemmelser om hvidvaskning af udbyttet fra korruption, vil EU-landene efter udkastet til fælles holdning arbejde for, at sådanne strafbestemmelser er forenelige med artikel 6 i FN-konventionen om transnational organiseret kriminalitet.
Endelig fremgår det af artikel 9 i udkastet, at for så vidt angår kriminalisering af korruption i den private sektor vil EU-landene tilsikre, at bestemmelser herom i FN-konventionen er overensstemmende med artikel 7 og 8 i Europarådets strafferetskonvention om korruption, jf. dog denne konventions betingelser.
3. Europa-Parlamentet.
Der har ikke været foretaget høring af Europa-Parlamentet.
4. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
Sagen har ikke været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.
5. Subsidiaritetsprincippet.
Sagen ses ikke at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen ses ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg.
Den fælles holdning af 16. november 2001 vedrørende forhandlingerne om udarbejdelse af FN’s korruptionskonvention blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civil beskyttelse) samt møde i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 16. november 2001.
Den anden fælles holdning vedrørende forhandlingerne om udarbejdelse af FN’s korruptionskonvention blev forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2002.