Rådsmøde udenrigsministerråd 30/9 Tillæg til samlenotat bilag 1103

Situationen er meget spændt med fortsat israelsk besættelse af de fleste byer på Vestbredden og daglige udgangsforbud, arrestationer og husnedrivninger. Husødelæggelser og landkonfiskation fortsætter, sidstnævnte bl.a. med henblik på konstruktion af sikkerhedshegnet langs 1967-grænsen. Efter mere end seks uger uden terroraktioner fandt der den 18. og 19. september to selvmordsaktioner sted i Israel. Ved aktionen den 19. september i en bus i Tel Aviv blev fem dræbt. Islamic Jihad og Hamas har taget ansvar for aktionen. Som følge af aktionerne har israelske styrker på ny omringet Arafats hovedkvarter i Ramallah med det formål at lægge pres på Arafat og få udleveret mistænkte militante, der ifølge Israel opholder sig i hovedkvarteret.

En EU-delegation rejste den 23. september 2002 til regionen for at appellere til parterne om tilbageholdenhed for at undgå, at situationen udvikler sig yderligere, og søge at bidrage til en snarlig løsning på belejringen af Arafats hovedkvarter.

FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 24. september 2002 en resolution, som fordømmer de palæstinensiske terrorhandlinger den 17.-19. september, og som samtidig udtrykker bekymring over Israels besættelse af Arafats hovedkvarter. Der stilles krav om et øjeblikkeligt ophør af israelske foranstaltninger i og omkring Ramallah og en hurtig tilbagetrækning af de israelske styrker til positionerne pr. september 2000.

Den israelske højesteret stadfæstede den 3. september deportationen af to palæstinensere til Gaza. Deportationen af en tredje palæstinenser blev dog afvist. Den 10. september udsendte Fatah en erklæring, hvori alle palæstinensere opfordres til at indstille angreb på civile israelere, og Fatah giver tilsagn om aktivt at virke for at forebygge sådanne aktioner. Militante grupper som Islamic Jihad og Hamas har ikke bakket op om erklæring en.

FN’s organisation for de palæstinensiske områder (UNSCO) har offentliggjort alarmerende økonomiske tal, som bl.a. viser, at op til 63 % af den palæstinensiske befolkning er arbejdsløse, og at henholdsvis 70 og 55 % lever under fattigdomsgrænsen på 2 USD om dagen. FN’s Generalsekretærs personlige udsending Catherine Bertini besøgte regionen i august for at vurdere den humanitære situation. I rapporten fremhæve ;kke israelske løfter om lempelser, og der fremsættes anbefalinger til både Israel, PA og humanitære organisationer.

På trods af de vanskelige omstændigheder er der sket vigtige fremskridt i den palæstinensiske reformproces. Den nye palæstinensiske finansminister har gennemført en lang række reforminitiativer med henblik på at styrke PA’s finansielle administration og sikre transparens i budgettet. På flere andre reformområder har man også kunnet notere væsentlige fremskridt. Fortsatte israelske restriktioner på bevægel hed, udgangsforbud m.v. skønnes at udgøre en stadig større hindring for de videre reformer, herunder for de kommende valg.

I et forgæves forsøg på at afværge et mistillidsvotum til sit kabinet udskrev Arafat den 11. september nationale valg den 20. januar 2003. Hurtig udnævnelse af en uafhængig national valgkommission til at forberede og overse frie og demokratiske valg er afgørende for valgenes troværdighed. Efterfølgende er det palæstinensiske kabinet trådt tilbage efter et mistillidsvotum.

Under udenrigsministerens besøg i Mellemøsten i begyndelsen af september blev EU’s road map vedr. oprettelsen af en palæstinensisk stat i juni 2005 vel modtaget fra arabisk side. I Israel hilste man initiativet velkommen, men lagde samtidig ikke skjul på, at man var uenig i flere vigtige punkter, herunder med hensyn til tidsrammen for planens gennemførelse, tidspunktet for afholdelse af palæstinensiske valg og Arafats status. På Mellem&os t-kvartettens møde i New York den 17. september blev der vedtaget en erklæring, der skitserer rammerne for en tre-faset køreplan for etablering af en palæstinensisk stat inden for tre år, og som foreskriver konkrete og gensidige skridt, som hver part skal tage. Herudover nævner erklæringen bl.a., at Israel - i overensstemmelse med dets sikkerhedshensyn - må tage skridt til at forbedre den stadig mere tilspidsede humanitære situation i de palæstin ensiske områder ved at tillade normal økonomisk aktivitet, bevægelighed for varer og personer samt ophæve udgangsforbudet og spærringerne.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevant for dette punkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. juli 2002.