Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat vedr. status over det indre marked for tjenester

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
(Alm. del - bilag 1101)
indre marked
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 511 (Løbenr. 20700)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

17. september 2002

 

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende status over det indre marked for tjenester, KOM (2002) 441.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet

16. september 2002

IEB

/spe

 

Status over det indre marked for tjenester KOM(2002)441

Resumé

Rapporten er en faktuel beskrivelse af handelshindringer i det indre marked for tjenesteydelser. Den markerer afslutningen på første fase af Kommissionens strategi for tjenester i det indre marked. Anden fase, der vedr. udformningen af konkrete initiativer, forventes iværksat i 2003 på basis af rapporten.

  1. Baggrund og indhold
  2. Som opfølgning på topmødet i Lissabon i marts 2000 udarbejdede Kommissionen i december 2000 en strategi for tjenester i det indre marked. Formålet med strategien er at fjerne hindringer for handel med tjenesteydelser, så det bliver lige så nemt at levere ydelser på tværs af grænserne i EU som inden for de enkelte medlemslande.

    Strategien består af to faser, hvor første del blev afsluttet i juli 2002 med udgivelsen af den rådsaktuelle rapport fra Kommissionen om status for det indre marked for tjenester (barriererapporten). Anden del, der omhandler konkrete initiativer og løsningsforslag, forventes iværksat i 2003.

    Barriererapporten er en faktuel beskrivelse af de hindringer, serviceudbydere og forbrugere angiver at møde. I praksis kan servicevirksomhederne i dag stadig ikke etablere sig frit i EU eller eksportere deres ydelser over grænserne uden restriktioner. Barriererne forhindrer servicevirksomhederne i at udnytte de stordriftsfordele, som det indre marked burde indebære. Specielt internationaliseringen af små- og mellemstore virksomheder rammes hårdt, hvilket har en negativ effekt på vækst og beskæftigelse. Endelig forhindrer barriererne forbrugerne i at drage fordel af et større udbud af ydelser til en mere konkurrencedygtig pris.

    Rapporten anlægger i tråd med servicestrategien en horisontal tilgang omfattende alle tjenesteydelser. Der skelnes ikke mellem forskellige sektorer, ligesom ingen specifikke medlemslande fremhæves.

    Opregningen af barriererne følger de seks faser for levering af en ydelser fra etablering over anvendelse af input til markedsføring, distribution, salg og eftersalgsservice. Det fremhæves, at hovedparten af barriererne har en retlig karakter med rod i nationale og lokale regler samt forvaltningspraksis, herunder skønsmæssige vurderinger samt tunge og uigennemsigtige procedurer. Endvidere fremstår manglende eller langsommelig anerkendelse af faglige kvalifikationer ved etablering og udstedelse af licenser som en væsentlig barriere.

    Det pointeres, at en række problemer skyldes, at medlemslandene ikke har tillid til kvaliteten af de øvrige landes lovgivning, hvorfor der forekommer overlappende regulering, der kan være i strid med proportionalitetsprincippet. Således underlægges en servicevirksomhed, der ønsker at eksportere til et medlemsland, ofte de samme krav, som de virksomheder, der etablerer sig. Denne barriere eksisterer til trods for, at man allerede i hjemlandet opfylder tilsvarende regler.

    Andre årsager kan være manglende modernisering af nationale regler for servicesektoren, herunder manglende implementering af EF-domstolens domme, samt beskyttelse af nationale virksomheder.

    Rapporten tager ikke stilling til, om de oplistede barrierer, som tjenesteydere og forbrugere har angivet, er i strid med fællesskabsretten, herunder princippet om fri udveksling af tjenester og fri etableringsret. Opfølgningen på rapporten vil som forudset i anden fase af servicestrategien indeholde en vurdering af barriererne og relevante initiativer i form af ledsageforanstaltninger som f.eks. information om rettigheder i det indre marked, bedre anvendelse af EU{{PU2 strumenter eksempelvis ved overtrædelsessager og endelig yderligere harmonisering.

  3. Europa-Parlamentets holdning
  4. Europa-Parlamentet har sammen med Rådet fået forelagt rapporten, men har endnu ikke forholdt sig til den. Parlamentet har tidligere støttet Kommissionens strategi for tjenester i det indre marked.

  5. Nærheds- og proportionalitets princippet
  6. Kommissionen vurderer ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet. Det er regeringens opfattelse, at rapporten ikke berører princippet.

    Der vil blive taget konkret stilling til nærheds- og proportionalitetsprincippet i forbindelse med opfølgningen på rapporten (servicestrategiens anden fase) og udformningen af konkrete initiativer 2003.

  7. Gældende dansk ret
  8. Rapporten er en faktuel beskrivelse af barriererne i det indre marked uden angivelse af lande og berører derfor i udgangspunktet ikke dansk ret. Opfølgningen på rapporten (servicestrategiens anden fase), der skal udformes i 2003, vil evt. kunne berøre dansk ret.

  9. Høring
  10. Rapporten er sendt i høring i specialudvalget for tekniske handelshindringer for industrivarer. Der er modtaget svar fra AC, Apotekerforeningen, BAT-Kartellet og Danmarks Rederiforening, som alle kan støtte Kommissionens rapport.

  11. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
  12. Rapporten har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

  13. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fjernelse af yderligere hindringer for handel med tjenesteydelser vil kunne tilføre servicesektoren betydelig dynamik og understøtte sektorens internationalisering. Det må derfor forventes, at rapporten på sigt vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget vækst og beskæftigelse. For forbrugerne betyder sagen adgang til flere, bedre og billigere ydelser.